Mao 120 år: Fem ting du skal vide om Mao Zedong i dag

Skriv en kommentar
Historie / Politik

Mao statue

Mao Zedong er tilbage i kinesisk politik. For fuld styrke. Og nogle kinesere tilbeder ham. Andre sammenligner ham med Hitler. Det skriver jeg om i dagens Politikens. Her på Kinablog kan du også læse Kina fejrer Maos fødselsdag

Kinas nye leder Xi Jinping bruger Mao Zedong for at markere sig selv som en stærk leder
Siden generalsekretær Xi Jinping kom til magten sidste år, har han lukket debatten om politiske reformer. Løsningen på Kinas problemer er en stærk leder og et stærkt parti, mener Xi ifølge analytikere.

Modsat sin forgænger, Hu Jintao, har Xi brugt løs af både Maos retorik, symboler og hans politiske drejebog. Blandt andet ved at få partiembedsmænd til at udøve offentlig selvkritik. Aktivister og kritikere er sat i fængsel. Og ved at gennemføre en kampagne for masserne, der gennem undervisning i skoler og propaganda skal styrke kommunistpartiets stilling.

»Må vor røde nation aldrig skifte farve«, sagde Xi Jinping tidligere i år under et besøg i en landsby, hvorfra Mao angreb Beijing under borgerkrigens sidste dage i 1949.

Xi Jinping bruger løs af Mao Zedongs politiske drejebog men ikke når det kommer til økonomi
Xi er dog varsom med at bruge Mao Zedong. Han vil ikke give for megen magt til kommunistpartiets venstrefløj, som man ofte kalder de konservative og maoister. For økonomisk er Xi ingen maoist, siger flere eksperter. Mao gik ind for markedsøkonomi, men Xi har netop lanceret økonomiske reformer, der skal folde sig ud over de næste år. Overskriften er, at de store statslige monopoler skal have mindre magt, og markedet generelt spille en større rolle.

»Xi prøver ikke at genoplive Mao, men han bruger det, som kan tjene hans eget formål«, siger ekspert i kinesisk politik, Steve Tsang, fra University of Nottingham.

Selv i dag er Mao Zedong det vigtigste symbol på Kinas Kommunistparti og nødvendig for partiets legitimitet
Mao er stadig tydelig i dag på mange måder. Hans politiske arv er Kina som en etpartistat, hvor partiet står over regeringen, og hvor der ikke er politiske udfordrere til magten.

»Mao repræsenterer partiets legitimitet og er et symbol på selve sjælen i Kinas Kommunistpartiet, så Xi bliver nødt til at bruge ham«, siger Zhang Ming, der er professor på Renmin Universitet og ekspert i kinesisk politik

Alle politiske ledere i Kina skal i en eller anden udstrækning vise deres respekt over for ‘Den Store Rorgænger’ og arven efter ham. Blandt andet ved at lave pilgrimsrejser til hans fødeby Shaoshan, som for eksempel den tidligere præsident Hu Jintao besøgte 3 gange.

Xi forsøger lige nu at samle partiet og gøre det stærkere ved at appelere til både højrefløj og venstrefløj i partiet
Xi Jinping har dæmpet festlighederne omkring Maos jubilæum. Officielt fordi han i det seneste år har ført en kampagne for at dæmpe ødselhed i etpartistaten, hvor partiembedsmænd er vant til dyre biler og store festmiddage. Tilbageholdenhed er det nye rød i Kina.

Men også fordi både venstrefløj og fortalere for politiske reformer vil bruge Mao Zedongs 120 års fødselsdag som en lejlighed til at lufte deres holdninger.

»Xi vil ikke bare være leder for højrefløjen eller venstrefløjen, men for hele partiet. Så han har brug for begge siders støtte«, siger Zhang Lifan, der er en fremtrædende historiker og uafhængig politisk analytiker i Beijing.

Zhang peger også på, at mange af dem der støtter Mao Zedong i dag er folk, som er blevet marginaliseret, og som ikke har nydt godt af de seneste årtiers økonomiske fremskridt.

»De tror, at tiden under Mao var en periode med lighed og retfærdighed«, siger Zhang Lifan, der også drager paralleller mellem Mao og Stalin.

Kinas Kommunistparti vil ikke have en offentlig debat om Kinas fortid og Maos synder
Xi Jinping og kommunistpartiet er ikke interesseret i at åbne en offentlig debat om Maos Zedongs fejl.

»De prøver mest af alt lige nu på at begrave hans synder og forhindre folk i at lære om dem. Den største ting, som Mao efterlod, var at sulte mere end 30 millioner til døde, hvilket de fleste skoleelever i dag ikke kender noget til«, siger Mao Yushi – der ikke er i familie med Mao Zedong – som er en kendt kritiker.

Mao Yushi hentyder til Det Store Spring Fremad, som Mao Zedong og partiet begyndte i 1958. Det var et forsøg på at modernisere Kina, men det katastrofale resultat blev ifølge nogle skøn mere end 35 millioner dræbte.

»Mao var skyld i flere dødsfald end Hitler. Det er uden sidestykke«, siger Mao Yushi og tilføjer:

»Før eller siden vil der komme en offentlig debat om, hvor stort Maos ansvar var. Man kan ikke ‘aflyse’ en periode i historien. Man kan begrave den for en tid, men ikke for evigt«, siger Mao Yushi.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *