Hongkong: Aktivister er “blinde”, siger Kinas Kommunistparti

Skriv en kommentar
Journalistik / Medier / Politik

Det var lidt af en udfordring, som den kinesiske journalist havde fået. Zhou Xiaofeng arbejder for CCTV, der er Kinas officielle TV-station, og en vigtig del af etpartistatens propaganda. Zhou var i Hongkong. Han skulle lave et indslag om demonstrationerne.

Men hvordan gør man det, uden at vise et eneste billede af blot en enkelt demonstrant? Det skriver jeg om i dagens Politiken.

De ikoniske billeder og fotos, med hundredtusinder af fredelige demonstranter, som besætter vejene i Hongkong, har i de seneste tre uger fyldt medier over hele verden. Men ikke i Kina.

Her er alle medier mere eller mindre direkte kontrolleret af kommunistpartiet. Og i Beijing frygter man, at protesten kan sprede sig fra Hongkong og til byer på fastlandet.

Så på den ene side har de kinesiske medier skulle vise, hvordan demonstranterne har kastet Hongkong ud i kaos og ustabilitet. Det vil vi ikke have i Kina, er budskabet. Men på den anden side uden at vise billeder af det og uden at fortælle, hvad protesten egentlig handler om og kravet om demokrati. For borgere som har indflydelse og medbestemmelse, det er en trussel mod partiets magt.

Men hvad gjorde Zhou Xiaofeng, da han skulle lave indslaget på CCTV i tirsdags? Zhou viser billeder af nogle træer og bygninger og fortæller, at det er deromme bagved, at protesterne foregår. Ingen billeder af demonstranter. Ingen billeder af skilte og bannere, der kræver demokrati i Hongkong.

Så hvordan ser verden ud, hvis man kun får nyheder fra Kinas Kommunistparti?

Ifølge en sammentælling fra China Media Project, der hører under University of Hong Kong, har der indtil den 10. oktober kun været 28 artikler om demonstrationerne i kinesiske aviser.

Og kun tre medier har brugt ordet »Paraplybevægelsen«, som ellers er blevet det internationale navn for bevægelsen i Hongkong.

De kinesiske medier og Kinas Kommunistparti er derimod systematisk gået til angreb på den historisk store protest og demonstranterne. Et af partiets mest brugte argumenter er, at protesterne i Hongkong er ulovlige og illegale, som der står her på forsiden af Renmin Ribao, der er kommunistpartiets avis.

Demonstranterne påstår, at de opfører sig lovlydigt, men det er »en forklædning«, og deres virkelige mål er et pøbelvælde fra gaden, der »ikke repræsenterer flertallet af borgere i Hongkong«, står der i en artikel først offentliggjort på Renminwang, som er et medie kontrolleret af kommunistpartiet.

De historieløse demonstranter »er blinde« og de er ligeglade med folkets interesser og realiteterne i Hongkong, skriver kommentator Ma Xiaolin i Xinhua, der er kommunistpartiets officielle nyhedsbureau.

Kinas Kommunistparti forsøger også at nedgøre demonstranterne, der mest er unge studenter, som forvirrede personer. De er i med en bevægelse, som »ikke har indflydelse på Hongkongs fremtid«, som der står i en artikel på Huanqiu Shibao, der er en populær og nationalistisk tabloidavis i Beijing.

Da antallet af demonstranter faldt i sidste uge – da folk igen skulle på arbejde efter helligdagene, hvor titusinder havde tid til at gå på gaden – beskrev kommunistpartiets journalister det i for eksempel Renmin Ribao som om paraplybevægelsen var ved at tabe flyvehøjde, og at det var en sejr for den almindelige befolkning i Hongkong, som “ville sejre over de onde kræfter”.

Partiet peger også på, at demonstrationerne koster penge for erhvervslivet i Hongkong, og at borgerne burde overholde lovene, som der står i en anden artikel på Xinhua.

Men i de seneste år har eksperter peget på, at Beijing i stigende grad bruger lovgivning som et instrument – se for eksempel her på Financial Times og på The Economist – der skal holde partiet ved magten. Og ikke til at sikre for eksempel borgernes rettigheder. Folk skal altså overholde de love, som partiet har lavet, for at holde partiet ved magten.

Organisationerne bag protesten i Hongkong ville gerne have haft en diaolog med lokalregeringen i Hongkong eller være fløjet til Beijing, for at tale med kommunistpartiets ledere. Det har de forsøgt i halvandet år. Uden held. Det var først da man begyndte at besætte gaderne i Hongkong for tre uger siden, at politikerne reagerede, er der bred enighed om blandt analytikere.

Partiets propaganda rækker også udenfor Kina. Selv i Europa er der »nyttige idioter«, som mere eller mindre bevidst forsvarer Kinas Kommunistparti og gentager partiets argumenter.

For eksempel i Tyskland. Frank Sieren, der er klummeskribent for Deutsche Welle, har omtalt massakren i 1989 som »et enkeltstående tilfælde« i Kinas historie, og beskyldt de vestlige medier for at være uforbeholdent kritiske overfor Beijing. Hans fordrejning og forsvar af kommunistpartiet har udløst en større skandale i tyske medier med artikler i for eksempel Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung.

Ifølge Frank Sieren lyder det til, at journalister som giver en kritisk og tilstræbt objektiv dækning af Kina er negative. Det er to kerneværdier for vestlig journalistik. Men også en trussel for kommunistpartiet i Kina.

Sidste år blev der lækket et internet dokument fra partiet, hvor man advarer mod netop »vestlige ideer« som for eksempel en fri presse. Og mod demokrati og andet, der »beskytter borgerens rettigheder og begrænser statens magt«.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *