Globalisering: Kinesiske hackere i din indbakke

kommentarer
Internettet / Politik

666554570

Kinesiske hackere begyndte for alvor at blive globale og aktive i 2008, og angrebene er steget markant siden da. Det er politiske aktivister, grupper med tilknytning til Tibet, ambassader, forsvarsindustri, tænketanke, medieorganisationer, korrespondenter og lignende, som er målene. Groft sagt kan de deles ind i to områder – industriel spionage eller politiske aktiviteter.

Nu har kinesiske hackere så forsøgt at bryde ind i New York Times, for at skaffe informationer om de kilder, som avisen brugte til at skrive en kritisk artikel om ministerpræsident Wen Jiabao, hvis familie har opbygget en formue på mindst 16 milliarder kroner, mens han har siddet ved magten. Hvis du ikke har læst artiklen, så gør det nu, det er et eksempel på glimrende, grundig og undersøgende journalistik.

New York Times er ikke de eneste. Bloomberg er også blevet hacket. Det er Wall Street Journal også, fortalte de i går. Det er blot de seneste offentlige eksempler på, hvordan hackere fra den kinesiske etpartistat systematisk forsøger hårdhændet at påvirke de globale informationer om Kina.

Det er derfor, at historien er vigtig. For den handler ikke om en flok teenagere, der snuser ulovligt rundt på harddiskene på en amerikansk avis for at stjæle medarbejdernes passwords til Netflix. Men om velkoordinerede og sofistikerede cyberangreb fra Kina, der kommer fra personer eller institutioner, der ikke deler de samme værdier om for eksempel ytringsfrihed som i Danmark. Hvilke værdier eller politiske mål, som de grupper nu end måtte have, så rækker de i 2013 ud over Kinas grænser og hele vejen til Vesten og selv til Danmark.

Og fra min egen lille verden – det er også helt normalt, at udenlandske korrespondenter i Kina bliver forsøgt angrebet eller hacket. Læs for eksempel om et konkret eksempel her fra 2010, som jeg skrev om på Kinablog. Et andet eksempel er skærmbilledet ovenover fra min Gmail, der advarer om, at statstøttede hackere snuser rundt omkring min mailkonto. Så for alle i Kina er det en påmindelse om, at man skal passe på med emails og kilder.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

4 Kommentarer

  1. Stig siger

    Man kan spekulere hvad USA og andre større lande med flere ressourcer end Dk har gang i omkring den slags. Jeg tror ikke et øjeblik på at Kina er eneste land der bruger den slags, forskellen er måske blot at de er lidt dummere og nemmere lader sig afsløre.

    Der var jo f.x. historien om en virus specifikt lavet for at sløve Irans atomprogram, nok heller ikke teenagere der står bag den slags.

    Jeg tror forskellen mellem de forskellige lande bunder i at man i Kina er lidt ligeglad hvad der skrives om sagen i udlandet, mens man i andre efterretningstjenester træder meget mere forsigtigt.

    Og hvis du skulle bekymre dig om din gmail er det nok mest om al den information google har om dig, og hvilke amerikanske myndigheder i det skjulte måske har ret til at snage i? Nu er amerikanerne nok ret ligeglade med en dansk journalist i Kina, men hvad så med de muligvis mange Iranske, syriske, israelske, russiske osv osv gmail brugere?

    Det eneste overraskende ved historien er vel at kineserne bliver ved med at blive taget i det.

  2. kinablog siger

    Hej Stig

    Jeg er uenig.

    De kinesiske hackere gik målrettet efter David Barbozas mailkonto og informationer om hans kilder til artiklen. Siden 2008 har kinesiske hackere også systematisk gået efter udenlandske korrespondenter i Kina, og der er alt for mange eksempler på, at det er lykkedes for dem at trænge ind i indbakkerne.

    Men det er blot en måde, som myndighederne forsøger at finde frem til de personer, som de anser som etpartistatens modstandere. Det kan for eksempel også være, at politiet står og filmer de personer, som man står og interviewer på gaden, og så bagefter indkalder dem til samtale.

    Hacking er blot et af redskaberne, og der er al mulig grund til at bekymre sig om det og sin Gmail. For en af de vigtigste opgaver for korrespondenter i Kina er at beskytte sine kilder. Og det bliver stadigt vanskeligere, for hackerne er ikke amatører.

  3. Stig siger

    hvad er du konkret uenig i?

    Min kommentar var for at sætte tingene i perspektiv. Som sagt tror jeg ikke Kina er eneste der gør den slags, men USA og andre bare er mere raffinerede. Dermed ikke være sagt det er super.

    Ang. hvad google og amerikanske myndigheder ved om dig via brug af gmail er jeg ikke i tvivl om der er ting vi ikke hører om. Og det synes jeg egentlig er mere skræmmende. Jeg vil foretrække nogen der forsøger at hacke min gmail fremfor nogen der bare overvåger den per automatik.

    Som sagt min kommentar var ment som at sige at Kina er ikke de eneste der laver den slags. Ikke at det gør det bedre og kan da godt se det kan være ubehageligt som journalist her.

  4. kinablog siger

    Det er jeg helt enig i. Kina er langt fra de eneste og for eksempel Rusland og USA har ifølge kilder, der er citeret i artiklerne ovenover, meget aktive programmer.

    Det er såmænd ikke, fordi det er ubehageligt for journalister, at det er et problem. Det er beskyttelsen af kilderne, der er problemet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *