Skoler i Kina: DR’s »9. z mod Kina« giver overfladisk billede af kinesiske skoler

kommentarer
Hverdag / Politik

W020130406373560108852 I aften begynder Danmarks Radio en dokumentarserie, der hedder »9. z mod Kina«. Det første afsnit giver et unuanceret og overfladisk billede af folkeskolen i Kina.

Serien, der er i fire afsnit, sammenligner en dansk folkeskoleklasse fra Holme med en kinesisk klasse fra Harbin, og de danske elevers faglige niveau bliver sammenlignet med kinesernes.

En af grundpillerne i det kinesiske uddannelsessystemer er udenadslære. Al undervisning er rettet mod at bestå eksamener og at blive målt på karakterer. Der er en heftig konkurrence blandt børnene, og alvoren begynder ofte fra man kommer i børnehave.

I Kina er der en voldsom debat og massiv kritik af skolerne, hvor for eksempel de europæiske og danske skolesystemer bliver fremhævet som gode eksempler. I Kina lyder kritikken blandt andet, at det ødelægger børnene, og at de ikke lærer selvstændig og kritisk tænkning samt helt mangler kreativitet.

Eller for at lade en af de kilder, som jeg har interviewet til artiklen i dag i Politiken, opsummere det:

»I de kinesiske skoler er der en ondsindet konkurrence, hvor man lærer at modarbejde sine klassekammerater og behandle dem som fjender. Sagen fra Fudan viser, hvordan noget går i stykker i de kinesiske studenter«, siger professor Yang Dongping. Han er en af Kinas skarpeste kritikere af uddannelsessystemet og tilknyttet en tænketank, der blandt andet har rådgivet regeringen.

»Der er en overdreven fokus på konkurrence, som bliver introduceret for eleverne i folkeskolen og endda ofte før de kommer i børnehaveklasse. Det er meget skadeligt og ikke godt for børnene«, siger Yang Dongping.

Yang Dongping hentyder til en sag fra sidste uge, hvor en student fra Fudan Universitet blev anholdt for at have dræbt en anden student. Sagen har fået kritikken til endnu en gang at hagle ned over Kinas i forvejen udskældte og upopulære uddannelsessystem.

Så kan det danske skolesystem lære noget af det kinesiske? Hvis man kun ser på overfladen, så ser det måske tillokkende ud. Men virkeligheden er noget mere nuanceret.

Det kan du læse om i dagens Politiken (som du selvfølgelig bør abonnere på). Her får du i stedet en anmeldelse af det første afsnit, og en baggrund om skoler i Kina samt links og tekst, som bygger på researchen til artiklen.

Fascinationen af de kinesiske skoler begyndte i 2009, hvor Kina for første gang deltog i den internationale PISA-undersøgelse, og hvor de kinesiske elevers færdigheder kom ind på en global førsteplads. Men testene foregik blandt elever på eliteskoler i Shanghai, og skolerne i den rige og veludviklede millionby kan dårligt sammenlignes med andre kinesiske provinser og byprovinser.

PISA-testen er i forvejen omdiskuteret. Og selvom skolerne i Shanghai ligger på førstepladsen er der også udbredt kritik af den i Kina.

For eksempel fra Xiong Bingqi, der er tilknyttet samme institution som Yang Dongping. Xiong siger her til Renmin Ribao (Folkets Dagblad), der er Kinas Kommunistpartis officielle talerør, at studenterne i Shanghai og det gode resultat i PISA »ikke skal overskygge det faktum, at vi stadig er langt bagefter andre lande når det kommer til udvikling af det menneskelige, personlig uddannelse, kreativitet, etc«.

Også professor Kang Jian fra Peking Universitet er kritisk og en af de mange, der vil lære fra eksepempelvis Skandinavien. I 2011 sagde Kang til Zhongguo Qingnian Bao (Kinas Ungdomsavis) (Note: det er en respekteret avis, og navnet har intet med læsergruppen at gøre), at kerneværdien i »det finske uddannelsessystem er, at alle elever er værdifulde, og at de skal udvikles fuldt gennem en god uddannelse. Den slags uddannelsesmæssige og kulturelle værdier bør Kina lære fra«.

Dokumentarprogrammet på DR stiller spørgsmålet om, hvor konkurrencen er i den danske folkeskole. Hvorfor må eleverne ikke konkurrere? Det er gode spørgsmål, men selv mange kinesere ville nok have svært ved at se, at svarene skulle findes i de kinesiske skoler.

Eleverne fra Harbin fortæller ikke om de enorme omkostninger, som der er ved konkurrencen i de kinesiske klasseværelser.

»Resultatet er umenneskelighed og mangel på glæde«, siger Yin Jianli. Hun er en kendt forfatter, der har skrevet bestselleren »En god mor er bedre end en god lærer«, hvor hovedbudskabet er, at forældre skal lytte til deres børn. En noget nær revolutionerende ide i Kina.

Bogen har været en del af de senere års debat og kinesernes selvransagelse over samfundets besættelse af karakterer og eksamener.

»De senere år er der mange lærere og forældre som er begyndt at indse, at man ikke kun skal se på karakterne« siger Yin Jianli.

Blandt andet fordi eleverne ikke lærer kritisk og selvstændig tænkning. En af de centrale elementer i skoler i Kina er en envejskommunikation fra lærer til elev, og »aldrig stille spørgsmål, aldrig stille spørgsmålstegn og ingen debat«, siger Yin Jianli.

Chu Zhaohui, der er fra National Institute of Education Science, siger til Beijing Bao (Beijing Avis), at det kinesiske uddannelsessystems overdrevne fokus på eksamener og tests gør, at elever og studenter aldrig lærer kritisk tænkning, fordi de konstante evalueringer gør, at man holder fokus på memorisering af svar og standardiseret tænkning.

»I sådan et system lærer man eleverne, at viden er til for at studere, og at målet med at studere er at kunne komme med de korrekte svar«, siger Chu Zhaohui til avisen. De kinesiske elever og studenter bliver kort sagt ikke klogere af at studere. Det handler om at lære svarene og at kunne huske dem til den næste prøve, så man kan bestå den.

Yin Jianli mener som mange andre i debatten herovre, at Kina bør kigge ud over landets grænser og lære af Vesten »og især en skandinavisk eller dansk model«.

Også når det kommer til børnenes fritid. Dokumentaren beskriver de danske folkeskoleelevers korte skoledag. Den blegner ved siden af eleverne i Harbin, der går i skole 12 timer om dagen, som begynder med selvstudier klokken 7.15, og først slutter derhjemme sent om aftenen med lektier.

Alvoren for de kinesiske børn begynder, når man er få år gammel. Et eksempel er den fem-årige dreng Xiao Xuan, der går i børnehaveklasse.

»Min stakkels søn«, skrev en mor forleden på sin mikroblog på Sina Weibo, der er en mellemting mellem Facebook og Twitter, og med cirka 500 millioner registrerede brugere er en af Kinas mest populære sociale medier.

»Han har ikke engang tid til at gå på toilettet. Han tog en stol med på badeværelset for at kunne lave lektier samtidig med. Hvornår bliver det kinesiske skolesystem ændret?«, skrev moren.
Nyhedsbureauet Xinhua fulgte op på historien og interviewede drengen, hvor han konstaterer:

»Der er for mange lektier. Og jeg blev nødt til selv at bære stolen«.

Men moren er også et eksempel på, hvordan mange forældre er klar over problemerne, men ikke tør at kæmpe imod.

»Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville lade min søn studere så meget, men han skal snart begynde i skole. De andre børn i samme alder får også forberedende undervisning, og hvis han ikke gør, så er jeg bange for, at han kommer bagefter«.

Det er også rent fysisk, at børnene skal have en stærk ryg for at kunne gå i skole, som Zhejiang Xinwen (Zhejiang News) skrev for et par uger siden, hvor man havde undersøgt vægten på 42 børns skoletasker. Den tungeste vejede 7,5 kilo. Eller otte kilo, hvis man talte penalhus, vandflaske og madpakke med i vægten af de syv lærebøger, fire skriftøvelsesbøger, fem hæfter til lektier, to bøger til selvstudier, et ringbind og et sjippetov. Derfor er mange børn gået over til at bruge små kufferter med hjul.

Og weekender? De bliver brugt til privatundervisning og lektier.

»Det kræves, at weekender, sommer- og vinterferier bruges på supplerende timer«, beklagede en lærer, Wang Qifan, sig i begyndelsen af april til Zhongguo Jiaoyu Bao (Kinas Uddannelsesavis).

»For at imødekomme eventuelle inspektioner højere oppe fra i systemet, så har skolen krævet, at forældre skal underskrive et brev om, at børnene kommer frivilligt til forberedelsestimerne om morgenen og til lektierne i weekenden«, siger Wang Qifan.

For skolerne kæmper også om både penge og prestige, og derfor gælder det om at få så mange elever som muligt med høje gennemsnit. Officielt er det gratis at gå i folkeskole i Kina, men pladser kan koste penge. Samtidig udbyder en skole som den i Harbin også det, som svarer til et dansk gymnasium for elever fra cirka 15-18 år. Det gør de fleste af den slags skoler i Kina. Og jo bedre gennemsnit, jo flere penge.

Derfor lægger skolerne også pres på lærerne. Så når den kvindelige lærer fra Harbin i DRs dokumentar bliver spurgt om, hvordan det akademiske niveau er i klassen, da er det også et ømtåleligt spørgsmål for hende. Og når hun siger, at de prøver at »motivere« de dårlige elever med »opmuntrende ord«, så kan det være rigtigt.

Men nogle gange får lærerne også en økonomisk bonus, hvis deres elever klarer sig godt til prøver og eksamener. Det fik en lærer fra Foshan til at sende en SMS ud til sin klasse, hvor han skældte ud på elever med dårlige karakterer. Eller »skraldekarakterer«, som der stod i beskeden, som læreren ifølge Xin Kuaibao (Nyhedsavisen) for et par uger siden blev nødt til at undskylde for.

Derfor er der jævnligt historier i medierne om, hvordan skolebørn løber hjemmefra. Som for eksempel i marts, hvor Yangzi Wanbao (Yangzi Aftenavis) skrev om ti forskellige børn, der var forsvundet i alt fra fire-14 dage.

En af grundpillerne i det kinesiske skolesystem er som sagt en konstant strøm af eksamener og test. En af de store af slagsen er efter det, som svarer til 9. klasse, og prøven bestemmer hvilket gymnasium, man er god nok til at komme ind på. Zhang Chuxuan, der har ansvaret for helbredsundersøgelser på 13 skoler i Zhongshan i Guangdong provinsen, siger at eleverne lider af forhøjet blodtryk. De senere år »har eleverne en tendens til at have for højt blodtryk, som kan være forårsaget af nervøsitet og studiepres«, sagde Zhang til Zhongshan Ribao (Dagbladet Zhongshan).

Den kinesiske etpartistat og Kinas Kommunistparti forsøger også med konkrete ændringer at forandre systemet. I slutningen af marts introducerede det lokale bystyre i Beijing en ny lov, der er blevet lanceret som »lov om at lette byrden«. Det betyder blandt andet færre timer i skolen. Men forældre er skeptiske, for mængden af lektier og presset er den samme som før.

Siden kommunistpartiet udpegede Xi Jinping som generalsekretær og præsident har han talt om en genfødsel af den kinesiske nation. Om den »kinesiske drøm«.

Wu Zhengxian er lærer og medlem af det kinesiske parlament, som mødes en gang om året i Beijing. Det sker i marts, og her udtalte Wu til Xinhua:

»Alle taler om den kinesiske drøm. Som lærer, så tror jeg, at den første ting vi skal gøre er at reducere byrden for eleverne, så børnene igen kan få tid til at drømme«.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

5 Kommentarer

  1. Ming siger

    Jeg er grundlæggende enig i din præmis om, at det kinesiske skolesystem nok avler langt flere egoister end det danske. Det betyder dog ikke, at det danske undervisningssystem ikke gør det.

    Det er nogle helt andre egenskaber, som det danske system dyrker, herunder evnen til at projektsamarbejde med mennesker, du normalt aldrig ville samarbejde med, hvis du ikke bliver tvunget til det.

    Det kinesiske (og for den sags skyld de fleste andre systemer end det danske) system er langt mere baseret på vidensbaseret skriftlige eksamener, som for mig selv virker langt mere håndgribeligt og meritokratisk.

    Dette projektsamarbejde, hvor elever er ansvarlige for egen læring, og hvor man som elev endda nogle gange også bliver ansvarlig for ANDRES læring, herunder ens medstuderende, er måske ikke det mest givtige for alle mennesker. I stedet bliver danske unge uddannet til at være – åh så – overfladisk rare ved hinanden, snarere end at skulle kunne præstere noget på individuel basis.

  2. Pingback: 9Z mod Kina: Opsamling fra de danske korrespondenter Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen KINABLOG.dk Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen

  3. Pingback: Skoler i Kina: Knivstikkerier skyldes hård konkurrence Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen KINABLOG.dk Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen

  4. Pingback: 9.z mod Kina: Danskere kæmpede mod kinesisk eliteskole Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen KINABLOG.dk Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen

  5. Pingback: Skoler i Kina: 9.Z mod fordomme og klicheer Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen KINABLOG.dk Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *