Arkiv for kategorie ‘Erhverv’

Elektroniske bøger i Kina: Den litterære sæbeopera

Posted 13 apr 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Kultur

kina forfatter Zhang.JPG

Jeg skriver i dag i Berlingske om de elektroniske bøger, der er uhyre populære i Kina. Her får du en lidt anden version af artiklen (som du jo selvfølgelig bør læse i avisen, ned i kiosken, allez, afsted, køb, køb.)

Her kan du også læse min Q&A med en analytiker, der fortæller mere om fremtiden og markedet for de elektroniske bøger i Kina.

Zhang Wei skulle egentlig have været bogholder. Men i februar 2004 satte han sig ned og begyndte at skrive. Det har han gjort lige siden. Hver dag. Derfor har han fået øgenavnet »litteraturens Schumacher.«

»Hastigheden er meget vigtigt,« siger Zhang Wei.

Der er en anden grund til, at han bliver sammenlignet med den tyske racerkører. Zhang Wei er succesfuld. Den 29-årige forfatter er blevet millionær på at skrive elektroniske bøger, der udgives på mobiltelefoner og computere.

I de seneste ti år er der dukket flere litterære hjemmesider op på det kinesiske internet. Der er millioner af læsere, og de bruger gladeligt penge på at købe litteratur, som de kun kan læse elektronisk. Enten ved computeren. Eller på mobiltelefonen.

Mange af de tusinder af forfattere er helt almindelige kinesere, der udgiver deres tekster på hjemmesiderne. De håber på gennembruddet, men det lykkes for de færreste. En af dem er Zhang Wei.

»Der er forskel på at skrive litteratur på internettet og på papir. Hvis man arbejder hårdt og offentliggør noget hver dag, så får man nye læsere, men man beholder også de gamle, og det er en del af succesen,« siger Zhang Wei.

Dengang i 2004 var det blot en hobby, og det er det nu stadig, siger han. Og selvom det er et ganske uhøfligt spørgsmål at stille en kineser, hvor meget tjener han så i dag?

»Hai bu cuo,« siger Zhang Wei med en typisk, kinesisk underdrivelse og griner. Det er ikke så ringe.

Hvorfor er han så populær? Det hjælper selvfølgelig, hvis man er god til at skrive, siger han. Dernæst skal man offentliggøre noget hver dag. 365 dage om året, så læserne altid har noget nyt. For Zhang Wei skriver ikke en bog, som han udgiver, når han er færdig.

Han laver derimod en lang bog, der strækker sig over et år. Det er som en litterær sæbeopera, med et nyt afsnit hver dag. Det er så delt op i utallige kapitler, hvor det hele bliver lukket efter et års tid.

Zhang Wei begyndte at læse, da han var ni år gammel. Han var enebarn og forældrene arbejdede ude. Han havde ingen søskende at lege med, så bøger var en god måde at bruge tiden på.

Generationen fra 1980erne er vokset op med kung-fu historier, så alle har en drøm at være helt, have magt og kæmpe mod det onde, siger Zhang Wei.
»Derfor begyndte jeg at skabe min egen verden, og jeg blev glad, når jeg skrev, for her var alt muligt,« siger Zhang Wei.

Det tager et halvt år at udvikle en bog. Han skriver science-fiction, og han begynder med at udvikle hele universitet. Han forbereder sig med at lave landkort, solsystemer, racer, familier og alt andet, som han nu måtte have brug for, før han går i gang. Samtidig med at han selvfølgelig skriver på sin anden bog.

Derfor går det stærkt. Alle forfattere vil nok gerne gå tilbage og ændre noget, siger Zhang. Men det kan man jo ikke, for så ville det være et nyt værk, tilføjer han. Igen – hastigheden er det vigtigste.

»Mine bøger skal ikke være klassikere. Jeg håber, at læserne er glade for at læse dem, og at de føler sig så underholdt, at de også vil læse næste kapitel. Men de skal ikke kunne huske, hvad de har læst,« siger Zhang Wei.

Det er da også den lettere genre, som sælger bedst, siger analytikerne.

»Det er historier om kærlighed, fantasy, science-fiction, kung-fu, ungdomshistorier og alt, som er lettere at fordøje,« siger Xie Xinzhou, der er vicedirektør på Skolen for Kommunikation og Journalistik på Peking University.

De senere år er stadig flere kinesere gået væk fra bøger på papir. De vil have dem elektronisk. Analyseinstituttet OpenBook anslår, at det kinesiske markedet for trykte bøger var på cirka 24 milliarder kroner i 2008. Det er steget svagt siden.
Til sammenligning anslår Xie Xinzhou, at der i 2010 vil blive solgt elektronisk litteratur til mobiltelefoner for cirka 3,7 milliarder kroner. Det vil være steget til næsten 13 milliarder kroner i 2014. Derudover kommer e-bøger, som for eksempel kan læses på apperater som Amazons Kindle.

Det helt store forlag er Shanda Litterature, som sidder på 90 procent af markedet for online litteratur i Kina. De ejer de fire store litterære hjemmesider Qidian, Hongxiu, jjwxc og Rongshuxi.

For dem handler det også om mere end blot at udgive bøger. Moderselskabet Shanda Entertainment laver computerspil og anden underholdning. De har en fødekæde, hvor litteraturen først kommer på mobil, derefter på bog, tv, film og computerspil, og hvor man også kan sælge copyright videre.

De har ikke problemer med at skaffe forfattere. Dem har de næste 900.000 af. En af dem er Zhang Wei, som er den bedst sælgende. Men vil han også blive ved med at være det?

»Det er svært at sige, om mine bøger bliver ved med at være populære. Planen er lige nu, at jeg skriver til jeg bliver 35 år. Måske fortsætter jeg lidt, for det er jo også en hobby,« siger Zhang Wei.

:: Privatfoto

Velkommen til fremtiden: Hvorfor er elektroniske bøger så populære i Kina?

Posted 13 apr 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Kultur

kina elektronisk novelle_400x267.shkl_250x167.shkl.jpg Hvorfor er det så populært, at læse litteratur på mobiltelefoner i Kina? Fordi de er praktiske, siger den 27-årige Zhang Yabing, der for eksempel læser novellerne når hun kører med undergrundsbanen i Beijing.

»Jeg gider ikke gå rundt med en bog i min taske. Den er alt for tung. Hvis jeg står og venter på mine venner et sted, så hiver man jo heller ikke en bog frem,« siger Zhang Yabing.

I dag i Berlingske har jeg et interview med en af Kinas mest berømte og bedst sælgende forfattere. Du kan læse en udgave af artiklen her på Kinablog.

Her får du et interview med Wang Qin, der er fra Kinas Sammenslutning af Forlæggere, hvor han er vicedirektør og analytiker i internet og elektroniske udgivelser.

Hvor populære er elektroniske bøger i Kina?
»Den helt overskyggende tendens er, at bøger udgives på internettet. Der kommer stadig mere indhold, og det går stærkt. Ifølge vores undersøgelser var 2009 den første gang i bogens historie, at der blev udgivet flere elektroniske bøger end på papir.«

Hvorfor bliver de læst på mobiltelefoner?
»De er praktiske, fordi man i dag også kan læse dem offline. I gennemsnit har en person, der bor og arbejder i byen, cirka 4-5 timers fritid om dagen. Derudover bliver der i alt brugt 2-3 timer på transport, og her er telefonen en god måde at bruge tiden på.«

Er mobiltelefoner fremtiden?
»Det er blot en overgangsfase, at bøgerne bliver læst på mobiltelefoner. Skærmen er for lille, brugerfladen for besværlig og der er for høje omkostninger til transmission. Fremtiden bliver elektroniske bøger på skærme, der kan bøjes og foldes sammen.«

Hvad er det mest populære indhold?
»Det er den lettere underholdning, som folk bruger til at slå tiden ihjel med. Men der vil komme langt mere »funktionel« litteratur som sprogbøger og karriereplanlægning, og det vil erstatte de populære noveller.«

Er det professionelle eller amatører som leverer indholdet?
»Det er mest professionelle web-forfattere. Det er ikke alle, der drømmer om at blive udgivet på mobiltelefon, som det lykkes for. Man skal godkendes af China Mobile eller China Unicom, og det er faktisk en flaskehals for udgivelser på mobiltelefoner.«

Hvem er de tre største forlag, og hvad er deres styrker?
»Det er Shanda, Xinlang og Sohu. Ingen af dem er traditionelle forlagsvirksomheder. De har alle fuld forståelse for den moderne informationsteknologi, de er meget opmærksomme på, hvad læserne vil have, og de forstår også at give læserne relateret indhold.«

Hvad er deres svagheder?
»De fleste af deres ansatte er for unge. De er i gennemsnit under 30 år gamle, og de har ikke en udviklet, kulturel forståelse. Det kan give problemer med at vælge og redigere indhold, så selve redaktørens arbejde kunne gøres bedre.«

Hvordan tjener forlagene penge?
»Forlagene samarbejder med de to mobilselskaber China Mobile og China Unicom, der fungerer som en billetbod ved broer og motorveje. De holder øje med, hvor mange gange et værk er blevet downloadet. Forlag og forfatter bliver så betalt efter det.«

:: Privatfoto

Sagen om Rio Tinto: Op til 14 års fængsel til de anklagede

Posted 29 mar 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Politik

180px-Rio_Tinto.svg.png Der er faldet dom i sagen om Rio Tinto. Den australske statsborger Stern Hu fik syv års fængsel og de tre kinesiske statsborgere fik op til 14 års fængsel.

Dommen har været ventet med spænding, og den kan få konsekvenser for alle udenlandske virksomheder – også danske – der driver forretning i Kina. Wall Street Journal har god opsummering:

For executives of major multinationals in other industries, the detention of the executives in July raised concern that their employees—particularly those born in China, as all four of the Rio Tinto executives were—could be accused of similar crimes in the course of doing their jobs, such as gathering industry information. The case suggests that in China some industries like commodity trading can be rife with illicit dealing, such as buyers sometimes bribing sellers. It has raised questions about how aggressively companies should pursue profits in the world’s fastest-expanding major economy.

Stanley Lubman fra Berkely Law har analyse på East Asia Forum om de enorme svagheder i det kinesiske retsvæsen, som sagen har sat spotlight på. Blandt andet:

It demonstrates the usual limits on the ability of defense lawyers to fully represent their clients, a disturbing lack of transparency, and the impact of political influences on the proceedings and the outcome. Criminal justice has moved only partially and irregularly toward a level of legality that it lacked under Mao, and is an object of concern to Chinese law reformers as well as to foreign observers. This particular case also raises serious concerns about China’s interpretation of its international obligations given its disregard for the Sino-Australian consular agreement.

Du kan se de tidligere artikler om Rio Tinto her på Kinablog.

Google vs. Kina: De vestlige giganter taber i Kina

Posted 23 mar 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Internettet, Medier

logo-yy.gif De er store i Vesten. Men det går galt, når de kommer til Kina. Google er blot den seneste af de vestlige tech-giganter, der opgiver verdens største online marked med 350 millioner brugere.

Google har hele tiden halset efter den lokale konkurrent Baidu, der sidder solidt på over 60 procent af alle søgninger i Kina. For de vestlige tech-virksomheder har næsten alle mistet kampen til lokale konkurrenter.

• Fredag i sidste uge meddelte Microsoft, at direktøren for MSN China træder tilbage. Microsoft har siden 2005 stort set tabt kampen om de sociale netværk i Kina til den lokale konkurrent QQ, som i dag bliver brugt af flere hundreder millioner kinesere

• MySpace opgav og trak sig ud af Kina i 2007. Her var det også QQ, der fejede MySpace af banen. QQ ejes af Tencent, der onsdag offentliggjorde deres regnskab. Det viser en markedsværdi på over 200 milliarder kroner.

• Søgemaskinen Yahoo kom til Kina i 2004. Men opgav i 2007 og købte i stedet 40 procent af aktierne i den lokale Alibaba.

• EBay gik ind i Kina i 2003. Og ud igen i 2006, hvor det opgav kampen mod den lokale Taobao.com. Taobao er også langt foran den lokale Amazon.cn.

• Twitter har været blokeret i Kina siden juli 2009. Men selv da kineserne kunne bruge den, foretrak de ofte en af de mere end 40 lokale kopier.

• Det samme gælder for Facebook, der blev blokeret på samme tid sidste år. Kineserne foretrak allerede dengang kloner som Renren eller 51.com. Eller kaixin001.com, der er en næsten præcis kopi af Facebook, som stort set ingen kinesere bruger i dag.

Politik og business i Kina: Top fem links om retssagen mod Rio Tinto

Posted 22 mar 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Politik

Hvad skriver andre om retssagen mod de fire ansatte i Rio Tinto? Her er en opsamling:

• Donald C. Clarke, fra George Washington University Law School, har en fremragende juridisk analyse af retssagen.

Jerome Cohen, fra New York University School of Law, er en af de største guruer i forskningen om det kinesiske retsvæsen. Han har en kommentar til Donald C. Clarke her.

Business Week fortæller, hvordan retssagen er en sammenblanding af business og politik.

• Australien sagde i sidste uge, at de vil følge retssagen nøje. En kinesisk tænketank advarer nu Australien om at blande sig.

• Lille tegn på at spændingerne mellem Australien og Kina er ved at bløde op. Rio Tinto og Chinalco indgår samarbejde i Afrika.

Politik og business i Kina: Årets vigtigste retssag begynder i Shanghai

Posted 22 mar 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Politik

180px-Rio_Tinto.svg.png I dag i Shanghai begynder retssagen mod australieren Stern Hu, som jeg skrev om her i sidste uge.

Det er en af de vigtigste retssager i årevis. Den viser, hvordan Kinas myndigheder behandler udenlandske virksomheder i landet. Og er det seneste bevis på, hvordan forretningsmiljøet bliver stadigt dårligere i Kina.

Stern Hu er en af i alt fire ansatte fra Rio Tinto, der er tiltalt for bestikkelse og for at stjæle kommercielle hemmeligheder. De fire personer blev anholdt i juni sidste år. Det var kun en måned efter sammenbruddet i forhandlinger om en sammenlægning af Rio Tinto og det kinesiske, statsejede selskab Aluminium Corp.

Sammenlægningen blev ikke til noget på grund af australsk modstand. Var anholdelsen så Kinas måde at sige tak for sidst? Eller Kinas måde at få ram på en dygtig konkurrent? Det frygter mange. I begyndelsen blev de fire også tiltalt for at være spioner og stjæle statshemmeligheder. Mange analytikere frygter, at det er en politisk anholdelse og ditto retssag.

Hvis man leger mikrofonholder, når man taler med erhvervsfolk her i Beijing, så går det fremragende for deres virksomheder i Kina. Men uden for citat er mange af dem bekymrede over udviklingen.

For pludselig risikerer virksomhederne og deres ansatte at blive politiske mål og ende i fængsel. Blot fordi de drev virksomhed i Kina. Afhængtigt af hvordan retssagen ender, så kan den helt underminere troen på det kinesiske marked. For ikke at tale om troen på det kinesiske retsvæsen i den slags sager. For retssagen foregår bag lukkede døre.

Men måske er der noget om sagen. Stern Hu skulle efter sigende have kendt sig skyldig i at modtage bestikkelser, skriver Bloomberg. Men der vil stadig være tvivl om resultatet for den lukkede retssag. For kan man stole på den? Om Hu har modtaget bestikkelser eller ej, så vil den ikke fjerne bekymringen i erhvervslivet.

Den bekymring kan man også læse i den undersøgelse fra AmCham, som jeg nævnte i sidste uge på Twitter, og som udkom i dag. Du kan blandt andet læse om den på Wall Street Journal.

Undersøgelsen viser, at stadig flere amerikanske virksomheder føler sig uvelkomne i Kina. Virksomhederne siger, at det er blevet sværere at konkurrere på det kinesiske marked, og at de kinesiske myndigheder vedtager flere love, der kun er til fordel for de lokale konkurrenter.

Hr. Zhang i Nordøstkina: Sådan sælger man dansk bacon i Kina

Posted 19 mar 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Humor

Nogle gange virker Youku ikke i Danmark, men så prøv Tudou eller her på QQ.

Fremragende reklame for dansk bacon. Videoen viser først den version, der blev lavet til det engelske marked. Dernæst kommer den kinesiske udgave.

I den kinesiske får man lov til at høre sangeren Xuecun (雪村), der synger “Folk fra Nordøstkina (Manchuriet) lever som Lei Feng” (东北人都是活雷锋).

Sang bliver dog næppe et hit i Danmark. Døm selv.

Men først lidt baggrund. Lei Feng var kort sagt en soldat i Folkets Befrielseshær, der døde i 1962. Men med sin uselviske og beskedne opførsel har han i årtier været et eksempel til efterfølgelse. En rigtig martyr og helt. Opfør dig som Lei Feng, som kineserne har fået at vide i årtier. Læs introduktion på Wikipedia.

Sangen kan også være et godt eksempel på, hvordan det nogle gange kan være hysterisk svært at oversætte kinesisk og de kulturelle og historiske koder i sproget til noget meningsfyldt dansk, der ikke lyder som en dialog i Casper og Mandrilaftalen.

Her er teksten til sangen. Det er en hurtig oversættelse, så beklager fejl og misforståelser, men jeg er ikke nogen Lei Feng til kinesisk.

Hr. Zhang kørte til Manchuriet
var i en trafikulykke
den skyldige bilist opførte sig som en skurk
han undslap
men takket være en indfødt manchur
blev han sendt på hospitalet og fik fem sting
han kom sig

(Og her begynder teksten i videoen)

Hr. Zhang inviterede ham ud at spise
hvis han drak for lidt, ville det være uhøfligt
han sagde
Her er vi alle manchurer
vi har vores specialiteter som Koreansk ginseng
vi spiser 猪肉吨粉条 (svinekød med nudler lavet på mel af søde kartofler)
vi opfører os som Lei Feng
vi har ikke den slags personer
hvordan kunne du ikke hjælpe ham efter biluheldet
vi har sjældne svampe i bjergene
Denne bilist var ikke manchur

Cuihuar, tag de syltede grøntsager!

老张开车去东北 撞了
肇事司机刷流氓 跑了
多亏一个东北人
送到医院缝五针 好了

老张请他吃顿饭
喝了少了他不干 他说
俺们这儿嘎都是东北人
俺们这儿嘎特产高丽参
俺们这儿嘎猪肉吨粉条
俺们这儿嘎都是活雷锋
俺们这儿嘎没有那种人
撞了车了哪能不救人
俺们这儿嘎山上有珍蘑
那个人他不是东北人

翠花上酸菜

Business i Kina: Det bliver sværere og sværere at lave forretninger i Kina

Posted 18 mar 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Politik

Som jeg skrev i går på Twitter, så bliver det stadigt sværere for de udenlandske virksomheder her i Kina at drive forretninger. Wall Street Journal kom mig i forkøbet og har uddybet det i dag med en god og grundig artikel, der opsummerer situationen. Først lidt baggrund.

At bruge ordet “eventyr” om det, at gøre forretninger i Kina, er en af de største klicheer i erhvervsjournalistik. Det var det måske for 20 år siden, da det begyndte at komme op i gear herovre. Det var dengang. Hvis det nogensinde har været sådan. Men i hvert fald ikke i dag. Og ikke som forretningsklimaet har set ud siden midten af 2009. Det bliver stadig mere anspændt, og det er gået ned ad bakke.

Et af lavpunkterne kom i juni sidste år, hvor det australske mineselskab Rio Tinto afviste at blive overtaget af kinesiske Aluminium Corp for lidt over 100 milliarder kroner.

Blot en måned senere blev fire af Rio Tintos ansatte i Kina anholdt for spionage og for at stjæle statshemmeligheder. Var det tilfældigt? Mange undrede sig en del over timingen. Og ikke mindst over de hårde anklager. De blev siden skruet ned til bestikkelse og overtrædelse af kommercielle rettigheder.

Peter Yuan Cai, der er fra Australian National University, har en glimrende gennemgang af sagen her i artiklen på East Asia Forum.

Retssagen mod den australske statsborger Stern Hu og de tre kinesiske ansatte begynder i Shanghai på mandag.

For regeringen i Beijing hænger politik og forretninger sammen. Eller business, som det jo hedder på nydansk. For eksempel når USA sælger våben til Taiwan, så truer regeringen med sanktioner mod amerikanske virksomheder. Men er Beijing gået over grænsen her i sagen om Stern Hu? Kan en virksomheds materiale blive betegnet som statshemmeligheder? Gjorde Hu andet end at samle oplysninger sammen om en konkurrent, der kunne bruges i de nu kuldsejlede forhandlinger mellem de to virksomheder? Svaret fra domstolen kan have vidtrækkende konsekvenser for, hvordan udenlandske virksomheder driver forretning i Kina.

På hvilke andre områder er de udenlandske virksomheder blevet ramt? Som WSJ skriver i artiklen:

Technology executives say they are highly concerned about government procurement rules issued late last year that would favor local suppliers who have “indigenous innovation.” The rules, if implemented, could limit foreign access to tens of billions of dollars in contracts for computers, telecommunications gear, office equipment and other goods.

David Wolf skrev for nylig, at han har et blandet forhold til “indigenous innovation”:

On the one hand, I would love to see China become a global innovation leader. On the other, I see the rhetoric around the policy drawing the nation away from addressing the issues that need to be solved before China can get there

Hvorefter han nævner ni centrale spørgsmål. Blandt andet:

- Is China’s “indigenous imitation” approach to innovation merely a phase, or will it be chronic?

- And the tough one: to what extent is “indigenous innovation” merely a cover phrase for import substitution?

US-China Business Council har en længere artikel om det, hvor de også nævner mulige udfordringer for de udenlandske virksomheder.

Hvilke andre områder er der problemer på? WSJ nævner også de regler, som trådte i kraft her 1. februar:

Patent rules imposed Feb. 1 threaten to increase costs in China for foreign innovators in industries such as pharmaceuticals, and let authorities force foreign drug companies to license production to local companies at state-set prices.

Se også denne rapport om, hvordan de udenlandske farmaceutiske virksomheder er ved at tabe på det kinesiske marked.

Og Danny Friedmanns artikel om patenter.

Vindmarkedet har længe set skidt ud for de udenlandske producenter her i landet, men der er også andre områder:

Executives in several industries say the liberalization spurred by China’s WTO entry is stalling. Foreign makers of wind turbines and solar panels say they are being shut out of big renewable-energy projects. Regulatory barriers effectively cap participation in insurance: Foreign companies had just 4.7% of China’s life-insurance market as of June, and 1% of its property and casualty market, according to PricewaterhouseCoopers.

Og man skal ikke tro, at det kun går ud over udenlandske virksomheder, som WSJ skriver. Nationalismen er begyndt at vokse i de statsejede (SOE) mastodonter, der vil se sig selv som “nationens vindere”.

Fra bondepige til milliardær: Frøken Dongyang dømt til døden

Posted 07 jan 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Medier, Politik

005056c000080b527f9315_200x155.shkl.jpg Hun var en fattig pige fra landet, der åbnede en skønhedssalon. Inden der var gået ti år, havde hun både hoteller, butikscentre og utallige andre forretninger. Hun tjente milliarder, og Wu Ying var kun 26 år gammel, da hun blev kåret som Kinas sjetterigeste kvinde. Men i 2006 blev hun arresteret på et af sine hoteller.

Du kan læse om hende i min artikel i Berlingske. For nu er retssagen slut.

Hun har siddet fængslet siden 2006, men før jul faldt der dom i sagen. Hun blev dømt for korruption og svindel. Og straffen? Den er hård. Hun blev dømt til døden.

Hvad er der sket med Wu Ying siden da? Sagen er ikke helt slut endnu, for hendes advokat, Yang Zhaodong, ville forsøge at overtale hende til at anke dommen. Og det lykkedes åbenbart. Den 28. december ankede hun dødsdommen.

Men der er endnu ikke sket noget. Dokumenterne er endnu ikke blevet behandlet og kommet videre i retssystemet, fortæller Yang Zhaodong. Måske fordi der her omkring nytår er mange sager, der skal afsluttes, siger Yang.

»Jeg vil mene, at der stadig er håb. Men tingene kan ændre sig hurtig, og det er svært at forudsige, hvad der kommer til at ske,« siger Yang Zhaodong.

Og så et lille sidespring her til sidst. Modsat i Danmark har medierne i Kina let adgang til retssale. Kriminalstoffet fylder godt herovre. Selv grove videoer fra for eksempel overvågningskameraer dukker også ofte op på både TV og internet. Når der bliver afsagt dom i en sag som Wu Ying’s – eller for den sags skyld også i langt mindre forbrydelser – så er der tit kameraer med helt inde i retslokalet, så man også tydeligt kan se de dømtes reaktioner. Eksempler fra nyhedsudsendelser, der viser retssagen mod Wu Ying, her, her og her.

:: Foto fra denne artikel

Problemer på fabriksgulvet: Beijing starter reklamekampagne for Made in China

Posted 15 dec 2009 — by kinablog
Category Erhverv, Politik

DSC00019_400x267.shkl.JPG

Beijing har lanceret en global reklamekampagne og -film, der har temaet “Made in China. Made with the World”.

De 30 sekunders klip, der blandt bliver vist på CNN Asia, skal vise, at der bliver lavet kvalitetsvarer i Kina.

For Kina har brug for et nyt image, mener Industriministeriet åbenbart. Og det kan man egentlig godt forstå.

Kampagnen er begyndt samtidig med, at der endnu en gang er fundet melamin i mælkepulver, som jeg skriver om i dagens Berlingske.

• Du kan læse hvad jeg tidligere har skrevet om mælkeskandalen her.

For se på mængden af skandaler. Der er masser af dem i Kina, som med mælkeskandalen, men også internationalt. Hvor kinesisk dyrefoder dræber amerikanske kæledyr, hvor der er bly i legetøjet eller hvor tandpasta dræber flere hundreder personer over hele verden.

Og problemerne fortsætter. Se på disse produkter, som der i de seneste par uger har været problemer med i USA: Giftige tøjdyr, Hello Kitty tøj som børn kan blive kvalt i, kød med salmonella, defekte blendere, stoffer i krydderurter med forkert mærkning, havegrill med defekte gasbrændere, defekte opladere til mobiltelefoner, barnevogne der klipper fingrene af børn, øreringe med bly og legetøj med grundstoffet barium i malingen.

Blot et udpluk fra de seneste par uger.

Selvfølgelig vil der også være flere kinesiske produkter, som bliver trukket tilbage, når Kina har så stor en andel af verdenshandlen.

Flere af problemerne skyldes måske også, at der er fejl i designet, så det ikke er den kinesiske fabriks skyld.

Men der er også fundamentale og grundlæggende problemer for Made in China. De seneste 30 års økonomisk vækst i Kina er ikke sket på grund af de kinesiske virksomheder. Men på trods af dem.

Som Paul Midler beskriver i »Poorly Made in China,« så har kunden ikke altid ret i Kina. Tværtimod.

Det begynder godt i starten, hvor den vestlige virksomhed bliver enig med den kinesiske fabrik om at producere for eksempel 10.000 flasker shampoo med urteduft.

Efter en præcis plan. Sådan skal den laves. Plasticflasken skal se sådan ud, shampooen være præcis så tyk og sådan skal den dufte.

Derefter bliver det konstant værre. Kvaliteten bliver over tid dårligere og dårligere, fabrikken ændrer på etiketterne, plasticflaskerne tyndere, urteduften bliver udskiftet med en billigere mandel-essens og så videre, for fabrikken forsøger konstant at tage genveje, der forringer produktet, men giver fabriksejeren flere penge på bankbogen.

Læs også Paul Midlers artikel i Forbes, om det han kalder “quality fade”.

Det ender med, at den vestlige virksomhed nærmest skal tigge om at få lavet sine produkter. Og hvor vesterlændingene skal undskylde, hvis de tager den kinesiske fabrik i at snyde.

Som for eksempel da Mattel fandt bly i malingen på en million stykker legetøj, som de havde fået lavet i Kina. Hvorefter Mattel rejser til Beijing og undskylder.

Hvis du vil vide mere, om problemerne på det kinesiske fabriksgulv, så læs »Poorly Made in China.« Den er stærkt underholdende, hurtigt læst og der er gode og konkrete eksempler på de mange pandeklaskende overraskelser og »det havde jeg xxx ikke lige set komme«-øjeblikke, som der er masser af i Kina.

Du kan læse et udpluk af Paul Midlers bog på Danwei og på Google Books.

Der er en anmeldelse på Asia Times og Silk Road International.

Sur forretning: Danone og Wahaha går hver til sit

Posted 02 okt 2009 — by kinablog
Category Erhverv

water1_r4_c5_400x317.shkl.gif

Efter flere års kamp i de kinesiske retssale opgiver Danone nu kampen mod Wahaha.

Resultatet er, at Danone har solgt deres andel på 51 procent af aktierne i det fransk-kinesiske joint-venture, skriver blandt andre Bloomberg:

China’s Caijing Magazine said the sale fetched 300 million euros ($438 million), which would be less than a fifth of the $2.6 billion that Wahaha lawyers said Danone demanded when arbitration to end the dispute began last year. The companies were embroiled in more than 30 lawsuits as Danone accused Wahaha Chairman Zong Qinghou, one of China’s richest men, of unlawfully selling Wahaha-branded juice and tea outside their partnership.

Jeg har før skrevet om det besværlige ægteskab mellem den franske producent af yougurter og det kinesiske selskab med den mildt sagt svært karismatiske leder Zong Qinghou.

Sagen er et godt eksempel på, hvor besværligt det kan være for vestlige virksomheder at indgå joint-ventures med kinesiske. Det er også et godt eksempel på, hvor kreative kinesiske forretningsmænd kan være. Læs mere om sagen på på Ajourd’hui la Chine, Shanghai Daily og Financial Times.

Managing the Dragon har fulgt sagen i længere tid, og har en serie på ni artiklerne her.

:: PR foto fra Wahaha

Butikstyveri i Kina: Ansatte fra Wal-Mart tæver kunde til døde

Posted 09 sep 2009 — by kinablog
Category Dagligvarer, Diverse, Erhverv

20090907_12_450x335.shkl.jpg

ESWN har oversat en artikel fra Pingguo Ribao (蘋果日報 Æble Avis), der fortæller hvordan fem ansatte i en kinesisk Wal-Mart tævede en 37-årig kvinde til døde. De ansatte havde mistænkt hende for butikstyveri.

According to information, the eyewitnesses at the scene did not intervene beyond advising the five to stop. When Yu Xiaochun’s relatives found out and rushed to the scene, she already was lying on the ground and coughing out blood. The relatives called the police even as they got down on their knees to implore the five employees to stop hitting her and rendering medical help instead. The five ignored the pleas of the family and refused to help. When the police showed up, the five fled scene. The relatives put Yu Xiaochun into the police car which sped to the hospital. At the hospital, the doctors told the family that Yu was in critical condition. She passed away on September 2. The police have apprehended the five Wal-Mart employees, two of whom have already been placed under criminal detention.

:: Grafik fra artiklen i Pingguo Ribao

Viral markedsføring i Kina: Trådløst internet og kærestesorger

Posted 14 maj 2009 — by kinablog
Category Erhverv, Internettet, Kultur, Medier

Lige nu er der et godt eksempel på, hvordan viral videoer og viral markedsføring bliver brugt i Kina.

Ordet viral kommer fra virus, og det er måske egentlig mere præcist at tale om virus markedsføring/reklame.

Hvad går det ud på? En virksomhed laver for eksempel et videoklip, der ofte ligner noget, som en amatør har lavet. Videoen er sjov, skræmmende eller fanger tilskueren på en anden måde, så han eller hun sender den videre til sine venner. Ofte uden at vide, at det er en virksomhed og et reklamebureau, som står bag.

En af de mest populære videoer på internettet i Kina lige nu, er et godt eksempel, som Youkubuzz skriver her.

Videoen er filmet med en mobiltelefon. Den viser en pige, der sidder til undervisning i et klasselokale. Hun har hovedtelefoner på, men på et tidspunkt tager hun dem af, og går ud af klasselokalet.

En af hendes klassekammerater hiver stikket ud, og gennem computerens højtalere kan man nu høre en dreng, der siger, at han ikke kan leve uden hende, at han er deprimeret og tal nu til mig. Altså en pige der lige har slået op med sin kæreste, og som nu sidder og taler og chatter med ham over internettet.

Alle føler med drengen, og da pigen kommer tilbage siger læreren, at hun hellere må ringe tilbage til den stakkels dreng.

Men hvordan i alverden kan der være trådløst internet i klasselokalet, spurgte Youkubuzz sig selv om og undersøgte sagen nærmere, som du selv kan læse i artiklen.

Efter en del gravearbejde viser det sig, at det er China Mobile og reklamebureauet Hylink Advertising, der har lavet en video for teleselskabets nye 3G Internet.

Nokia og Intel har også gjort noget lignende. Blandt andet med en tryllekunstner fra Taiwan, som man kan læse og se her på Littleredbook. Og her hvor der er flere eksempler fra Youku.

56minus1 har skrevet en glimrende baggrund om brands og virksomheder, der bruger video som kommunikation på forskellige måder.

Mao Zedong og tyske kondomer: Nej til skaldede sædceller

Posted 04 maj 2009 — by kinablog
Category Erhverv, Internettet, Nationalisme

Mao kondom kina.jpg En tysk producent af kondomer er kommet i modvind i Kina.

Producenten har fået lavet en reklamekampagne hos Grey Worldwide, der er et af verdens største reklamebureauer, og den består af tre billeder.

På hver af dem er en sædcelle klædt ud som henholdsvis Osama Bin Laden, Adolf Hitler og Mao Zedong. Budskabet er, at verden ville være et bedre sted, hvis forældrene havde brugt kondom.

Og det har gjort en del kinesere rasende, som man kan læse på blandt andet Huanqiu.com.

Kampagnen har givet bunkevis af mere eller mindre vrede kommentarer på internettet, hvor nogle brugere for eksempel spørger, hvordan man kan kalde Mao Zedong for terrorist.

Der er flere oversatte kommentarer her og her, hvor du også kan se flere billeder fra kampagnen.

Det er ikke første gang, at et vestligt reklamebureau har gjort sig uheldigt bemærket i Kina, som jeg har skrevet om tidligere.

Men denne gang er sagen anderledes, og det er ikke kun arrige små nationalister, der er faret ud som kommentarskrivere, som Shanghaiist skriver:

The more eloquent amongst the netizens have argued that while Mao’s leadership certainly created hardship for many, he also brought the country out of political and social turmoil and set it on the path to become the major power it is today.

The ads have been poorly received internationally as well, receiving an average score of 4.5 out of 10 in preliminary marketing testing. Not only have they scored poorly, but some have said that they don’t even see the resemblance between the Mao sperm and the Chairman.

While we’re all for creativity, but we’re not sure that Grey Worldwide really thought this ad out. It wouldn’t have taken much research to realize that Mao is still widely respected in China… and you’d think it would be logical to assume that its in both Grey’s and Doc Morris’ best interest to not alienate a country of a billion plus potential angry citizens, if not potential customers.

En arbejdsdag i Beijing: Hvor mange timer arbejder en kineser?

Posted 16 apr 2009 — by kinablog
Category Erhverv, Hverdag

U1184P62T3D75313F72DT20050519135439.jpg

Folk i Beijing bruger mere tid på transport. Til gengæld bruger de mindre tid på selve arbejdet og længere tid på frokostpauser.

Det viser en bunke tal, der kommer fra denne artikel på Wenweipo. Tallene er fra Beijings Statistiske Bureau (??????).

• I 2008 arbejdede folk i Beijing fem timer og 55 minutter om dagen. Det er 43 minutter mindre end for 20 år siden.

• De brugte en time og 42 minutter på frokostpausen. Det er 1,4 gange så lang tid som for 20 år siden.

• Beijing’erne bruge 70 minutter på transport. Det er 16 minutter mere end for 20 år siden.

:: Billedet er fra denne artikel på Sina, og viser en alt for typisk trafikprop i Beijing.