Farlige vacciner: Xi er Kinas autoritære formand for det hele

Skriv en kommentar
Politik

Img327251887 Kinesernes tillid til parti og myndigheder er lille. Og præsident Xi Jinpings konstante stramninger kan gøre den mindre. Hans diktatoriske stil skulle redde partiet, men kan ende med at koste det magten.

Zhao Fei er en af de kinesere, som siger, at hun hverken stoler på sin regering eller sundhedsmyndighederne.

»Det har jeg aldrig gjort«, siger den 27-årige kvinde, der bor i Beijing og underviser i kinesisk opera.

»Hvis regeringen påtog sig et ansvar for tilsynet, så ville der ikke være så mange skandaler med fødevarer og medicin«, siger Zhao Fei.

Kina er blevet ramt af en endnu en skandale, der igen har truet sundheden for millioner af børn. Denne gang handler det om illegale vacciner, som er blevet distribueret til millioner af børn. Og det er blot den seneste af flere lignende sager, som får kinesernes tillid til partiet og præsident Xi Jinping til at smuldre.

Svaret fra kommunistpartiet er det samme som så ofte før. Luk kritikken. Mere censur. Mere kontrol.

Så for mange kommer den nye skandale ikke som en overraskelse. Den slags sager kan »helt og aldeles forebygges«, siger Qiao Mu, professor i journalistik på Beijing Universitet for Udenlandske Sprog, hvis medierne fik lov til at agere vagthund.

»Men i dag er mediernes rolle, at de skal bevare stabiliteten i samfundet, så de skal kontrollere mængden af negative nyheder«, siger Qiao Mu.

Det så man også med udbruddet af SARS i 2002. Myndighederne forsøgte at skjule det, og begyndte først at bekæmpe epidemien, da den blev umulig at holde hemmelig. Men siden da har utallige skandaler med lægemidler og fødevarebranchen kostet liv i Kina.

I en tale i 2013 sagde præsident Xi Jinping, at »hvis vi ikke kan løse problemerne omkring fødevaresikkerhed, så vil folk i det lange løb stille spørgsmålstegn ved, om vi som parti stadig er kvalificerede til at regere«. En kommentar, som man stadig kan finde på internettet i Kina, men som også bliver stadigt oftere censureret. Især i forbindelse med den seneste vaccinationsskandale.

Problemerne er ikke blevet løst. Kina er et land, hvor befolkningen har enorm skepsis over for myndighederne. Tendensen med generelt at skjule dårligdomme og kritik er tværtimod blevet stærkere i de senest par år under præsident Xi Jinping, hvor medierne i højere grad »skal guide masserne« og give et positivt billede af kommunistpartiet. Mange taler om, at den kritiske journalistik, efter storhedstiden i 1990erne og 00erne, er forbi i Kina.

Derfor ender sagerne som den seneste vaccinationsskandale altid som »halvfærdige nyheder«, siger Qiao Mu.

»Efter de første indslag, er der ingen i regering eller myndigheder, som bliver holdt ansvarlige. Folk bliver distraheret af andre nyheder. Og alle mister interessen indtil den samme tragedie sker igen«, siger Qiao Mu.
Spørgsmålet er, om der kommer et punkt, hvor kineserne får nok.

Siden 2012 er Xi Jinping ikke alene blevet leder for både kommunistparti, stat og militær men har også sat sig selv i spidsen for en lang række magtfulde komiteer og områder som økonomi og reformer. Han burde kalde sig »Formanden for det hele«, som den australske sinolog Geremie Barmé foreslog for et par år siden. Xi Jinping har samlet så meget magt omkring sin person, at han bedst kan sammenlignes med Mao Zedong.

Samtidig har partiets propagandaafdelinger også brugt de kinesiske medier til at tegne et billede af Xi Jinping som en folkekær leder. Onkel Xi, bliver han kaldt i for eksempel nogle af de musikvideoer, der hylder ham.

Xi er da også populær blandt mange kinesere, for efter årene under sin forgænger Hu Jintao bredte korruptionen sig i partiet som en virus. Xi har gennemført en kampagne, hvor titusinder af partimedlemmer og andre er blevet straffet for bestikkelse og korruption. Men vaccinationsskandalen er en påmindelse om dens vilkårlighed, og at Xi ikke har oprettet institutioner eller mekanismer, der på lang sigt kan bekæmpe korruptionen.

Xi Jinping står samtidig i spidsen for den mest omfattende kampagne mod partistatens kritikere siden 1989. Rummet til at have en anden mening end partiets er blevet mindre i de seneste 3 år. Og der er slået ned på alle slags aktivister og organisationer, for eksempel indenfor områder ligestilling på arbejdsmarkedet, bedre vilkår for AIDS-patienter eller et renere miljø.

Historien om Kina under Xi Jinping er altovervejende en fortælling om konstante stramninger. Men hvor Xi for blot et år siden så ud til at være en stærk leder, er der begyndt at komme svaghedstegn og tegn på, at han er gået for vidt.

Den omfattende korruptionskampagne har givet ham fjender i partiet, fordi han har gjort op med traditionen om at beskytte de korrupte kammerater, siger analytikere.

Og måske er Xis stramninger gået for langt.

Nogle partimedlemmer mener, at han er blevet for magtfuld og selvstændigt tager for mange beslutninger, som en række partimedlemmer skrev i et åbent brev, der krævede hans afgang. Det blev selvsagt censureret og bagmændene forfulgt.

Journalister har gjort oprør mod den voksende censur. Helt uhørt skrev det ansete magasin Caixin en artikel om, hvordan censurmyndighederne havde bedt dem om at fjerne en artikel. Artiklen om den censurerede artikel blev censureret.

En anden fremtrædende redaktør er trådt tilbage i protest mod den voksende censur. Yu Shaolei fra avisen Nanfang Dushibao (Sydlig Storbyavis) havde »ondt i knæene« af at knæle for censorerne.

Det seneste år har også budt på en økonomisk krise og enorm turbulens på aktiemarkedet, hvor Xi Jinpings zigzaggende kurs kun har forvirret omverdenen og fået erhvervsliv og investorer til at tvivle på hans økonomiske lederevner.

Samtidig har de seneste 3 år heller ikke budt på de nødvendige og tiltrænge reformer af de statsejede mastodonter af virksomheder, som han lovede i begyndelsen af sin præsidentembede.

Og endelig er der Panama Papirerne, som endnu en gang illustrerer det, som alle ved, at de »røde prinser og prinsesser« i partiet har tilranet sig store formuer, der er gemt i udlandet.

Konklusionen på de seneste 3 år under Xi Jinping må være, at han først og fremmest er fokuseret på at holde sig selv og sine allierede i kommunistpartiet ved magten. Vil det lykkes? Sovjetunionen kollapsede efter 74 år ved magten, og det punkt kommer Kinas Kommunistparti til i 2023. Xi Jinping kan blive manden, der med sine politiske muskler holdt sammen på Folkerepublikken. Eller som stramte grebet så meget, at den faldt fra hinanden.

:: Tegning fra denne artikel

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.