Medier i Kina: Skibsforlis og censur

Skriv en kommentar
Diverse

Skdiiei2999

Det er den største skibskatastrofe i nyere tid i Kina. Men det er ikke i de kinesiske medier, at man skal finde kritiske spørgsmål eller leder efter svar på, hvordan det kunne ske.

Her var det vigtigste, at ministerpræsident Li Keqiang personligt koordinerede redningsarbejdet, som jeg skriver i denne analyse i Politiken.

For samtlige cirka 3.300 lokale, regionale og nationale tv-kanaler, de mere end 2.600 radiostationer samt 1.900 aviser er mere eller mindre direkte kontrolleret af partiet og underlagt censur. Der er ingen frie medier.

Wall Street Journal kommer også med et godt eksempel på dagens forsider fra tre af de store aviser. De er ret ens, som man kan se på billedet ovenover, der venligst er taget fra Twitter og Chui-Wei Yap.

Og som Wall Street Journal skriver:

China’s coverage of a deadly capsize on the Yangtze River took on a strikingly uniform presentation in its wall-to-wall domination of Wednesday’s front pages. A strong focus was on a single image of the rescue work, with many front-page articles devoted to official declarations on the all-out rescue effort.

Propaganda authorities on Tuesday issued a notice to major state media ordering them to use only reports from Xinhua and the state-run television broadcaster CCTV, an editor with a state media organization told the Wall Street Journal.

At the Communist Party mouthpiece People’s Daily newspaper, two articles above the fold focused on President Xi Jinping and Premier Li Keqiang exhorting and guiding rescue efforts.

Det er togkatastrofen i Wenzhou, der er blevet en model for partiets krisestyring, som jeg skriver i Politiken. Og det er ikke i partiets medier, at man skal lede efter de kritiske spørgsmål, men derimod (indtil de bliver harmoniserede) på Sina Weibo. Her eksempler og konklusion:

»Hvorfor var der ikke nogen advarsel om orkanen? Hvis metereologerne ikke kan forudsige vejret og udsende en advarsel, så er de ansvarlige. Hvad betaler vi vores skattepenge til«, spurgte en af brugerne.

»Hvis det var en erfaren kaptajn, så burde han være i stand til at bedømme vejret og manøvrere skibet på en måde, så han undgår orkanen«, skrev en anden.

»Hvis skibet forulykkede klokken 21 i aftes, hvorfor begynder de så først redningsarbejdet her til morgen«, lød et andet indlæg i debatten.

Det er gode spørgsmål, der minder om dem, som de sydkoreanske medier stillede da 304 personer døde sidste år, da færgen Sewol sank.

Bagefter var der kraftig kritk af både besætning, kaptajn, rederi og myndigheder. Det blev en politisk skandale for regeringen, hvor ministerpræsident Chung Hong-won blev tvunget til at træde tilbage.

Men i Kina træder en ministerpræsident ikke tilbage. Han træder frem. Så indtil videre må kineserne nøjes med billeder af Li Keqiang og undvære de kritiske spørgsmål. Kun de næste dage og uger vil vise, om censurens tåger vil lade kineserne få svar på deres spørgsmål.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *