KINABLOG.dk

Xiao Qiang fra China Digital Times har skrevet en kommentar om Google vs. Kina i Guardian:

Google does not create content but makes information more accessible and organised, empowering users for connectivity and collaboration. The Chinese government, on the other hand, operates under a political agenda to control and dominate content and to keep oppositional voices fragmented. Surveillance of users and enforced self-censorship of companies is part of this overall strategy. This runs in direct contradiction to Google’s corporate ethic and business agenda, which includes protecting users’ privacy and gaining their trust.

Google’s decision to leave China rather than abide by intrusive government policies effectively marks the beginning of a cyberworld divided into the internet and the “Chinternet”, with the great firewall marking the boundary. Several top global websites, including Google, YouTube, Twitter, and Facebook, as well as thousands of other websites, are no longer easily accessible.

As a leading technology giant with a strong commitment to internet freedom, Google has the capacity to make its services continually available to Chinese netizens. Other technology companies and governments should join in this struggle to create a single, open and free internet. The final story is written by people like Han Han, who represent the irrepressible desire for truth, dignity and freedom. This spirit is what will ultimately topple the great firewall – with the assistance of innovative and unblockable internet technologies.

Som jeg skrev i går på Twitter, så har Rebecca MacKinnon lavet en fremragende gennemgang af alle de måder, som de kinesiske myndigheder bruger censuren på.

Jeg har brugt det til at lave en faktaboks til dagens Berlingske. Den kan du læse her nedenunder. Boksen viser, hvordan Beijing bruger især seks forskellige måder til at begrænse ytringsfriheden på internettet.

• Filtre: Præsident Hu Jintaos søn forsvandt fra internettet i juli 2009. Her var han indblandet i en korruptionssag i Afrika. Derfor opdaterede myndighederne de filtre, som al trafik på internettet går igennem i Kina. Filteret kaldes også for »Den Store Firewall,« og det blokerer for bestemte adresser og hjemmesider. Det opdateres konstant med politisk følsomme ord og sætninger. Nøgleord om eksempelvis Falun Gong og demonstrationerne i 1989 er altid en del af filtret.

• Sletning: Op til 15 års fængsel for at protestere mod myndighederne, foreslog en kinesisk politiker her i marts. Det gav voldsom debat på internettet. Men nu er meget af den væk, for man fjerner og sletter indhold fra nettet. Alle sociale netværk, søgemaskiner og internetselskaber er ansvarlige for indholdet. Derfor er det ofte private virksomheder, som for eksempel Google, der står for censuren i Kina.

• Hackerangreb: De har læst og downloaded alle mine emails, fortalte kunstneren Ai Weiwei i januar. Han var en af dem, der havde en mailkonto hos Google, som hackere angreb. Kritikere af Beijing – journalister, dissidenter og menneskeretsaktivister over hele verden – bliver stadig oftere angrebet. Eksempelvis med mails med virus. Hackere angriber også hjemmesider, der drives af kritikerne.

• Spionprogrammer: Alle nye computere i Kina skulle have »Grønne Dæmning« installeret. Det er et computerprogram, som blandt andet holder øje med, hvilke hjemmesider man besøger, og det styres fra en central database. Forslaget fra 2009 var så upopulært, at man opgav det. Men enkelte provinser er nu gået i gang med lignende tiltag. Og »Grønne Dæmning« bruges i dag i skoler og universiteter. Samt i for eksempel etageejendomme, der deler en internetforbindelse.

• Domænenavne: Kineserne kan ikke længere købe et domænenavne med .cn. Det sker i kampen mod pornografi, sagde myndighederne i december og begyndte en kampagne, hvor også 130.000 hjemmesider blev lukket. Senere blødte man lidt op på forslaget. Nu kan private igen få et .cn domæne. Hvis man møder personligt op med ansøgning, ID kort og et foto.

• Sluk: Der blev dræbt 200 personer under optøjerne i Xinjiang, der begyndte i juni sidste år. Siden har provinsen med de cirka 21 millioner indbyggere været mere eller mindre afskåret fra omverdenen. Ingen internet, sms eller telefonopkald til udlandet. Andre steder i Kina har man i byer og mindre områder også lukket for adgangen til udenlandske hjemmesider. Og der kan være loft for, hvor mange sms’er man kan sende om dagen.

Hvem er det egentlig, der kontroller og bestemmer over censuren i Kina? Han hedder kammerat Liu Yunshan (刘云山同志), som der står her, hvor du kan læse hans biografi på kinesisk.

Han er den øverste ansvarlige for Kinas Kommunistpartis Centrale Afdeling for Propaganda (中共中央宣传部). Dem kan du læse om her på Wikipedia. Det er også den afdeling, der har det øverste ansvar for censuren.

Men hurtigt derefter kommer Statsrådets Informationskontor (国务院新闻办公室). Statsrådet svarer til Kinas regering. Du finder kontorets hjemmeside her.

Det er de to afdelinger, der sørger for at medier og kulturindustrien følger partiets linje. Det er dem, som udstikker de store linjer, der går ned gennem det kinesiske bureaukrati.

De har også hver især ansatte rundt om i byerne, som overvåger diskussionsfora, blogs og i det hele taget al indhold på internettet.

Endelig er der så kinesiske internetpoliti (网警: wangjing). De har også deres egen hjemmeside. De går som sådan ikke ud og formulerer politikker, men beskæftiger sig mest med lukning af hjemmesider, cyber-kriminalitet og ditto sikkerhed.

Endelig er der en myriade af andre afdelinger og personer. Hvert ministerie og myndighed har deres egen afdeling, som holder øje med netop deres område.

Når man taler om internettet, enhver – samtlige – virksomheder og services på internettet har også deres eget personale, som holder øje med indholdet på hjemmesiden. Derfor er en stor del af censuren i private hænder.

På mandag vil Google komme med en meddelelse om, at de lukker i Kina.

Det skriver erhvervsavisen Den Primære Finans- og Økonomi Avis (第一财经日报) fra Shanghai.

Her er den oprindelige artikel på kinesisk. Og her kan du læse for Reuters og CNN, der er citerer erhvervsavisen fra Shanghai.

Avisen citerer anonyme kilde, der skulle have tilknytning til Google i Kina. Den ene er efter sigende annoncesælger fra et bureau, der har licens til at sælge annoncer for Google. Den anden er en anonym medarbejder hos Google.

Kan man stole på det? Det tror jeg ikke.

For det første har Google i Kina og i hovedkvarteret i USA været gode til at holde kortene tæt ind til kroppen. Det virker meget kontrolleret, det som hidtil er blevet lækket.

For det andet vil Google næppe lukke hele forretningen i Kina. Det tror de færreste på. Men der er stor forvirring om, hvad Googles eventuelle exit egentlig betyder. For virksomhedens udmeldinger har – lige siden den første – været tilpas tvetydige.

Så hvad kommer der til at ske? Google vil ikke helt forlade Kina. De vil beholde for eksempel deres forskningsafdeling og annoncesalg i landet. Dermed bevarer de forbindelserne til det kinesiske marked, så hvis klimaet skulle ændre sig indenfor de næste år, så vil de stadig kunne liste tilbage.

Søgemaskinen Google.cn vil derimod lukke, fordi de ikke længere vil censurere søgeresultaterne. Man vil stadig kunne bruge Google.com fra Kina, men den kinesiske firewall vil blokere for nogle politisk følsomme søgeresultater. Ligesom den blokerer for enkelte sider på Wikipedia.

Gmail vil måske også blive blokeret i Kina. Men det afhænger af, om Google Buzz bliver mere udbredt (og brugervenligt), end det er i dag. For så vil det kunne virke som et socialt medie på linje med for eksempel Twitter og Facebook, der begge er blokerede i dag. Men indtil da tror jeg ikke, at Beijing ser nogen grund til at lukke for Gmail.

Er det så sikkert, at Google.cn lukker? Ja, det er jeg overbevist om. Hverken Google eller andre virksomheder eller lande kan få Beijing til at ændre holdning til ytringsfrihed og teknologi, der kunne true Kinas Kommunistparti kontrol over etparti-staten.

Derfor tror jeg heller ikke på, som jeg skrev tidligere på ugen, at Twitter skulle være på vej tilbage til Kina, som deres grundlægger sagde i et interview i tirsdags.

Kommer Googles udmelding så på mandag? Måske. Den kommer. Men om det lige bliver på mandag, well, stay tuned. Men Google er på vej ind i den kirkegård af vestlige teknologifirmaer – Youtube, eBay, Amazon og så videre – der har kæmpet og tabt i Kina.

Den seneste er i øvrigt Microsoft. Chefen for MSN China trådte i dag tilbage, fordi de stort set har tabt kampen om de sociale netværk i Kina til konkurrenten QQ.