» Hverdag

Folketælling i Kina: Hvordan tæller man til 1.370.536.875?

Kina et barns politik

Den kinesiske folketælling begyndte i november sidste år. Seks millioner kinesere – altså mere end den danske befolkning – blev sendt ud til alle afkroge af de 31 provinser, byområder og selvstyrende regioner. Det var ikke alene verdens største folketælling, men også den største mobilisering i fredstid i Kina, skrev de kinesiske medier dengang.

Det tog ti dage at indsamle alle oplysninger. Siden da har Kinas Nationale Bureau for Statistik brugt tiden på at behandle informationerne, og i går blev de præsenteret på en pressekonference i Beijing. Det skriver jeg om i Berlingske i dag.

Du kan se resultatet fra folketællingen på Kinas Nationale Bureau for Statistik. På kinesisk og på engelsk. Her nederst i artiklen kan du også se et udpluk af tallene.

Undersøgelsen viser blandt andet, at andelen af ældre i befolkningen vokser kraftigt, og at der bliver færre unge mellem 0-14 år. Det stiller endnu en gang spørgsmålstegn ved regeringens etbarns-politik.

Den blev indført i 1980 for at få den enorme befolkningsvækst under kontrol. I sin nuværende form betyder den, at par i byerne må få et enkelt barn, og at etniske minoriteter og par på landet har ret til to børn.

Officielt har den virket, og uden den ville der være 400 millioner flere kinesere. Men den har også medført, at myndighederne i tre årtier har tvangssteriliseret millioner af kvinder. Og at der fødes langt flere drengebørn, som især landbefolkningen favoriserer. I dag fødes der 118 drenge for hver 100 piger, viser den nye folketælling.

Etbarns-politikken var ment som en 30-årig plan, der skulle få befolkningsvæksten under kontrol. Men den er her stadig, og regeringen ser ikke ud til at ville afskaffe. Måske fordi Beijing vil undgå en kontroversiel debat forud for det store magtskifte næste år. Men debatten bølger ofte op i de kinesiske medier, og Wall Street Journal kommer med et godt eksempel på det i denne artikel fra dagens avis:

The Family Planning Commission, meanwhile, actively suppresses dissenting voices, its critics allege. Around 6 p.m. on March 11, two professors from Beijing’s Tsinghua University, Wang Ming and Wang Feng, were on their way to a live television interview in which they planned to call for an end to the one-child policy.

Wang Ming is a members of a consultative body to the National People’s Congress and had filed a petition against the one-child policy for the second successive year. Wang Feng is a demographer and member of the advocacy group who heads the Brookings-Tsinghua Center for Public Policy in Beijing.

As they approached the studio, Wang Feng’s mobile phone rang. It was a producer of the show, he said, calling to say the interview had been canceled under pressure from the Family Planning Commission. “We shouldn’t have advertised it in advance,” the show’s anchor told the two men later, they say.

“This is a really politically sensitive question,” says Ji Baocheng, president of Renmin University and an NPC member, who filed a petition this year, for the fourth time, calling for a review of the policy. “The problem is there is a difference between how experts see it and how officials see it.”

Hvad skriver de andre? Her er et udpluk:

• GuardianChina census figures reveal ageing and urbanised country

• New York TimesNew Census Finds China’s Population Growth Has Slowed

• ReutersPolicy or not, many urban Chinese only want one child

• APCensus: China’s 1.34 billion are more urban, older

• Christian Science MonitorCensus report: China could grow old before it grows rich

Folketælling i Kina – store tal:
• 1.370.536.875 – Kinas befolkning.
• 40.151.7330 – antallet af husholdninger i Kina.
• 3,10 – antallet af personer i hver husholdning. Det er faldet fra 3,44 i 2000.
• 665.575.306 – befolkning i byerne. Det er 49,68 procent af befolkningen.
• 674.149.546 – befolkning i landområderne. Det er 50,32 procent af alle kinesere.
• 207.137.093 – antallet af personer, som byerne er vokset med i de seneste ti år.
• 51,27 – procent af befolkningen, som er mænd.
• 48,73 – procent som er kvinder.
• 16,6 – procent af befolkningen, der er mellem 0-14 år. I alt 222.459.737 personer.
• 70,14 – procent der er 15-59 år gamle. I alt 939.616.410 personer.
• 13,26 – procent der er over 60 år. Det er 177.648.705.

:: Illustration fra denne side


Gå til artikel » Skriv kommentar

Ingen vand: Værste tørke i Kina i 60 år

Toerke kina shandong

Der burde være fyldt med vand derude i reservoiret. Det er der ikke. En hvidmalet bro stikker lige ud i luften, og der står en båd dernede på den tørre jordbund.

Fem af de lokale bønder står oppe på den høje vold, der går rundt om reservoiret. En af dem, Liu Baojun, tager en sten og kaster ud i luften.

»Vandet plejede at gå hertil,« siger den 46-årige Liu Baojun, da den rammer cementvæggen cirka halvvejs nede.

Bønderne står og kigger på en gul gravko, der er ved at grave et cirka fem-seks meter dybt hul i reservoirets støvede jordbund. Nede i bunden af det brede hul dukker der mudret vand op, som skal pumpes ud over de nærliggende marker. Men spørgsmålet er, hvor meget det vil hjælpe.

»Jeg har allerede mistet cirka 30 procent af mine afgrøder,« siger Liu Baojun, som jeg skrev om i Berlingske i går. Og her på Kinablog kan du få links og baggrund om tørken.

Bønderne har god grund til at være bekymrede, for lige nu er Kina flere steder ramt af den værste tørke i 60 år. Den har ramt provinser, som står for cirka 80 procent af Kinas samlede produktion af hvede. Regeringen har sat milliarder af til krisehjælp, men det nytter ikke meget, siger bønderne. Tørken har også allerede gjort skade på vinterens høst af hvede, og gjort jorden så tør, at forårets såning er i fare.

FN kom i sidste uge med en advarsel om, at tørken kan få alvorlige konsekvenser for årets høst af hvede.

»Denne tørke er meget unormal,« siger Kisan Gunjal fra FNs Organisation for Fødevarer og Landbrug over telefonen fra Rom. Tørken kan også mærkes på de globale priser på hvede, der siden sidste år er steget med 76 procent.

»Det skyldes hovedsageligt forskellige klimatiske begivenheder – oversvømmelserne i Australien, en lang og tør periode i Rusland og begivenhederne i Kina,« siger Kisan Gunjal.

Så der er god grund til, at bønderne i området omkring Baitai reservoiret er bekymrede. For at komme herud kører man ud ad en hovedvej, der går gennem tørre marker, frugtplantager, vinmarker og slidte landsbyer. Her hænger der flere steder røde bannere, hvor der står for eksempel »Arbejd målrettet for sammen at bekæmpe tørken.«

Butikkerne langs vejen er af den slags, som man har brug for på landet. Et lille skur af mursten, hvor en dreng sælger kul, som ligger stablet op under en presenning foran butikken. En slagter, der står i gruset ved vejsiden med et stativ, hvor der hænger klumper af blodigt kød på. Et værksted, hvor en mand ligger under en bil, som holder på den støvede parkeringsplads mellem bunker af rustne reservedele. En lille filial af Agricultural Bank of China. En tømmerhandel, hvor der står grove planker stablet op foran huset.

Man kan også gøre som mange af chaufførerne på de store lastvogne, der kører med kul fra Shandongs kulminer, og dreje ind til siden og holde ved en af restauranterne. Her får man jævn mad. Grillede bønner med spidskommen. Brokoli og hvidløg. Flæsk og hvidkål. Men ingen ris. Bunden bliver lagt med »mantou,« som er hvidt, dampet brød.

For her i Shandong og området omkring Baitai dyrker man hvede. Det kræver mindre vand end for eksempel grøntsager, siger bønderne. Tørken er forværret af, at Kina i forvejen har en kolossal mangel på vand. Det fik i sidste måned regeringen til at sætte 4.000 milliarder yuan – cirka 3.300 milliarder kroner – af til projekter med vandkonservering over de næste ti år. Der er allerede enorme projekter med for eksempel flere hundrede kilometer lange kanaler, der leder vand fra de sydlige floder op til Beijing og det tørre Nordkina.

I sidste uge annoncerede regeringen to nødhjælpspakker på i alt mere end syv milliarder yuan, der skal afhjælpe tørken. Det er blandt andet til bønderne, der får tilskud til vanding af markerne. Men mange af dem trækker blot på skuldrene over tilskuddet, der er på ti yuan – lidt over otte kroner – per mu. En mu er en kinesisk måleenhed, der er på 0,06 hektar.

»Vanding koster mig 30 yuan per mu, og jeg har fire mu. Så tilskuddet er jo ingenting,« siger en af bønderne, der står og kigger på den gule gravemaskine i reservoiret.

Nogle kilometer fra Baitai står den 65-årige Wang Yuling og vander sin mark. Han stod op klokken syv i morges. Steg på sin sølvfarvede, elektriske cykel og kørte den ene kilomet fra hjemmet i landsbyen Lian og her ud til marken på fem mu, som han skal bruge seks-syv timer på at vande.

I baggrunden kan man høre den dieseldrevne pumpe – dangdangdangdang – der står ved brønden på en anden mark og pumper vandet over i en tyk slange, hvor det højlydt plasker ud på Wangs tørre hvedemark. Wang har også fire mu med frugttræer, fortæller han, og i alt tjener hans familie cirka 10.000 yuan – omkring 8.300 kroner – om året. Han regner med, at tørken i år – hvis den ikke bliver værre – kommer til at koste ham mindst 1.500 yuan.

»Det betyder ikke så meget for os i dagligdagen indtil videre. Men vi bliver nødt til at vente med reparationer og med at investere i større ting, for vi kan ikke spare op. Jaja, sådan er det. Hvad kan man gøre?« siger Wang Yuling.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Tørke i Kina: Links og baggrund

Toerke kina shandong bonde

Du kan læse min reportage fra Shandong provinsen her på Kinablog. Og her nedenunder får du baggrund og links om tørken.

Kina – der er verdens største producent af hvede – er lige nu ramt af den værste tørke i 60 år. Den har ramt provinser, som står for cirka 80 procent af Kinas samlede produktion af hvede.

FN advarede i sidste uge om, at tørken kan bringe årets kinesiske høst af hvede i fare. Tørken har også givet frygt for, at de globale priser på hvede vil stige, hvis efterspørgslen fra Kina skulle blive markant større. Prisen er allerede steget med over 70 procent siden sidste år.

Premierminister Wen Jiabao forsøgte i sidste uge at berolige de internationale markeder om, at Kina har tilstrækkelig store lagre med hvede.

Wen Jiabao advarede også om, at produktionen af fødevarer er en forudsætning for stabile priser og social ro.

Beijing er kommet med en nødhjælpspakke på cirka syv milliarder yuan – næsten seks milliarder kroner – der skal afhjælpe tørken.

Hvad skriver de andre? Her er nogle links:

• Sydney Morning HeraldWhen China goes hungry, the world shakes

• ReutersChina snows bring limited relief to drought-hit areas

• Wall Street JournalChina Lifts Farm Subsidies

• BloombergChina to Spend $2 Billion to Fight Drought, Boost Grain Output

• The HinduIn China, drought brings focus on water, food security


Gå til artikel » Skriv kommentar

Kinesisk nytår: Tykke babyer og fed fisk

Kina nytaar fyrvaerkeri gade

Godt nytår. Igen. Men denne gang af den kinesiske slags. Hvilket også er en ganske øredøvende en af slagsen, for som man kan se på billedet her ovenover, så skal der i den grad fyrværkeri til. Det foregår over en hel uge, men højdepunktet er i aften og nat.

Her i Beijing bliver krudtet solgt fra midlertidige telte som denne på billedet ovenover. Det meste af det er noget som siger bang, for de høje drøn skræmmer de onde ånder væk.

En anden af de mange traditioner kan jeg se, når jeg åbner døren til min lejlighed her i Beijing. Jeg kigger lige ind i hovederne på to tykke babyer og en fed fisk.

En anden tradition er nemlig, at man hænger papirklip, billeder og skriftruller op ved indgangen til sit hjem. Det har mine kinesiske naboer også gjort.

På døren til den ene lejlighed hænger et sæt nianhua (年画). Nytårsbilleder, som der er billeder af her på Google. Af fisken og de to babyer, der ønsker mig held, lykke og glæde i det nye år. En tradition, som efter sigende kan spores tilbage til før Qin dynastiet i 207 f. kr, hvor man hængte »dørguder« op ved indgangene, så de kunne verfe onde ånder af vejen og hjælpe gode tider inden døre.

Hos den anden nabo hænger der tre chunlian (春联), nyåtårs-skriftruller, som du kan se billeder af på Google, to på hver sin side af døren og en ovenover. De er røde og med gul kalligrafi. Det er beskeder med ønsker og håb om det nye år, og der kan stå alle mulige positive sætninger og små digte. De handler ofte om at blive rige, men hele den kulturelle kontekst er noget besværlig at få med i en oversættelse til dansk. Det kan for eksempel være, at »velfærdens gud følge os i årevis, unge grise kommer til vor dør.« Eller at »10.000 familier griner, familier omkring de fire have fejrer det nye år.« Eller endelig at »Bjergene, vand og vind står klare, folk nyder lang levetid og jorden giver god høst.« Hvis du er mere interesseret i dem, så check Baidu Tieba og Baidu Baike.

Den får altså hele armen til nytåret. Det er årets største og vigtigste højtid, og hele Kina går stort set i stå under det månedlange nytår. Her sker intet. Tempoet begyndte så småt at dale i begyndelsen af januar, det har det gjort siden, for ofte er nytåret den eneste tid på året, hvor kineserne rejser tilbage til deres familier og hjembyer. Det er helt normalt, at man bor, arbejder eller studerer hundreder eller tusinder af kilometer borte.

Det sætter pres på veje, busser, toge og fly. Og tallene er enorme. Ifølge en officiel statistik vil der blive foretaget 2,8 milliarder rejser i den 40 dage lange højsæson.

Det vigtigste transportmiddel over de lange distancer er togene. Jernbaneministeriet opgør ikke tallene på samme måde i rejser men derimod i personer. Og her vil 230 millioner kinesere tage med togene, hvor det ikke er unormalt med rejser på både 20, 30 eller 40 timer.

Hvis man altså kan få billet. Der er et begrænset antal pladser, og derfor er der hvert år problemer med falske billetter og sortbørshajer. Samtidig er billetsystemet tåbeligt. Billetterne bliver nemlig kun sat til salg få dage før afrejsedagen.

Det betyder, at folk for eksempel her i Beijing har stået i kø på banegårdene i helt op til ti timer. Også om natten. Hvor temperaturne har været nede omkring -13 grader.

Endnu værre gik det dog for en mand i Zhejiang provinsen. Chen Weiwei havde stået i kø i 14 timer. Men da salget åbnede skar folk sig ind foran ham og købte de få billetter, der var til rådighed. Chen blev så rasende, at han smed tøjet i protest og overfusede billetsælgeren. Fotos af det hele endte på internettet, hvor han er blevet en helt for at protestere mod jernbanemonopolet og det tåbelige system. Chinasmack har oversat kommentarer om Chen på denne side, hvor der også er… fotos af den halvnøgne Chen Weiwei.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Myldretid: 200 millioner kinesere på farten

121029901_181n.jpg

121029901_211n.jpg

Synes du, at det er en smule trættende at være pendler i myldretiden i Danmark? For eksempel når du skal med toget om morgenen. Og endnu værre, hvis du skal med toget på de store rejsedage.

Problemer er selvfølgelig relative. Men lige nu er 200 millioner kinesere på vej hjem til nytåret, og det sker ofte på overfyldte togrejser, som kan tage flere dage. Og der er rift om pladserne, som du kan se her ovenover og på denne billedserie på Xinhua, hvor de to fotos kommer fra.

Her på Youku kan du også se et par videoer af, hvor vanvittige rejserne kan være.

Ofte er det nærmest umuligt at få billetter, og derfor er der hvert år gode vilkår for billethajer.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Reklamer i Kina: Er du grim og arbejdsløs? Få en skønhedsoperation

screen-capture_300x221.shkl.png

Markedet for skønhedsoperationer vokser enormt i Kina. Blandt andet vælger mange unge at få plastisk kirurgi. For smukke mennesker klarer sig bedre til jobsamtaler, mener de nyuddannede studenter. Det er også et af de argumenter, som er mest populært i reklamerne for hospitaler og skønhedsklinikker.

Men for nyligt døde en kendt popsanger under en simpel skønhedsoperation, og det har fået mange til at stille spørgsmålstegn ved kirurgien. For der kommer stadig flere eksempler på uheldige operationer. Du kan få baggrunden og læse mere om det her, hvor jeg også fortæller om den 28-årige Momo, og hvad der skete efter hendes operation.

Lidt fakta om skønhedsoperationer i Kina. Der er officielt 50.000 hospitaler, klinikker og skønhedssaloner, som beskæftiger op mod 200.000 personer, der laver kosmetiske indgreb og operationer.

Men den vildtvoksende industri har også skabt et gråt marked for indgreb, der bliver lavet i for eksempel hotelværelser og frisørsaloner.

Det er især folk fra 20-40 år, der får operationerne. Ofte fordi presset og konkurrencen på arbejdsmarkedet er så stort. Og hvis man er smuk klarer man sig bedre til for eksempel en jobsamtale, lyder argumentet. Samtidig stiller arbejdsgiverne flere gange direkte krav om udseendet.

Her kan du se tre reklamer for kinesiske hospitaler og skønhedsklinikker:

• Hun er nyuddannet. Men hun kan ikke finde hverken arbejde eller kæreste. Men så får hun en plastisk operation. Se hvad der sker videre i den virale reklame fra Wuxi Tongji Hospital for Plastisk Kirurgi. Video på Youku.

• Reklamen spiller på en gammel myte fra de Tre Kongedømmers tid og viser, hvordan attraktive og smukke kvinder har magt. Video på Tudou.
 
• Her er en meget normal TV-reklame for skøhnedsoperationer. Inklusiv fløjlsblødt lys og vind i håret. Video på Youku.

:: Reklamen ovenover er fra denne klinik.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Skønhedsoperationer populære i Kina: »Jeg ville aldrig gøre det igen«

screen-capture.png Det er fire måneder siden, at Momo gik ind på Nancheng Hospital, der ligger i den sydkinesiske by Dongguan. Det var begyndelsen på et mareridt, siger den 28-årige kvinde.

»Det er ikke forkert at stræbe efter skønhed, men nu betaler jeg prisen,« siger Momo.

Hende interviewede jeg til en artikel, der blev bragt i Berlingske i begyndelsen af januar. Den kan du læse her nedenunder. Og i denne artikel på Kinablog kan du se kinesiske tv-reklamer for plastikkirurgi og få nogle voldsomme statistikker for industrien.

Momo har altid været udmærket tilfreds med sit udseende. Undtagen øjnene. De var ikke smukke, syntes hun, og derfor havde hun i lang tid overvejet at få øjenlågene opereret, så øjnene kom til at se større ud. Det er en af de mest populære kosmetiske operationer i Kina. Et simpelt indgreb, havde hun hørt. Derfor troede hun også på den læge, der overbeviste hende om at gøre det og betale 3.000 yuan – cirka 2.500 kroner – for operationen.

Indgrebet tog en halv time. Og det gik galt. I dag er Momos øjne stadig ømme. Arret er dybt, og det føles, som om der sidder noget tungt på øjenlågene, siger hun.

»Bagefter sagde lægen, at det da »så smukt ud,« men hun kiggede ikke engang på mig, da hun sagde det,« siger Momo.

Først benægtede hospitalet, at der var noget i vejen, og at operationen skulle være gået galt, fortæller Momo. Såret skulle bare hele først. Men hun insisterede. Til sidst kom de med en lille indrømmelse og tilbød, at de kunne lave en ny operation.

»Men det er jo øjnene, det er ikke bare nogle ting. Så når de ikke kunne gøre det ordentlig første gang, hvorfor skulle det blive bedre anden gang,« siger Momo og tilføjer:

»Jeg troede, at læger var anderledes end forretningsmænd, men de er jo ikke andet end avancerede købmænd,« siger Momo.

Nancheng Hospital – der ikke ville medvirke til denne artikel – er et offentligt hospital. Men de seneste to årtier er det kinesiske sygehusvæsen i høj grad blevet privatiseret.

Sygeforsikringer, indlæggelser, undersøgelser og medicin er blevet så dyre, at op mod 40 procent af de kinesiske husstande ikke har en forsikring, viser en nyere undersøgelse i det britiske lægetidsskrift Lancet. For hospitalerne skal selv dække en stor del af deres udgifter. Helt op mod 50 procent af budgettet. Derfor er de kinesiske læger notorisk kendte for at lave unødvendige undersøgelser og udskrive meningsløse recepter. Og derfor er hospitalerne voldsomt interesserede i den kosmetiske industri.

Kina står for mere end 14 procent af alle kosmetiske operationer i Verden. Der bliver lavet flest i USA. Dernæst kommer Brasilien. Og endelig Kina på tredjepladsen. Det viser den seneste undersøgelse fra International Society Of Aesthetic Plastic Surgery.

Tallene for Kina er enorme. I 2009 omsatte industrien for 15 milliarder yuan. Over 12 milliarder kroner. Og det vokser. Analytikere regner med, at væksten i den kommende fremtid bliver på 20 procent om året.

Der er altså penge i plastikkirurgi. Derfor tiltrækker den stigende efterspørgsel mange, der hverken er læger eller på nogen måde kvalificeret til at lave operationer eller indgreb. Det er ikke usædvanligt, at skønhedssaloner eller selv frisører eller massageklinikker laver nogle af de mere simple operationer i baglokalerne. Eller at folk får indsprøjtninger med for eksempel botox på hotelværelser.

»Der er heller ingen regler for, hvornår læger er kvalificerede til at lave plastiske operationer, så selv mange læger har ingen erfaring,« siger professor Liu Dalie, der er medlem af Chinese Academy of Aesthetic Medicine og en af Kinas førende eksperter.

»Samtidig lever mange klinikker og hospitaler slet op til selv de laveste standarder. For eksempel er der mange, som ikke en gang har et beredskab til nødsituationer,« siger Liu Dalie.

Det er der kommet to eksempler på indenfor de seneste måneder, hvor mange kinesere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved skønhedsoperationerne.

Den 12. november blev en 48-årig kvinde indlagt på et hospital i Beijing. Hun havde tidligere fået flere indgreb omkring sine kindben, men denne gang gik det galt. Hun blev kvalt under operationen. Klinikken havde ikke udstyret til at redde hende, og hun blev kørt på et hospital, hvor hun var bevidstløs ved ankomsten.

Den mest omdiskuterede sag handler dog om den 24-årige Wang Bei, der døde få dage senere på et hospital i Wuhan, der er hovedstaden i Hubei provinsen.

Hun var smuk. En skønhed der var på vej til at blive popstjerne. I 2005 havde hun deltaget i den populære konkurrence »Super Pigen,« der minder om »X-faktor.«

Wang Bei var under fuld bedøvelse, men selve operationen, der skulle rette hendes kæbe, var relativt simpelt. Ifølge kirurgen gik operationen godt, men Wang Bei døde to timer senere efter et hjerteslag.

Men kort før jul kom det lokale sundhedsministerium i Hubei med deres undersøgelse, som er offentliggjort på ministeriets hjemmeside. Her beskriver de, hvordan Wang Beis kæbe begyndte at bløde kraftigt under operationen, og hvordan det blokerede hendes luftveje og kvalte hende. Hospitalet har været lukket siden slutningen af november, og en efterforskning er ved at fastslå, om lægen overhovedet er kvalificeret.

De to dødsfald har presset myndighederne til flere gange at love strammere regler. For eksempel i midten af december, hvor vicesundhedsminister Zhang Mao lovede at komme med standarder for industrien og »promovere« en bæredygtig udvikling.

Men hvorfor er det så, at kvinder som Wang Bei eller Momo vælger at blive opereret?
Efter sigende skulle Wang Beis mor have presset hende til at få operationen. Hun var i øvrigt med på hospitalet den samme dag, for selv at få en skønhedsoperation.

Der er tusinder af kommentarer om Wang Bei på internettet, hvor den offentlige debat foregår i Kina.

»Hun var jo smuk, så hvorfor ville hun overhovedet have den operation. Der burde virkelig være en grænse for, hvor langt man vil gå for at forfølge skønhed,« skriver en bruger, Kukuaiqiu, på det populære forum Tieba.

Svaret er, at det for Wang Bei handlede om, at hendes karriere var i vanskeligheder. Det handlede om hendes arbejde. Det gjorde det også for Momo, der før operationen arbejdede i en skønhedssalon, hvor hun arbejdede med hudpleje. Det gør hun ikke længere.

»Hvordan kunne jeg fortsætte med at arbejde der? Sådan et sted er udseendet virkeligt vigtigt,« siger Momo.

Det er det for mange unge. Ifølge en statistik fra en kinesisk brancheorganisation, så er sommerferien højsæson for kosmetiske operationer. I sommeren 2010 var hele 80 procent af kunderne i Beijing fra gymnasier og universiteter. For arbejdsløsheden blandt de unge og nyuddannede er stor. Den fortsætter med at vokse og konkurrencen er benhård.

Det kan man også se i reklamer for hospitalerne og klinikkerne. For eksempel i TV-reklamen for Wuxi Tongji Hospital for Kosmetisk Kirurgi.

Den fortæller historien om en pige, der får succes efter en plastisk operation. Hun er nyuddannet fra universitetet, og kan ikke finde et arbejde. Hun er til en jobsamtale, men hun får ikke arbejdet, fordi hun er grim.

Så ser hun en reklame for Wuxi Tongji Hospital for Kosmetisk Kirurgi. Hun besøger en læge og får en operation. Med det samme får hun en smuk kæreste. Han arbejder tilfældigvis ved den samme virksomhed, som kort tid før havde afvist hende. Lige så tilfældigt besøger hun ham en dag på arbejdet – og fordi hun nu er smuk giver selskabet hende et arbejde.

Den slags reklamer er grov vildledning af forbrugerne og et andet af industriens store problemer, siger professor Liu Dalie.

»Myndighedernes kontrol med dem er mangelfuld, og virksomhederne ændrer blot indholdet i dem, efter reklamerne er blevet godkendt,« siger Liu Dalie.

For virkeligheden er en anden. Der er ingen pålidelige statistikker, men et skøn går på, at op mod ti procent af operationerne slår fejl. Som det gjorde for Momo.

»Jeg er 28 år. Jeg har ikke noget arbejde, og jeg har mistet min selvtillid,« siger Momo.

Der er stort set ingen beskyttelse af forbrugerne i Kina, og det eneste hun kan gøre, er selv at betale for en ny operation, der måske kan gøre bod på skaden. Den kan koste 20-50.000 yuan, siger hun. Og det har almindelige mennesker jo ikke råd til, siger Momo.

»Hvis jeg kunne gøre det om – jeg ville aldrig gøre det igen,« siger Momo.

Faktaboks: Top Fem – De mest populære skønhedsoperationer i Folkerepublikken Kina

1. Brystimplantater 222.530
2. Fedtsugning 212.670
3. Øjenlåg (blepharoplastik) 175.228
4. Næse (rhinoplastik) 97.453
5. Mave (abdominoplastik) 92.565
Kilde: International Society Of Aesthetic Plastic Surgery

Faktaboks: Top Ti – Lande med flest plastiske operationer og indgreb

1. USA 3.031.146
2. Brasilien 2.475.237
3. Kina 2.193.935
4. Indien 894.700
5. Mexico 835.280
6. Japan 742.324
7. Sydkorea 659.213
8. Tyskland 524.842
9. Italien 350.250
10. Rusland 345.920
Kilde: International Society Of Aesthetic Plastic Surgery

:: Foto af popsangeren Wang Bei her fra Baidu Yule.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Censur i Kina: Togbilletter og Liu Xiaobo

kxwxjt6671_200x157.shkl.jpg Liu Xiaobo og nye regler for refusion af togbilletter. Det er to af de ting, som kinesiske medier ikke må skrive om lige nu, og som skal censureres på internettet.

Hver dag sender myndighederne et hemmeligt notat ud til landets medier. Notatet bliver også sendt til administratorerne for eksempelvis store portaler og andre hjemmesider, hvor man kan skrive artikler, diskutere og offentliggøre kommentarer. Alle den slags hjemmesider og private virksomheder skal nemlig have administratorer ansat, som er med til at censurere deres indhold.

Myndighederne, som står bag censuren og notatet, har festlige og indbydende navne som Statsrådets Kontor for Information (国务院新闻办公室) og Statens Administration for Radio, Film og TV (国家广播电影电视总局). Sidstnævnte er bedre kendt som SARFT. Deres hjemmeside er her, og du kan læse om dem her på Wikipedia.

Notatet er egentlig hemmeligt, men før eller senere dukker det alligevel ofte op flere steder på internettet. Blandt andet på China Digital Times, der hører under det californiske Berkeley Universitet.

Hvad er det så, at kineserne ikke måtte få at vide den 10. december? Det er ikke overraskende alt om Liu Xiaobo:

A general order from the Central Propaganda Bureau: All media outlets are requested to strictly and rigorously examine and check images, videos, and web pages, and prevent acrostics, caricatures, and other forms of reporting that hype the news of Liu Xiaobo receiving the Nobel Peace Prize.

刘晓波获诺贝尔奖

中宣部通知:请各媒体严格对文字、图片、音视频、网页进行严格审查把关,防止以藏头诗、漫画等形式报道、炒作刘晓波获诺贝尔奖的信息。

Og så handler det om Jernbaneministeriets nye regler om, hvornår man kan få refunderet sine togbilletter:

From the Central Propaganda Bureau: Regarding the ticket refund mechanisms and related policies issued by the Railroad Ministry (Tiedao bu), all media outlets are not to criticize or to question. As a principle, publish copy from the Xinhua News Agency.

铁道部退票机制

中宣部:对铁道部出台的退票机制等相关政策,各媒体不评论、不质疑,主要发新华社稿件。

Det er måske ikke helt åbenlyst hvorfor, at det skulle være et følsomt emne. Men i begyndelsen af december kom ministeriet med nye regler for, hvornår man kan få refunderet sine billetter. De har skabt en del vrede, for reglerne rammer først og fremmest – igen – de almindelige kinesere, og favoriserer dem, som har penge til at købe dyrere billetter.

De originale artikler fra de kinesiske medier er forsvundet, men den engelske udgave af Global Times har stadig denne artikel, som forklarer sagen:

China’s Ministry of Railways’ newly-revised regulations stipulating that the tickets of passengers who miss their trains will be invalid have led to criticism from members of the public, the Beijing News reported Wednesday.

The previous regulation stipulated that passengers who arrive late could exchange their tickets for another train. According to the new rule, those with tickets for high-speed trains only will still be able to do so.

Many people reportedly oppose the new rule, arguing that it is unfair because it discriminates between passengers who travel on regular trains and those who travel on high-speed trains.

One online comment said that because passengers who miss regular trains will not be able to take other trains, rail officials should compensate those with tickets for trains that are late by two hours or more.

:: Foto fra denne artikel


Gå til artikel » Skriv kommentar

Priserne stiger: Kinas regering kæmper mod inflation

Yu Ping er 54 år og pensionist. Han har lige været på et marked og købe grøntsager og en pose med 500 gram hakket svinekød. Han kan helt klart mærke, at priserne er steget kraftigt i de seneste år.

»For hvis man kan finde noget her, som har samme priser som sidste år, så er kvaliteten også derefter,« siger Yu Ping, der håber, at regeringen kan holde inflationen under kontrol.

Inflationen stiger i Kina, og det er i høj grad noget, som bekymrer regeringen, som jeg skrev om i Berlingske i går.

Men aller først – kan man overhovedet stole på de kinesiske statistikker? Jeg interviewede blandt andre Xu Qiyuan. Han er fra tænketanken Chinese Academy of Social Sciences (CASS) og forfatter til en rapport, der kom i sidste uge. Den bekræfter i høj grad den indgroede mistillid, som mange almindelige kinesere, økonomer og fagfolk har til det Nationale Bureau for Statistik.

Rapporten viste, at de officielle statistikker for inflationen har været forkert beregnede siden 2006 og frem til maj i år. Tallene er mindst syv procent for lave, siger Xu Qiyuan, der i høj grad er kommet under politisk pres for at have offentliggjort rapporten.

I dag har Caixin, der er Kinas svar på The Economist, en artikel, der følger op på Xu’s rapport og beregningen af forbrugerprisindekset. Som der står i artiklen fra Caixin:

A major flaw in the current indexing system, experts say, revolves around the fact that the proportions given each component fail to adequately paint an overall picture of consumer price fluctuations. Some also argue that spending on housing should be more accurately rendered, and consumption by the wealthy more closely tracked.
CPI component weights are based on what NBS considers a proper proportion of household consumption rates for various types of goods and services relative to total household consumption.
Data is derived through a regular CPI survey conducted by the bureau’s provincial offices that encompasses nearly 120,000 households nationwide. Consumers are asked questions about their spending experiences in eight main categories and 263 basic areas. These numbers are then factored into the index.
Main categories are food; tobacco and alcohol; clothing; household appliances and repairs; medicine, healthcare and personal items; transportation and communications; entertainment and education; and housing.
Zeng Wuyi, a professor at Xiamen University and deputy chairman of the National Statistics Society of China, thinks the survey method may be hobbled by sampling errors. Overall, he says, survey results tend to favor a CPI that may be lower than real inflation.

Xu Qiyuan har brugt de seneste ti år på at studere det kinesiske forbrugerprisindeks, så hvad mener han, at regeringen bør gøre for at bekæmpe inflationen?

»Jeg tror ikke på priskontrol. Det vil kun forstyrre markedets naturlige prisfastsætning,« siger Xu Qiayuan.

Det er flere andre økonomer heller ikke begejstrede for, som Wall Street Journal skriver i dag:

Price caps can become counterproductive for consumers, if, for example, producers respond by limiting their output or increasing exports, leading to domestic shortages of key goods.

Even if price controls do have a temporarily beneficial effect, Chinese policy makers will continue to face problems if they don’t tackle the causes of inflation rather than its symptoms. Back in 2008, high food inflation was mostly a result of supply bottlenecks.

This time, as analysts at GaveKal Dragonomics argue, inflation is arising from China’s previously expansionary monetary policy and rising wages. “Rising food prices are an expression of inflationary pressure rather than its cause,” they said.

Steps are under way to tighten policy, with the People’s Bank of China raising interest rates and forcing banks to hold more reserves. Tighter control of new bank lending, and faster yuan appreciation—to help keep import prices down—would also help in the inflation battle. But they’d also hit at key drivers of China’s economic growth – loan-fueled investment and exports.

Xu Qiayuan tror heller ikke, at det vil hjælpe at hæve renten. Men det vil måske være et signal fra regeringen om, at de forsøger at kontrollere situationen. Derimod tror han mere, at det hjælper når centralbanken i sidste uge bad bankerne om at hæve deres reserver. Men det er mere omfattende, før fødevarepriserne kommer under kontrol.

»Omkostninger er steget, fordi produktionen er blevet dyrere på grund af stigende priser på vand, elektricitet, transport, arbejdskraft og så videre også er steget. Samtidig, ledig kapital blev sat ind i markedet, og de spekulationer ændrede efterspørgslen,« siger Xu Qiayuan. Blandt andet har store investeringsselskaber spekuleret i ingefær og hvidløg, hvor priserne i nogle byer er steget med op mod 90 procent.

Yu Ping, det var pensionisten som jeg talte med på markedet i Beijing, kan også huske dengang, at fødevarepriserne var lave. I gamle dage var Beijing kendt for sin kinakål. Man kan stadig se det her omkring vintertid, hvordan der på nogle gadehjørner ligger enorme stakke af kinakål, som bønderne er taget ind til byen for at sælge.

Tidligere købte beijingerne dem i enorme mængder, fordi kålene kan holde sig gennem hele den kolde vinter. Man stakkede det under tagryggene, i skabe og i trappeopgange. Der var kål overalt. Sådan er det ikke i dag. Heller ikke med andre grøntsager.

»I dag bor folk jo i byen, for al landbrugsjorden er væk og lavet om til højhuse. Så alting skal køres herind og transporteres fra andre provinser,« siger Yu Ping.

Derfor – og af mange andre grunde, som Xu Qiayuan også var inde på – er det ikke på nogen måde nemt for regeringen at få kontrol over inflationen.

Sent onsdag aften kom der så flere detaljer om den plan, som regeringen er kommet med, og som jeg skrev om for et par dage siden. Du kan læse mere om det her, hvor der er en samling af artikler, der kommer rundt om inflationen:

• Reuters – Q+A – How serious is China’s inflation? What else will Beijing do?

• BloombergChina’s Cabinet May Impose Temporary Price Controls to Counter Inflation

• AFPChinese consumers blame US as prices spiral up

• Wall Street JournalBeijing Escalates Inflation Battle

• New York TimesBeijing’s Focus on Food Prices Ignores Broader Inflation Risk


Gå til artikel » Kommentar (2)

Mælkeskandalen i Kina: Kinesisk far skal i fængsel for at hjælpe ofrene

62f54201e36cb1a609fa9331_200x282.shkl.jpg Hans femårige søn blev syg af at drikke giftigt mælkepulver. Derfor lavede Zhao Lianhai en hjemmeside, der advarede andre forældre mod pulveret. Nu er den 38-årige far blevet idømt to et halvt års fængsel.

»Det er en uventet og voldsom dom,« siger hans advokat Li Fangping, som jeg skriver i dagens Berlingske.

»Han har ikke begået nogen forbrydelse, men blot gjort det som enhver ville gøre for at beskytte sine rettigheder,« siger Li Fangping, som er en af Kinas mest anerkendte advokater, der ofte tager politisk følsomme sager. Blandt andet har han forsvaret den fængslede Hu Jia, som i 2008 var en af favoritterne til Nobels Fredspris.

Zhao Lianhais søn blev syg under mælkeskandalen i 2008. Seks børn døde og 300.000 kom på hospitalet efter at have drukket mælkepulver, der var forgiftet med melamin.

• Du kan læse, hvad jeg tidligere har skrevet om mælkeskandalen her på Kinablog.

Sagen blev hurtigt censureret i de kinesiske medier, og Zhao Lianhai lavede derfor en hjemmeside, der skulle informere andre om sagen. Siden blev hurtigt et samlingssted for forældre fra hele Kina, der var rasende på mejerier og myndigheder.

Zhao ville have større åbenhed om sagen, og han forsøgte også at organisere forældrene til en fælles retssag.

»Jeg vil bare gerne hjælpe ofrene,« sagde Zhao Lianhai i et interview med Berlingske i 2008.

Det mislykkedes. Zhao blev anholdt i november 2009.

I går faldt dommen så. Zhao Lianhais mor, søster og hustru sad i retssalen og begyndte at græde, da den blev afsagt i går i Beijing.

»Dommen viser, hvor fast besluttede myndighederne er på at sætte en stopper for ofrene for mælkeskandalen,« siger Li Fangping.

Der er bred enighed blandt iagttagere om, at myndighederne siden 2008 har været stadig mindre tolerante over for kritikere. Men på grund af Nobels Fredspris, der i begyndelsen af oktober blev tildelt Liu Xiaobo, har myndigheder i stigende grad chikaneret, forfulgt og anholdt kritikere. Liu Xiaobos hustru sidder stadig i husarrest, og Li Fangping er selv en af de personer, der er under konstant overvågning af politiet.

Zhao Lianhai har forlangt at få dommen appelleret, og han er nu gået i sultestrejke.

Kort om mælkeskandalen

• Det er den største fødevareskandale i Kinas historie. I 2008 døde seks børn og 300.000 kom på hospitalet.

• Børnene havde drukket mælkepulver, der var forurenet med melamin. Det er stof, der normalt bruges til fremstilling af for eksempel plastic og gødning.

• Mælkebønder havde puttet melamin i mælken. Dermed kan man fortynde mælk uden at det kan spores ved at måle indholdet af proteiner.

• Lokale myndigheder havde dækket over skandalen i længere tid for ikke at give Kina dårlig reklame under de Olympiske Lege i august 2008.

• Omkring 20 personer fra mejerisektoren har fået fængselsstraffe og tre er blevet henrettet. Men forældrene har aldrig fået lov til at anlægge retssager.

• Myndigheder, politi, retsvæsen og medier forsøger i dag at mørklægge sagen om det forurenede mælkepulver.

• Forbrugerne har stadig meget lidt tillid til myndighedernes fødevarekontrol og de kinesiske mejerier. Så sent som i juli blev der på et mejeri i Qinghai provinsen fundet 64 ton mælkepulver, der var forurenet med melamin.

:: Jeg elsker mælk, står der på billedet ovenover, der er fra denne side


Gå til artikel » Skriv kommentar

Kun i Kina: Viceborgmester i biljagt for at standse spyttende trafikant

43398.jpg

Viceborgmesteren i Zhuzhou – der er en mindre sydkinesisk by med kun 3,6 millioner indbyggere – jagtede lørdag morgen en spyttende bilist gennem byens gader, som der står i denne artikel fra 湖南省新闻.

Viceborgmesteren var gået hen til bilisten og havde bedt ham om at stoppe med at spytte betel blade ud af sideruden. Manden nægtede. Hvad rager det dig, lød svaret.

Resultatet blev en biljagt, hvor politiet endte med at stoppe den spyttende bilist. Han blev idømt en bøde på 100 yuan (79 kroner) for på den måde at svine omgivelserne til.

Ifølge viceborgmesteren var det ikke civiliseret trafikkultur (不文明交通行为), der sømmer sig for en borger i Zhuzhou.

Kineserne er kendte for at spytte. Overalt. I tide og utide. Myndighederne har jævnligt kampagner, der skal forsøge at få folk til at stoppe. Som man for eksempel så under OL i Beijing i 2008.

Og som man kan se på illustrationen her nedenunder. Det er den første af en lile tegneserie, der forklarer, hvordan spytteriet også kan sprede bakterier og tuberkulose.

Hjælper kampagnerne? Mange mere veluddannede kinesere i de større byer ser ned på spytteriet. Som viceborgmesteren i Zhuzhou. Men myndighederne har lavet stop-spytteriet kampagner siden i hvert fald 1950, som man kan se på denne video på Youtube. Men selv her i Beijing skal man ikke gå mange meter på fortovet, før man hører et hark og lyden af et spytmissil.

sF03C0FA7E4A34BE1B11AC0686FDA6EF1.jpg

96xc5y8f44ul4js2-1.jpg

:: Illustration fra Taizhou og to illustrationer fra myndighederne i Beijing her og her


Gå til artikel » Skriv kommentar

Kriminalitet i Kina: Domstole havde 11 millioner sager i 2009

12683717_265411.jpg

Præsident for Kinas højesteret, Wang Shengjun, har lige afleveret sin årlige rapport på NPC.

Du kan læse om NPC på Wikipedia eller på den officielle hjemmeside.

Rapporten giver et overblik og statistik over det kinesiske retsvæsen i 2009.

Der er en længere og mere udførlig version på kinesisk. Men her er nogle enkelte punkter på engelsk, som du kan læse flere på denne side:

• the SPC dealt with 13,318 cases of various types and concluded 11,749 cases, up 26.2 percent and 52.1 percent year on year, respectively. Local courts at various levels handled 11.37 million cases of various types, up by 6.3 percent.

• Chinese courts concluded 267,000 cases of severe crimes, including homicide, kidnapping, robbery, and those undermining national security, up 2.3 percent. A total of 375,000 criminals involved in these cases were sentenced, 0.8 percent more than the previous year.

• Chinese courts sentenced 2,413 criminals for woman and child trafficking and 56,000 for drug trafficking.

• Chinese courts concluded 11,000 cases of money laundering, and 55,000 cases of fund-raising fraud, credit card fraud, making and selling counterfeit banknotes and fake invoices.

• Chinese courts concluded 1,703 cases of spreading pornographic electronic information, 47.5 percent higher than the previous year.

• Chinese courts concluded 3.154 million contract cases, up 8.6 percent; 519,000 financial cases, rising 12.9 percent; 3,573 cases of corporate bankruptcy, down 4.7 percent; 317,000 cases of labor disputes, up 10.8 percent; 36,000 intellectual property right infringement cases, up 29.7 percent.

Det er i øvrigt første gang i ti år, at den voldelige kriminalitet er steget i Kina, skrev den engelske udgave af Folkets Dagblad for et par uger siden.

:: H/T Chinahearsay

:: Foto fra fængsel i Henan fra 中华网


Gå til artikel » Skriv kommentar

Kinesisk nytår og stressende familiebesøg: Mand søger kvinde til at spille hustru

u=3333151485,1465376553&fm=0&gp=0.jpg Lørdag er det kinesisk nytår. Den vigtigste af alle helligdage. Årets højtid. Det er her, at man rejser hjem til sin familie, og det svarer til den danske jul – også når det kommer til forventninger, skænderier og stressniveau.

Det kan man for eksempel se i denne artikel, der handler om en annonce, som en ung mand har lagt på internettet.

I år har han haft alt for travlt med arbejdet. Derfor har han ikke nogen kæreste, skriver han.

Så han søger efter en pige, som vil rejse med ham hjem til familien og lade som om, hun er hans hustru. Bare for at glæde hans forældre, skriver manden, der er parat til at give 500 yuan (cirka 400 kroner) per dag.

Pigen skal i øvrigt veje mellem 45-60 kilo og være over 155 centimer høj. Hun skal være entusiastisk og passioneret, have god forståelse for traditioner og skikke omkring nytåret, være høflig og parat til at hjælpe med husligt arbejde.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Mælkeskandalen i Kina: Forældre får lov til at anlægge retssag

res01_attpic_brief_250x188.shkl_200x150.shkl.jpg Skandalen om det giftige mælk fortsætter. Og det gør kritikken af de kinesiske myndigheder også.

Sidste år blev 300.000 spædbørn syge og mindst seks døde, fordi de drak mælkepulver, der var forurenet med melamin, som normalt bruges i produktion af for eksempel plastic, gødning og lim.

Melamin kan snyde kvalitetskontrollen, så mælken umiddelbart har et højt antal proteiner. Dermed kan bønderne fortynde mælken, og dermed aflevere flere liter mælk.

Du kan læse baggrunden for mælkeskandalen og se alle artiklerne her.

Kort sagt var det en kæmpe skandale, der gjorde utallige kinesere vrede. For det var blot den seneste i en lang række sager om forgiftede fødevarer. Samtidig gik det ud over børn. Og endda i så stort omfang. Endelig tyder alt også på, at myndighederne havde kendt til det forgiftede mælk i længere tid. Men at man dækkede over skandalen, så den ikke skulle bryde ud under De Olympiske Lege sidste sommer.

Myndighederne håber nu, at de snart har sat det sidste punktum i sagen.

Den 24. november henrettede de to personer, der blev anholdt sidste år. En mælkebonde og en sælger. Se for eksempel artikler fra AP og AFP.

Den ene, Zhang, blev i følge Xinhua kendt skyldig i at have produceret mere end 770 ton forgiftet mælkepulver. Geng havde 900 ton.

De to var blandt de i alt 19 personer, som er blevet anholdt og dømt i sagen. Myndighederne har gjort alt for at vise, at de har været resolutte, grundige og handlekraftige. For at dæmpe vreden i offentligheden. Sagen skal begraves.

Men hvordan kan en skandale, der stort set dækkede hele landet, kun resultere i 19 anholdte, spørger man om i Kina.

Der er også utallige eksempler på, at myndighederne har lagt pres på forældrene, så de skulle opgive deres retssager mod især mejeriet Sanlu, der havde hovedrollen i skandalen.

Domstole i flere provinser har nægtet at acceptere forældrenes sager. Advokater har fået at besked om, at det ville være en meget dårlig ide at repræsentere forældrene.

Men her et år senere har en domstol i Beijing endelig accepteret det første civile søgsmål mod Sanlu. Et lille fremskridt, der giver håb om, at retssystemet måske alligevel virker i Kina, som der står i denne artikel fra AP.

Men før den amerikanske præsident Barack Obama landede i Kina, anholdt myndighederne også en af de mest åbenmundede af de forældre, hvis børn blev syge.

For nylig dukkede der også en ny mælkeskandale op i Kina, som jeg skrev om her.

De lokale myndigheder satte en undersøgelse igang, og nu er de to mælkestationer blevet lukket.

Problemet her var dog ikke melamin, eller om stationerne var lovlige eller ej. Men derimod den elendige hygiejne, hvor mælken lå i rustne tønder. Stadig problemer med kontrollen? Ja..

For selvom to personer nu er blevet henrettet, så er der stadig problemer med retfærdigheden, mener de kinesiske internetbrugere i for eksempel dette forum på QQ.

»Så mange børn! Mange af dem vil lide under det resten af deres liv! Så man fanger to aber, for at dæmpe vreden blandt folk? Forbandede fjolser!«

那么多小孩!有不少终生痛苦!就拿两只猴出来能平民愤?哄傻子!

»Bureauet for fødevarekontrol blev ikke dømt? I sådan en stor sag, de nederste i systemet får de hårdeste straffe, mens dem, der fører opsyn, helt slipper for ansvar?«

卫生监督局的不判刑啊?出这么大的事,怎么级别越低刑法越重,监督机制一点责任都不用负?

»Hvorfor er det kun syndebukkene, der bliver dømt for at producere og sælge forgiftet mælk, når direktørerne fra Sanlu kun bliver anklaget for at producere og sælge den forgiftede mælk?? Hvorfor???? Hvorfor????«

为什么后面的替死鬼都是生产、销售有毒食品罪,而那几个三鹿高管仅仅是生产、销售伪劣产品???为什么????为什么????


Gå til artikel » Skriv kommentar

Vejr i Kina: Myndighederne laver snestorm

xinsrc_223100509092639013121_200x194.shkl.jpg Kinas myndigheder laver om på vejret. De får det til at sne. Men er det en god ide, når man forsøger at kontrollere vejret, spørger man sig selv om i Kina.

Du kan selv smutte over og læse min artikel i Berlingske, men her får du et par hurtige og ekstra links.

Det er Beijings Meteorologiske Bureau, der laver om på vejret.

Eller rettere »Beijing Bys Kontor for Vejrmodifikation« (北京市人工影响天气办公室), som er en del af bureauet. Du kan læse om dem på Wikipedia.

Det er dem, der de seneste uger har forstærket de mange større eller mindre snestorme over Kina. Og det har givet debat. Blandt andet her på Chinayk, Netsh og ikke mindst på Tianya.

I flere år har der også været debat uden for Kina om lysten til at kontrollere vejret. Se for eksempel Wired fra 2007.

Men det var især under De Olympiske Lege sidste år, at kontoret blev berømt, da de, efter eget udsagn, spredte skyerne over Beijing og gav godt vejr under OL.

Guardian har også en god artikel om den kinesiske metode overhovedet virker. Og Time forklarer i denne artikel, hvad det egentlig er, at der foregår deroppe i skyerne.

:: Foto fra Xinhua


Gå til artikel » Skriv kommentar