Arkiv for kategorie ‘Kultur’

Skilte fra Kina: “Having fun prohibited”

Posted 12 mar 2010 — by kinablog
Category Humor, Kultur

Jeg tog billederne her for nogle måneder siden, da jeg gik forbi Galerie Paris-Beijing i 798, hvor de var udstillet.

Kunstneren hedder Ko Siu Lan. Hun er fra Hong Kong, men hun bor i dag i Paris. Galleriet fortæller, at de er på vej med en ny udstilling med hende her i Beijing. Den begynder til juni, så hold øje med deres hjemmeside.

Skiltene er en skarp lille kommentar til debatten lige nu. Og så må vi jo håbe, at regeringen ikke bliver inspireret til faktisk at producere skiltene og hænge dem op på dørene rundt om i kontorerne i Kina.

corruption in progress.jpg

having fun prohibited.jpg

please censor yourself.JPG

no thinking.jpg

Kinesisk nytår: Bymur og vagttårn ødelagt af fyrværkeri

Posted 22 feb 2010 — by kinablog
Category Arkitektur, Historie, Kultur

F2010022010374200000.jpg

Sidste år var der branden på det store og nye CCTV kompleks. På grund af en ulovlig forestilling med fyrværkeri, som nogle ansatte mente skulle foregå lige nedenunder bygningen, der endnu ikke var bygget færdig. Jeg har blandt andet skrevet om branden her.

Det forkullede skelet står der endnu i dag, hvor CCTV stadig ikke har offentliggjort, hvad der skal ske med den afbrændte skal. Eller hvornår de officielt flytter ind i deres nye hovedsæde.

Sådan en skandale var der også i år, hvor nytåret begyndte lørdag den 13. februar og sluttede fredag den 19. februar.

I torsdags nedbrændte et flere århundreder gammelt vagttårn, der stod ved bymuren i Zhengding (For eksempel SMH og Global Times).

Den to etager høje bygning var netop blevet restaureret, og skaderne løber op i omkring 800.000 kroner.

De kinesiske medier – for eksempel her, hvor billedet ovenover kommer fra – skriver ikke, om branden endnu en gang begyndte på grund af en illegal forestilling med fyrværkeri, eller om de ansvarlige er blevet afhørt eller anholdt.

Du kan se nyheder og video om branden her på Youku. Og en søgning på Baidu efter 正定南城门失火 viser masser af billeder.

Kinesisk nytår og stressende familiebesøg: Mand søger kvinde til at spille hustru

Posted 12 feb 2010 — by kinablog
Category Humor, Hverdag, Kultur

u=3333151485,1465376553&fm=0&gp=0.jpg Lørdag er det kinesisk nytår. Den vigtigste af alle helligdage. Årets højtid. Det er her, at man rejser hjem til sin familie, og det svarer til den danske jul – også når det kommer til forventninger, skænderier og stressniveau.

Det kan man for eksempel se i denne artikel, der handler om en annonce, som en ung mand har lagt på internettet.

I år har han haft alt for travlt med arbejdet. Derfor har han ikke nogen kæreste, skriver han.

Så han søger efter en pige, som vil rejse med ham hjem til familien og lade som om, hun er hans hustru. Bare for at glæde hans forældre, skriver manden, der er parat til at give 500 yuan (cirka 400 kroner) per dag.

Pigen skal i øvrigt veje mellem 45-60 kilo og være over 155 centimer høj. Hun skal være entusiastisk og passioneret, have god forståelse for traditioner og skikke omkring nytåret, være høflig og parat til at hjælpe med husligt arbejde.

Kinesiske bønder snydt: Vietnamesiske brude stikker af med gaver

Posted 28 okt 2009 — by kinablog
Category Hverdag, Kultur

22049673_400x230.shkl.jpg

Ni vietnamesiske kvinder. Ni kinesiske bønder. De skulle giftes, men pludselig forsvandt kvinderne. Sammen med gaver for flere tusinde kroner.

Det kan man læse i denne artikel i avisen Chutian Dushi Bao. Der står mere på dette forum, hvor billedet også er fra.

For eksempel gik det ud over Lu Guoen (卢国恩), der er 33 år gammel. Han er bonde. Fattig. Og bor i et øde bjergområde i Hubei provinsen.

Derfor var det også svært for ham at finde en hustru. Men en dag ringede en af Lu’s venner til ham. Vennen var rejst til en anden provins, hvor han havde fået noget midlertidigt arbejde.

Her havde han mødt en vietnamesisk pige. Og hun havde en søster, der var på udkig efter en ærlig og rar mand.

Men Lu blev narret. Lige som i alt ni andre single mænd i det fattige bjergområde blev han franarret flere tusinde kroner, der var samlet sammen til gaver. Lu mistede 3.600 kroner.

Det plejer normalt at være kvinder, som er ofre i den type historier

Sidste år blev 18 vietnamesiske kvinder reddet fra menneskehandlere i det sydlige Kina. Kvinderne var blevet solgt for mellem 20.000-30.000 yuan.

En ny undersøgelse viser også problemet med kvinder fra Nordkorea, der bliver solgt i Kina til for eksempel landarbejde eller arbejde i sex-industrien.

Det er ikke et nyt fænomen, og handlen er en slags moderne slavehandel, hvor kvinderne bliver både udnyttet og mishandlet, som der står i indledningen til denne artikel i Criminology and Criminal Justice fra 2003.

Bank af politiet: Kinesisk havfrue-kunstner Ai Weiwei har det godt efter operation

Posted 22 sep 2009 — by kinablog
Category Kultur

ai weiwei faurschou.JPG

I weekenden tulrede jeg forbi det danske Galleri Faurschou i 798, der har en udstilling med den kinesiske kunstner Ai Weiwei (艾未未). Det er ham, der skal lave afløseren for Den Lille Havfrue, når hun næste år skal bo på Verdensudstillingen i Shanghai.

Ai Weiwei udstiller blandt andet sin World Map, som er lavet af et par tusind lag bomuld, der er pertentligt udskåret. Du kan se billede af det på Faurschou og læse en pressemeddelsel på City Weekend. Han har også lige nu en større udstilling på Mori Artmuseum i Tokyo, hvis du skulle være i nærheden.

Jeg har tidligere skrevet om Ai Weiwei, som du kan læse her på Kinablog, hvor der også er link til interviewet i Berlingske.

Lige nu er Ai Weiwei dog i Europa. Forleden skrev han på Twitter, at han var blevet indlagt på et hospital i München, hvor han blev opereret for en blodsamling i hjernen. Det skete efter, at han i sidste måned var blevet banket af politiet i Sichuan.

Ai Weiwei har forsøgt at samle alle navnene på de børn, der blev knust og dræbt under de sammenstyrtede skoler under sidste års store jordskælv i Sichuan.

Myndighederne har ikke været villige til at komme med de rigtige tal, for skolerne var dårligt byggede, fordi korrupte embedsmænd efter alt at dømme har sparet på materialerne.
ai weiwei hospital tyskland.jpg
Derfor begyndte han samme med Tan Zuoren (谭作人) at indsamle børnenes navne. Men Tan blev arresteret og anklaget for omvæltning af staten.

Da retssagen begyndte tog Ai Weiwei til Chengdu, for at skabe opmærksomhed omkring sagen. Og myndighederne var mildest talt ikke begejstrede for omtalen.

Forsvarsadvokaterne blev chikaneret, et tv-hold fra Hong Kong blev banket og Ai Weiwei blev tilbageholdt i flere timer af politiet, der også slog og bankede ham. Siden har han klaget over hovedpine. Indtil han altså blev indlagt i Tyskland. Ai Weiwei skriver på Twitter, at blodansamlingen skyldes de bank, han fik af politiet.

Han har netop lagt nye billeder ud fra sit ophold på hospitalet, og han har det efter sigende godt.

Her er en opsamling af links om Ai Weiweis tur på sygehuset:

Danwei har oversat en post fra den kinesiske advokat Liu Xiaoyuan.

China Geek har oversat et af Ai’s blogindlæg, der er fra ugen før hans inldæggelse. Her beskriver han en samtale med det lokale PSB.

Spiegel stiller spørgsmålstegn ved, om det autoritære Kina overhovedet hører hjemme på den bogmessen i Frankfurt.

Langt om længe: Undersøgelse af psykologisk gevinst ved investering i kinesiske frimærker

Posted 10 sep 2009 — by kinablog
Category Historie, Humor, Kultur

kina frimærke.jpg Her på Kinablog.dk’s China and Asian News Headquarter i Beijing har vi en bred interesse i alskens emner om Kina. Og vi undrer os over mange ting.

For eksempel har vi som så mange andre tit funderet over, om den psykologiske gevinst ved investeringer i kinesiske frimærker er proportionelt stigende i forhold til den økonomiske investering i det enkelte frimærke.

Men nu er vi langt om længe kommet tættere på et svar. To akademikere fra China Center for Economic Research på Peking University har skrevet et paper, som man kan læse på Social Science Research Network.

Undersøgelsen hedder “Does Psychological Return Matter? Evidence from China Stamp Market” og i introduktionen kan man læse følgende:

This paper examines the returns from investment in China stamp market and the existence of psychological returns. The empirical results suggest that stamp returns in China stamp market are very dispersive and expensive stamps tend to have a low return. Potential psychological returns generators have negative effects on financial return of stamps, which implies the existence of psychological return.

Så er det jo slået fast.

:: Via Exhausted Diligence

:: Billedet er fra Wikipedias side om frimærker i Kina

Den Lille Havfrue, kattekillinger og solsikkefrø: Ai Weiwei i vanskeligheder

Posted 11 jun 2009 — by kinablog
Category Internettet, Kultur

ai weiwei kina kunstner havfrue.jpg

Han har lige adopteret 40 katte, der var på vej til at blive aflivet. I forvejen har han tre killinger, der går rundt inde i det store atelier.

De piler rundt i det, der er Ai Weiweis (艾未未) seneste kunstværk – en enorm bunke af solsikkefrø. Hvor alle frøene er lavet i keramik. Og malet i hånden.

»Det har taget mig et år, at gøre færdigt,« siger Ai Weiwei, der står foran den grå-hvide bunke.

»Jeg ved ikke hvor mange, der er. Men der er flere millioner af dem,« siger han og tilføjer med en hovedrysten:

»Alligevel er der flere biler i Beijing. Kan du forestille dig det?!?«

Ai Weiwei er en af Kinas mest markante kunstnere, der blandt andet har været med til at designe Fuglereden. Det er den olympiske stadion i Beijing, hvor åbnings- og slutceremonien blev holdt i august sidste år.

Han er også kendt for at være en provokatør med markante holdninger. Og for at være en skarp kritiker af den kinesiske regering. Derfor er han nu kommet i vanskeligheder, som jeg skriver om i mit interview med ham i dagens Berlingske.

Før 20-årsdagen for urolighederne på Tiananmen lukkede myndighederne hans blog og hjemmesider. Han er blevet afhørt af sikkerhedspolitiet, der også overvåger hans hus og skygger ham, når han går ud.

Blandt andet har myndighederne lukket hans blog. Det har blot fået ham til at åbne en ny, der ligger på en server i udlandet.

Den nye blog er også på kinesisk. Men alligevel kan man godt nyde en af hans seneste artikler, hvor han driller politiet, ved at sætte en stor gren ind foran et af overvågningskameraerne hjemme på hans vej.

Du kan også følge ham på Twitter eller Fanfou, men de er også begge på kinesisk.

I Danmark er Ai Weiwei mest kendt for, at være den kinesiske kunstner, der skal lave afløseren for Den Lille Havfrue, mens hun i seks måneder er på verdensudstilling i Shanghai.

Ai Weiwei vil dog ikke sige, hvad han har tænkt sig at opføre på Langelinie:

»Jeg kan sige, at jeg altid forsøger at relatere mit arbejde til politik og historie; måden vi lever på, hvilke mønstre vi følger og sociale emner. Det vil man også komme til at se i København.«

Her er gode links om Ai Weiwei:

• Du kan læse om ham på Wikipedia, hans egen hjemmeside og på Artnet.

• Danwei har oversat en forklaring fra Ai Weiwei’s advokat på, hvorfor den kendte kunstner skal stå skoleret på politistationen.

• China Geek har oversat flere artikler fra Ai Weiwei’s blog, blandt andet hvor han skriver om Deng Yujiao.

• Ai Weiwei skriver i The Guardian om jordskælvet sidste år, og hvorfor det er vigtigt at presse myndighederne i sagen.

• Hvem er Ai Weiwei? Umuligt at svare på. Han er et ikon, skriver Sinopop.

Sexpark lukker i Kina: Business, ænder, undskyldning og legetøj

Posted 19 maj 2009 — by kinablog
Category Hverdag, Kultur

fc4d1cea236623ef5201b0404c11e0d6_400x284.shkl.jpg

Den nåede aldrig at åbne. I weekenden stoppede byggeriet på Kinas første sex-forlystelsespark, og arbejderne er nu i stedet gået i gang med at rage den ned.

Parken skulle have heddet 性公园, der kan oversættes til Sexland. Virksomheden bag forlystelsesparken sagde selv, at den skulle have været et smagfuldt bidrag til seksualoplysningen.

Men de lokale embedsmænd i Chongqing var uenige. I weekenden skyndte de sig på en inspektion af parken og resultatet blev, at de trak byggetilladelsen tilbage.

Eller rettere – virksomheden bag, Meixin Group (美心集团), havde aldrig fået en tilladelse, men havde alligevel startet byggeriet alligevel. Hvilket ikke er unormalt i Kina.

I går holdt Wang Jun (王俊), der er viceguvernøren for Nanan distriktet (南岸区) i Chongqing, så en pressekonference sammen med vicegeneraldirektøren for Meixin, Lu Xiaoqing (卢小庆).

Her kom de begge med en undskyldning. Parken og attraktionerne var vulgære (低俗) og usunde (不健康).

Det er ikke fordi kineserne er hverken kyske eller bornerte.

Venner og bekendte kan åbent tale om sine foretrukne måder for prævention, der er sex-butikker i selv de mindste byer, og flere steder kan man endda også købe “legetøj” på apotekerne.

Der er – som i resten af verden – også bunker af bikiniklædte kvinder og porno på det kinesiske internet. Myndighederne (SARFT) laver med jævne mellemrum razzier og rydder op på internettet, for det er officielt forbudt.

Lige som prostitution. Derfor skilter massageklinikkerne, som man kan se i stort set alle byer, med for eksempel at være “frisører” eller “fodmassage”-klinikker.

Rige kinesiske mænd, altså for det meste forretningsmænd og medlemmer af partiet, har også tit elskerinder, der er pænt etablerede i deres egne lejligheder.

Det samme gælder for kvinderne. På kinesisk siger man, at den slags mænd går ud og “opdrætter ænder” (养鸭), og bliver “en and” (鸭子, 男妓) for en rig kvinde.

Så man kan roligt sige, at der er gang i de kinesiske soveværelser.

Men til gengæld halter det voldsomt med seksualoplysningen, der nærmest ikke eksisterer. Hverken i skoler og hjemme i familierne.

Som der står i denne op-ed på Nanfang Wang, så kunne parken måske have bidraget til seksualoplysningen og være med til at bløde op på de kulturelle barrier, der hæmmer kineserne i at tale om sex.

Men som der også står, så var det svært at forbinde parkens overdrevne figurer, statuer og billeder med seksualoplysning. Mon ikke parken blot var en smart ide, som var udtænkt af folk, der kun var ude på at tjene penge, begyndte mange at spørge sig selv om.

Det opsummerer også meget godt debatten på internettet, hvor der stort set har været to lejre. Den ene mener, at parken kunne være et godt bidrag til den seksualundervisningen i samfund og skole.

Den anden lejr mener, at det blot var vulgært og ikke andet end nogle lidt for ivrige forretningsmænd, der så en mulighed for at lave noget bi-si-ness.

Her på siden kan du se en bunke billeder fra parken, og der er flere her. Og her er der et nyhedsindslag om parken.

Kunst i Kina: Turister og penge, ja tak

Posted 15 maj 2009 — by kinablog
Category Kultur

42738708.jpg

Sinopop har en længere artikel om 798’s vej fra fabriksområde til kunstdistrikt. Baggrunden for artiklen er en dokumentar fra CCTV om 798:

In a CCTV documentary titled “798″, photographer Zhu Yan made the comment: “The factory workers displaced the farmers, the artists displaced the workers, and now…” but the director left out what should have followed, “… the tourists displaced the artists.”

Of course, the myth that 798 is a “cultural production zone” is perpetuated by the mainland media, and almost obsolete industrial patches across China look to the success of 798 as a model of “cultural industry”, a revival area preserving the remnants of an industrial past, but where creativity and commerce can meet to copulate and produce healthy economic offspring.

798 er et lækkert område at gå rundt i, og der er masser af gode gallerier. Men det gennem flere år udviklet sig til mere og mere at ligne den kinesiske kunstverdens svar på Disneyland.

Bohemer, dansetrupper og skæve kunstnere og gallerier er på vej ud, og de bliver afløst af for eksempel Nikes skomuseum.

I det hele taget er der masser af store virksomheder, der sponsorerer begivenheder og udstillinger i Beijing. For eksmpel Christian Dior, der sidste år holdt modeshow og udstilling i 798.

Redbox Review har en god diskussion om betydningen af virksomheder som sponsorer for kunsten i Beijing.

Redbox Review har også en god diskussion om museer i Kina. For det er et ord, som bliver brugt i flæng, og som der dukker flere og flere op af.

For det første tror jeg, at mange bruger det som navn i deres virksomhed, for at adskille sig fra andre konkurrenter og for eksempel gallerier. Jeg har set flere eksempler på, at de også kun hedder “museum” i den engelske oversættelse, og ikke i det kinesiske navn. Så måske er det også et spørgsmål om lost in translation.

Men som Redbox Review skriver, så er der også en anden grund til de mange museer:

You hear about museums popping up all over Beijing, but then you realize it’s mostly absurdly porky projects like the Beijing Tap-Water Museum. The Ministry of Culture still retains control of the content of these official institutions, so many cultural organizations choose to remain independent of government support. Yet nonprofit NGO status is also extremely difficult to attain, discouraging potential philanthropists from donating to organizations. Without a state- supported, independent cultural system as in Europe, or a philanthropy-based model as in the States, organizations in China are left floundering for funding.

Without adequate funding, no wonder it’s so hard to find good exhibition programming, research and education components, or even museum-standard conservation facilities. The context is essential for understanding why cultural organizations are the way they are here. Organizations are coming up with creative solutions to get around these problems. Of course, the privately-funded UCCA is one example, but so are profit-seeking models like the Zendai Museum of Modern Art and the Moon River Museum of Contemporary Art (Mr. Mocca), both of which are funded by luxury real estate development companies. Should these organizations be called museums? No. But they do point to the organic development of a new concept of the institution outside the established European and American systems.

CCTV har flere fotos og baggrundsartikler om 798.

Der er flere mere eller mindre officielle hjemmesider om 798 her, her, her og lidt baggrund fra Baidu Baike.

:: PR Foto fra denne side om 798

Viral markedsføring i Kina: Trådløst internet og kærestesorger

Posted 14 maj 2009 — by kinablog
Category Erhverv, Internettet, Kultur, Medier

Lige nu er der et godt eksempel på, hvordan viral videoer og viral markedsføring bliver brugt i Kina.

Ordet viral kommer fra virus, og det er måske egentlig mere præcist at tale om virus markedsføring/reklame.

Hvad går det ud på? En virksomhed laver for eksempel et videoklip, der ofte ligner noget, som en amatør har lavet. Videoen er sjov, skræmmende eller fanger tilskueren på en anden måde, så han eller hun sender den videre til sine venner. Ofte uden at vide, at det er en virksomhed og et reklamebureau, som står bag.

En af de mest populære videoer på internettet i Kina lige nu, er et godt eksempel, som Youkubuzz skriver her.

Videoen er filmet med en mobiltelefon. Den viser en pige, der sidder til undervisning i et klasselokale. Hun har hovedtelefoner på, men på et tidspunkt tager hun dem af, og går ud af klasselokalet.

En af hendes klassekammerater hiver stikket ud, og gennem computerens højtalere kan man nu høre en dreng, der siger, at han ikke kan leve uden hende, at han er deprimeret og tal nu til mig. Altså en pige der lige har slået op med sin kæreste, og som nu sidder og taler og chatter med ham over internettet.

Alle føler med drengen, og da pigen kommer tilbage siger læreren, at hun hellere må ringe tilbage til den stakkels dreng.

Men hvordan i alverden kan der være trådløst internet i klasselokalet, spurgte Youkubuzz sig selv om og undersøgte sagen nærmere, som du selv kan læse i artiklen.

Efter en del gravearbejde viser det sig, at det er China Mobile og reklamebureauet Hylink Advertising, der har lavet en video for teleselskabets nye 3G Internet.

Nokia og Intel har også gjort noget lignende. Blandt andet med en tryllekunstner fra Taiwan, som man kan læse og se her på Littleredbook. Og her hvor der er flere eksempler fra Youku.

56minus1 har skrevet en glimrende baggrund om brands og virksomheder, der bruger video som kommunikation på forskellige måder.

Økonomisk krise i Kina: Kineserne læser flere bøger

Posted 13 maj 2009 — by kinablog
Category Hverdag, Kinesisk propaganda, Kultur

xinsrc_0520404240925296342016_400x266.shkl.jpg

Guangdong er en af de provinser, der er blevet hårdest ramt af den økonomiske krise.

Nye tal fra i går tirsdag viser, at Kinas eksport er faldet med 22,6 procent i forhold til april sidste år.

Og det kan især mærkes i Guangdong, der i årevis har været Kinas og verdens fabrikshal, for nu at udtrykke det med en kliche på krykker.

Der er millioner af migrantarbejdere i provinsen, men nu er mange af fabrikkerne lukkede. Hvad gør man så?

I Guangzhou går man igang med at læse, skriver Dagongbao. Og det er især bøger om aktier, ejendomme og arbejdsmarkedet, som er blevet populære i boghandlerne.

For konkurrencen om arbejdspladserne er blevet hårdere, og folk vil nu gøre mere for at dygtiggøre sig selv og stå bedre i den skærpede konkurrence.

Derfor er de begyndt at læse flere bøger. Sådan er det i Guangzhou. Måske.

For en anden artikel viser, at der bliver stadig færre kinesere, som gider at læse bøger.

I 1999 sad 60,4 procent af kineserne med en bog i hånden. I dag er det under 50 procent, som gider bladre rundt i bøgerne.

Det vil General Administration of Press and Publication (中华人民共和国新闻出版总署) og Central Propaganda Department (中共中央宣传部) gøre noget ved.

Derfor har de sendt en SMS ud til de kinesiske mobiltelefoner:

中央宣传部、新闻出版总署提醒您:4月23日是“世界读书日”。一本好书,一生财富。今天您读了吗?

Central Propaganda Department og General
Administration of Press and Publication minder dig om, at den 23. april er Verdens Bogdag. God bog, livslang rigdom. Har du læst (en bog) i dag?

:: Billedet er fra denne artikel på Xinhua

Foredrag med Schoenhals: Bøger om Kulturrevolutionen

Posted 11 maj 2009 — by kinablog
Category Historie, Kultur, Politik

Destroy_old_world_150x209.shkl.jpg I sidste uge holdt Michael Schoenhals foredrag på den svenske ambassade her i Beijing.

Michael Schoenhals, der normalt huserer på Lunds Universitet i Sverige, er en af de fremmeste forskere i Kulturrevolutionen i Kina, og han er medforfatter til bogen “Mao’s Last Revolution“.

Under foredraget nævnte han flere bøger om kulturrevolutionen, og du får listen her:

• Michael Schoenhals, red. China’s Cultural Revolution, 1966–1969: Not a Dinner Party. Armonk NY: M.E.Sharpe, 1996. En antologi med oversatte dokumenter, som er et godt supplement til “Maos Last Revolution”.

• Zhensheng Li, Red-Color News Soldier. Paris: Phaidon Press, 2003. En kinesisk fotograf, der her offentliggør og skriver om sine billeder fra Kulturrevolutionen. Læs John Gittings anmeldelse på Guardian.

• “Folkrepubliken Kina” (sid. 63–98) i Klas-Göran Karlsson & Michael Schoenhals, Brott mot mänskligheten under kommunistiska regimer: Forskningsöversikt. Stockholm: Forum för levande historia, 2008. Findes i en engelsk og svensk udgave her på Levande Historia.

• Joseph W. Esherick, Paul G. Pickowicz och Andrew G. Walder, red. The Chinese Cultural Revolution as History. Stanford: Stanford University Press, 2006. En antologi med studier af forskellige sider af Kulturrevolutionen.

• Melvyn C. Goldstein, Ben Jiao och Tanzen Lhundrup, On the Cultural Revolution in Tibet: The Nyemo Incident of 1969. Berkeley: University of California Press, 2009. Skræmmende, velskrevet og velunderbygget studie af rødgardisternes fremmarch i Tibet i 1969.

• Michael Schoenhals, “The Global War on Terrorism as Meta-Narrative: An Alternative Reading of Recent Chinese History”. Sungkyun Journal of East Asian Studies, Vol. 8, nr. 2. Kan downloades gratis på Sungkyun Journal of East Asian Studies.

:: Plakaten er her fra Wikipedia

Historiske hutongs i Beijing rages ned: Flyt – her skal være militærparade

Posted 20 apr 2009 — by kinablog
Category Historie, Hverdag, Kultur

hutong beijing ryddes.JPG

Næsten 800 familier skal flytte. For her skal være militærparade, som jeg skrev om i søndagens Berlingske.

Den 1. oktober er det 60 år siden, at Mao Zedong stod på Tiananmen og udråbte Folkerepublikken Kina. Det skal fejres. Og det bliver det hele året. Men det kulminerer på selve dagen, hvor der blandt andet er militærparade i Beijing.

Og den bliver stor. Så stor, at man nu er ved at rydde et kvarter med hutongs. Altså de smalle gader, som man kan se her på billedet ovenover. Dem er der efterhånden ikke mange af, for de seneste års udvikling har jævnet tusinder af dem, for at give plads til shopping malls og kontorbygninger med glasfacader.

Som jeg også har skrevet om tidligere i Berlingske.

Men denne gang får beboerne dog en erstatning. Hvilket de ikke altid har fået. Slet ikke. Ved tidligere byggerier har de blot fået besked fra bygherren om at flytte. Forskellen er måske denne gang, at det er lokalregeringen, der står for byggeriet. Og ikke mindst, at centralregeringen ikke vil risikere social uro og negativ omtale i et år med så mange følsomme jubilæer.

Men det er ikke alle beboerne, der er tilfredse, som du kan læse i artiklen.

Det er ikke muligt at få et tal for, hvor mange der ikke vil flytte. Lokalregeringen i Xicheng kender ikke tallene, siger de. Hvis man spørger beboerne, så siger mange, at det drejer sig om cirka halvdelen af familierne.

Men hvorfor går familierne ikke bare sammen og gør fælles front mod lokalregeringen?

»Det er jo meningsløst,« siger fru Li, der er 38 år.

For embedsmændene gør alligevel, hvad de har lyst til.

»Nogle gange er de flinke nok, men andre gange ignorerer de os bare,« siger fru Li.

Hun har bestemt ikke lyst til at flytte. For hvad nytter det at få 200.000 yuan i erstatning, hvis en ny lejlighed koster 500.000, siger hun. Hendes eneste mulighed er at låne pengene. For eksempel af sin familie og i banken. Men det er næsten umuligt, for hun er arbejdsløs.

Kunstmarkedet i Kina: Økonomisk krise er godt for kunsten

Posted 17 apr 2009 — by kinablog
Category Kultur

Liu Yonggang kinesisk tegn.JPG

Krisen har også ramt den kinesiske kunstverden, som jeg skriver om i dagens Berlingske.

Der var selvfølgelig ikke plads til det hele i artiklen, så du får lidt mere her.

Kort sagt går krisen især ud over de mest populære af kunstnerne, der tidligere kunne indkassere millioner af kroner for deres værker.

De velateblerede kunstnere, der ligger i laget under eliten, sælger derimod stadig godt. Måske lidt mindre og til lidt lavere priser. Men krise?

»Næh, det betyder ikke noget for mig,« siger Guolei Yuan.

»Mine værker er alligevel forbudte i Kina, hvor de ikke må sælges på auktioner, så det er i USA og England, at jeg sælger,« siger Guolei Yuan, der sidder på fotografiet her nedenfor.

Du kan se hans malerier her og her, hvis du ruller lidt ned af siden til de grå malerier.

kinesisk kunstner Guolei Yuan.JPG Han siger, at han har en tre års kontrakt med et galleri i USA. Priserne er måske lidt lavere, men han har en fast gruppe af interesserede købere og fans, så han er ikke bekymret.

Nogle få kilometer fra Guolei Yuans galleri sidder Lu Lin. Begge kunstnere har hjemme i Songzhuang, der er en støvet landsbyen med op mod 3.000 kunstnere, som ligger cirka 20 kilometers kørsel fra Beijing.

Han har ikke meget til overs for krisen:

»Det ville være sket alligevel, og det er på tide, at folk slappede af,« siger han.

»De sande kunstnere er ikke ramt af det faldende marked,« siger Lu Lin, der var en af de første til at komme til landsbye i begyndelsen af 1990erne.

»Sande kunstnere udforsker kunsten, de ser det som en forpligtelse at stå op om morgenen og gøre det,« siger Lu Lin, der sidder i sit atelier, der ligner en stor hal. Udenfor den åbne port hopper der to fastbundne hunde rundt og bjæffer i solskinnet.

Lu Lin ser krisen som en god ting, for det har fået den kinesiske kunstboble til at briste og sende de evigt stigende priser på retur. Derfor er der ved at blive luget ud blandt de kinesiske kunstnere, der kun var tiltrukket af pengene, siger han.

Dong Mengyang, der er direktør for ArtBeijing, som laver kunstmesser, er enig i, at de faldende priser er en godt for kunsten og markedet.

»Det var vanvittigt, som udviklingen gik stærkt inden for den moderne kunst, det var alt for hurtigt. Mange investorer har ikke et professionelt forhold til kunstværkerne, så det er et godt, at de kan køle lidt ned,« siger Dong Mengyang.

»I den her vanvittige perioder er der kommet mange “falske” kunstnere, som har været tiltrukket af markedet og pengene. Nogle værker er kun kopier andre værker. Værdien af kunst er kreativiteten, og disse kunstværker er hverken kreative eller godt håndværk«

Det er Mei Jianping enig i:

»Markedet og industrien omkring den moderne kunst har udviklet sig hurtigt fra 2002 til 2007. Det var vækstrater på over 20 procent, som er svære at nå i dag. Mange dårlige værker kunne sælges til en ekstremt høj pris. Så jeg tror, at det er et meget godt tidspunkt at blive mere rationel på,« siger Mei Jianping, der er professor på Cheung Kong Graduate School of Business og Stern School of Business på New York University.

Markedet for moderne kunst fylder dog stadig ikke meget i Kina siger en anden ekspert i kunstmarkedet, professor Zhao Li, der er fra Central Academy of Fine Arts:

»70 procent af markedet i Kina er særlige kinesiske værker som for eksempel kalligrafi, malerier og antikviteter. Her er situationen udmærket, for kineserne vil gerne købe den type kunst«

:: Billedet med det kinesiske tegn er fra en serie, der hedder “ai yong”. Det kan oversættes til “kærlighed og omfavn”. Tegnet i sig selv betyder ikke noget, men det giver en stemning af sammensmeltede tegn, der omfavner hinanden. Kunsnteren hedder Liu Yonggang, og du kan se flere billeder her og her. Han har atelier i det galleri, der ligger cirka 20 kilometer uden for Beijing, og som har det lidt misvisende navn Beijing Museum for Contemporary Art, som jeg skriver om i artiklen i Berlingske.

Kinesisk bronze og forbandede franskmænd: Kunsthandler fortryder køb

Posted 25 mar 2009 — by kinablog
Category Kultur, Nationalisme

W020090309505996298285_200x154.shkl.jpg Den kinesiske regering forsøgte at standse salget af to bronzestatuer, der i sidste måned blev solgt på auktion i Paris. Det lykkedes ikke. Men statuerne blev uventet købt af en kineser. Der først blev ophøjet til nationalhelt. Men som i dag er udskældt og falleret forretningsmand.

Det skriver jeg om i dagens Berlingske. Her får du en længere artikel med links.

Begge skulpturerer er af bronze. De forestiller to hoveder. Af en rotte og en kanin. Og kineseren Cai Mingchao brugte 235 millioner kroner på at købe dem på auktion. Men han vil ikke betale. Nu er han brudt grædende sammen og har sagt, at han ikke vil have dem, og at han lukker sin forretning.

I sidste måned holdt Christies auktion over modekongen Yves Saint Laurents kunstsamling. Auktionen blev holdt i Paris, og indtægterne røg op i 2,8 milliarder kroner.

Med på auktionen var de to bronzeskulpturer. De blev stjålet i 1860erne, da engelske og franske soldater plyndrede og nedbrændte Det Gamle Sommerpalads i Beijing.

Auktionen gav en voldsom debat i Kina. For det er to kulturskatte, og de skal tilbage til Beijing. Sådan lød argumentet fra de kinesiske myndigheder og regeringen, der forsøgte at standse salget af skulpturerne.

Fem dage efter auktionen trådte den 44-årige kunst- og antikvitetssamler Cai Mingchao (蔡铭超) frem og sagde, at han havde købte skulpturerne. Og at han nægtede at betale for dem.

Det var hans forsøg på at standse salget. En protest mod en privat virksomhed, der tjener penge på stjålne kulturskatte, som hører hjemme i Kina. Han gjorde det kun, fordi han var patriot:

»Jeg tror enhver kineser ville have gjort det samme. Jeg gjorde bare min pligt,« er Cai Mingchao citeret for at sige i flere kinesiske og udenlandske medier.

Det var den første forklaring.

I den kinesiske debat var der stående ovationer til Cai Mingchao. At betale ville svare til at give penge til kidnappere, og det ville kun være en opfordring til flere tyverier, stod der i en kommentar fra det officielle nyhedsbureau Xinhua.

Der blev også lavet en nationalistisk hyldestsang, der selvfølgelig langede ud efter franskmændene. Du kan se videoen på Youku, og her er første vers:

We have the Frenchmen all unnerved
The auction got what it deserved
The mystery man’s named Cai Mingchao
He pulled a fast one, showed us how

法国的人哪 被气死了啊
活该那拍卖 被搅黄啊
神秘的人呐 叫蔡铭超哇
漫天过海 他出绝招

Så skiftede Cai Mingchao forklaring.

Ifølge Cai Mingchao var det ikke sikkert, at han kunne få de rigtige licenser af den kinesiske Statsadministration for Kulturarv. Han risikerede altså, at han slet ikke kunne importere hovederne til Kina.

»Som kineser bliver jeg nødt til at overholde de relevante love. Og hvis de to genstande ikke kan importeres til Kina, så vil jeg ikke betale for dem,« sagde han i et interview med Beijing TV.

Ingen problemer, lød det officielle svar fra administrationen.

Hvorefter Cai Mingchao sagde, at han alligevel ikke havde tænkt sig at betale. Og ændrede forklaring igen. Blandt andet mener han nu, at der er tvivl om skulpturerne overhovedet kommer fra Det Gamle Sommerpalads.

»Hvordan kan jeg betale, når genstandene nu er blevet så kontroversielle, og ingen aner, hvor de kommer fra,« sagde han i et interview den 14. marts med avisen Dongfang Zaobao. På et tidspunkt hvor debatten var begyndt at handle lige så meget om ham, som det principielle i at sælge stjålne, nationale klenodier.

»Nogle siger, at du er patriotisk og en national helt. Andre siger, at du blot er ubetænksom, og at du er med til at give udlændinge et indtryk af, at man ikke kan stole på kinesiske forretningsfolk. Hvad synes du?« lød spørgsmålet i et interview med avisen Chongqing Shibao.

»Det her har kun noget med mig som person at gøre,« lød det korte svar fra Cai Mingchao.

I mandags trådte han så frem på TV igen. I et interview med Dragon TV fra Shanghai undskyldte han for affæren. Han har tabt tilliden blandt sine kinesiske kolleger i antikvitetsbranchen, og han trækker sig ud af auktionsbranchen.

»Pludseligt følte jeg, at det var umoralsk. Jeg følte mig som en tyv,« sagde Cai Mingchao.

Så er Cai Mingchao patriot eller blot ubetænksom?

Den 10. marts besøgte Bloomberg News ham i sit kontor i Xiamen, der ligger i det sydlige Kina. Han brød grædende sammen under interviewet, hvor han fortalte om selve aftenen, da han bød på skulpturerne over telefonen fra Kina.

»På det tidspunkt tænkte jeg måske ikke så meget over, om jeg kunne betale for dem,« sagde Cai Mingchao.

Cai Mingchao ville ikke medvirke i artiklen.