9.z mod Kina: Danskere kæmpede mod kinesisk eliteskole

kommentarer
Diverse

91 201204270837401sA8a

Danmarks Radio påstår i sin omdiskuterede dokumentarserie, at 9.z kæmper mod Kina. Men skolen i Harbin er en nøgleskole, som man kalder eliteskoler i Kina.

Skole nummer 69, der ligger i den nordkinesiske by Harbin, er efterhånden ved at være berømt i Danmark. Det er en lille gruppe elever fra denne skole, der dyster mod en dansk folkeskoleklasse i dokumentarserien »9Z mod Kina« på DR. 

Men det var ikke helt normale kinesiske elever, som danskerne var oppe imod. De kom fra en af de bedste skoler i Kina og Harbin.

»Skole Nummer 69 er en virkelig god nøgleskole. Lærerne er dygtige, strenge og har god moral. Kvaliteten i undervisningen er meget høj, og det er arbejdspresset på eleverne også«, siger den 40-årige Liu Penghua, som var en af de forældre, jeg talte med i Harbin. Hun er mor til en søn, der gik på Skole Nummer 69, men som i dag går i gymnasiet. 

Der er dog en enkelt skole i Harbin, der måske er bedre. Men det er en af byens privatskoler, som er tilknyttet Harbins Teknologiske Universitet, siger Zhou Shuhong, der er professor på Harbin Universitetes Institut for Uddannelsesvidenskab. 

»Men hvis vi taler om rene offentlige skole, så er Nummer 69 den bedste«, siger Zhou Shuhong. 

Skolen hører under etpartistaten og lokalregeringen, og derfor er det en af den slags skoler, »der har mange gæster udefra, fordi den er med til at skabe et godt omdømme«, siger Zhou Shuhong. 

Læs ogsåSkoler i Kina: DR’s »9. z mod Kina« giver overfladisk billede af kinesiske skoler

Harbin, der har i alt over ti millioner indbyggere, er provinshovedstad i Heilongjiang. Og skolen er ikke alene en af de bedste i byen og provinsen men også i hele Kina. Så når Danmarks Radio påstår at 9.z kæmper mod Kina, så passer det ikke. 

»Forskellene mellem nøgleskoler og normale skoler er enorm. Regeringen giver normalt den slags skoler en lang række fordele med for eksempel finansiering, skattefordele, lærere, rekruttering af elever og så videre«, siger Yang Dongping, der peger på, at skolen i Harbin er en af den slags skoler.

Det samme gør Chen Xuefei. Han er professor i uddannelse på Peking Universitet, der er et af landets bedste universiteter, og som selv har gået på Mellemskole Nummer Tre i Harbin, der optræder i fjerde og sidste afsnit af dokumentarserien. Den bliver i øvrigt omtalt som et af de 100 bedste gymnasier i Kina i 2011 og 2012 selvom det er en uofficiel liste over de 13.000 gymnasier i Kina.

»Regeringen har særlige puljer, som bliver distribueret til nøgleskolerne. De har de bedste lærere, det bedste udstyr og materialer, der skal tiltrække de bedste elever«, siger Chen Xuefei.

Officielt kalder man ikke længere skolerne for nøgleskoler, men det er stadig det, de er kendt som, skriver Zhang Ning, der er ph.d. på Center for Asien Studier ved University of Adelaide, i en mail.  

»Der er ikke nogen officielle statistikker over antallet af nøgleskoler i Kina«, oplyser Zhang Ning.

Der er dog ikke mange af dem i Kina, og de findes slet ikke i landområderne, men kun i byerne. Zhang Ning skønner, at det er cirka fem procent af skolerne for små klasser og 10 procent af skolerne for store klasser, der er nøgleskoler. 

Zhou Shuhong forklarer, at selvom Skole Nummer 69 ikke længere har optagelsesprøver, så er »de fleste af eleverne bedre end på gennemsnitlige skoler«. For i de første år går eleverne på en anden nøgleskole, før de fortsætter på Nummer 69.

Skolen i Harbin ligger da heller ikke skjul på, at man er en af de bedste i Kina. Tværtimod skriver man stolt på hjemmesiden, at skolens mål er at være »en førsteklasses national skole på internationalt niveau«.

Skolens dygtige elever deltager for eksempel i forskellige akademiske konkurrencer rundt om i Kina for at kunne give deres skole og dem selv et godt ry og omdømme. For jo flere gode elever, der er på en skole, jo flere kommer videre i uddannelsessystemet og består adgangseksamenen til de bedste universiteter i Kina. Og det kan skolen tjene penge på. For det tiltrækker forældre, som er på udkig efter de bedste skoler til deres børn.

»Udover regeringens tilskud, så kommer den største indtægt fra gebyrer«, siger Yang Dongping. Og det er netop en af de største svagheder ved det kinesiske system. 

Der er ingen kinesiske eksperter i DRs dokumentarserie, men en af de interviewede er den danske professor Niels Egelund, der skrev en kronik i Berlingske i weekenden. Her står der, at de kinesiske lærere »gør et stort arbejde ud af at støtte de elever, der har det svært med opgaverne«, og at det er udtryk for »omsorg«. Virkeligheden i Kina er ofte en anden. Mange af lærerne får en økonomisk belønning for antallet af gode elever i deres klasse. 

Derfor lægger både skoler og lærere ofte pres på eleverne, fordi de tjener penge på dem. Og det er blandt andet derfor, at »kinesiske studerende har så tung en byrde at bære, og er under så meget pres«, siger Yang Dongping. 

Det er blot en af de udeladelser, klicheer og fordomme, der er i dokumentarserien, og som gør en reel sammenligning mellem en dansk folkeskoleklasse og en klasse fra den autoritære etpartistat Kina umulig. 

Læs ogsåSkoler i Kina: 9.Z mod fordomme og klicheer

Ifølge DRs dokumentarudsendelse skulle kinesiske elever blandet andet være bedre til at samarbejde. Som Yang Dongping tidligere har sagt til i en artikel, jeg lavede til Politiken, så er der generelt i det kinesiske skolesystem »en ondsindet konkurrence, hvor man lærer at modarbejde sine klassekammerater og behandle dem som fjender«. 

Det er en udbredt holdning i debatten i Kina, for presset på de kinesiske elever begynder tidligt. I slutningen af marts gik Xu Xizhou, der er professor i børns fysik, ud for at advare mod de mange lektier i børnehaveklassen og i årene forud, hvor mange børn får forberedende undervisning. Når børnene skriver så meget kan det påvirke væksten af deres hænder, der jo stadig ikke er fuldt udviklede, sagde Xu Xizhou til Xinhua, der er Kinas Kommunistpartis og etpartistatens officielle nyhedsbureau. 

Presset på børnene fortsætter i flere år. Zhang Chuxuan, der har ansvaret for helbredsundersøgelser på 13 skoler i Guangdong, siger, at gymnasieeleverne lider af forhøjet blodtryk. De senere år »har eleverne en tendens til at have for højt blodtryk, som kan være forårsaget af nervøsitet og studiepres«, har Zhang sagt til Zhongshan Ribao (Dagbladet Zhongshan) for nyligt.

:: Foto fra skolens hjemmeside

:: Opdateret 20:05 med citater fra Yang Dongping og Chen Xuefei for at tydeliggøre, at de taler om ikke alene nøgleskoler generelt men også om Harbin

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

4 Kommentarer

  1. Pingback: Skoler i Kina: 9.Z mod fordomme og klicheer Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen KINABLOG.dk Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen

  2. jacob johansen siger

    God journalistik. Efter ti år i Kina undrer det mig til stadighed at al dansk Kina journalistik tilsyneladende har samme vinkel. Der er meget lidt kritik, og slet ikke dybdegående, undersøgende historier.
    Jeg har undret mig igennem hele denne TV serie. 1. Jeg har svært ved at tro at et dansk TV hold sådan bare får adgang til en helt almindelig folkeskole. Det stemmer bare ikke med de erfaringer jeg har haft i Kina. 2. Jeg har været chef for ihvertfald 300 kinesere over årene, og aldrig set tegn på den innovative tankegang og kreativitet som Tv programmet beskriver Kineserene som værende førende på. Tvært imod tror jeg at mange erhvervsledere med mig vil mene at motivation af medarbejdere, selvstændig opgaveløsning etc. er en af de hårdeste udfordringer når man driver business i Kina.

    Tak for et godt styke arbejde KIm!

  3. Sine siger

    Det ændrer dog ikke på hvordan den danske klasse klarede prøverne! Den del bør stadig give plads til eftertanke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *