Ny undersøgelse: Forskellen mellem rig og fattig vokser i Kina

Skriv en kommentar
Hverdag / Politik

IMG 3716  version 2 500x333 shkl

Kina er et af de lande i verden, hvor der er størst forskel mellem rig og fattig. Og kløften er chokerende høj, viser en ny undersøgelse.

Uligheden bliver målt med Gini-koefficienten, som du kan læse en forklaring om her på Wikipedia. Det er en skala, som ligger på mellem 0 og 1. Jo højere den er, jo mere ulige er samfundet og jo større er risikoen for social uro.

Den nye rapport viser, at den i Kina er på alarmerende 0,61. Som The Diplomat skriver:

To put this number in context, of the major economies, only notoriously unequal South Africa has a higher coefficient. The United States, considered to be the bastion of unfair “Anglo-Saxon Capitalism,” is more equal, with a score just over 0.4. Although this latest Chinese survey of 8,438 households is not a massive sample size, it is pretty clear that China’s true measure is in the region where social unrest is considered to be a threat — more than 0.4. The more than 180,000 “mass incidents” which took place in 2010 — four times as many as a decade before — suggest that this is not merely a theoretically issue.

Det er så resultatet af Hu Jintaos harmoniske samfund, og det bliver ikke nemt at ændre for de nye ledere og Xi Jinping. Der er lang vej igen, før Kina bliver et højindkomst-land, som Bloomberg skriver:

“China’s wealth gap is so prevalent between regions, sectors, and urban and rural that it’s impossible to see a meaningful decline in the Gini coefficient in the short term,” Gan Li, director of the Chengdu-based center and a professor at Texas A&M University in College Station, Texas, said at a briefing in Beijing today. “Depending on market forces alone can’t resolve the gap and China must change the structure of income distribution and rely on massive fiscal transfers to narrow such a yawning disparity.”

Kina har ikke offentliggjort Gini-koefficienten i flere år, for myndighederne ved, at det ville være politisk farligt. Befolkningen er stadig mere utilfredse med den voksende ulighed, og det er forståeligt. Prøv for eksempel at sammenlign de to landsbyer og to familier, som jeg besøgte for nogle måneder siden og skrev om til Politiken her og her.

Kinas fattigste landsby:

2j1KC2T0WLbmi9jUI9T0OEHp c2SnkZQzldqDNBF1wA 500x333 shkl

Det er fire måneder siden, at hendes mor forsvandt. Yinxia, der er en pige på et år, som har store sorte øjne, kommer nok aldrig til at møde hende igen.

Der var ingen afsked. Ingen forklaring. Familien vågnede op en morgen, og så var hun væk.

»Hun mente vist, at vi var for fattige, og at vi boede for dårligt. Det beklagede hun sig over hver dag«, siger bedstemoren, Fu Zhanqun, der er 60 år gammel. Hun siger det uden vrede. Den lille pige sidder på hendes arm og holder om en mælkeflaske, mens bedstemoren smiler og giver Yinxia et par klem.

Yinxia er et navn, der består af to tegn. Det første betyder sølv. Det andet betyder ’solrød sky’. Det fortæller mere om, hvad familien ønsker sig for den lille pige, end hvad der er virkeligheden omkring hende.

Her er hverken sølv eller rosenrøde skyer i hverdagen i den lille mudrede bjerglandsby, Hualuo, som hun er på vej til at vokse op i.

Landsbyen ligger i provinsen Guizhou i Sydkina. Hvis man måler provinsens økonomi efter antallet af indbyggere – og dem er der 34 millioner af – så er det den fattigste af Kinas 31 provinser og selvstyrende byer. Økonomien er lige så elendig som i for eksempel Bolivia eller Kap Verde.

Kinas rigeste landsby:

Zd7VAve764 xZ6bPXb80Xz1a62mDy7zPi50juXsTafk 500x333 shkl

Ding Wenxi er lige vågnet. Hun er en tyk baby, der sidder på sin mors arme og misser med sine søvnige øjne.

Moren, Wu Jiaqing, er 26 år gammel, og hun står på den overdækkede veranda i familiens villa, der er på 600 kvadratmeter og tre etager. Udenfor holder den ene af familiens tre biler. Den anden står omme bagved, og faren, der arbejder i en storby cirka 70 kilometer derfra, er kørt af sted i sin VW Passat.

»Det bedste ved huset er, at Ding har så mange ting, og at der er plads til det hele her«, siger Wu Jiaqing, der ved, at hun er heldig. Familien har nemlig fået huset gratis. Ligesom de 2.000 andre indbyggere i landsbyen.

»Vi har så mange privilegier her«, siger Wu Jiaqing.

Huaxi kalder sig selv for ’Kinas rigeste landsby’ og ’landsby nummer 1 under himmelen’. Det er et af de mest ekstreme eksempler på den kinesiske sammensmeltning af kapitalisme og kommunisme.

Huaxi er nok også det eneste sted i verden, hvor en landsby har bygget et højhus på 328 meter og til en pris af tre milliarder kroner. Bygningen er et luksushotel med 826 værelser og med plads til banketter for 5.000 mennesker.

:: Foto – det øverste af mig

:: Foto – Sharron Lovell

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *