Mao version 2.0: Ny udgave af Den Lille Røde

Skriv en kommentar
Kultur / Medier / Politik

Mao lille roede ny

Chen Yu har stadig ikke besluttet sig for, hvordan bogens forside skal se ud. For eksempel overvejer han, om den nye udgave af ‘Maos Lille Røde’ overhovedet skal være rød.

»Vi har forskellige forslag, som stadig bruger rød, men hele bogomslaget bliver ikke rødt som på forgængeren«, siger Chen Yu.

Chen er oberst og ansat på det kinesiske Akademi for Militærvidenskab, hvor han er ekspert i militær historie og Mao Zedongs tænkning.

Han står i spidsen for et hold på 20 akademikere og ‘amatører’, der arbejder på en helt ny udgave af ‘Maos Lille Røde’, der skal opdateres, så den passer til 2013. Det er Mao version 2.0.

Som jeg skrev i Politiken i fredags (den lange artikel fra skærmbilledet ovenover er ikke online):

»Vi er stort set færdige med at redigere den nye udgave og har allerede haft den til gennemsyn flere gange«, siger Chen Yu.

Langt det meste af indholdet vil være revideret eller nyt. Det er en moderne version af bogen, hvor der ikke vil være mange ligheder med første udgave fra 1964.

Der er ingen som ved, hvor stort et oplag den Lille Røde er blevet trykt i. Siden dengang i 1960erne er den ifølge nogle skøn kommet i op mod fem milliarder eksemplarer. Det ville være flere end biblen.

Det mener Chen Xiankui, der er professor på Skole for Marxistiske Studier på Renmin Universitet, er for mange.

»Jeg tror, at det næst efter biblen er den bog i verden, der er blevet trykt i flest eksemplarer. For dengang havde alle familier i Kina mere end et eksemplar. Men fem milliarder er en overdrivelse. På det tidspunkt var befolkningen på 800-900 millioner personer, så jeg vil tro, at oplaget har været på cirka to milliarder«, siger Chen Yu.

• Læs også – Neo-maoisme: Mao Zedong opdateret til 2013

Daniel Leese, der er forfatter til bogen ‘Mao Cult’, mener, at tallet nok nærmere ligger på omkring en milliard.

Men uanset hvor mange, så var den populær. Den ‘Lille Røde’ er symbol på de kaotiske år under Kulturrevolutionen i 1966-1976, og den var med til at cementere personkulten omkring Mao. Derfor stoppede man også med at trykke den i 1979.

»I 1979 begyndte man at makulere dem, men det stoppede man med i 1983. Siden er der ikke blevet trykt en ny udgave«, siger Daniel Leese.

Nu kommer der så en ny udgave, hvis det står til Chen Yu, som håber, at den kommer på gaden i november. Han siger, at anledningen blot er for at fejre Mao Zedongs 120 års fødselsdag i år.

Men bogen er så politisk følsom, at den ikke kan udgives uden godkendelse fra toppen af partiet, siger Joseph Cheng, der er ekspert i kinesisk politik og professor på City University of Hong Kong.

• Læs også – Censur i Kina: Partiets kamp mod internettet

»Vi ved ikke, hvem der satte det her i værk. Men det kan ikke ske uden godkendelse og opbakning fra Xi Jinping. Det er måske ikke ham, som begyndte det, men han bakker helt sikkert op om det«, siger Daniel Leese.

For bogen er en brik i det puslespil, der handler om Kinas politiske fremtid. Siden Xi Jinping kom til magten sidste år, har han og lederne drejet kraftigt mod den politiske og konservative venstrefløj i partiet.

Daniel Leese mener, at bogen er en politisk prøveballon, som Maoister forsøger at sende op for at se, hvor langt man kan gå.

»Hvis der ikke havde en generel ændring i tonen omkring arven efter Mao, så tror jeg ikke, at de havde turdet. Det her er intern partipolitik, der bryder ud i offentligheden«, siger Daniel Leese.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *