For mange penge: Nyrige kinesere vil have modermælk

Skriv en kommentar
Humor / Hverdag

Img380709918 Det er ikke længere Ferrari og Rolex, der er på mode blandt rige kinesere. Det hotteste nye er – modermælk, som jeg skrev om søndag i Politiken.

Stadigt flere voksne – og velhavende – kinesere er begyndt at ansætte ammende kvinder, der kan tjene op mod cirka 15.000 kroner om måneden for at forsyne de nyrige kinesere med modermælk. Den er nemlig nærende og kan helbrede sygdomme og modvirke for eksempel stress, mener de.

»Kunderne kan vælge at få modermælken direkte gennem amning. Men man kan også bruge en brystpumpe, hvis man er mere tryg ved det«, siger Lin Jun til Nanfang Dushi Bao (Sydlig Metropol Avis). Lin er ansat i virksomheden Xinxinyu Hjemmeservice, og ifølge ham er de stadigt flere kunder især mænd med høj indkomst og lange arbejdsdage eller personer, der har dårligt helbred. 

»Mange af vore klienter ansætter også ammemødrene til at bo hos dem, så de er sikret en daglig forsyning af frisk modermælk«, siger Lin Jun til avisen. 

Som jeg skrev i Politiken er der flere andre virksomheder i Shenzhen, der tilbyder lignende services til rige kunder.

»De rige har jo masser af penge, så de har råd til det. For dem gør det ingen forskel, om de spiser ginseng eller fuglereder«, siger Guo Yun, der er ansat i Shenzhen Baby Hjemmeservice, og hentyder til to slags kosttilskud fra traditionel kinesisk medicin.

Guo Yun, der siger hun har arbejdet i branchen i over 20 år, understreger dog, at langt de fleste af virksomhederne holder sig fra ammemødre til voksne. 

»De firmaer gør det under bordet, for det er ikke noget, som man taler åbent om«, siger Guo Yun. 

Især fordi virksomhederne ifølge det lokale politi ligger i en gråzone, hvor det er uafklaret, om der er tale om en seksuel  – og derfor forbudt – ydelse. Eller om modermælken er et kosttilskud.

Ifølge eksperter er der dog ingen grund til at tage de rige kineseres seneste modefænomen alvorligt.

»Voksne bør ikke drikke modermælk. Der er ingen ernæringsmæssige grunde til det, og det krænker også den offentlige moral«, siger ekspert i ernæring, Zhang Maoxiang.
 

Zhang er leder af afdeling for ernæring på Folkets Hospital No. 2 i Shenzhen. Han har selv prøvet at have patienter, der har bedt om rådgivning til at finde gode ammemødre, eller som har haft helbredsproblemer og har hørt om, »hvordan modermælk giver magiske resultater« i behandling af deres sygdomme.  

»Jeg fortæller dem altid, at modermælk er til babyer«, siger Zhang Maoxian. 

»Det her sker kun, fordi de rige altid er på jagt efter det ekstravagante. For voksne som gør det her, det er langt over grænsen for det acceptable«, siger Zhang Maoxian. Mange da lader også til at være enige med ham. 

De sociale skel er enorme i Kina, og forskellen mellem rig og fattig vokser. Debatten om de modermælksdrikkende rigmænd og -kvinder, har i de seneste fået kritikken til at hagle ned over den velstående elite, som endnu en gang bliver kritiseret for deres ødselhed og mangel på kultiveret opførsel. 

Mange er også blevet stødt, fordi ammemødre, både de lovlige og ulovlige af slagsen, ofte er dårligt stillede kvinder. For eksempel en af dem, som Nanfang Dushi Bao har talt med. Hun er 26 år gammel, og har to børn på henholdsvis fire år og en måned. Familien kunne ikke klare sig for farens løn, der var på cirka 2.300 kroner om måneden, så hun blev nødt til at rejse bort for at arbejde som ammemor. 

Som skuespilleren Cai Mingyu skrev på sin mikroblog på Sina Weibo, der er en mellemting mellem Twitter og Facebook:

»Så længe man har penge, så kan man i det her samfund ødelægge folks integritet, selvværd og moral«. 

Li Zhongqing, der er kommentator på Huasheng Zaixian (Kina Online), mener, at de mange professionelle ammemødre er godt, fordi de hjælper forældre og børn. 

»Men her bevæger de rige sig i en gråzone, hvor de endda bruger dem som en ting til at vise frem. Det er en sørgelig ting at se i et civiliseret samfund«, skriver Li Zhongqing. 

»Bryder de voksnes amning loven eller vores moral? Det spørgsmål skal besvares, for ellers vil fænomenet brede sig«, skriver Li Zhongqing. 

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *