Sport og politik i Kina: Tennisstjernen, der blev sur på kommunistpartiet

kommentar 1
Kinesisk propaganda / Nationalisme / Politik

Hvorfor fik hun en lussing?

Det er 2001. De kinesiske mesterskaber i tennis er forbi, og Li Na og hendes makker har vundet tredjepladsen i mixed double. Medaljerne skal overrækkes. Ceremonien begynder. Spillerne står på sejrsskamlen, og en partiembedsmænd fra det statslige sportssystem kommer hen til dem.

På videoen kan man se, hvordan Li Na bukker sig forover. Hun får først medaljen om halsen. Og så smækker partiembedsmanden hende en lussing. Li Na tager sig til kinden. Hendes makker kigger overrasket på.

Sådan går det, hvis man er dygtig, rebelsk og skuffer med kun at få en tredjeplads.

Videoen er dukket op på de sociale medier i Kina, efter den nu 31-årige Li Na vandt Australien Open i forrige weekend. Det er en sejr, som kommunistpartiet har forsøgt at tage æren for. Men det er tåbeligt, for det skete tværtimod på trods af partiet og det statslige sportssystem, mener mange af hendes fans.

Men de statslige medier har alligevel forsøgt at gøre det til partiets sejr.

»Li Na ville ikke have opnået succes uden erfaringerne på landsholdet«, konkluderede blandt andet det officielle nyhedsbureau Xinhua.

»Uanset om hun vil takke moderlandet eller ej, så er hun stadig kineser«, skrev avisen Huanqiu Shibao.

3319lina0129 Da hun landede i sin hjemprovins Hubei overraskede parti og presse hende også i lufthavnen. Det blev akavet. Mildt sagt.

Den ansvarlige partisekretær for provinsens sportssystem, Hu Dechun, holdt en tale for den overrumplede Li Na, og overrakte hende en check på 800.000 renminbi. Der var ikke antydningen af et smil på Li Na’s ansigt.

Det var der heller ikke, da de forsøgte at give Li Na et knus, så bare lidt af hendes guldstøv kunne falde på partimedlemmernes skuldre. Billederne af Li Na’s stramme ansigt har bredt sig som en steppebrand på de sociale medier i Kina.

Jeg skriver om den rebelske Li Na og sport i dagens Politiken. Og om hvordan den vestlige sport og idræt kom til Kina omkring år 1900. For eksempel tennis:

Dengang gik mænd stadig med hårpisk og iklædt den traditionelle lange kjole. Og derfor blev nogle af de første tenniskampe spillet af kinesiske mænd i lange kjoler. Men det var ikke kun tøjet, der var et problem. Det var også selve det at røre sig. At være aktiv. At svede.

I sin bog fra 1995, “Training the Body for China”, beskriver antropologen Susan Brownell, hvordan en kinesisk embedsmand var tilskuer til en tenniskamp mellem udlændinge. Efter kampen ville en af de svedige spillere høre kineserens mening om sit spil. Du er god, svarede kineseren, men det er en skam, at du arbejder så hårdt, for du sveder jo over det hele – det ville være meget bedre, hvis du kunne ansætte en til at spille for dig.

Susan Brownells bog er den bedste, der er skrevet om sport og idræt i Kina. Der er også netop udkommet “Sport and Nationalism in China“, og den ser lovende ud, men jeg har ikke læst den.

Der er også akademisk guf som for eksempel “An Analysis of the Chinese Elite Sports System and its Olympic Strategy for the 2008 Olympic Games“, “Sport in China: Conflict between Tradition and Modernity, 1840s to 1930s” og “Communist China: Sport, Politics and Diplomacy“.

Læs også New York Times, der sidste år havde et glimrende portræt af Li Na.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

1 Kommentar

  1. Haha.. Hold op hvor er det sjovt at høre embedsmandens reaktion efter tenniskampen. Kan sagtens forestille mig det. Mere af den slags:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *