Propaganda: Kinesiske soldater spiser nudler med mudder

Skriv en kommentar
Journalistik / Medier / Politik

Yunnan soldater jord mudder

Det var søndag den 3. august, at jordskælvet ramte bjergene i Yunnan, der er en provins i det sydlige Kina. Indtil videre er tabstallet på 615 omkomne. Myndighederne sendte med det samme både soldater og redningsarbejdere til området, og deres indsats blev dækket grundigt i de kinesiske medier.

På et af de mange fotografier kan man se en håndfuld soldater fra Folkets Befrielseshær, der står udenfor omkring et ildsted. Der er en stor wok. Den er fyldt med mudret og brunt vand. Soldaterne holder papbægre med hurtignudler mellem hænderne.

Fotoet blev bragt på to af etpartistatens store medier, den nationalistiske tabloidavis Huanqiu Shibao og Kinas nationale radiostation CNR, med artikler om de modige soldater, der hårdtarbejdende og uselviske kæmper videre trods modgang. Og endda i nødens stund må nøjes med at spise nudler med mudder. »Wei renmin fuwu«, som det berømte og gamle slogan siger. At tjene folket.

Det lignede et stykke klassisk propaganda, som var mejslet ud efter kommunistpartiets trofaste og gamle skabeloner, der har rødder i en tid med vægaviser og massestævner.

Så det var ikke patriotisme og national stolthed, der flød ud i den ophedede debat på de sociale medier, hvor der var hug til hæren, som på trods af enorme budgetter åbenbart stadig ikke kan håndtere kriser, og kommunistpartiets propagandamyndigheder, der lever i fortiden.

»Efter så mange år bruger i stadig de samme tricks til at forherlige jer selv. Jeg er ikke i tvivl om, at soldaterne har ofret sig for folket, og at redningsarbejdet er hårdt. Men jeg er forarget over, hvordan de poserer for fotografen«, lød det i en kommentar på Sina Weibo, der er en mellemting mellem Facebook og Twitter.

Kritikken fik de to medier til at reagere. Avisen Huanqiu Shibao, der har en engelsk udgave, som hedder Global Times, offentliggjorde først en artikel om, at soldaterne i Yunnan faktisk havde haft filtre og tabletter, der kunne give dem rent drikkevand. Det var en falsk historie, sagde avisen.

Radiostationen CNR fastholdt historien. Deres journalist havde endda set dem spise det, oplyste CNR i interviews. Kort efter skyndte avisen sig ud med en ny udtalelse om, at begge historier er rigtige. Jo, soldaterne havde adgang til rent vand, men de spiste muddernudlerne, som de lokale havde lavet til dem.

Historien er lige så forvirrende og mudret som nudlerne selv, som jeg skrev om forleden i Politiken. Her er et uddrag:

Men det vigtige ved historien og debatten er ikke længere, om hvorvidt soldaterne havde filtre til at få rent vand eller ej. Det er, at nyheder i Kina også løber gennem et filter, før de når ud til kineserne.

Kommunistpartiet kom til magten i 1949, og i årtier fik kineserne kun propaganda. Den kom i aviser, radio og gennem de skrattende højttalere, der stod udenfor i landsbyer, på pladser og andre offentlige steder. Rigtige informationer var svære at få, og rygter kunne brede sig vildt.

Men siden da kom det vildt voksende internet. Og ikke mindst tillod partiet en massiv kommercialisering af medierne. Det har betydet langt flere saftige historier når netmedier, TV- og radiostationer, aviser og magasiner skal kæmpe om lyttere, seere og læsere.

Kommercialiseringen har gjort, at for eksempel en avis som Huanqiu Shibao skal tjene penge som andre virksomheder. Selvom de hører under Folkets Dagblad og kommunistpartiets Centralkomite. Men indholdet her og i alle medier er stadig censureret og kontrolleret mere eller mindre direkte af kommunistpartiet.

Markedsvilkår og internet har betydet, at partiet har mistet monopolet over kinesernes meninger og holdninger. Og det er en udfordring. For de kinesiske partimedlemmer handler det nemlig ikke blot om at vinde det næste valg, for dem er der ingen af i etpartistaten. Det handler derimod om at bevare kommunistpartiet ved magten. Derfor har Kinas nye ledere i det seneste år arbejdet systematisk på at genvinde kontrollen og har igen styrket censur og propaganda.

Derfor er mange kinesere skeptiske over alle informationer, der kommer fra medier og myndigheder. Også i sagen om de to medier og muddernudlerne.

»De er begge to statskontrollerede medier, og de er motiveret af propaganda og ikke nyheder. Så jeg tror ikke på nogen af dem«, som der står i en kommentar på Weibo.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *