Det var engang i 1950’erne, Wang Waxiang blev født i landsbyen, som du kan se på billedet her ovenover. Hun har aldrig boet andre steder. Hun har aldrig været ude at rejse. Siden dengang for 60 år siden har Wang og de andre i byen fået elektricitet, mange har fået fjernsyn og nogle endda køleskabe, men ellers ligner landsbyen sig selv. »Næh, der er såmænd ikke så stor forskel på dengang og nu«, siger Wang. […]
Udenlandske virksomheder og brands kommer tit under beskydning i Kina. For eksempel Starbucks, Apple og mejeriet Fonterra. Det sker gennem kampagner, der for eksempel begynder med en ‘afsløring’ på det statslige CCTV, hvorefter andre medier – der alle i Kina i en eller anden udstrækning er kontrolleret af etpartistaten – tager over og fortsætter tilsværtningen, der forstærkes ved at bruge sociale medier. Det hele for at hjælpe kinesiske konkurrenter og producenter. Det paradoksale er, at […]
Hvor er her smukt, mente det nygifte kinesiske par, der var rejst hele vejen fra Kina til det sydlige Frankrig. Her stod de i Provence. I en mark fyldt med lilla lavendel. Himlen var blå. Solen skinnede. Her skulle billedet tages. Med ham i hvid skjorte og hende i brudekjole. Men det var et noget andet bryllupsfoto, der blev taget den dag for et par uger siden i Sydfrankrig. Og det var alt andet end […]
I marts døde Wu Renbao, som jeg skrev om her på Kinablog. Han var kendt over hele Kina for at have gjort flere folk i sin landsby til millionærer, og for at have skabt “Kinas rigeste landsby”. Eller “Landsby No. 1 under himmelen”, som Huaxi også blev kendt som. Da han blev partisekretær i 1961 boede der kun 667 personer i landsbyen, der havde værdier for 25.000 rmb samt gæld for 15.000 rmb. Sidste år […]
Wu Renbao kaldte Huaxi for “Kinas rigeste landsby” og “Landsby No. 1 under himmelen”. Han var partisekretær for den lille by i fire årtier, og i den periode gjorde han flere af de lokale indbyggere til millionærer. På lidt over 40 år omdannede Wu stort set hele landsbyen til et konglomerat af virksomheder, hvor de cirka 2.000 indbyggere var ansatte og fik del af overskuddet. Og det hele begyndte endda i 1960erne, hvor Mao Zedong […]