Megaprojekt: Beijing starter byggeri af ny lufthavn

Skriv en kommentar
Erhverv / Hverdag

Beijing skal have endnu en lufthavn. Og den bliver en af verdens støste. Byggeriet er netop gået igang.

For at gøre plads til lufthavnen – der indtil videre hedder Beijing Daxing International Airport – flytter myndighederne 116.000 personer og jævner 11 landsbyer. En af dem er Cuizhihuiying, hvor der i dag bor 170 familier. Cirka 900 personer.

En af dem af indbyggerne er den 64-årige Ban Guofeng, som er vokset op i Cuizhihuiying. Hendes familie har altid boet her.

»I hvor mange år? Så mange, at ingen kan huske det«, siger Ban Guofeng, som jeg skrev om i Politiken i lørdags. Her ovenover får du et par hurtige snapshots fra landsbyen, der snart forsvinder.

Ban Guofeng ville gerne blive boende. Men det er her, at lufthavnen skal ligge.

Den bliver en af de største i verden. Den får hele syv landingsbaner. Der kommer tre passagerterminaler, som bliver på sammenlagt 700.000 kvadratmeter, og i alt vil der være plads til 872 fly.

Der skal også bygges en 58 kilometer lang banestrækning til hurtigtog, som på en halv time kan fragte passagererne frem og tilbage til Beijing.

Prisen for det hele er over 40 milliarder kroner. Når lufthavnen står færdig i 2019 vil den have en kapacitet på 70 millioner passagerer. Med mulighed for at blive udvidet. Og efter alt at dømme er der brug for den nye lufthavn, for Beijing International Airport er kronisk overfyldt og på grænsen af sin kapacitet. Kun lidt over 20 procent af fly afgår til tiden, og med 82 millioner passagerer om året er det verdens andenmest travle lufthavn.

Den nye lufthavn i Daxing kommer til at ligge i den sydlige udkant af Beijing, tæt på grænsen til naboprovinsen Hebei. I dag er det et noget nedkørt og støvet landområde.

Rundt om byen ligger der marker, hvor bønderne især dyrker majs, hvede, bønner og peanuts. Der går en enkelt asfalteret vej ned gennem landsbyen, der ellers har cement- eller jordveje. I midten af byen ligger der en moske, for alle indbyggerne tilhører den etniske minoritet Hui, som er muslimer.

Det er en kold dag, så de fleste i landsbyen sidder indenfor i varmen i deres lave huse, som er bygget af grove mursten. Udenfor kommer en kvinde gående med to døde høns, der dingler i hænderne på hende. En mand står og stamper i jorden og venter på bussen, der kommer, når den kommer. En dreng i rød jakke cykler ned ad en ujævn jordvej.

»Om få år er det hele væk. Så er her kontorbygninger eller lufthavn«, siger en af bønderne, Ma Yongchen, der er 62 år. Ligesom Ban Guofeng har han også altid boet i landsbyen, og ville gerne blive boende. Men »udvikling er godt«, siger han.

»Vi er glade. Vi får jo et bedre hus eller bolig, og de erstatter også vores landbrugsjord og giver os et nyt lod«, siger Ma Yongchen. Det håber han i hvert fald. Men myndighederne har endnu ikke fortalt indbyggerne, om de nu også får nye huse, eller om de bliver sat i lejligheder, som Ban Guofeng frygter.

For Ban kan ikke lide høje bygninger. Nej, siger hun, de er ikke gode at bo i. Hun har altid boet på landet, og har slet ikke lyst til at sidde klemt inde i en lejlighed.

»De små huse her i landsbyen er meget bedre. Og her taler man jo også med hinanden«, siger den 64-årige Ban Guofeng.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *