Baby Guo Meimei: Kinesisk kendis tilstår for åben skærm

Skriv en kommentar
Journalistik / Kultur / Medier / Politik

Guo meimei kina berømt

Hun har været dronning af det kinesiske natteliv og kendt for sit luksusliv. Men nu er det slut med at rejse på første klasse for ‘Baby Guo Meimei’, som jeg skrev i Politiken søndag.

Guo Meimei er mest kendt for at være kendt. Hun er på mange måder Kinas svar på den amerikanske realitystjerne, Kim Kardashian.

Og så alligevel. Der er forskelle. Den 23-årige kineser, der også kalder sig selv for »Baby Guo Meimei«, er meget andet end blot et yndigt ansigt, for hun er tilsyneladende både flittig og entreprenant.

I dag er Guo kendt for at stå i spidsen for en bande, der organiserede illegale væddemål under verdensmesterskaberne i foldbold, og for at være en professionel »elskerinde«, der kunne tjene 90.000 kroner per nat, med forbindelser til magtfulde mænd. Og, nå ja, for at have ødelagt omdømmet for Kinas største velgørende organisation, det kinesiske Røde Kors.

I sidste måned blev hun anholdt og sigtet for hasardspil og prostitution. Og søndag aften i sidste uge kunne millioner af kinesere så se hende på TV, hvor hun indrømmede det hele for åben skærm. Der sad hun i orange fangedragt. Ingen makeup. Håret var tjavset. Hun græd. Hun lignede en berømthed, der var meget langt væk fra de utallige selfies af sit luksusliv med Lamboghini, Hermes, Tiffanny og flyveture på første klasse, som hun var berømt for.

Guo Meimei blev fældet af sin egen forfængelighed. Hun har over to millioner følgere på Sina Weibo, der er en mellemting mellem Facebook og Twitter, og det var her, at hun under verdensmesterskaberne skrev en opdatering om, hvor meget hun havde tjent på at spille på kampene. Problemet? Den slags spil er ulovligt i Kina. Politiet slog til og anholdt Guo og otte andre personer.

Det var i 2011, at den dengang 20-årige kvinde trådte ud på den nationale scene. Hun lagde fotos af sig selv ud på internettet, hvor hun svinger rundt med dyre håndtasker og poserer foran en Maserati. I sin profil på Weibo præsenterede hun sig selv som »manager af den kommercielle del« af det kinesiske Røde Kors.

Det fik de sociale medier til at flamme op. For hvordan kunne en ansat for en velgørende organisation have råd til at føre sådan et liv? Her var endnu et eksempel på korruption.

Men det var løgn. Og Røde Kors nægtede da også at kende til hende. Men skandalen kom på et tidspunkt, hvor kinesernes kritik af de statslige og velgørende organisationer voksede. De var ineffektive og korrupte. Og selvom Guo aldrig havde været ansat, så var skaden sket, og donationerne styrtdykkede.

Her tre år efter har Røde Kors stadig ikke kommet sig over sagen. Men organisationen, der er kontrolleret af etpartistaten, har også være involveret i andre uheldige sager, som ikke har hjulpet. For eksempel for et par uger siden, hvor en tyfon ramte den sydkinesiske ø, Hainan. Her valgte Røde Kors at sende tusinder af tykke tæpper ned til trope-øen, hvor der er 35 grader varmt.

Guo Meimeis tv-tilståelse i søndags, hvor hun undskyldte til Røde Kors og det kinesiske folk, skete samtidig med, at det kraftige jordskælv ramte Yunnan og dræbte op mod 600 mennesker. Mandag i sidste uge gik Røde Kors ud og tiggede kineserne, om de »ikke nok vil glemme Guo Meimei«.

Det vil kineserne ikke. Heller ikke fordi utallige andre af etpartistatens medier, for eksempel Folkets Dagblad, også har skrevet hånende artikler om Guo. Der vel at mærke stadig ikke er dømt ved en domstol.

ChinaFile har en fin artikel om Guo og her om koordinerede kampagne mod hende i partiets aviser:

Xinhua News agency struck first with an article, nearly 4,000 Chinese characters long, carrying the titillating headline, “From Ostentation to Gambling—Why Did She Fall Into the Criminal Abyss?” The article reads as an exposé on Guo’s background, touching on her family, her relationship with her sugar daddy, and, crucially, her alleged affiliation with the Red Cross Society of China (RCSC). The article quotes Guo insisting that none of her friends or loved ones work for the RCSC, “and I don’t know anyone that does.” Guo apologized for making “a huge mistake out of vanity” which has “seriously destroyed the reputation of the RCSC. Saying ‘sorry’ isn’t enough to express my remorse.” While she was at it, Guo also confessed to operating illegal gambling venues from which she gained a profit of thousands of dollars, fabricating news stories about having fallen deep into debt, and having sex with men for money.

Minutes later, People’s Daily, the mouthpiece of the Chinese Communist Party and the government it controls, published 12 consecutive tweets on its official Weibo account about Guo. CCTV then issued 10 of its own, and CNR followed. In no time, #exposéonguomeimei had become one of the top trending topics on Weibo.

Guos optræden på TV er blot den seneste af flere tvungne tilståelser for åben skærm. For eksempel blev Charles Xue, en berømt forretningsmand, millionær og kritiker af partiet, sidste år anholdt og tvunget til at udøve selvkritik for åben, fordi han havde skrevet indlæg om menneskerettigheder og ytringsfrihed på de sociale medier.

Det er ikke kommunistpartiets egne faldne, som for eksempel toppolitikerne Zhou Yongkang og Bo Xilai, der tvinges på skærmen. For med tilståelserne vil man vise, hvordan etpartistaten og kommunistpartiet er moralens vogter og dydens beskytter.

Derfor har der også været skarp kritik af, hvordan Guo, selvom hun er nem at se ned på, blev tvunget på TV. Hun er blevet krænket, skriver økonomen Wang Fuzhong på Weibo.

»Hun er jo kun en pige, og er ikke et partimedlem eller politisk leder. Det er normalt for hende, at omgåes rige mænd. Hun har stået bag hasardspil, men hun har jo ikke lavet et røveri. Det her er blot en banal sag«, mener Wang, der hellere ville se Zhou Yongkang på skærmen.

»Det ville have langt større indflydelse end Guo«, skriver Wang.

Henne på Guardian har Tania Branigan interviewet Glenn Tiffert fra UC Berkeley om kommunistpartiets forhold til tilståelser generelt og på TV:

Confessions have long played a central role in Chinese criminal justice, said Glenn Tiffert, who researches Chinese criminal justice in the 20th century at the University of California, Berkeley.

But human rights groups have warned that coercion is widespread, though China has vowed to crack down on forced confessions.

For the party, confessions are not only about proving the case against the suspect, but also reforming the individual’s thought and setting an example to others.

“These are model performances meant to publicly abase high-profile figures, demonstrate their submission to party and state authority, communicate new standards of behaviour and warn others to conform, and reclaim popular legitimacy,” said Tiffert. He drew a comparison with the pre-trial publication of confessions in newspapers in earlier anti-corruption drives such as the 1951 “three-anti” campaign.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *