Undergrundsbane og trafik: 1.000 kilometer myldretid under Beijing

Skriv en kommentar
Hverdag

I flere årtier var der kun to metrolinjer i Beijing. Og der var ikke mange, som brugte dem. I gennemsnit var der op igennem 1990erne cirka 500.000-600.000 passagerer om året på Linje 1. Og Linje 2 transporterede kun cirka 30.000 beijingere.

Linjerne blev bygget i 1960erne og 1970erne, og indtil 2002 var der kun de to. Men her begyndte den massive udvidelse af metrosystemet. I dag er der 17 linjer og hele undergrundsbanen er på 465 kilometer og transporterer hver dag 10 millioner passagerer.

Til sammenligning er den københavnske Metro på 20,4 kilometer, og har 55 millioner passagerer om året.

Men undergrundsbanen i Beijing er overfyldt og den kører i myldretiden langt over kapacitet – bare se videoen ovenover. Det er et problem. For Beijing vokser. Det gør undergrundsbanen nu også, for i 2020 vil den være udvidet til over 1.000 kilometer. Det er længere end fra København til Bruxelles.

Men spørgsmålet er, om udvidelsen er nok, som jeg skriver om i dagens Politiken. Her interviewer jeg også den 76-årige Wang Mengshu, der er en af Kinas førende eksperter på offentlig transport og undergrundsbaner. Wang er også rådgiver for den kinesiske regering.

Wang var med til at bygge den første undergrundslinje i Beijing. Han var 27 år gammel, da han i 1965 kom ud fra universitetet og begyndte at arbejde på metroen. Der var ikke plads til det i avisen, men her fortæller han om, hvordan undergrundsbanen begyndte.

»Oprindeligt byggede vi de første undergrundslinjer som beskyttelsesrum i tilfælde af luftangreb. De skulle kunne modstå to bomber på 1.500 pund per kvadratmeter«.

»Samtidig var de to linjer forbundet med overjordiske tog. For undergrundsbanen skulle også være en sikker måde at transportere folk fra Beijing og ud til sikkerhed i bjergene i Shanxi i tilfælde af angreb. Derfor er der også mangeindgange til metroen, så folk nemt kan komme derned«.

»Der var flere centrale knudepunkter, som skulle bruges til at evakuere folk. I dag bruger man stadig linje 1 og Pingguoyuan, og der er en anden tunnel, som er lukket for offentligheden«.

»Det oprindelige design kom fra Moskva. Man begyndte arbejdet med hjælp fra sovjetiske eksperter, men da de blev sendt ud måtte man selv udvikle teknologien. Dengang havde man ikke teknikken til at bore, men vi gravede fra overfladen og ned til cirka 20 meters dybde, så det øverste af tunnelen kun er 2-3 meter under overfladen. Så lagde man tunnelen ned og et anti-eksplosivt tag, der skulle kunne modstå bomber. Vi brugte også en bombe til at teste det. Beijing har nok det mest bombesikre system i verden«.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *