Kinas sort-hvide udenrigspolitik: Danmark får to pandaer

Skriv en kommentar
Kinesisk propaganda / Politik

Panda

Danmark kommer nu med i en lille og eksklusiv klub af lande, der har fået pandaer fra Kina. Dyrene er en markant symbolsk handling fra Beijing. Men det er en gave, som kommer til at koste danskerne over 10 millioner kroner om året. Og et termometer for, hvor kritisk man må være overfor Kina.

Pandaer er en truet dyreart, som har nærmest mytologisk status i Kina, og dyrene har derfor enorm symbolsk værdi.

Men det koster penge for Danmark at låne de to pandaer.

»Den normale kontrakt er en million dollar om året per panda, og det går til konserveringsarbejdet i Kina«, siger Steffen Stræde, der er direktør i Københavns Zoo. Det er endnu ikke afklaret, hvornår pandaerne kommer.

Betalingen hjælper altså kineserne med at finansiere pandabjørnens naturlige reservater i Kina, men det er også blevet en lukrativ forretning for Beijing.

For intet er gratis i Kina. Siden 2008 har etpartistaten Kina ført et ‘panda diplomati’, hvor man udlåner pandaer til særligt udvalgte lande for at signalere loyalitet, og at man har tillid til hinanden.

Pandaerne er et kraftigt »tegn på billigelse omkring vigtige handelsaftaler, men sender også et signal om utilfredshed, hvis pandaerne taget hjem igen«, konkluderer et studie fra Oxford Universitet i 2013.

For eksempel blev to amerikanske pandaer sendt tilbage til Kina i 2010, kort efter Kina havde advaret den amerikanske præsident Barack Obama om at mødes med Dalai Lama.

Det seneste eksempel er få uger gammelt. I Kina har der været voldsom kritik af Malaysia, der står for eftersøgningen af MH370, der forsvandt lørdag den 8. marts. Der var 239 personer ombord. Og 153 af dem var kinesere. Malaysia skulle have modtaget to pandaer i denne måned, men det er nu sat på pause, som blandt andre WSJ skriver.

Her er uddraget fra artiklen “Diplomats and Refugees: Panda Diplomacy, Soft “Cuddly” Power, and the New Trajectory in Panda Conservation“:

China’s practice of gifting and loaning giant pandas has beengiven new impetus as a result of damage to panda-conservation facilities caused by the 2008 Sichuan earth-quake and China’s rise as an economic power.

We suggest that a new, third phase of panda diplomacy is under way that is distinct from the previous two. Phase 1 during the Mao era(in the 1960s and 1970s) took the form of China gifting pandas to build strategic friendships. Phase 2 followed Deng Xiaoping’s rise to power in 1978 when gifts became loans involving a capitalist lease model based on financial transactions. In the emerging phase 3, panda loans are associated with nations supplying China with valuable resources and technology and symbolize China’s willingness to build guanxi – namely, deep trade relationships character-ized by trust, reciprocity, loyalty, and longevity.

Notable ist he correlation of guanxi loan deals with nations supplyingresources and technologies to China in the aftermath of the 2008 earthquake in panda habitat. As captive breeding resumes with the completion of repairs to the earthquake-damaged Wolong Breeding center, we predict that pandadiplomacy will increase and that panda conservation, morethan ever, will be the outcome of a complex, dynamicinterplay among politics, markets, and conservation science.

:: Foto fra Sohu

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *