Hård træning for børnene på Kinas akrobatskoler

Skriv en kommentar
Hverdag / Kultur

Børnene bor på skolen. Her får de en almindelig skolegang, men det er en hård hverdag – de skal også træne akrobatik og gymnastik.

Uddannelsen er særligt god sammenlignet med en rigtig skole, men på den måde, håber forældrene, får børnene også et erhverv, der kan forsørge dem, når de bliver voksne.

Det er kun børn af fattige forældre, der går på den lille skole, som ligger i Dezhong i Shandong, som jeg besøgte for et stykke tid siden. Forældrene har ikke råd til at give dem anden skolegang der er dyrere end det årlige gebyr på cirka 2.500 kroner.

Det er en lille skole, hvor der kun går et par håndfulde børn. Nogle af dem kommer her allerede fra de er cirka 5 år gamle. Den ældste er 15 år. Og de tager ofte afsted efter cirka 3 år, når de er blevet gode nok til akrobatikken og har fundet et arbejde i en trup.

Men alt er nedkørt. Malingen skaller af væggene. Redskaberne i gymnastiksalen er slidte. Stolene i klasselokalet er vakkelvorne. Og skolebøgerne gamle og genbrugte.

Så har børnene en fremtid? De får noget, der ligner en skolegang. Men det vil næsten være umuligt for dem at komme videre i det, som svarer til gymnasiet.

De lærer dog et fag. Og skolen, der blev oprettet i 1959, har uddannet mange berømte akrobater og gymnaster i Kina, der også har deltaget i for eksempel de Olympiske Lege.

Men det er utroligt hårdt arbejde for børnene. Det er lange dage, der kræver disciplin. Og hvis de kommer ud for en ulykke er det de færreste, der er dækket af en forsikring.

Samtidig er akrobatikkens popularitet dalet i de seneste årtier i Kina, hvor det ellers har en lang tradition. Men nu er akrobatik en kultur, der er på vej til at forsvinde.

Du kan i øvrigt også læse mere om akrobatskolerne og se en fin billedserie på 三峡小移民的杂技童年 og 杂技班里的别样童年.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.