Et-barnspolitik: Nu må kineserne få 2 børn

Skriv en kommentar
Diverse

2008102110134936 2

Efter tre årtier har Kina besluttet af ændre den kontroversielle etbarnspolitik markant. Men det vil næppe få befolkningen til at eksplodere i Kina.

En familie. Et barn. Sådan har det været siden 1980, da etbarnspolitikken blev indført i Kina.

Det er en politik, som for mange i Vesten har været et symbol på Kina. Den har været et eksempel på det almægtige parti, som bestemmer over selv kinesernes ret til at få børn.

I Kina er der mange, som har haft forståelse for den. Ellers ville befolkningen eksplodere, lyder argumentet ofte, når man taler med folk på gaden.

Men der er også mange, som har kritiseret den. I mange år har der med jævne mellemrum været grusomme historier i de kinesiske medier med myndighedernes tvangsterilisationer og -aborter. Som for eksempel i 2012, da den 23-årige Feng Jianmei blev tvunget til en abort, da hun var i 7. måned.

Men nu er det slut. Efter tre årtier ændrer Kina etbarnspolitikken, så alle par nu må få to børn, oplyser det officielle nyhedsbureau Xinhua i et kort telegram på kun tre linjer.

Beslutningen er truffet på et fire dage langt politisk topmøde i Beijing, der sluttede i dag torsdag.

Et-barnspolitikken, der er kendt som familieplanlægning i Kina, blev vedtaget i 1980 for at kontrollere befolkningsvæksten, så et par kun måtte få et enkelt barn.

Der har altid været undtagelser i loven, så for eksempel Kinas 55 etniske minoriteter, der udgør lidt over 8 procent af befolkningen, har været undtaget.

De seneste år har 19 provinser eksperimenter med at lempe politikken.

Og for 2 år siden kom så en yderligere lempelse af familieplanlægningen, så den kun gjaldt cirka 50 procent af kineserne og var afhængig af, om man for eksempel boede på landet eller i byen.

Nu er den så afskaffet, så kineserne kan få to børn. Det sker blandt andet fordi de kinesiske ledere står over for enorme demografisk udfordringer.

Siden 2013 har kineserne født færre børn end der afgik kinesere ved døden. Ifølge nogle analyser ville befolkningen begynde at skrumpe i 2020.

Der ville være færre arbejdende hænder i det, som allerede i dag er verdens næststørste økonomi.

Det har de kinesiske ledere kunne se konsekvensen af i for eksempel Japan, hvor arbejdsstyrken svinder for hvert år, der går.

Så selvom afskaffelsen af den forhadte politik er en sejr for menneskeretsaktivister er det først og fremmest på grund af økonomiske hensyn, at de cirka 200 ledere i toppen af kommunistpartiet valgte at afskaffe den.

Men spørgsmålet er, om det vil hjælpe og få kineserne til at få flere børn.

Da kineserne lempede politikken kraftigt for to år siden var effekten lille. Ændringen berørte 10-20 millioner personer, men det var kun lidt over 240.000, som ansøgte om at få et barn mere.

Det er nemlig blevet dyrt at have børn i dagens Kina. For eksempel er en god uddannelse så kostbar, at mange familier næsten ikke har råd til at sende bare et enkelt barn gennem universitet.

Det seneste årti har der forud for utallige politiske møder været rygter om, at man nu ville ændre eller endda helt afskaffe etbarnspolitikken. Nu skete det så. Til dels. For familieplanlægningen er her stadig, hvis man vil mere end to børn.

Og spørgsmålet er, om kineserne overhvoedet kan overtales til at få mere end et barn.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.