Flugt: Millionærerne vil væk fra Kina

Skriv en kommentar
Hverdag

B144 4 Rige kinesere vil ikke bo i Kina. De vil væk fra den kvælende forurening. Og de vil give børnene sikker mad og en god skolegang.

Selvfølgelig er hun spændt, siger fru Li. Det er klart. For eksempel taler hun ikke engang engelsk, og livet i USA bliver helt anderledes end i Kina. Men nu flytter de.

»Vi har ikke lyst til at forlade vores hjemland, men vi bliver nødt til at give vores børn en bedre fremtid«, siger den 37-årige Li.

Hun bor i Beijing sammen med sin mand på 40 år og deres 8-årige datter, som snart bliver storesøster. Li er gravid, og skal føde i juni. Men det bliver ikke i Kina. Det bliver på et hospital i Californien.

Familien Li er blot en af de mange velhavende kinesiske familier, der rejser bort fra Kina.

»Hvis man har pengene til det, så tager man væk«, siger Li.

Hele 64 procent af de kinesere, som har en formue på mindst 10 millioner kroner, er enten allerede emigreret fra Kina eller er på vej til at gøre det. Det viser en undersøgelse, som er lavet af det kinesiske Hurun Research Institute, som blev offentliggjort i slutningen af januar. Hurun interviewede 400 personer, og man anslår, at der er cirka en million kinesere, hvis formuer er på mindst 10 millioner kroner.

Fru Li, der kun vil offentliggøre sit efternavn, vil ikke fortælle, hvor mange penge familien har, men hendes mand har gode investeringer i IT-branchen og i onlinespil. Når de forlader Kina vil forretningen blive drevet af andre.

I Kina skjuler man sin rigdom. For en stor formue kræver ofte, at man har brugt politiske forbindelser, og at aftaler bliver lavet i etiske gråzoner. Derfor er det også svært at få korrekte statistikker om velhavende kinesere. Men der er flere lignende resultater fra andre undersøgelser. For eksempel lavede China Merchants Bank og Bain & Company sidste år interviews med kinesere, der havde en formue på mindst 10 millioner kroner. Her sagde 56 procent, at man planlagde at rejse fra Kina, eller allerede boede fast i udlandet.

Og årsagerne til, at man pakker bankbogen og rejser væk, er stort set de samme, som fru Li nævner.

»Der er tre grunde til, at jeg vil flytte. Det er uddannelse, sikre fødevarer og forurening«, siger fru Li.

Sidste år skrev Ren Zhiqiang, der er ejendomsspekulant og en kendt kritiker, et indlæg i Yangcheng Aftenavis om, hvorfor så mange vælger at flytte fra Kina.

»Der er mange grund til at emigrere, men den vigtigste er følelsen af sikkerhed. Sikkerhed for tilværelsen, formue, fødevarer, luft, uddannelse og rettigheder. Den manglende følelse af sikkerhed er grunden til, at der er social ustabilitet. Man kan kun etablere et stabilt samfund ved at give borgerne en følelse af sikkerhed«, skrev Ren Zhiqiang.

Familien Li havde overvejet at flytte i flere år, men de besluttede sig sidste år, da Beijing blev ramt af en historisk voldsom luftforurening, der lagde sig over det nordøstlige Kina i flere uger, som jeg skriver jeg om i dagens Politiken. Her er et uddrag:

Først gik fru Li ud og købte to anti-forureningsmasker til sig selv og sin datter. Men de er ubehagelige at have på.

»Min mand siger, at vi skal bruge maskerne, men de er ikke rare at gå med. Så det er sjældent, at vi har dem på«, siger den 37-årige Li.

Samtidig brugte familien tæt på 15.000 kroner på at købe to luftrensere til lejligheden.

»De er tændt næsten hver dag. Og de virker ret godt. De tænder automatisk, når forureningen virkelig stiger, og så kan man se den røde lampe, der bliver tændt, og hvordan de virkelig står og arbejder«, siger fru Li.

Men det er stadig ikke nok, siger Li, og peger ud af vinduet og op mod den grå og forurenede himmel. Hendes datter – og den nye baby – skal have frisk luft.

Og de skal have sikker mad. Lige som andre er Li bekymret over de mange fødevareskandaler, der nærmest hver uge dukker op i Kina. Men ikke mindst har hun meget lidt tillid til mælkeprodukter. De kinesiske forbrugere har aldrig rigtig fået tilliden tilbage til mejerierne efter mælkeskandalen i 2008, hvor seks børn døde og mindst 300.000 blev syge af at drikke forgiftet mælkepulver.

Fru Li’s børn skal også have en god uddannelse, og det er svært at få i Kina. Her er der udbredt kritik af skolesystemet, for de kinesiske børn er pressede af de mange lektier og lange timer i skolen. De lærer ikke at være kreative eller selvstændige, og man lægger stor vægt på udenadslære, som kan kun bruges til eksamener. Derfor vil datteren have langt bedre valgmuligheder i USA, siger fru Li.

»Så vil hun kunne gå efter sine interesser og lære, hvad hun har lyst til, fordi de har et andet uddannelsesystem. Jeg vil ikke længere have, at mit barn skal lide under alt det hjemmearbejde mere«, siger fru Li.

Derfor rejser hun til USA i maj. Først stopper hun dog på Hawaii, hvor hun holder ferie i ti dage. Derefter tager hun til Los Angeles og Californien, hvor hun skal rejse rundt for at finde gode steder, som familien kan slå sig ned.

Først skal hun dog finde et privathospital, som hun skal føde på. For alle børn, der bliver født i USA, får automatisk amerikansk statsborgerskab, og sådan et skal deres nye baby have. Også selvom det er dyrt.

»Inden da kommer min mand og datter herover, og så lejer vi et hus. Det hele kommer nok til at tage cirka 2 måneder og vil koste omkring 200.000 kroner«, siger Li. Derefter rejser de kort tilbage til Kina i juli, for så at vende tilbage til USA.

Familien søger om at få et såkaldt EB-5 visum. Det betyder, at de skal investere mindst 500.000 dollars (2,7 millioner kroner) i en af flere godkendte amerikansk virksomhed, og at det giver mindst ti arbejdspladser i USA. Derefter får de permanent opholdstilladelse. Den slags visa uddeler USA 10.000 af om året. Og i 2013 var 6.895 af dem kinesere, viser tal, der blev offentliggjort for få uger siden.

Andre lande har lignende programmer. For eksempel Australien, hvor 90 procent af 545 ansøgere var fra Kina. Også Cypern, Grækenland, Holland, Portugal, Spanien og Ungarn tilbyder lignede visa.

Selvom fru Li er spændt på sit nye liv i USA, er hun ikke bange for, at hun bliver ensom.
»Nej, der er så mange kinesere i Californien. Jeg har også selv en 4-5 venner, som har gjort det samme. Det var dem, som opfordrede os til at gøre det«, siger fru Li.

:: Tegning fra denne artikel på Xinhua

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *