Hongkong: Fem ting du skal vide om protesterne

Skriv en kommentar
Diverse

278x300xumbrellaillustration 278x300 png pagespeed ic 1Vi8OHURzY kopi 1. Det handler om demokrati, men er også sociale protester
Demonstrationerne handler først og fremmest om, at man vil have indført demokrati i Hongkong. Indbyggerne vil være med til have indflydelse på, hvem der skal bestemme over dem. Men det er også en social protest. Byens rige elite har tætte forbindelser til kommunistpartiet i Beijing, hvor korruption er udbredt, og hvor man sørger for sine egne interesser. Uligheden mellem rig og fattig er enorm i Kina. Og i de senere år er den også vokset i Hongkong. Fra 2001 til 2010 blev de 10 procent rigeste hongkongeres formue med 60 procent. De 10 procent fattigste blev derimod cirka 15 procent fattigere. Og uligheden skyldes Beijing, mener kritikerne i Hongkong. Det vil regeringen ikke ændre på, så længe den har tætte forbindelser til Beijing. Derfor er demokrati, det bedste værn mod elitens grådighed.

2. Demonstranterne har bred opbakning
Hongkong er et af verdens største finanscentre. Det kan man se og mærke på indbyggerne. Her i byen handler det om at tjene penge. Det er i hvert fald det, som man normalt siger om de 7,2 millioner indbyggere. Og der er da også indbyggere, som er modstandere af demonstranterne og deres bevægelse for at besætte finanscentret. Men protesterne mod etpartistaten i Beijing og dens voksende indflydelse i Hongkong har bred opbakning i byen. Og den kommer lige som demonstranterne fra personer, der er fra alle dele af samfundet.

3. Store forskelle mellem folk i Hongkong og Kina
I Hongkong er man trætte af kineserne, der i de seneste år er væltet ind i byen. Sidste år besøgte 41 millioner kinesere til byen, hvilket var en stigning på 17 procent i forhold til året før. Og de ødelægger vores fine by, lyder kritikken. Kineserne opkøber lejligheder og presser priserne op. De kinesiske turister køber al mælkeerstatning i butikkerne, så hylderne er tomme, og der ikke er noget tilbage de lokale. Og kinesiske forældre lader deres børn tisse og skide overalt. For demonstrationerne handler ikke kun om demokrati, men også om kulturforskelle, og den enorme mentale afstand, der er mellem Kina og Hongkong.

4. Provinser med problemer
Hongkong er ikke det eneste område i Folkerepublikken Kina, som giver problemer for kommunistpartiet i Beijing. Og hvis man ser på partiets fremgangsmåder, er der god grund til at være bekymrede i Hongkong. I Taiwan, som Bejing anser for at være en rebelsk provins, der skal indlemmes i Kina, er man i forvejen skeptiske overfor kommunistpartiet. Her holder man nøje øje med Hongkong. I Tibet er de indfødte tibetanere vrede over, hvordan deres religion og kultur bliver undertrykt af etniske han-kinesere og partiet. Problemerne er de samme i Xinjiang, hvor der er voldelige sammenstød mellem myndigheder og muslimske uighurere. Og kritik af partiet er ikke tilladt. Så sent som i sidste uge blev den professor i økonomi, Ilham Tohti, der var moderat men kritisk overfor partiets politik i Xinjiang, idømt livsvarigt fængsel.

5. Hård kamp om Hongkongs fremtid
Hongkong kræver demokrati på et tidspunkt, hvor regeringen i Beijing har standset politiske reformer i Kina. De seneste par år, siden præsident Xi Jinping kom til magten, er Kina blevet stadigt mere totalitært. Ytringsfriheden er indskrænket, og censuren vokset. Der bliver slået stadigt hårdere ned på kritik af partiet. Og kommunistpartiet har advaret mod »vestlige ideer« i Kina som for eksempel demokrati, frie medier og et aktivt civilsamfund. Samtidig bliver stadigt mere diplomatisk håndfast i for eksempel grænsestridigheder med asiatiske nabolande som Vietnam og Filippinerne.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *