Danmark kan faktisk lære at tale om menneskerettigheder med Kina

Skriv en kommentar
Politik

Vil det gå ud over de danske virksomheder og eksporten til Kina, hvis regeringen mødes med Dalai Lama?

Se på Norge. I 2010 gav Nobelkomiteen deres Fredspris til kritikeren Liu Xiaobo, der er forfatter og professor i litteratur. Liu afsoner en straf på 11 års fængsel, fordi han er medforfatter til et dokument, som opfordrer kommunistpartiet til politiske reformer.

Siden da er nordmændenes eksport til Kina steget med 53 procent, skriver Dagens Næringsliv.

Ifølge de seneste tal fra Statistisk Sentralbyrå (SSB), der kom i slutningen af januar, var Norges eksport til Kina i 2014 på 17,9 milliarder kroner. Det er en stigning i forhold til året før. Her var den på 14 milliarder kroner.

Til sammenligning eksporterede Danmark i 2014 for 21,8 milliarder kroner til Kina. I 2013 var det 19,4 milliarder.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Norges eksport kunne være vokset endnu mere i de seneste 5 år. Men det er mest af alt symbolske angreb, som Kina kommer med, når en udenlandsk regering mødes med Dalai Lama, siger Kerry Brown, der er leder af Kinastudier på University of Sydney, og en af de eksperter, jeg interviewede for nyligt om Dalai Lamas besøg.

»Så den danske regering skal regne på, hvor meget den ønsker at ofre på det her område, hvis man skulle gennemføre et besøg«, siger Kerry Brown.

Og her var den danske regering ikke parat til at ofre noget, da Dalai Lama var på besøg i København i denne uge. Udenrigsminister Martin Lidegaard ville ikke mødes med ham. Det ville Helle Thorning-Schmidt heller ikke. Selvom hun i 2009 havde kritiseret Lars Løkke Rasmussen (V) for dengang at mødes med Dalai Lama som privatperson og ikke som statsminister.

Som jeg skrev i en af artiklerne i Politiken:

Danmark fører det, som man kalder en »kritisk dialog« med Kina. Og et møde med Dalai Lama ville blot fornærme Beijing og undergrave det danske arbejde for at fremme menneskerettigheder i Kina, mener udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

»Det er min overbevisning, at man skubber mere i den rigtige retning ved det her, end ved at mødes med ham og stå udenfor med en megafon og råbe«, siger Martin Lidegaard, der som statsministeren heller ikke skal mødes med Dalai Lama.

Martin Lidegaard nævner det danske Institut for Menneskerettigheder og dets program i Kina. Men på instituttet har man svært ved at se, at tidligere møder med Dalai Lama har haft betydning for arbejdet i Kina.

»Det er svært at sige, vi kan ikke udelukke det. Men tidligere besøg har ikke haft konsekvenser, som vi kan se«, siger Bjarne Andreasen, der er leder af Kinaprogrammet hos Institut for Menneskerettigheder.

Hvad er så situationen i Tibet?

Blandt analytikere og menneskeretsgrupper er der bred enighed om, at situationen er blevet forværret siden 2008. Her var der alvorlige optøjer i Tibet, som bredte sig til andre tibetanske områder i kinesiske provinser. Uofficielle skøn lyder på mindst 140 dræbte tibetanere og han-kinesere. Over 1.300 tibetanere blev arresteret.

Siden da har militær, sikkerhedsstyrker og etpartistatens institutioner markant strammet kontrollen over tibetanerne, og antallet af sammenstød og arrestationer er steget. Tibetanerne føler, at deres kultur og skikke bliver systematisk undertrykt af myndighederne. Resultatet er, at mindst 130 tibetanere siden 2009 har begået selvbrændinger i protest.

Men virker den danske politik så, hvor al kritik foregår bag lukkede døre? Som jeg skrev i en anden artikel:

Blandt analytikere og menneskeretsgrupper er der bred enighed om, at situationen er blevet forværret siden 2008. Her var der alvorlige optøjer i Tibet, som bredte sig til andre tibetanske områder i kinesiske provinser. Uofficielle skøn lyder på mindst 140 dræbte tibetanere og han-kinesere. Over 1.300 tibetanere blev arresteret.

Siden da har militær, sikkerhedsstyrker og etpartistatens institutioner markant strammet kontrollen over tibetanerne, og antallet af sammenstød og arrestationer er steget. Tibetanerne føler, at deres kultur og skikke bliver systematisk undertrykt af myndighederne. Resultatet er, at mindst 130 tibetanere siden 2009 har begået selvbrændinger i protest.

»Hvis man mener, at den rigtige måde at forhandle om menneskerettigheder på, er gennem bilaterale forhandlinger bag lukkede døre, så kan man kun argumentere for det, hvis man også kan fremvise resultaterne«, siger Robert Barnett, der er leder af Tibetstudier på Columbia University, og en af verdens førende eksperter om Tibet.

»Forhandlinger bag lukkede døre er kun troværdige, hvis der kommer konkrete, målbare og tidsbestemte resultater ud af det«, siger Robert Barnett.

Problemet er ofte, at vestlige kritikere taler på en måde, som den kinesiske regering nemt kan angribe som anti-kinesisk, siger Kerry Brown fra University of Sydney.

»Tibet er et kæmpe problem for Kinas legitimitet, og derfor er man også så følsom over for kritik. Men det er også et problem for centralregeringen, fordi hele regioonen er så dårligt styret, og det er en økonomi som er helt afhængig af statsstøtte«, siger Kerry Brown.

Tibet, der er cirka dobbelt så stor som Frankrig, og har 3 millioner indbyggere, er den fattigste af alle kinesiske provinser.

»Så hvis jeg var en vestlig leder, ville jeg tale om en bæredygtig, lovbaseret regeringsledelse og social retfærdighed – tale om mere generelle emner som det. Og ikke behandle det som et spørgsmål om etnisk diskrimination, for det er kun en fordel for Beijing«, siger Kerry Brown. I bund og grund er der så mange emner, som man i stedet kunne vælge at diskutere med kineserne, siger Kerry Brown.

Du kan i øvrigt læse et portræt, som jeg lavede af Dalai Lama, her på Politiken. Den

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *