Forurening i Beijing: Blå og brun himmel over Kina

Skriv en kommentar
Diverse

2A

2B

Lige nu er hele 15 procent af Kina dækket af voldsom smog. Også Beijing. Og for første gang har man her sat en ny nødplan i værk. Her er, kort sagt, ret ulækkert, som du kan se på billederne ovenover. Som jeg skrev i fredags (og situationen er desværre den samme i dag):

Luften bliver farlig, hvis der er mere end 25 mikrogram, mener WHO. I sidste uge var der flere gange mere end 500 mikrogram i luften i Beijing. Altså over 20 gange det niveau, som WHO anser for sikkert.

I øjeblikket er der omkring 400 mikrogram i Beijing og i flere af de omkringliggende provinser er der målinger på 200-500. Skalaen stopper ved 500.

De amerikanske miljømyndigheder anser et niveau over 300 som ‘hazardous’. Altså farligt.

Du kan se flere fotos her på Politiken, hvor jeg har besøgt de samme steder på en dag med blå himmel og på en dag med voldsom forurening. Der er et frækt lille gardin, som du kan trække hen over billederne for at sammenligne dem. Snedigt.

Forureningen er et problem i alle de kinesiske provinser. Sidste år var der ingen af de 74 kinesiske storbyer, som følger nye regler om luftforurening, der overholdt hverken de nationale krav eller anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *