Skoler i Kina: 9.Z mod fordomme og klicheer

IMG 3919

Hvis man stadig tror, at DRs dokumentar »9Z mod Kina« giver et realistisk billede af den kinesiske folkeskole, så tager man fejl. Den svarer til en amerikansk krydstogtsturist, der tager ind på Rådhuspladsen i København og konkluderer, at Skandinavien er dækket af duer og pølsevogne.

Det vil være umuligt at få kinesiske politikere, myndigheder, eksperter, forældre eller børn i Kina til at tegne et lige så positivt billede af de kinesiske skoler, som der bliver tegnet i »9Z mod Kina«.

Som jeg før har skrevet om, så er der mange og alvorlige problemer i det kinesiske uddannelsessystem, og man hører ikke om dem i programmerne. Der en voldsom debat om uddannelsessystemet i Kina, for kineserne er enige om, at det er kørt ud på et sidespor, og at der er voldsomt brug for reformer.

Det er fint at debattere den danske folkeskole. Jeg har boet i Beijing siden 2008, og når man bor i udlandet er det tydeligt, at Danmark ikke er verdens navle. Men journalistisk havde det givet langt mere mening at tage til for eksempel Finland, der på alle måder ligger tættere på Danmark.

Forholdene i Kina og de kinesiske skoler er så anderledes, at det ikke giver mening at stille dem op over for de danske. Især ikke når programmerne skøjter hen over overfladen, og ikke formår at give et blot nogenlunde dækkende billede af skolerne i Kina på godt og ondt.

Derfor er det virkeligt dårligt for debatten, når hundredtusinder af danskere ser de fire timers TV og tror, at det er virkeligheden, som de kigger på. Det fører til de forkerte konklusioner. For eksempel til klicheen om et fremadstormende Kina, hvor topmotiverede kinesiske skolebørn er ved at overhale deres danske klassekammerater.

For i Kina går det stærkt, ved vi jo nok. Som der bliver sagt i programmet, så er de hurtige til at bygge højhuse og motorveje, så hvis regeringen vil gøre kineserne kreative kan de blot skrue på en knap, og så er der kreativitet overalt.

Det var en kliche allerede i 2003, da jeg begyndte at læse kinesisk, men det er virkelig trist, at man stadig møder det i 2013. For pssst… Det er heller ikke alle finner, der går med knive, og mon ikke der også er en enkelt tysk vegetar, som ikke spiser pølser.

Men det er måske netop problemet. Kina er et svært land at manøvrere rundt i, hvis man ikke taler bare lidt kinesisk og ikke kender til kulturen, historien og det kinesiske samfund i det hele taget. Så kan man kun fortolke det, som man umiddelbart ser på overfladen og foran sig.

Derfor kommer man også til at overføre elementer fra ens vestlige hverdag til Kina. Et lille eksempel Steen Jensen, der er ansvarlig for dokumentarprogrammerne i DR, siger dette i Mennesker og Medier på P1:

Det, der var væsentligt for os, var, og finde en skole, der ikke var en privat eliteskole. Det skulle være en offentlig folkeskole, der skulle rekrutere bredt, og den skulle have elever, som kom fra forskellige kulturelle og sociale baggrunde i området.

Folkeskolen.dk siger programmets tilrettelægger, Lisbeth Dilling, at skolen i Harbin ikke er en eliteskole:

“Det er en god skole. Men for mig betyder eliteskole, at der er nogle, der er valgt fra. Og vi har fået at vide, at Harbin var en af de første byer, som afskaffede optagelsesprøverne allerede i 1980’erne”, fortæller Lisbeth Dilling, der har lavet udsendelserne sammen med Irene Thyrri, begge fra DR’s dokumentargruppe.

Problemet er for det første, at eliteskoler i Kina ikke nødvendigvis er private. Det er ikke som i for eksempel Storbrittannien. Systemet med nøgleskoler går flere årtier tilbage, hvor Kina blev nødt til at prioritere sine ressourcer, og hvor man satsede på få skoler, der skulle fremavle landets bedste elever.

Og som jeg skriver her på Kinablog, så er skolen i Harbin en eliteskole, der får de bedste lærere, materialer, skattefordele og så videre. Det var ikke helt almindelige og gennemsnitlige kinesiske elever, som danskerne kæmpede mod.

I sidste uge skrev jeg i Politiken om en fattig landsbyskole, som jeg har besøgt et par gange. Men det giver ikke mening i forhold til seriens præmis at besøge sådan en skole, siger Steen Jensen i Mennesker og Medier:

Præmissen er jo, at tage ud og tage et perspektiv på den danske skoledebat ved at besøge de elever, som har et meget, meget højt fagligt niveau og se, hvad er det, der sker i det uddannelsessystem på godt og ondt, og uden at sige, at vi skal overtage det. Og der giver det jo ikke nogen mening, hvis vi havde besøgt en landsbyskole inde i Midtkina.

Den argumentation holder ikke, mener jeg. Serien hedder »9Z mod Kina«. Dermed er det hele det kinesiske skolesystem, som den danske skole i Holme kæmper mod. Problemet er, at det ikke er nogen gennemsnitlig kinesisk skole, som man har besøgt. Hvis den da overhovedet findes. Dernæst, at DR kun beskriver det gode, og ikke det onde.

»9Z mod Kina« gør os ikke meget klogere på Kina, som der også står i anmeldelsen her på Politiken, men er langt hen ad vejen et godt eksempel på mange af de klicheer om Kina, som mange har i Vesten. Groft sagt har der i flere årtier været to store fortællinger. Den ene er, at Kina er ved at kollapse, som for eksempel Gordon Chang, der i dag nok mest er kendt som kommentator på Fox News, har sagt i over et årti. Den anden er, at Kina er på vej til at overtage verden. Altså »Kineserne kommer«.

Når man lander i en storby som Beijing, Shanghai eller for den sags skyld Harbin, er det nemt at lade sig imponere af byggekraner, højhuse og kinesisk effektivitet. Men enhver, der har beskæftiget sig med Kina eller været ude blandt kineserne i længere tid, ved, at der meget hurtigt viser sig et andet billede af Kina.

Men for danskere er Kina langt væk. På alle måder – geografisk, kulturelt, historisk og så videre. Det er et svært land at åbne og forstå, og jeg skal ved alle guder være den sidste, som påstår, at jeg har ‘sandheden’ om Kina. Men i 2013 gider jeg ikke at blive ved med at høre på de samme klicheer og fordomme om Kina.

Og når vi taler om »9Z mod Kina«, så er der vel over en håndfuld danske eksperter i programmet. Men ingen kinesiske. Hvis man helt simpelt havde interviewet for eksempel kinesiske forskere eller andre, der ikke var partskilder, og som rent faktisk ved, hvad der foregår i det kinesiske uddannelsessystem, så kunne de have forklaret, både hvad der er godt og skidt. Og så var vi blevet klogere.

Men det er vi ikke blevet, som »9Z mod Kina« ser ud i dag. Problemet er, at fire timers TV i bedste sendetid er et massivt bombardement, der vil efterlade et indtryk i årevis. Og det er en skam, mener jeg som Kinanørd, for udsendelserne har blot gjort danskerne dummere på Kina.

:: Foto fra den landsbyskole, som jeg nævner ovenover

Skrevet af

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

6 kommentarer » Skriv en kommentar

  1. Nu siger du, at DR har glemt noget vigtigt ifht Kina – men du nævner ikke, hvori forskellen ligger. Nu er jeg nysgerrig efter at have læst dit indlæg.

    Kan vi ikke få dig til at uddybe nogle af de forskelle, programmet ikke nævner? :-)

  2. Pingback: 9.z mod Kina: Danskere kæmpede mod kinesisk eliteskole Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen KINABLOG.dk Journalistik, nyheder og baggrund om Kina af journalist Kim Rathcke Jensen

  3. Men nu handler den serie jo ikke om at lærer danskerne om Kina.
    Men at bruge den skolen i Kina, til at give et kort blik på en anden skole form en den vi har i Danmark, og der bliver flere gange af begge eksperter sagt at vi ikke skal kopiere den skole form i har i Kina.

    Der imod handler de 4 programmer om at starte en debat omkring den danske folkeskole.Og give folk som ikke til dagligt arbejder med dette område et billede på hvordan det kan se ud.

  4. Nu så jeg 3 af de 4 afsnit, og jeg synes ikke at DR direkte tog stilling til hvad der var “godt” og “skidt.”
    Jeg tolkede programmet som en information om hvad der foregik på de store kinesiske skoler, hvor flertallet af kinesere bliver uddannet.
    Jeg synes det vigtigste, når man ser et sådan program, er at være kritisk. Og jeg ved da ikke om jeg synes at det jeg så fra den kinesiske skole var udelukkende “godt.”
    Bl.a. 10 – 14 timers skoledag, tvungen middagslur og hjernevask i form af morgengymnastik hvor man hylder “Den Store Leder.”
    Til gengæld synes jeg at den væsentligste pointe, som vi danskere skulle tage til os, var den mangel på disciplin som vores børn udviser. Hvis vi bare havde halvdelen af kinesernes disciplin, tror jeg det ville hjælpe en del på skolemiljøet og indlæringsevnen for mange danske elever.

  5. Kim, du ved at jeg synes du altid er læse, men du skal sgu alligevel have tak for at være en af de få røster i DK der tør gå imod strømmen omkring den serie. For ind til videre har det meste været en masse råben og skrigen om at dragen kommer og, at vi har et elendigt skolesystem her i DK (ikke at der ikke er meget at få rettet op omkring disciplinen i skolen). Men der har været ingen eller meget lidt debat om validiteten af sammenligningen eller det negative ved det kinesiske system og fakta om Harbin klassen. Så tak for det :-)

Skriv et svar

Obligatoriska fält är markerade med en * .


Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>