Den olympiske feber har også ramt Hong Kong Lego User Group. De har brugt 300.000 klodser og 4.500 figuerer til at bygge en model, der hedder Lego Sports City. Hele byen har taget cirka 100 timer at bygge.
:: Via Shanghaiist
Det er et stykke tid siden (her, her og her), at vi sidst skrev om mandemagasinet Xinhua.
Engang var Kinas officielle nyhedsbureau en slags efterretningsvæsen for styret i Beijing. Det er det i øvrigt stadigvæk. De fleste af journalisterne på Xinhua laver de censurerede, ufarlige og parti-tro nyheder, som man kan læse på deres hjemmeside og i aviserne. De sender deres artikler ud på samme måde som Reuters, AFP, Ritzau og så videre.
Men der er også en afdeling i Xinhua, der producerer rigtige og ucensurerede nyheder fra hele Kina. De bliver dagligt distribueret til toppen af centralregeringen og Kinas Kommunistparti, så de kan få et klart billede af, hvad der foregår ude i landet.
Men det er en lille afdeling. Der er kun omkring 300 journalister. Eller deromkring. Afdelingen er en slags mere eller mindre offentlig hemmelighed, som man ikke taler om, så hvor mange der præcist arbejder her, er umuligt at sige.
Men i en anden ende af huset sidder de andre almindelige journalister. Som at dømme efter Xinhuas hjemmeside er mænd mellem 15 og 20 år, der bor hos deres forældre, som stadig venter på at (fnis) kysse den første pige og som har ualmindeligt svært ved at klare sommervarmen og pigernes korte kjoler.
Porno er forbudt i Kina. Men Folkerepublikkens nyhedstjeneste og centralregeringens talerør er altid god for at levere bart kød til masserne.
Her kan man læse en behørigt illustreret artikel om de udenlandske og kinesiske cheerleaders (拉拉队: Laladui), for hvem det er en drøm at komme til OL.
Her er en artikel der hedder noget a la “Sexede frøken Sejlsportskvinder” (激情奥帆赛 性感“帆女郎).
På 163.com er de hormonfyldte drenge også godt med. Her kan man læse artikler om den berømte models perfekte feriebilleder, hvor hun poserer som bikinklædt kaptajn.
Har man grønne fingre og gerne vil gå Søren Ryge efter i bedene (ha… host… dårlig joke, beklager), kan man helt sikkert hente gode råd her hvor billedet øverst i artiklen er fra.
Dengang lå her marker og landbrug. Det var i september 2001, før man begyndte at bygge Fuglereden (鸟巢).
En amatørfotograf har fulgt byggeriet, så man kan se det skridt for skridt gennem de seneste syv år. Fra dengang markerne var grønne og brune og til stilladserne og de gule kraner kommer ind og den runde stadion begyndte at tage form. Se hele artiklen og alle fotografierne her på Sina.com.
Det er her i Fuglereden, der er ret imponerende, at åbningsceremonien til OL skal holdes. Arbejdet med ceremonien har taget tre år, der er 10.000 deltagere og den er instrueret af Zhang Yimou.
Kommer de olympiske atleter til at hoste sig gennem OL?
Det går den forkerte vej med forureningen her i Beijing, som jeg skriver om i dagens avis. Den store miljøplan virker ikke. Indtil videre, i hvert fald. Luften under OL kan sagtens nå at blive bedre, hvis BOCOG får hjælp fra vejret.
Men miljøplanen, der er sidste del af et årelangt program, som skulle gøre luften blå over Beijing, er ikke det hurtige fix, som BOCOG havde håbet på. Siden søndag den 20. er det gået ned ad bakke.
Det fik en presset Du Shaozhong, der er vicedirektør for Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse, til at bruge et af de ældste og mest irriterende tricks i bogen. Enhver vesterlænding der har forhandlet med en kinesisk forretningspartner eller embedsmænd er stødt på det – deny the obvious.
Selvom du kan se forureningen, er det faktisk ikke forurening. Eller som han selv sagde:
»Der er en sammenhæng mellem en blå himmel og luftens kvalitet. Men der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem de to. Vi skal bedømme forureningen ud fra videnskabelig fakta, og ikke hvad vi kan se med det blotte øje,« sagde Du Shaozhong og gentog at luftforureningen er blevet mindre.
Få timer senere kom det kinesiske miljøministerium med nye tal, der viste at Beijing er Kinas tredje mest forurenede by. Og den værst forurenede af de syv byer, hvor der er olympiske konkurrencer.
Resten af søndagens pressemøde brugte Du Shaozhong på at kyle rundt med statistikker, procenter, pile, plusser, minusser, sammenligninger, tidshorisonter og måleenheder, der alt sammen beviste, at der statistisk set ikke er forurenet i Beijing. Super.
Du kan se selv følge med i forureningen ved at gå til Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse (北京环保局) og se dagens tal. Det kan du også se her på beijingairquality.cn, der har et aktuelt kort over forureningen og to dage frem.
Er du forureningsnørd kan jeg anbefale beijingairblog.com.
:: Billedet er taget i dag mandag og forestiller den statistisk set rene luft over Beijing
Barrack Obama er overraskende kommet til Beijing. På en måde. Portrættet af den amerikanske præsidentkandidat er malet på en lygtepæl her i Sanlitun. Et sjældent stykke kinesisk grafitti. Uden nogen forklaring eller tekst.
Ret overraskende. Jeg har virkelig ingen ide om, hvorfor han pludselig dukker op her i Beijing. For der er ikke megen Obama-feber i Kina. Slet ikke sammenlignet med Europa. Jo, det bliver da lige nævnt, at han holdt en tale i Berlin. Men ellers fylder det amerikanske præsidentvalg ikke ret meget.
Barrack Obama hedder i øvrigt 贝拉克奥巴马 på kinesisk. Det er en fonetisk oversættelse, som udtales Bei-la-ke Ao-ba-ma.
Beijing er klar til OL og hele byen er friseret og nyvasket. Som man kan se på billedet.
Well. Ok. Beklager. Jeg ved det godt. Et billede af sammensnørede el-ledninger er ikke noget sjældent syn i Kina. Ren kliche. Men alligevel. Hver gang jeg ser det, kan min nordeuropæiske, kassetænkende og oprydningsivrige hjerne alligevel ikke lade være med at tænke på, hvordan det kan gå til.
Zzzz… Det er normalt, at kinesiske embedsmænd eller politikere napper sig en lur, hvis de er til et møde.
Sådan var det også i Shaanxi for en måned siden, hvor 1.000 højtstående embedsmænd fra provinsen var til et stormøde.
12 af dem kunne ikke holde øjnene oppe og døsede hen. Endda højlydt snorkende.
Desværre var der en som tog et billede af det slumrende embedsværk. Og desværre kom det ud på internettet. For eksempel her, her og her.
»Enfoldige, inkompetente, korrupte splittister,« lyder en af kommentarerne (»昏庸无能的腐败分子!«) fra en netizen.
Problemet er, at viceguvernøren skulle forbedre den skandaleramte provins’s omdømme. Derfor virker det ikke specielt imponerende på befolkningen, når embedsmændene sover sig gennem en skideballe.
Viceguvernør Yuan Chunqing siger nu, at »alle embedsmænd skulle være mere ansvarlige og dedikerede til udviklingen af Xian.«
Sport, Folkets Befrielseshær på øvelser, sværindustri, landbrug og tidlige kinesiske nøgenbilleder.
Thomas H. Hahn, der har en Ph.d. i kinesisk historie, og i dag er ansat på Cornell University, har en ret fantastisk samling af historiske billeder fra Kina og Tibet før 1949.
Han skriver, at han begyndte samlingen i 1988, og at der i dag er mere end 345 indlæg.
Siden er lidt svær at navigere rundt på, men det er værd at bruge lidt tid på at surfe rundt i billederne.
Et andet site med med speciale i historiske billeder fra Kina er BBS’en ilzp.com. Selvom man ikke læser kinesisk, er den værd at klikke rundt på.
For eksempel er der denne tråd, med billeder fra Jinan af flygtninge fra hungersnøden i 1927-1928. Fotos og diskussion om fotografen Lu Xiangyou (吕相友). Eller billeder fra et supermarked i Beijng under Kulturrevolutionen.
:: Billedet er fra ilzp.com og serien om hungersnøden i Shandong i 1927. Billedteksten lyder: “Flygtning graver et hul og gør sig til at bygge et skur for at modstå vinteren”
Kritikerne i Kina er ved at blive harmoniserede her op til OL. Jo tættere vi kommer på legene, jo værre går det for menneskerettighederne.
Tidligere på ugen blev mindst fire kritikere sat i husarrest, og i tirsdags blev en journalist idømt fire års fængsel.
Det er det seneste eksempel på, hvordan den kinesiske regering fortsætter med at slå ned på sine kritikere her 35 dage før OL begynder i Beijing. Sagerne kommer samtidig med, at Kina forsøger at vise velvilje i forhandlingerne om Tibet. I tirsdags kom repræsentanter for Dalai Lama til Beijing for at genoptage forhandlingerne med den kinesiske regering.
Men selvom Kina forsøger at vise sig fra sin gode side fik journalisten Sun Lin (孙林) alligevel fire års fængsel ved retten i Nanjing. Han var anklaget for at være medlem af en bande, der afpressede penge fra illegale taxichauffører, men blev kendt skyldig i ulovlig våbenbesiddelse og for at have forstyrret den offentlige ro og orden. Sun Lin har hele tiden nægtet sig skyldig.
Sun Lin (på billedet) er journalist for det kinesisk-sprogede website Boxun.com, der har hjemme i North Carolina i USA. Han blev arresteret den 30. maj 2007 efter advarsler fra myndighederne, der bad ham stoppe med at skrive om politik og sociale sager.
Sun Lin skrev under pseudonymet Jie Mu (孑木), og han dækkede især kriminalitet, politivold og stridigheder om ejendomme og landarealer. Sidste år skrev han også om Boxun, som de olympiske arrangører ikke ville give tilladelse til at dække OL. Boxon.com er censureret i Kina
Sun Lin’s advokat, Mo Shaoping, siger til nyhedsbureauet AP, at retten i Nanjing ikke fortalte Sun Lin’s familie om domsafsigelsen. Det skal retten i følge loven gøre tre dage før en afsigelse. Det skete ikke, og Sun Lin’s familie blev nægtet adgang til retssalen.
Samtidig har politiet i Beijing forhindret en række aktivister i at mødes med to amerikanske kongresmedlemmer, skriver blandt andre New York Times, AFP og AP. De to amerikanere er i øjeblikket i Beijing, hvor de i søndags skulle have haft en middag med flere dissidenter og kritikere.
Det forhindrede politiet. Advokaten Li Baiguang blev holdt i husarrest i tre dage i en forstad til Beijing. En anden advokat, Jiang Tianyong, blev holdt tilbage i hans lejlighed indtil middagen var forbi. Teng Biao, der er forsker på China University of Political Science and Law, blev også sat i husarrest (se biografi over flere af dem her).
Li Fangping, advokaten der blandt andet har forsvaret menneskeretsforkæmperen Hu Jia, fortæller til New York Times, at tre politimænd holdt vagt uden for hans lejlighed, og at de truede ham med at forfølge ham, hvis han gik udenfor.
Fan Yafeng, der er jurist på Chinese Academy of Social Sciences, siger, at han også var inviteret til middagen. Men efter et telefonopkald fra politiet, valgte han ikke at tage afsted.
»Det er en helt normal situation. Vi oplever tit den slags begrænsninger i vores frihed«, siger Fan Yafeng.
Fan Yafeng er også bekymret for, at det vil blive værre efter OL, når medierne og omverdenen ikke længere vil være helt så interesserede i Kina.
Det seneste år er der blevet strammet op over for kritikere og social uro, for Kinas Kommunistparti og regeringen i Beijing vil bruge de olympiske lege til at vise befolkningen og omverdenen, at landet er et stabilt og harmonisk samfund.
Tidligere på ugen begyndte myndighederne en national kampagne, der skal forhindre social uro og demonstrationer op til legene. Det skriver blandt andre det officielle nyhedsbureau Xinhua. Beijing har beordret landets lokalregeringer til at »beskytte social harmoni og stabilitet og at sikre at Beijings olympiske lege vil forløbe sikkert og roligt.«
Kampagnen kommer efter sidste uges uroligheder i Guizhou provinsen (se blandt andet AP via International Herald Tribune, AFP og EastSouthWestNorth) hvor en 17-årig pige blev fundet død i en flod. De lokale myndigheder blev beskyldt for at forhindre opklaringen af sagen, fordi en søn af en lokal embedsmand efter sigende skulle være involveret i mordet på pigen.
Sagen udløste optøjer med mere end 30.000 demonstranter. Omkring 2.000 paramilitære tropper og politimænd forsøgte at kontrollere uroen, der resulterede i afbrændte regeringsbygninger og 300 arrestationer.
Det har selvfølgelig også fået censuren på internettet til at gå op i et højere gear. Men de kinesiske netbrugere har prøvet det før og er gode til at snige sig uden om censuren.
Blandt andet ved at bruge Twitter, som for eksempel den kinesiske blogger og borgerjournalist Zuola.
Eller som Wall Street Journal skriver:
So bloggers on forums such as Tianya.cn have taken to posting in formats that China’s Internet censors, often employees of commercial Internet service providers, have a hard time automatically detecting. One recent strategy involves online software that flips sentences to read right to left instead of left to right, and vertically instead of horizontally.
:: Videoen er fra sidste uges optøjer i Guizhou. Se flere her på Youtube
For et par uger siden landede jeg i Shenzhen Bao’an International Airport (深圳宝安国际机场), der ligner de fleste andre kinesiske lufthavne. Den er kedelig. Uinspirerende. Og der er ikke gjort det mindste for, at gøre den arkitektonisk interessant på nogen måder.
Men det er på vej til at blive bedre. De italienske arkitekter Massimiliano and Doriana Fuksas har nu tegnet en ny terminal til lufthavnen i Shenzhen:
The design has been made keeping in mind the unpredictable nature of the aviation industry. The terminal will be made so that people could have a glimpse of the outside, where planes will fly in and out to all corners of the world. The roof canopy will be made of of a patterned double skin. The inner skin will be made of fine net and allow diffused sunlight into the terminal. It will reduce energy consumption and create a pleasant indoor atmosphere.
Der er tre faser i byggeriet, der strækker sig frem til 2035:
Phase 1 (in 2015)
Major facilities in Phase 1 will include the unit terminal with 63 contact gates, the first stage of the APM, traffic system, parking place, landscape, and shopping centre. Train service for APM will not be available until the complete of Phase 2.Phase 2 (in 2025)
Expansion after Phase 1 will occur based on masterplan. During Phase 2, the first remote passenger concourse will be constructed to add gates and the satellite terminal with rail stations will be operational. This will require expansion of the APM.Phase 3 (in 2035)
Development of the airport’s west side will continue until about 2035 when T3 Shenzhen International Airport will be fully constructed. Phase 3 continues the demand driven development process. The satellite terminal will again undergo expansion and more remote concourse will be added during this decade. And also there will be expansion of Terminal head house. The volume of extension of Terminal head house is going to be glass facade with glass roof so that the extension of building can have continuity in terms of construction material.
Lufthavnen i Shenzhen er verdens 69. største og der gik cirka 20 millioner rejsende gennem den slidte lufthavn i 2007.
Den seneste uge har jeg været på reportage i nogle af de (mest møgbeskidte og triste) hjørner af Kina, hvor internettet stadig ikke er kommet ud, så jeg har ikke kunne opdatere bloggen. Beklager.
Men nu er jeg tilbage igen. Der kommer snart artikler fra turen.
Her i Vesten griner vi ad kineserne, når de nogle gange laver lidt kluntede oversættelser fra kinesisk til engelsk. To eksempler. For et par år siden så jeg denne lidt mystiske sætning på et par strømper af mærket Naier: »Naier is best fitting to the contour of your nice legs«. Jeg har også set en kaffebar, der på facaden reklamerede for »Fabulous food and coffee all by the here«.
På internettet er der utallige sider med chinglish, som man kalder de dårlige kinesiske oversættelser, der kan være noget mere slagkraftige end de to eksempler herover.
For eksempel kan man i Kina spise en udmærket ret med tørrede rejer stegt med kål (开阳白菜). Det er så blevet oversat til »The shrimp fucks to fry the cabbage«.
Der er selvfølgelig også det klassiske skilt fra et frugtmarked, hvor der står “fuck the fruit area”.
Men stop så lige et sekund. Før du begynder at smile alt for bredt, så kig dig lige omkring. Hvordan ser det ud hjemme hos dig selv? Har du for eksempel et krus med kinesiske tegn på? Et tæppe med nogle tegn på? Eller måske endda en kinesisk skriftrulle hængende på væggen?
I så fald bør du tørre smilet af ansigtet. Ved du egentlig, hvad de kinesiske tegn betyder? »Jojo, sælgeren fortalte mig jo …,« sidder du måske og tænker. Fint nok. Jeg spørger lige igen: Er du helt sikker på, hvad der står? Er du overhovedet sikker på, at skriftrullen ikke hænger på hovedet?
Sidder du så nu og tænker på din tatovering med kinesiske tegn, bør du i den grad stoppe med at grine. Nu.
De senere år har tatoveringer med kinesiske tegn (hanzi) været voldsomt populære i Vesten. Nu er det bare sådan, at de færreste tatovører hverken taler eller skriver kinesisk. Derfor bruger de skabeloner med tegnene på. Og det er noget skidt:
»Folk stoler for meget på deres tatovør og glemmer, at de ikke er lingvister. Mange af tatovørerne ved ikke engang selv, at deres skabeloner er forkerte,« siger Tian Tang, som jeg skrev om i min artikel i lørdags i Berlingske Tidende.
Han er manden bag hjemmesiden Hanzismatter, der siden begyndelsen af 2004 har skuffet utallige tatoverede mennesker verden over, når han har oversat betydningen af deres tatovering. For eksempel er der manden, der fik en tatovering med fire kinesiske tegn, som skulle betyde “Jesus”. Troede han. I virkeligheden kan tegnene (土識芸力), hvis man er flink, oversættes til noget a la “jordbundsekspert”. Ikke helt det samme.
Der er især to problemer med tatoveringerne. For det første er der selve betydningen. Lad os nu sige, at du hedder Anders og har fået en tatovering med dit navn skrevet på kinesisk. Tatovøren har så taget tegnet for a, tegnet for n, tegnet for d og så videre. Tillykke. Det betyder ikke en dyt. Det svarer til at skrive »Ewfwqw« på dansk.
Sådan kan man ikke oversætte vestlige navne, for kineserne har ikke noget alfabet, som vi har. Derimod tager man lyden af navnet, og oversætter det fonetisk. For eksempel skrives H. C. Andersen med tre tegn, der udtales an-tu-sheng (安徒生).
Et andet problem er, at mange tatovører ikke ved, hvordan man skriver kinesiske tegn. Derfor ligner mange af tatoveringerne, noget der er skrevet af en tre-årig. Du ved, ligesom hvis en tre-årig Anders skriver sit navn: Med lille a, stort N, spejlvendt s og så videre.
Tian Tang mener altså, at folk stoler for meget på deres tatovør. Men at folk også selv er for dårlige til at gøre deres research og hjemmearbejde ordentligt. For eksempel går de ud på nettet og finder en af de utallige hjemmesider, som automatisk oversætter tekst til kinesisk. De hjemmesider er for det meste noget skrammel.
Hvad kan man så gøre, for at være helt sikker på at få en ordentlig og korrekt oversat tatovering? Ikke meget, ifølge Tian Tang, for de fleste professionelle oversættere vil ikke røre den slags oversættelser:
“Der er megen troværdighed på spil for dem. Selv hvis man får en korrekt oversættelse, er der stadig en risiko for, at tatovøren skriver det forkert”, siger Tian Tang.
Et kinesisk tegn består af et antal strøg, som man skriver i en bestemt rækkefølge. På Hanzismatter kan man se utallige eksempler på, hvordan tegnene er skrevet forkert. Nogle gange er de helt ulæselige. Andre gange vender de på hovedet. Eller mangler et enkelt strøg eller flere.
Og hvad så? Hvis et tegn består af 21 strøg, gør det så noget, hvis der mangler et enkelt eller to? Tjah… Lad mig sige det på den her måde: NAJ, deT detebyr igG cphor RTWqw.
Hvad er det så, der alligevel får folk til at få tatoveringerne med hanzi? Det er et spørgsmål om udseende. Om look.
“De fleste fortæller mig, at det er på grund af look’et. Det er det, der interesser folk. Det er den samme grund til, at der er så mange produkter med engelske navne i ikke-engelsk talende lande”, siger Tian Tang.
Han hører ofte fra folk, der sender deres billeder ind til ham, at de egentlig er ligeglade med, hvad der står. Det gør ikke noget, hvis der er fejl i tatoveringen, for de fleste her i Vesten taler alligevel ikke kinesisk. De kinesiske tegn er simpelthen mystiske, eksotiske og spændende.
Som man kan læse på Hanzismatter.com, er han ikke altid lige venlig over for de folk, der sender deres billeder ind. Som han muntert siger, så dyrker han en lidt skadefro (幸災樂禍) personlighed på hjemmesiden. Derfor fik han også mange hademails i den første stykke tid. For eksempel fra tatovører.
“Men efter et stykke tid gik det op for de folk, at det faktisk var dem selv, der lavede fejlene, så i dag kommer er ikke så mange”, siger Tian Tang. Han udveksler i øvrigt tit mails med to af sine venner, der har lignende hjemmesider (Engrish.com og Rahoi.com)
Tian Tang nøjes ikke med at samle på dårligt oversatte tatoveringer. Han er altid på udkig efter kinesiske tegn, der bliver brugt forkert. Det kan være i musikvideoer, i reklamer eller i design. For det er langtfra kun i tatoveringer, at man kan finde de dårlige eksempler. Han har skrevet til både Nike, Gap, McDonalds og mange andre, for at gøre dem opmærksomme på dårlige oversættelser.
Er du i tvivl om, hvad din kinesiske tatovering betyder, kan du jo sende en mail til Tian Tang på Hanzismatter. Hvis du tør.
:: Læs også Tatoveringer med kinesiske tegn: En uærlig embedsmand og en Coca-Cola
Af en eller anden grund er der altid dækket op med blomsterdekorationer til kinesiske pressemøder. Og det er ikke bare en yndig lille buket, der diskret står på talerstolen og gnider lidt farve ind i et kedeligt pressemøde.
Nej, som man kan se på billedet er der tale om hardcore blomster-monstre, der kan give børn mareridt om natten (buketten er måske i virkeligheden ved at æde den stakkels Guo Jinlong på talerstolen?).
Som Imagethief – der selv er direktør for et PR-firma i Beijing – siger: “But, c’mon, you’ve got to be freakin’ kidding”.
:: Via Imagethief
Wei Wenhua (魏文华) standsede bilen og sagde: ”Nu er de igen i gang med at tæve folk”. Cirka ti minutter senere var han død. Tævet ihjel.
Kinesiske cheng guans (城管执法人员 eller blot 城管) har tævet en mand ihjel under en demonstration i Hubei (湖北). Det har ført til demonstrationer og en bølge af protester på nettet samt kritiske avisartikler. Mindst fire er anholdt og cirka 100 personer er under efterforskning. Det skriver jeg om i Berlingske i dag.
Sagen starter med en losseplads. Folkene i landsbyen Wanba (湾坝村), der ligger udenfor den større by Tianmen (天门) i Hubei, havde lejet et stykke jord ud, som gennem et stykke tid havde været brugt som losseplads. Kontrakten udløb i november sidste år, og ingen i landsbyen havde lyst til at forny kontrakten. Heller ikke i Wanba vil man bo ved siden af en losseplads. Stanken var blevet for meget.
Det ignorerede embedsmændene fra Tianmen. De havde brug for en losseplads, så de fortsatte med at køre skrald ud til Wanba. Det blev for meget for landsbyens beboere, og den 4. januar forsøgte beboerne at blokere adgangen til lossepladsen. Dagen efter dukkede der så cirka 50 cheng guan op i byen, der skulle sørge for at holde demonstrationen under kontrol.
Cheng guans er ikke en rigtig politistyrke, men derimod nærmere en slags sikkerhedsfolk, der laver lettere politiarbejde. I byerne ser man dem køre rundt i varebiler eller lastbiler, hvor de for eksempel holder øje med ulovlige gadekøkkener. De smider borde, taburetter, køkkenvogne og så videre op på ladet og forsøger at anholde ejerne. Eller de tager ud til ejendomme der skal rives ned, og får beboerne sat på gaden.
Cheng guans er upopulære i befolkningen. Det er nemt at forstå, når man ser billeder som dem bloggeren Zhao Mu har lagt på sin blog (via Globalvoices. De senere år har der været flere alvorlige sager, hvor cheng guans har brugt voldelige midler, som også har resulteret i dødsfald.
Det var derfor, Wei Wenhua sagde, at ”nu er de igen i gang med at tæve folk”, da han standsede bilen. Den 41-årige Wei Wenhua, der var direktør for et ingeniør- og arkitektfirma, rakte ud efter sin mobiltelefon og steg ud af bilen. Han ville tage billeder af optøjerne. Det er ikke sikkert, hvad han ville gøre med billederne. Måske ville han lægge den på nettet. Da han er ude af bilen og er gået i gang med at fotografere går det galt. 20-30 cheng guans opdager hvad han laver, og kommer hen mod ham. De begynder at slå og sparke. Wei Wenhua holder telefonen over hovedet og råber, at han vil slette indholdet og give dem telefonen. Det hjælper ikke. De fortsætter med at slå og sparke ham i mindst fem minutter. Han var død ved ankomsten til hospitalet.
Med i bilen sad en af hans kolleger, der i sidste uge gav sin øjenvidneberetning og fortalte om samtalen i bilen til Nanfang Zhoumo, der er en avis, som er kendt for sin kritiske journalistik. Du kan læse artiklen fra Nanfang Zhoumo her (på kinesisk). Nanfang Zhoumo har i det hele taget en god dækning af sagen (for eksempel her, her, og her).
Wei Wenhuas død har også været beskrevet i utallige kinesiske medier, der også har bragt andre beretninger fra øjenvidner. En hurtig – og aldeles uvidenskabelig – søgning på Wei Wenhuas navn på Baidu News giver mere end 3.000 artikler.
Det eneste, som medierne ikke har skrevet om, har været demonstrationerne, der førte til Wei Wenhuas død, og at mindst fem andre sårede blev bragt på hospitalet. Det gør de ikke, fordi partistaten er angste over for social uro, der aldrig bliver beskrevet i medierne. Sagen har også bredt sig på internettet, hvor vrede netizens har gjort sagen til en af de mest omdiskuterede emner på blogs og i fora i det nye år.
”Den ulykkelige hændelse i Wanba har vist os de brutale realiteter”, stod der i en kommentar i sidste uge i Nanfang Zhoumo. ”Det er 2008, og endnu en borger er død. Hvornår vil vi tage kampen op mod systemet med cheng guan?”, hed det videre.
Noget lader til, at den kamp kommer nu. Det er ikke kun i avisernes spalter og på internettet (for eksempel her og her), at kineserne har vist deres vrede. Flere tusinde vrede borgere demonstrerede i sidste uge foran rådhuset i Tianmen.
Ifølge det officielle nyhedsbureau Xinhua, har bystyret nu sat en undersøgelse i gang, hvor politiet indtil videre har anholdt fire personer, og hvor mere end 100 er inddraget i undersøgelsen. Flere af dem skulle være højtstående embedsmænd.
Karikaturen er fra QQ. På sedlen som cheng guan’en holder i hånden står der 罚 (fa), der betyder at straffe.
Den anden tegning er fra o22.net. Cheng guan’en råber: “小心我把你打成烈士 (xiaoxin, wo ba ni da cheng lieshi)”. “Pas på eller jeg slår dig til martyr”. På hans kølle står der “执法 (zhi fa), der betyder “at håndhæve loven.
:: Der har også i den vestlige presse været skrevet utallige artikler om sagen om Wei Wenhua. Se for eksempel Radio Free Asia, BBC, AFP, CNN og International Herald Tribune (AP).
Forældrene arbejder hele dagen på teglværket, hvor de skovler jord op på en trækærre og kører det ind til ovnene. Fra morgen til aften. Hver dag. Til en dagsløn på 20 yuan (13 kroner).
De er godt tilfredse, siger de. De tjener flere penge her, end de ville kunne tjene hjemme i deres landsby i Guizhou.
Flere af de ansatte er ægtepar. De har børn, to eller tre styk, som de alle har taget med til teglværket.
Mange gange efterlader migrantarbejderne deres børn hjemme i landsbyerne, hvor et familiemedlem tager sig af dem og opdragelsen, mens forældrene forsøger at tjene penge. For eksempel til at kunne betale for børnenes uddannelse.
En af børnene på teglværket burde egentlig gå i skole, men forældrene har ikke råd til at betale for det.
Det er en rigtig god fotoserie, som man kan se her, og som fotografen har brugt et par år på at gøre færdig.
:: Via China Digital Times
