Analyse: Hvad kommer de kinesiske journalisters protest til at betyde?

Skriv en kommentar
Journalistik / Politik

155 thumb G 1349745678836 I dag er journalisterne på Sydlig Weekend (南方周末 Nanfang Zhoumo) tilbage på arbejde. Strejken er slut. Men utilfredsheden og problemerne er der stadig, som du kan læse i min analyse i dagens Politiken (smut ned og køb den, afsted, vamos, vamos, vamos).

Så hvad er status på protesten?

Det er vigtigt at huske på, at journalisterne på Sydlig Weekend ikke begyndte strejken på grund af en generel utilfredshed med censuren. Den var rettet mod Tuo Zhen, der er ansvarlig for provinsens propaganda og censur. Journalisterne mente, at han var gået for langt.

Men protesten voksede sig større og bredte sig til resten af Kina, hvor den har sat censur og ytringsfrihed på agendaen. Især blandt de intellektuelle og de unge.

Tidspunktet er ikke helt tilfældigt. Sagen er i høj grad kommet på grund af Xi Jinping, der siden han blev generalsekretær har forsøgt at tegne et billede af sig selv som en ny politisk begyndelse. Det har fået flere til at tage ham på ordet og lade det komme an på en prøve.

Kommer det her så til at ændre noget? Nej.

Da Hu Jintao og Wen Jiabo kom til magten for ti år siden, var der også mange, der så dem som liberale og snakkede om, at nu ville der komme politiske reformer. Det skete ikke. Tværtimod.

Siden da har der været masser af eksempler på store sager, der er blæst op mens de skete, men som set i bakspejlet ikke har ændret meget.

Xi Jinping skal, som resten af partiet, måles og vejes på konkrete handlinger. Og her er der ikke noget som tyder på, at partiet er parate til at opgive magten over medierne og dermed den offentlige mening.

Alligevel er sagen vigtig. Den er det seneste højtråbende eksempel på en utilfredshed i befolkningen, der bliver stadigt mere almindelig. Og det seneste eksempel på en slags politisk forhandling mellem kinesere og etpartistat.

Det er den slags kriser, som Xi Jinping skal forholde sig til. Som han på en eller anden måde skal tøjle. Og på en måde, så det ikke truer Kinas Kommunistpartis monopol på magten, for den er partiet ikke parate til at opgive.

Det bliver temaet for de næste år. Men det er alt for tidligt at sige noget om, hvad Xi er for en politiker. Den 5. marts begynder NPC – som svarer til det kinesiske parlament – i Beijing, hvor Xi Jinping bliver udpeget til præsident, og hvor Li Keqiang bliver ministerpræsident.

Det er først for alvor herefter, når de er kommet med konkrete udspil, at man kan sige noget om, hvor Kina er på vej hen.

Politikere er ikke interessante, når de siger noget, men når de gør noget. Også i Kina.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *