» Humor

Kinas præsident Hu Jintao er begyndt at mikroblogge. Og dog. Først var den der. Nu er den væk.

Hans profil dukkede op søndag morgen på hjemmesiden for Folkets Dagblad (人民网), der er er Kinas Kommunistpartis officielle talerør.

Facebook, Twitter og alle de kinesiske hjemmesider, der kopierede dem, er stort set alle blevet lukket. I hvert fald de private af dem. I stedet er der kun de store tilbage, som censursmølferne har bedre kontrol med. For eksempel Sina’s tjeneste og Kaixin.

Folkets Dagblad har bekræftet, at Hu’s blog var officiel. At det ikke bare var en tilfældig person, som oprettede den.

Det fik den engelsksprogede avis Global Times til at skrive følgende:

The microblog allows people to directly speak to the president at all times and places. It would have been unimaginable in the past, as taking a look at Mao Zedong was not easy, not to mention having a word with him.

Although nobody knows whether or when Hu will post something on his microblog, considering he used to say that he often surfed the Internet and liked to see what netizens were concerned about, netizens believe that they can be heard by Hu.

Hu Jintaos mikroblog nåede i løbet af mandagen at få 14.000 abonnenter. Uden at der dog var skrevet en eneste linje eller var nogen anden form for aktivitet på bloggen, som nyhedsbureauet AFP skriver.

Det var så alligevel for godt til at være sandt. I dag er den forsvundet igen. Læs også Nanfang Ribao (på kinesisk).

Men uanset hvad Global Times skriver, så har jeg svært ved at se Hu Jintao sidde med en Blackberry og mikroblogge (@wen88: LOL. Yes, Shanxi er møgforurenet, og jeg gad heller ikke selv have sommerhus dernede). Selvom både han og premierminister Wen Jiabao tidligere har lavet direkte chat på nettet. For eksempel som Wen gjorde her kort før nytår.

Tværtimod er Hu mere kendt for at stå i spidsen for en centralregering, der de seneste halvandet år har censureret internettet stadig mere. Og mest af alt gjort hvad de kunne, for at kvæle ting som mikroblogging.

Hvorfor forsvandt hans profil så? Som Jane Macartney spørger i Times:

Did the famously cautious leader of 1.3 billion people decide he wasn’t ready for such open interaction? Has he joined the ranks of those censored by the Great Firewall of China? Was it a case of identity theft? Had the People’s Daily failed to carry out the proper checks? Or was it a simple computer error?

Svaret er, at det nok skyldes dårlig kommunikation på Folkets Dagblad.

Ifølge nogle kinesiske medier fik alle højtstående ledere automatisk oprettet en profil på Folkets Dagblads mikroblog-service. Den ene afdeling af dagbladet havde blot glemt at fortælle det til den anden, der derfor offentliggjorde det med både trompeter og knaldfyrværkeri. Lidt for tidligt.

For det var bestemt ikke meningen, at Hu Jintao skulle blogge. Så hvad er resultatet blevet? Jo, at der endnu en gang er kommet fokus på censuren i Kina.

• Læs også Wall Street Journals kinablog, der har god opsummering.

• Som sædvanlig god og skeptisk vinkel fra Black and White Cat.

:: Foto fra denne artikel

Fantastisk. Følelserne er tilbage i kinesisk udenrigspolitik.

Her er Kinas officielle kommentar til mødet mellem Dalai Lama og Barack Obama:

“The behaviour of the US… seriously interferes in China’s internal politics and seriously hurts the national feelings of the Chinese people”, the ministry statement said.

Jeg troede ellers, at de havde droppet argumentet om, at nogen lande “hurt the feelings of the Chinese people.” Jeg troede egentlig, at de var gået væk fra det igen, for det er lang tid siden, at jeg sidst har lagt mærke til det.

På et tidspunkt var det nærmest standardsvaret fra det kinesiske udenrigsministerium, hver gang et land opførte sig på en måde, som Beijing var utilfredse med.

For et par år siden lavede denne kinesiske blogger en liste over de lande, der ifølge det kinesiske udenrigsministerium har trådt på kinesernes følelser.

Danwei oversatte listen, der desværre ikke er blevet opdateret siden 2008. Men jeg mindes som nævnt heller ikke at have hørt det så meget her på det seneste.

1. Japan: 47 times, starting in 1985
2. USA: 23 times, starting in 1980, when Los Angeles flew the ROC flag
3. NATO: 10 times, mostly relating to the 1999 Belgrade embassy bombing
4. India: 7 times, starting in 1986 and mostly relating to border issues
5. France: 5 times, starting in 1989
6. Nobel Committee: 4 times
7. Germany: 3 times, starting with a meeting with the Dаlаi Lаmа in 1990
8. Vatican City: 3 times, starting in 2000
9. EU: 2 times, starting in 1996
10. Guatemala: 2 times, both in 1997
11. Indonesia: in 1959, when a newspaper inflamed anti-Chinese sentiment
12. Albania: in 1978, for criticism of Chairman Mao and the Chinese Communist Party
13. Vietnam: in 1979, for a high official’s slander of China
14. UK: in 1994, over the Taiwan issue
15. The Netherlands: in 1980, over the government authorizing a company to provide submarines to Taiwan
16. Iceland: in 1997, for allowing Lien Chan to visit
17. Jordan: in 1998, for allowing Lien Chan to visit
18. Nicaragua: in 1995, for supporting Taiwan’s bid to join the UN
19. South Africa: in 1996, for proposing a two-China policy

:: Kortet viser en liste over de lande, der har “såret det kinesiske folks følelser”

Lørdag er det kinesisk nytår. Den vigtigste af alle helligdage. Årets højtid. Det er her, at man rejser hjem til sin familie, og det svarer til den danske jul – også når det kommer til forventninger, skænderier og stressniveau.

Det kan man for eksempel se i denne artikel, der handler om en annonce, som en ung mand har lagt på internettet.

I år har han haft alt for travlt med arbejdet. Derfor har han ikke nogen kæreste, skriver han.

Så han søger efter en pige, som vil rejse med ham hjem til familien og lade som om, hun er hans hustru. Bare for at glæde hans forældre, skriver manden, der er parat til at give 500 yuan (cirka 400 kroner) per dag.

Pigen skal i øvrigt veje mellem 45-60 kilo og være over 155 centimer høj. Hun skal være entusiastisk og passioneret, have god forståelse for traditioner og skikke omkring nytåret, være høflig og parat til at hjælpe med husligt arbejde.

Den 16-årige dreng, Peng Shiliang (彭诗亮), kan være stolt. Han har lige vundet en konkurrence i Changsha (长沙), hvor han har spist 92 jiaozi på 15 minutter. Dermed har han vundet titlen som Kongen Over De Store Maver. Eller for nu at være helt præcis, 中国大胃王.

Nogle af deltagerne hældte chili ud over deres jiaozi, der minder om ravioli, og er en dampet pastabolle med fyld.

Men det er ikke chili, der er hemmeligheden til at kunne spise så mange jiaozi. Derimod glider de hurtigere ned, hvis man hælder lidt vand ud over dem, så de bedre skiller og er nemmere at få fat på.

Det fortæller den tidligere konge, Pan Yizhong (潘一中), som før har spist 150 styk. Denne gang kom han dog kun op 105 jiaozi, og det var endda ikke inden for tidsgrænsen på 15 minutter.

Bagefter analyserede han nederlaget, som der står i artiklen:

“Der var brugt grøntsager til fyldet, og det har en meget tynd smag, som jeg ikke havde lyst til.”

Fugle og flymotorer. En dårlig kombination. Især for et fly, der er ved at lande eller lette, som man kan se på Youtube.

Det problem kender man selvfølgelig også i lufthavnen i Kastrup, der har 12 fastansatte jægere, som døgnet rundt har travlt med at jage måger og andet fjerkræ.

Sådan er det også i Kina. Men her har lufthavnene tillige et andet problem. Nemlig flyvende lanterner, som der står i denne artikel på Sina.

De heddder kongming (孔明灯) og er lavet af rispapir, der er sat på en ramme af bambus. Nedenunder sidder et lille stearinlys, der varmer luften op og får den lille lanterne til at flyve. De bliver især brugt under kinesiske højtider, som i begyndelsen af oktober, hvor kineserne fejrede Efterårsfestival (中秋).

Her var det ved at gå galt for et fly, der var på vej fra Shantou mod Shanghai. Kontrollen i lufthavnen nåede kun akkurat at standse CSN3853 før take-off, og personalet på jorden kunne køre ud og fjerne lanternen, der i mellemtiden var faldet ned på landingsbanen.

Og det er ikke første gang. Statistikken viser, at der mellem den 2-5 oktober landede 17 kongming lanterner rundt om på lufthavnens område.

:: Foto fra Xinhua

Nationaldagen den 1. oktober, som også var 60-års jubilæet for Folkerepublikken Kina, blev ikke bare fejret med en stor militærparade. Der var også plakater, bannere og røde lanterner over alt i Beijing og mange andre steder i Kina. Og ikke mindst blomster.

Der blev sat hele 40 millioner blomster ud her i Beijing. På gadehjørner, langs veje, i indkørsler og i parker. Der var blomsterdekorationer over det hele.

Mange af dem står der endnu. For det lader til, at man ikke er helt så ivrige med at samle dem ind, som man var med at sætte dem ud.

Og faktisk aner man ikke, hvad der skal ske med dem, som en gartner fra en park siger i denne artikel.

Gartneren er ansat af parken, og de ejer ikke blomsterne, så da folk med nærmest lynch-agtig stemning begyndte at plyndre de friske blomster, gad de ikke gøre noget ved.

Nogle argumenterer for, at det jo alligevel er folkets blomster, og at de jo blot skulle smides ud. Synd og skam.

En hr. Shen (沈先生) mener dog, at blomstertyvene har en skidt moralsk karakter, og at det burde stoppes.

:: Foto fra denne artikel

Den kinesiske designer Yang Liu, der er født i Kina, men har boet i Tyskland siden 1990, har lavet en række grafiske fremstillinger over de forskelle, der er mellem Kina og Vesten.

Her er blot et par eksempler, og du kan se dem alle på Jurl.it, hvor Kaiser Kuo har lagt dem ud.

Skulle du være i tvivl, så repræsenterer den blå farve Vesten og den røde Kina.

Personlige forbindelser

Transport 1976 vs. 2006

Turisme

Køkultur

Udveksle meninger

Fester

Problemløsning

Her på Kinablog.dk’s China and Asian News Headquarter i Beijing har vi en bred interesse i alskens emner om Kina. Og vi undrer os over mange ting.

For eksempel har vi som så mange andre tit funderet over, om den psykologiske gevinst ved investeringer i kinesiske frimærker er proportionelt stigende i forhold til den økonomiske investering i det enkelte frimærke.

Men nu er vi langt om længe kommet tættere på et svar. To akademikere fra China Center for Economic Research på Peking University har skrevet et paper, som man kan læse på Social Science Research Network.

Undersøgelsen hedder “Does Psychological Return Matter? Evidence from China Stamp Market” og i introduktionen kan man læse følgende:

This paper examines the returns from investment in China stamp market and the existence of psychological returns. The empirical results suggest that stamp returns in China stamp market are very dispersive and expensive stamps tend to have a low return. Potential psychological returns generators have negative effects on financial return of stamps, which implies the existence of psychological return.

Så er det jo slået fast.

:: Via Exhausted Diligence

:: Billedet er fra Wikipedias side om frimærker i Kina

Der var mødt over 100 personer frem til det interne møde i virksomhedens store mødesal, hvor de ansætte skulle præsenteres for virksomhedens nye produkter.

Men da præsentationen begynder, vælter der pludseligt stønnelyde ud af højtalerne, og der dukker en pornofilm op på skærmen.

Som der malende står i artiklen, så bliver chefens ansigt grønt, de mandlige kolleger i salen udstøder et skrig, mens kvindernes rødmer i skam og deres puls stiger.

Den 30-årige medarbejder, som stod bag fadæsen, havde taget sin egen computer med til præsentationen.

Det er ikke nok, at han har tabt ansigt, men ifølge artiklen kræver flere, at han skal fyres. Der står dog ikke noget i artiklen om, at det skulle være sket.

Chefen konstaterer derimod tørt, at hvis man har en computer, så bør medarbejderne holde private filer adskilt fra virksomhedens.

:: Tegningen er blandt andet brugt i denne artikel. Der står, “dette er vores virksomheds nye…”