Hvorfor, hvorfor, hvorfor: Ny udgave af Kinas mest populære leksikon

Skriv en kommentar
Kultur / Medier

Kina leksikon

Hvorfor er piger klogere end drenge? Hvad er forskellen på 0,1 og 0,10? Hvorfor er blæksprutter ikke fisk?

Det er tre af de spørgsmål, som man kan læse i “100.000 hvorfor”, som er titlen på et leksikon for børn, der er blevet udgivet i Kina siden 1961. Alle kinesere kender de populære bøger, der er blevet trykt i mere end 100 millioner eksemplarer.

Nu er den sjette udgave af leksikonet så udkommet, som jeg skrev om i Politiken i weekenden. Her får du en anden version med mere af interviewet og andre ting, som der ikke var plads til i avisen.

Selvom der ikke er 100.000 spørgsmål i leksikonet, så er det stadig en moppedreng. Der er 4.500 spørgsmål og svar, som er inddelt i 18 kategorier som for eksempel matematik, kemi, menneskekroppen, IT, våben og national forsvar, miljø, dyr og botanik. Det hele fylder 16 bind, hvor der også er mere end 7.000 fotografier og illustrationer.

Prisen? Bøger er billige i Kina. Det hele kan købes for lidt under 900 kroner.

Det er 14 år siden den seneste revidering af leksikonet, og denne gang er det en massiv opdatering. Hele 90 procent af spørgsmålene er nye, og de er udvalgt fra blandt andet 30.000 spørgsmål, som børn fra hele Kina har bidraget med.

»I den første udgave fra 1961 indsamlede man spørgsmål fra børn. Det syntes vi, var en god ide. Vi vidste ikke, hvad børnene interesserede sig for og ville spørge om i dag, så vi besluttede os for at gå tilbage og bruge den gamle metode igen«, siger Hong Xingfan fra Børn og Unges Bogforlag, der udgiver leksikonet, som han forventer at sælge en million eksemplarer af.

Alle spørgsmålene er blevet opdaterede, og de viser også, hvordan Kina har forandret sig siden 1999.

Et af dem lyder for eksempel sådan her: ‘Hvorfor er der nogen, som kommer melamin i mælken?”. Det er en hentydning til den store fødevareskandale i 2008, hvor seks børn døde og 300.000 blev syge, fordi de drak mælkepulver, som bønder og mejerier havde forurenet med melamin.

Et andet spørgsmål er, ‘hvorfor bliver der brugt clenbuterol i svinefoder?’. I Kina er der utallige fødevareskandaler, og blandt andet steorider som clenbuterol, der opbygger muskler, bliver ulovligt brugt til opdræt af grise og andre dyr.

»Jeg blev overrasket, da jeg så de mange spørgsmål fra børn om sociale problemer. For eksempel med melaminen. Børn er ikke interesserede i at vide, hvad melamin er, men de vil vide, hvorfor folk kan finde på at gøre det«, siger Hong Xingfang.

Derudover er der andre spørgsmål, som mange voksne sikkert også spekulerer på. Hvorfor begynder folk at lyve? Hvorfor er jeg nogle gange ked af det? Hvor mange hår skal forsvinde fra hovedet, før man er skaldet?

Både spørgsmål og svar har forandret sig voldsomt, siden den første udgave for over 50 år siden.
Dengang var der to formål med populærvidenskaben i Kina. Den var primært henvendt til arbejdere, bønder og soldater og skulle især fremme industri- og landbrugsproduktionen. Og for det andet skulle den også fremme kommunistpartiets ideologi.

Skolesystemet i 1950erne og 1960erne var elendigt, men bøgerne gav de dårligt uddannede kinesere en introduktion til helt grundlæggende viden og videnskab. Samtidig var det præsenteret i en genkendelig form, hvor både spørgsmål og svar var forankret i noget, som læseren kunne genkende fra sin hverdag.

Bøgerne blev for alvor populære under Kulterrevolutionen fra 1966-1976. For der var ikke meget andet at læse. Ud over Mao Zedongs ‘Lille Røde’, der officielt hedder ‘Formand Maos ytringer’, blev der ikke trykt mange andre bøger dengang, og slet ikke med et humanistisk og videnskabeligt indhold, som var politisk farligt både at udgive og læse. Derfor blev boghylderne hos familier og biblioteker fyldt med leksikonet.

Men i dag står ‘Shi wan ge weishenme’, altså ‘100.000 hvorfor’, overfor store udfordringer.

Siden især 1990erne har det kinesiske skolesystem i ekstrem grad fokuseret på udenadslære og eksamener. I dag har børn og unge ingen fritid, hvor de har tid til at slappe af og læse bøger.
Det forsøger de 100 akademikere, der har været med til at skrive svarene, også at modarbejde.

»Mange af spørgsmålene har ikke blot et svar. For hvis børn kun ser et enkelt svar eller får standardsvaret, så begrænser det deres evne til selvstændig tænkning«, siger Huang Han, professor på Kinas Videnskabelig og Tekniske Universitet, til avisen Befrielsens Dagblad.

Og som en forælder sagde for nyligt til det statslige CCTV:

»I dag kan børn lide at se tegnefilm på TV. Bøger er bøger, og når det kommer til stykket er de jo lidt kedelige«, sagde moren Diao Hongwen.

I samme indslag siger en elev, at hvis han skal lede efter svaret på spørgsmål, så foretrækker han at gå på internettet frem for at ‘bruge timer på at lede i et leksikon’.

Det ved Hong Xingfan fra forlaget udmærket godt.

»Der er en elektronisk udgave af leksikonet på vej, som kommer til at ligge på internettet, men der er ikke nogen dato for versioner til mobil og tablet«, siger Hong Xingfan. Men når de kommer, da vil der være helt op mod 50.000 spørgsmål og svar med både lyd og video.

Så her vil man måske kunne finde løsningen på et af de nye spørgsmål, der kom med i den seneste bogudgave af ‘100.000 hvorfor’:

»Kan en computer svare på alle spørgsmål?«

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *