Arkiv for kategorie ‘Medier’

Kritik af takketale under vinter OL: Fædrelandet først, dernæst forældrene

Posted 11 mar 2010 — by kinablog
Category Humor, Medier, Politik

00221910dbda0d0002bb20.jpg

Den 18-årige Zhou Yang (周洋) vandt en guldmedalje i 1500 meter skøjtelub under vinter OL. Hun kommer fra en fattig familie i Jilin provinse, og efter ceremonien stod hun foran kameraerne og takkede sine forældre.

Det var både ærligt og sødt, syntes mange. Men ikke alle.

Hvad er det for en opførsel? Mage til utaknemmlighed, mener den meget alvorlige Yu Zaiqing (于再清), der er vicedirektør i det nationale sportsbureau og medlem af den internationale olympiske komite:

“感谢你爹你妈没问题,首先还是要感谢国家。

Der er ikke nogen problemer ved at takke sine forældre, men man skal takke fædrelandet først, siger Yu Zaiqing. For eksempel her i Nanfang Zhoumo.

Det var i lørdags. Men her flere dage senere er der stadig voldsom diskussion af Yu’s kritik på internettet. Blandt andet her på Tianya. Hvor brugerne ikke ligefrem har stor sympati med Yu Zaiqing.

建议于再*同志每天唱两遍国歌,唱到见马克思!!

Jeg foreslår at kammerat Yu hver dag synger nationalsangen, til han ser Karl Marx foran sig. (Bedre forslag til oversættelse af 见马克思 modtages gerne.)

Læs også China Hush, Danwei og Wall Street Journal.

:: Foto fra denne artikel på China Daily

Medier i Kina: Modig forside fra Folkets Dagblad

Posted 09 mar 2010 — by kinablog
Category Humor, Medier, Politik

Folkets dagblad_250x360.shkl.jpg Journalisterne på Renmin Ribao (人民日报), Folkets Dagblad, har virkelig været kreative og lavet en modig forside.

Sagen er, at der hvert år er politisk topmøde her i Beijing. Faktisk er der to af dem lige efter hinanden. Derfor har de da også fået det opfindsomme navn Lianghui (两会), der betyder de to møder.

Du kan læse om dem på Wikipedia eller på den officielle hjemmeside.

Møderne bliver selvfølgelig dækket af Folkets Dagblad, der er Kinas Kommunistpartis meget officielle talerør. De er normalt også meget, meget, meget, meget, meget, meget alvorlige og ikke kendte for at lave sprælske forsider, som jeg også har skrevet og vist her.

Sådan er det også normalt under Lianghui, som jeg skrev under mødet sidste år.

Men ikke i år. De har fuldstændig lagt stilen om, som Danwei har været så venlige at gøre os opmærksomme på. For prøv at sammenlign avisen her ude til venstre med, hvordan den så ud fra 2004-2009.

JDM100306pds.jpg

Collagen er fra Danwei, men jeg har links til større billeder her.

Censur på internettet: Sådan gør man i Kina

Posted 03 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

2009720143037787_400x268.shkl.jpg

Hvordan censurerer Kina internettet?

Det kan man læse i en 15 sider lang rapport, som Canadian International Council udgav i sidste uge. Du kan læse om den her, hvor den også kan downloades som .pdf.

Rapporten omhandler “… China’s content filtering, surveillance and information warfare policies and practices.”

Professor Ronald Deibert skriver i indledningen:

China is among the world’s most dynamic countries when it comes to information and community technology research, development and consumer use. It is now the world’s largest national Internet population. China is also the world’s most pervasive filterer of Internet content, engages in widespread electronic surveillance and has been suspected of global cyber-espionage against adversaries abroad. This paper draws upon the experiences of several Canadian-based research and development projects that focus directly upon (and confront) China’s cyberspace control strategy to map out its main features and discuss the challenges they present for Canada.

• Læs også Rebecca MacKinnons høringssvar til det amerikanske senat.

Ytringsfrihed og censur på internettet: Kina er forbillede

Posted 03 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier

keyboard.thumbnail.jpg Rebecca MacKinnon har netop deltaget i en høring i det amerikanske senat. Her talte hun om censur og ytringsfrihed på internettet. Ikke bare i Kina men i hele verden.

Du kan læse hele hendes oplæg på sin blog. Og det er bestemt god læsning.

Et kort rids og en baggrund af situationen i Kina:

The number of Chinese Internet users quadrupled in the past four years. It is true that the Internet has enabled people to expose corruption, bring justice to innocent victims of official malfeasance, and even change some laws and regulations, in ways that were not possible in the past.

But this has not led to the overall strengthening of rule of law, greater independence of the courts from the Communist Party, or greater protection of civil liberties by the system as a whole. According to the Dui Hua Foundation, in 2008 arrests and indictments on charges of “endangering state security” – the most common charge used in cases of political, religious, or ethnic dissent – more than doubled for the second time in three years, and the trend is expected to continue when figures come out for 2009.[2]

China is pioneering new, flexible but effective methods to control and manipulate online speech and suppress citizen dissent – not controlling everybody and everything one hundred percent, but squashing or isolating certain types of Internet speech effectively enough that they can prevent reform movements from succeeding, or in some cases even from emerging.

Derfor er Kina også blevet et forbillede for andre regeringer rundt om i verden. Som for eksempel den i Iran.

MacKinnon kommer også med en gennemgang af, hvad der ligger i værktøjskassen hos Kina og de regeringer, der censurerer internettet.

Hvoraf mange af teknologierne er leveret af virksomheder som Cisco og McAfee.

Eller af Skype. De kinesiske myndigheder har overvåget politisk følsomme chats gennem Skype. Det er sket, fordi Skype er gået i partnerskab med en kinesisk virksomhed, der er underlagt kinesisk lovgivning. Det har jeg skrevet om her.

Endelig kommer hun også med en række anbefalinger. Der tæller virksomheders corporate social responsibilty; forslag til lovgivning i USA; kontrol med eksport af teknologi, der kan bruges til overvågning og censur; og hvordan man teknologisk kan give støtte til ytringsfriheden.

Hendes konklusion er:

There is no “silver bullet” for global, long-term and sustainable Internet freedom. Offline physical freedom here in the United States – or anywhere else for that matter – was not won easily, and cannot be expanded, preserved or protected without constant struggle and vigilance. Internet freedom is no different. A global struggle for freedom and control of cyberspace is now underway. As with our physical freedom, Internet freedom will not be possible without a supportive ecosystem of industry, governments, and concerned citizens working together. Chairman Durbin, Ranking Member Coburn, and all other members of this Subcommittee, I commend you for taking historic first steps in building the global support system for Internet freedom.

Tweets på højeste niveau: Kinas præsident opretter mikroblog

Posted 23 feb 2010 — by kinablog
Category Humor, Internettet, Medier, Politik

201002220742334b5f4.jpg

Kinas præsident Hu Jintao er begyndt at mikroblogge. Og dog. Først var den der. Nu er den væk.

Hans profil dukkede op søndag morgen på hjemmesiden for Folkets Dagblad (人民网), der er er Kinas Kommunistpartis officielle talerør.

Facebook, Twitter og alle de kinesiske hjemmesider, der kopierede dem, er stort set alle blevet lukket. I hvert fald de private af dem. I stedet er der kun de store tilbage, som censursmølferne har bedre kontrol med. For eksempel Sina’s tjeneste og Kaixin.

Folkets Dagblad har bekræftet, at Hu’s blog var officiel. At det ikke bare var en tilfældig person, som oprettede den.

Det fik den engelsksprogede avis Global Times til at skrive følgende:

The microblog allows people to directly speak to the president at all times and places. It would have been unimaginable in the past, as taking a look at Mao Zedong was not easy, not to mention having a word with him.

Although nobody knows whether or when Hu will post something on his microblog, considering he used to say that he often surfed the Internet and liked to see what netizens were concerned about, netizens believe that they can be heard by Hu.

Hu Jintaos mikroblog nåede i løbet af mandagen at få 14.000 abonnenter. Uden at der dog var skrevet en eneste linje eller var nogen anden form for aktivitet på bloggen, som nyhedsbureauet AFP skriver.

Det var så alligevel for godt til at være sandt. I dag er den forsvundet igen. Læs også Nanfang Ribao (på kinesisk).

Men uanset hvad Global Times skriver, så har jeg svært ved at se Hu Jintao sidde med en Blackberry og mikroblogge (@wen88: LOL. Yes, Shanxi er møgforurenet, og jeg gad heller ikke selv have sommerhus dernede). Selvom både han og premierminister Wen Jiabao tidligere har lavet direkte chat på nettet. For eksempel som Wen gjorde her kort før nytår.

Tværtimod er Hu mere kendt for at stå i spidsen for en centralregering, der de seneste halvandet år har censureret internettet stadig mere. Og mest af alt gjort hvad de kunne, for at kvæle ting som mikroblogging.

Hvorfor forsvandt hans profil så? Som Jane Macartney spørger i Times:

Did the famously cautious leader of 1.3 billion people decide he wasn’t ready for such open interaction? Has he joined the ranks of those censored by the Great Firewall of China? Was it a case of identity theft? Had the People’s Daily failed to carry out the proper checks? Or was it a simple computer error?

Svaret er, at det nok skyldes dårlig kommunikation på Folkets Dagblad.

Ifølge nogle kinesiske medier fik alle højtstående ledere automatisk oprettet en profil på Folkets Dagblads mikroblog-service. Den ene afdeling af dagbladet havde blot glemt at fortælle det til den anden, der derfor offentliggjorde det med både trompeter og knaldfyrværkeri. Lidt for tidligt.

For det var bestemt ikke meningen, at Hu Jintao skulle blogge. Så hvad er resultatet blevet? Jo, at der endnu en gang er kommet fokus på censuren i Kina.

• Læs også Wall Street Journals kinablog, der har god opsummering.

• Som sædvanlig god og skeptisk vinkel fra Black and White Cat.

:: Foto fra denne artikel

Censur i Kina: Google uden filter, hvad får kineserne lov til at se?

Posted 15 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier

logo_cn_150x60.shkl.jpgGoogle truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google siger, at de ikke længere censurerer deres søgemaskine www.google.cn i Kina. Hvad er det så, at kineserne har mulighed for at se.

Svaret er – på mange måder det samme, som de kunne før.

For de fleste kinesere, der har blot en smule teknologisk snilde, kan sagtens smyge sig uden om Den Kinesiske Firewall. Selvom det uden tvivl er blevet sværere på det sidste.

De seneste dage har jeg lavet de samme søgninger på Google.cn. Og det svinger lidt, hvilke resultater der kommer. Som om censuren bliver slået til og fra.

En af de søgninger jeg har lavet er på urolighederne omkring Tiananmen i 1989. Fordi det er et politisk følsomt emne, der normalt er censureret.

Resultatet varierer alt afhængig af, om man bruger kinesiske tegn eller ej. Derfor er der flere resultater. Og her er det, som det ser ud fredag eftermiddag i Beijing. Og jeg skriver Beijing, fordi censuren kan variere i de forskellige provinser.

(Jeg lægger billederne ud i en større og bedre kvalitet senere i dag.)

• Her er resultatet på en søgning efter Tiananmen 1989

Tiananmen 1989_400x251.shkl.jpg

•Her er resultatet på en søgning efter 天安门 1989

天安门 1989.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九

天安门 一九八九.jpg

Og hvordan klarer de andre søgemaskiner sig så?

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 1989 på Microsofts Bing

天安门  1989 bing.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på Microsofts Bing

天安门 一九八九.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på Yahoo.cn, der helt har censureret alle resultater.

天安门 1989 yahoo.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på kinesernes foretrukne søgemaskine Baidu.

天安门 一九八九 baidu.jpg

Censur i Kina: Google skifter logo ud efter trusler

Posted 15 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

Google nyt logo Kina opfindelser.gif

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google har skiftet deres logo ud på www.google.cn, som du kan se herover.

Det nye logo viser det, som man kalder Kinas fire store opfindelser – kompas, krudt, papir og bogtryk.

Hvad skal man så lægge i det? Godt spørgsmål. Jeg er ikke lige helt klar over, hvilket signal Google – der i øvrigt hedder Gu Ge (谷歌) på kinesisk – prøver at sende.

Det er måske en hyldest eller anerkendelse til Kina og landets historie. En besked til regeringen om, at Kina tidligere har formået at ændre verden ved store bedrifter, men at censuren og mangel på ytringsfrihed står i vejen for Kinas næste fremskridt.

Hvis man klikker på Googles logo, så bliver man i øvrigt sendt over til en artikel på konkurrenten Baidu.

De har en service, der hedder Baike Baidu, som er en kopi af Wikipedia. Artiklen er på kinesisk og handler også om De Fire Store Opfindelser (四大发明).

Og de har været hurtige. I bunden af artiklen har de også lavet en lille artikel om Googles nye logo. Her står der, at Google ændrede det efter overvejelser om at forlade Kina.

2010年1月14日,Google采用了中国四大发明的logo,这恰是在其宣布考虑退出中国市场之后,因此被引起关注。

Baidu har i øvrigt ikke ville kommentere Googles overvejelser, så det er vel det tætteste man kommer på en officiel udtalelse.

Den kinesiske Baidu.com har omkring 70 procent af markedet. Det er uden tvivl kinesernes foretrukne søgemaskine, som Google har kæmpet mod, siden den amerikanske virksomhed kom til Kina i 2006.

Hvis du vil læse mere om kinesiske opfindelser, så har jeg i øvrigt skrevet om dem tidligere. Vidste du, at for eksempel spillekort, trillebøre, paraply og kemisk krigsførsel kommer fra Kina?

Censur i Kina: Sådan bruger kineserne internettet

Posted 14 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

2009720143037787_400x268.shkl.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Hvorfor er internettet så vigtigt i Kina?

I Kina foregår det meste af den offentlige debat på internettet. Her taler og skriver man om alt fra forurening til popstjerner. Stort og småt.

Et par eksempler. Lige nu diskuterer man sagen om en advokat, der er blevet dømt til to års fængsel for at forfalske beviser. Diskussionen har fået over 14.000 kommentarer, og er blevet læst over en halv million gange.

En anden debat handler om sammenligning af levestandarden mellem Kina og Japan. Den er blevet læst over 1,2 millioner gange, og har fået over 11.000 kommentarer.

Eller her hvor skuespilleren Zhang Ziyi sidder på en cafe, hvor nogle offentliggør et billede af en sms, som hun har skrevet på sin mobiltelefon.

Al debat foregår altså på internettet. Og det er især derfor, at Beijing i de seneste år har slået stadigt hårdere ned på ytringsfriheden på internettet.

I mange år var der langt mere ytringsfrihed på det kinesiske internet, end der var i medierne. Her tolererede regeringen kritik og debat. Her kunne man finde diskussioner om politisk følsomme emner, som aldrig ville dukke op i for eksempel aviser eller TV.

Men siden Hu Jintao og Wen Jiabao overtog magten i 2003 er censuren taget til. Især i de seneste år og måneder.

Den kinesiske regering har især siden midten af 1990erne været i gang med reformer af hele den juridiske maskine, retsvæsenet og landets love. Lige som større eller mindre reformer af stort set alle andre dele af den offentlige sektor og samfundet. Men generelt mangler hele systemet gennemsigtighed – altså transparency – det er plaget af vilkårlighed, og selv både lokal- , provins- og centralregering ignorerer ofte landets egne love alt efter behov.

Derfor er internettet den kanal, som kineserne kan bruge til at kæmpe for et retfærdigt samfund. Internettet opfylder et socialt behov:

»It provides a new medium for citizens to speak up, link up, and act up against power, corruption, and social injustice. By using the Internet to speak up, link up, and act up, Chinese citizens participate in Chinese politics uninvited. They practice their own unofficial democracy.«

Det skriver Guobin Yang i sin nye bog The Power Of The Internet In China.

Kineserne bruger aktivismen på internettet i deres daglige stræben efter frihed og retfærdighed. Det er sådan, at man giver sin mening til kende om lokal-, provins- eller den nationale regerings politik. Det er sådan, at man bliver informeret om beslutninger, der berører ens liv, og det er sådan, at man løseligt organiserer sig for at forsvare sine interesser, og for at udfordre myndigheder og social uretfærdighed, som Guobin Yang skriver.

Det er en meget jordbunden aktivisme. Helt nede i hverdagen. Uden en større, politisk og ideologisk agenda. Alligevel kan det betyde en større omvæltning for Kina. Hvor man endda kan bruge D-ordet, skriver Guobin Yang:

»It may lack the usual revolutionary fanfare, but it will not be lacking revolutionary power. As civic engagements in unofficial democracy expand, the distance to an officially institutionalized democrazy shortens.«

:: Billedet er fra denne artikel fra Liaocheng politiets hjemmeside.

Censur i Kina: Sådan kontrollerer de internettet

Posted 14 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Journalistik, Medier, Politik

dcga241101_400x260.shkl.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Lille Zhang (小张) er student. Han har lige vundet 10.000 yuan. Cirka 7.500 kroner. Dem fik han overrakt for et par dage siden, som man kan se på billedet herover.

Zhang deltog i den nationale konkurrence “Slå ned på pornografi” (扫黄打非), hvor han angav 32 hjemmesider med vulgært indhold.

Den slags offentlige kampagner er blot et af mange værktøjer, som myndighederne bruger for at kontrollere internettet. For censuren i Kina foregår på mange måder og niveauer. Men hvordan?

Der er internetpolitiet. Et ukendt antal betjente, der surfer rundt på nettet og holder øje med indholdet.

Der er selvcensur. Så for eksempel journalister ikke skriver om bestemte emner. Medierne får også beskeder om, hvis de en dag ikke må skrive om et bestemt emne.

Alle hjemmesider, som for eksempel udbydere af blogs og fora, har personer ansat, som går al indhold i gennem, som brugerne skriver. Og som de sletter, hvis det er politisk følsomt.

Her i 2009 er censuren af det kinesiske internet blevet strammere end nogensinde før.

Men hvad er det, at man må og ikke må?

Det er lige blevet ulovligt for almindelige kinesere at købe og eje et .cn domæne, oplyser CNNIC. Ingen hjemmesider til private.

I 2008 var der flere kampagner mod pornografi på internettet, og Kina er nu gået igang med en kampagne mod pornografi på mobiltelefoner

I juni bad Kina også Google om at fjerne links til indhold, som skulle være pornografisk. Det var også her, at der blev blokeret for adgangen til udenlandske hjemmesider som Youtube, Facebook, Hotmail og Twitter. I denne uge blev der også slukket for adgangen til IMDB.

SARFT har også lukket for en bunke hjemmesider og services, der blev brugt til fildeling. Blandt andre BTChina og VeryCD.

Der er også utallige kinesiske Twitter-kloner, der er blevet lukket. For eksempel Digu og Zuosa. Ikke på grund af censur. Men med en undskyldning om rod i regnskaberne.

Regeringen ville have installeret et spionprogram, der hed Grønne Dæmning, på samtlige nye computere i Kina. Det var der massive protester imod. Regeringen opgav. Ventede et par måneder til der faldt ro over sagen, og nu er Blå Skjold måske på vej i stedet.

Samtidig risikerer man, hvis man sidder og chatter på det rasende populære QQ, at de giver alle dine samtaler og informationer videre til politiet.

Myndighederne har også slået ned på uighurerne. Så nu er det ulovligt at diskutere seperatisme på internettet i Xinjiang provinsen, hvor de voldsomme optøjer brød ud i juli. For eksempel da en uighursk fotograf ville på internetbar i Shenyang. Men da de så hans ID-papirer, kunne han ikke få lov at gå på nettet på grund af “lovgivningen”.

Rebecca MacKinnon har i øvrigt lavet en udførlig opsamling, der giver et godt overblik over censurtroldenes nye arbejde.

Hvordan kan man så slippe uden om censuren?

Der er forskellige måder. For eksempel ved at bruge VPN og Proxy.

Selv de metoder må nu stadig oftere give fortabt. For efter alt at dømme har SARFT og censurtroldene sat fokus på dem, for at finde metoder til at blokere dem.

Fra bondepige til milliardær: Frøken Dongyang dømt til døden

Posted 07 jan 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Medier, Politik

005056c000080b527f9315_200x155.shkl.jpg Hun var en fattig pige fra landet, der åbnede en skønhedssalon. Inden der var gået ti år, havde hun både hoteller, butikscentre og utallige andre forretninger. Hun tjente milliarder, og Wu Ying var kun 26 år gammel, da hun blev kåret som Kinas sjetterigeste kvinde. Men i 2006 blev hun arresteret på et af sine hoteller.

Du kan læse om hende i min artikel i Berlingske. For nu er retssagen slut.

Hun har siddet fængslet siden 2006, men før jul faldt der dom i sagen. Hun blev dømt for korruption og svindel. Og straffen? Den er hård. Hun blev dømt til døden.

Hvad er der sket med Wu Ying siden da? Sagen er ikke helt slut endnu, for hendes advokat, Yang Zhaodong, ville forsøge at overtale hende til at anke dommen. Og det lykkedes åbenbart. Den 28. december ankede hun dødsdommen.

Men der er endnu ikke sket noget. Dokumenterne er endnu ikke blevet behandlet og kommet videre i retssystemet, fortæller Yang Zhaodong. Måske fordi der her omkring nytår er mange sager, der skal afsluttes, siger Yang.

»Jeg vil mene, at der stadig er håb. Men tingene kan ændre sig hurtig, og det er svært at forudsige, hvad der kommer til at ske,« siger Yang Zhaodong.

Og så et lille sidespring her til sidst. Modsat i Danmark har medierne i Kina let adgang til retssale. Kriminalstoffet fylder godt herovre. Selv grove videoer fra for eksempel overvågningskameraer dukker også ofte op på både TV og internet. Når der bliver afsagt dom i en sag som Wu Ying’s – eller for den sags skyld også i langt mindre forbrydelser – så er der tit kameraer med helt inde i retslokalet, så man også tydeligt kan se de dømtes reaktioner. Eksempler fra nyhedsudsendelser, der viser retssagen mod Wu Ying, her, her og her.

:: Foto fra denne artikel

Artikel fra partimagasin: Kina indrømmer brug af sorte fængsler

Posted 27 nov 2009 — by kinablog
Category Medier, Politik

sort fængsel kina.JPG

Et kinesisk magasin har offentliggjort en længere artikel om de sorte fængsler, som jeg har skrevet om tidligere.

I Kina rejser tusinder af folk ude fra provinserne og op til Beijing. Det er folk, petitioners, som af den ene eller anden grund føler sig uretfærdigt behandlet af retsvæsen eller embedsmænd i deres hjemprovins. Korruption er ofte en del af forklaringen. Borgerne tager til Beijing, hvor de håber på at få hjælp fra centralregeringen, ministerier eller myndigheder.

Det er provinserne ikke glade for. For den slags sager er dårlig omtale. De lokale embedsmænd er under pres fra centralregeringen for at opretholde social ro og orden, og de bliver straffet, hver gang der er uro.

Derfor har provinserne et netværk af fængsler eller detentioner i Beijing. Nogle gange kan det blot være et lokale i en ejendom. Måske en etage på et hotel. Eller kælderen i et rigtigt fængsel, som provinserne på den ene eller anden måde lejer sig ind i.

Ifølge artiklen har alle provinser folk, der strejfer rundt i Beijing for at fange petitioners. I alt har de op mod 10.000 “fangere” i den kinesiske hovedstad.

De Sorte Fængsler har længe været en offentlig hemmelighed i Kina. Og for et par uger siden kom Human Rights Watch med en rapport, som også dokumenterede netværket af fængsler.

Udenrigsministeriets talsmand, Qin Gang, benægtede, at der skulle være Sorte Fængsler i Kina.

»I don’t know what their motivation was. I can assure you there are no so-called black jails in China. We put people first, and we are an administration for the people. If citizens have complaints and suggestions about government work, they can convey them to the relevant authorities through legitimate and normal channels.«

Det sagde Qin Gang på sin presse konference den 12. november til udenlandske journalister. Citatet er ikke med i referatet fra mødet.

Du kan læse hans kommentarer på for eksempel AP, NYT og AFP.

Det er magasinet Liaowang (瞭望), der har bragt artiklen. Liaowang kan oversættes til Udkig. Det er et magasin, der henvender sig til embedsmænd og beslutningstagere i Kinas Kommunistparti.

(Jeg kan ikke linke til den, for magasinet fortæller, at de endnu ikke har lagt den originale artikel på nettet, men at den skulle komme i næste uge.)

Men det officielle nyhedsbureau Xinhua har også offentliggjort artiklen.

Liaowang og Xinhua ville aldrig offentliggøre en så følsom artikel, med mindre den i forvejen har opbakning langt oppe i Kinas Kommunistparti.

Så som en af brugerne skriver på dette forum:

»Det er et følsomt emne, så hvorfor bliver der givet grønt lys for det lige nu?«

Du kan læse mere om artiklen og de sorte fængsler på Telegraph, AP, SMH,NYT og min egen i Berlingske.

Omkring de “rigtige” fængsler, så skrev Time for nylig en artikel om en reform af det kinesiske fængselsvæsen.

Chinasmack har en billedserie af kinesiske fængsler og har oversat kommentarer fra fora.

:: Privatfoto. Det viser indkørslen til et fængsel i det sydlige Beijing, hvor der også sidder petitioners.

Journalistik i Kina: Kaos på kritisk magasin

Posted 04 nov 2009 — by kinablog
Category Journalistik, Medier

caijing magasin kina.jpg Der er kaos på magasinet Caijing (kinesisk og engelsk udgave), der er Kinas svar på Economist. Det er her, at man hidtil har fundet den bedste erhvervsjournalistik i Kina, men Caijing har også været kendt for at skrive kritisk om en lang række andre emner. For eksempel om censur.

Den skarpe profil skyldes især chefredaktøren Hu Shuli. Men hun har sagt op. Og det har 70 procent af de ansatte i magasinets forretningsdel også gjort over de seneste uger.

Det skyldes en intern magtkamp. Efter sigende fordi hun er uenig med ejerne om, hvordan magasinet og forretningen skal udvikle sig.

Men de seneste måneder er Caijing efter sigende også blevet presset af regeringen til at nedtone den kritiske linje, som jeg har skrevet om tidligere.

Her er en opsamling over det, der kan blive dødsstødet for et af Kinas bedste magasiner:

• New York Times har baggrund om krisen.

• Det har Wall Street Journal også, hvor de spørger om, hvad der vil ske med Caijing i fremtiden.

• I et internt memo forsøger ejerne at overtale medarbejderne til at blive og ikke følge med Hu Shuli, der efter sigende er på vej til at starte et nyt medie, skriver Guardian.

• De kaotiske forhold på Caijing er måske et tegn på kommende problemer for ytringsfriheden i Kina, skriver Forbes.

The New Yorker har en profil af Hu Shuli.

• Caijing er begyndt at censurere sig selv. Hvorfor? Det skriver en af magasinets tidligere redigerende om i Foreign Policy.

• I juli, før al balladen begyndte, interviewede Danwei en af de ansatte på magasinet om offentlighedens ret til informationer.

Folkerepublikken Kina 60 år: Mediernes dækning

Posted 01 okt 2009 — by kinablog
Category Internettet, Kinesisk propaganda, Medier, Politik

2009101115134_400x267.shkl.jpg

China Media Project har lavet en gennemgang af de kinesiske mediers dækning af 60-års jubilæet i forhold til den sidste parade i 1999.

Siden da er de kinesiske medier blev langt mere kommercialiserede. Og ikke mindst er internettet også kommet til.

Samtidig er kontrollen over medierne også vokset:

Chinese media face strict propaganda controls ahead of the 60th anniversary. They must follow the mandate of Hu Jintao’s “five goods” formula, avoiding historical and institutional negatives and focusing praise on the CCP and the socialist system, etcetera.

Qian Gang og David Bandurski har fundet tre tendenser i dækningen. Her blot overskrifterne, men de uddyber dem i artiklen:

1. Sticking close to the directives and “main theme” (主旋律) of the central party, but attempting to make propaganda more attractive and salable

2. Towing the official line and cashing in all at once (既要听话,又要赚钱).

3. Keeping distance from the discourse of power, but seeking to publish “words of conscience” within the bounds delineated by the authorities, evincing the professional character of the media.

Forfatterne definerer i en anden artikel, hvad “main theme” betyder. Det er de temaer, som regering og myndigheder vil have medierne til at dække:

1. The leading position of the Chinese Communist Party
2. The strength of the socialist system
3. The importance of opening and reform
4. Patriotism
5. National unity

:: Billedet er fra Xinhua

:: Opdateret 2. oktober med de to sidste afsnit

Sagen om Deng Yujiao: Farligt at lægge under for offentligt pres

Posted 24 sep 2009 — by kinablog
Category Internettet, Medier

F200909230743191920531427.jpg

Sagen om Deng Yujiao viste, hvordan det offentlige pres kan påvirke embedsmænd, politi og retsvæsen.

I en chat i går på Renming Wang (人民网: Folkets Dagblads hjemmeside) sagde en dommer fra højesteretten i Hubei, Wang Chen (长王), at myndighederne skulle have været bedre til at komme med informationer på internettet, men at sagen fik en retfærdig udgang.

Umiddelbart har han ret. Den 21-årige Deng Yujiao undgik livsvarigt fængsel eller værre for i selvforsvar at dræbe en mand, der forsøgte at voldtage hende.

Men det er også farligt, når systemet lægger under for det offentlige pres, som man kan læse i denne artikel, der er fra den seneste udgave af Dui Huas nyhedsbrev:

Allowing public opinion to have too much influence over the judicial process, as appears to have happened in the Deng Yujiao case, can have negative consequences—especially when China lacks adequate laws and institutions to protect the rights of criminal defendants and their defense lawyers. It is important to allow public opinion to be heard, but the strengthening of legal procedures is the key to developing long-lasting institutions that will truly enable Chinese courts to promote justice, argues Yi Yanyou of Qinghua University: “Their handling of the substance [of a case] might be correct and proper . . . but the problem is that substantive justice is not easily seen, whereas procedural justice is visible justice. If one does not act according to procedure—even if there is no problem with the substance—it will cause people to have doubts.”

Journalistik i Kina: Fire af dagens forsider

Posted 16 jun 2009 — by kinablog
Category Medier

Aviser i krise? Ikke her i Folkerepublikken. Måske kan vi lære noget af dem i Danmark.

For de gør jo virkelig noget ud af forsiderne på Renmin Ribao (人民日报), som jeg har skrevet om tidligere.

Men kreativiteten blomstrer jo også på andre aviser. Her er fire af dagens forsider:

screen-capture_400x587.shkl.jpg

A1_s_400x573.shkl.jpg

screen-capture-1_400x570.shkl.jpg

screen-capture_400x587.shkl.jpg

Du se forsiderne her, her, her og her.