» Miljø

Kina og Cop15: Top fem links du skal følge

Kina forurening cop15.jpg

Hvad går det ud på, og hvad kommer der til at ske under Cop15 i København? Simpelt. Her er en top fem (cirka) over de eneste hjemmesider, som du skal følge for at være med på, hvad der sker med Kina og klimaet i København.

Green Leap Forward – en blog der skrives af en akademiker, der har speciale i grøn teknologi og energipolitik. Masser af gæsteskribenter, der både er andre akademikere eller for eksempel fra forretningslivet.

Green Law – bag siden står Natural Resources Defense Council og China Project and the China Environmental Culture Promotion Association. Gode og relevante nyheder og artikler, der har vægt på miljølovgivning i Kina.

Cleaner Greener China – titlen siger det hele. Her er både små og store artikler om et grønnere Kina.

China Environmental Law – skrives af en advokat, der bor i Shanghai og har speciale i miljø og energi.

• Og de andre:

Human Rights in China har i deres Daily News Brief ofte links til artikler om miljø i de kinesiske medier.

China Digital Times har et tag om klimatopmødet, der har daglige links om Kina og mødet.

Asia is Green handler om, well, gæt selv, og bag den står en miljøvirksomhed fra Singapore. Der i øvrigt var sponsor for en uafhængigt organiseret TED konference om grønne ideer, hvor du blandt andet kan se video med Al Gore, der fortæller om sine nye tanker om klimaændringer.

Responsible China er ikke længere helt oppe i gear, men der er et godt arkiv og gode links.

Og samling af bonuslinks – hvordan får man så det store overblik?

Financiel Times har bloggen Energysource, der blandt andet har et dagligt udpluk af links.

New York Times har Green Inc om energi, miljø og bundlinjen.

Guardian har deres miljøblog med det geniale navn Environmental Blog. Især er det en god ide at følge Jonathan Watts, der er miljøkorrespondent for Kina. Guardian er en af de få medier, der har sat ressourcer af til sådan en størrelse.

Yale School of Forestry & Environmental Studies har e360 med nyheder, analyser, rapporter og debat.

For de ultimativt nørdede/interesserede er der rå tal og data på Realclimate.

:: Privatfoto fra et smadret fabriksområde, som jeg besøgte sidste år


Gå til artikel » Skriv kommentar

Miljø og forurening i Kina: Tag dog billeder af de smukke steder

20091020luguang25_400x264.shkl.jpg

Forleden skrev jeg kort om den kinesiske fotograf Lu Guang, der som den første kineser har vundet fotoprisen fra fonden W. Eugene Smith.

Her er et nyt link til China Hush, hvor du kan se flere billeder i hans serie om forurening i Kina. Der er et par flere fotografier her på iciba.com.

Responsible China skriver om Lu Guangs arbejde:

Ronald Sandler and Peter S. Wenz say that acting virtuously for the environment would mean manifesting a combination of both human-centered values and non-human centered values. An environmental virtue would allow both human life and nature to flourish, whereas acting non-virtuously would be harmful to both. For example, they argue that uncontrolled consumerism is harmful to both humans and the environment; any short-term gain is outweighed by long-term harms. To put this into visual perspective, Lu Guang’s documentary “Pollution in China” does a heart-wrenching job.

Prisen har også givet genlyd i Kina, som Global Voices skriver, hvor man blandt andet har oversat kommentarer fra dette forum på 163.com.

我是学环境工程的,看到这些,心里就不舒服。我们天天喊着奔小康,奔小康,都不知道人们的贫富差距越来越大了。那些只为赚钱,不管他人生命的人,不是畜生而是禽兽。。。

I am majoring in environmental engineering. Whenever I see things like this I feel really guilty. Every day we shout the slogan of Going For Xiaokang, Going For Xiaokang, to the point that we fail to realize that our society’s schism has become ever wider and wider. Those who only care about money at the expense of other’s lives are worse than cattle, they are monsters!

Men det er ikke alle, der er glade for Lu Guangs fotografier:

为什么不拍中国美的地方!一群垃圾!崇洋媚外!

Hvorfor viser han ikke de smukke steder i Kina!

(Kom endelig med forslag til en meningsfuld dansk oversættelse af de to sidste sætninger.)

:: Billedet herover er fra en landsby i Shanxi, hvor vandet er så forurenet, at 50 beboere i byen har fået kræft. Den 64-årige mand har været syg siden 2003, og hans krop er dækket af sår, så han ikke kan ligge ned og sove.


Gå til artikel » Kommentar (2)

Miljø i Kina: Hurtige klik om Hu’s tale i FN

xin_592090623034115645165_400x271.shkl.jpg

Et par hurtige klik over reaktionerne efter Hu Jintaos tale:

• Læs hele Hu Jintaos tale, som han holdt under mødet i FN i New York.

• Forventningerne var høje til Hu Jintaos tale. Og han skuffede bravt, skriver Geoffrey Lean fra Telegraph.

• Er Kina overhovedet villig til at gå på kompromis med sin hastige og kraftigt forurenende økonomiske vækst, spørger Jonathan Watts fra Guardian.

• Selvom det skulle lykkes for Europa at skære i udledningen af drivhusgasser, så kan Kinas økonomi vokse så meget, at det sætter en streg over gevinsten, skriver Wall Street Journal.

:: Foto fra Xinhua


Gå til artikel » Skriv kommentar

Miljø i Kina: Få detaljer i Hu Jintaos tale i New York

64aec2616e5388f58cb10da3_400x270.shkl.jpg

Den kinesiske præsident Hu Jintao sagde i går under mødet i FN i New York, at Kina vil sætte et mål for udledningen af drivhusgasser.

Det er et gennembrud. Det er første gang, at drivhusgasserne siver ind i planlægningen af den kinesiske økonomi, der ligger på den globale andenplads med USA i førertrøjen.

Men det er stadig Kinas økonomiske vækst, der har førsteprioritet. Det var derfor mest af alt et retorisk gennembrud, og der var få konkrete detaljer i Hu Jintaos tale.

I alt var der fire punkter.

Den første var som nævnt, at der skal skæres i den samlede udledning af drivhusgasser i 2020. Men niveauet vil dog ikke falde i forhold til i dag. Derimod vil Hu Jintao reducere mængden af Co2 i forhold til bruttonationalproduktet. Det såkaldte “carbon intensity“.

Bruttonationalproduktet og den samlede udledning af Co2 vil altså stige. Men for hver enkelt krone som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal der udledes mindre Co2 og bruges færre fossile brændstoffer end i dag.

Hu Jintao ville dog ikke sætte et præcist tal på. Blot at reduktionen skal være “betydelig”. At udledningen i 2020 skal reduceres med en “betydelig margin” i forhold til niveauet i 2005.

Derudover kom Hu Jintao med endnu tre punkter, der skal gøre Kina grønnere. Det er dog alle punkter, som den kinesiske regering har offentliggjort tidligere.

• Der skal plantes flere træer. Mængden af skove skal forøges med 40 millioner hektarer. Det svarer til 400.000 kvadratkilometer. Til sammenligning er Sverige på cirka 450.000 kvadratkilometer. Og Kina er på cirka 9,5 millioner kvadratkilometer.

• Atomkraft og vedvarende energiskal stå for 15 procent af det samlede energiforbrug i 2020. Kul og olie vil stadig stå for 70-80 procent af landets energiforbrug. Kina har allerede et mål om, at den vedvarende energi skal stå for ti procent i 2010.

• Kina skal arbejde frem mod en grønnere økonomi.

De kinesiske medier havde lagt op til en brag af en tale. Hvor Kina måske ville lancere en ny miljøpolitik og komme i den grønne førertrøje. Det skete ikke.

Hvorfor? Økonomisk vækst er det vigtigste mål for Beijing. Det fastslog de kinesiske politikere også, da de var samlet til det årlige politiske topmøde i Beijing i sidste uge. Miljøet blev overhovedet ikke nævnt, som jeg skrev om i søndags i Berlingske.

Det betyder ikke, at Beijing er ligeglad med klima og miljø. Slet ikke. De seneste fem år har der været massive initiativer, der har gjort Kina grønnere end nogensinde. Og i 2007 kom Kina også med sin første nationale miljøplan. Men den økonomiske udvikling er gået for stærkt, håndhævelsen af love og regler har været for svag, og ord og handling har ikke kunne vokse i samme takt som økonomien. Samtidig vil Kina holde kortene tæt ind til kroppen inden forhandlingerne i København til december.

:: Billedet er fra Baidu


Gå til artikel » Skriv kommentar

Luftforurening i Kina: Værste dag i Beijing siden 2007

Beijing luft forurening torden.JPG Kinablog.dk lukker ned og går på ferie. Den samlede redaktion (mig) er tilbage 6. juli.

Og det er et udmærket tidspunkt at flygte fra Beijing. Kinas hovedstad lå i dag badet i en gråbrun og fedtet tåge, for luftforureningen skød ud over 500 AQI, skriver Beijing Air på Twitter.

Altså uden for skalaen. Som der står på Live From Beijing:

Note, though, that with the AQI maxed out at 500, the air quality is theoretically worse than “hazardous,” whatever that might be.

Sådan lyder definitionen på 300 API i følge Wikipedia:

Healthy people will experience reduced endurance in activities. There may be strong irritations and symptoms and may trigger other illnesses. Elders and the sick should remain indoors and avoid exercise. Healthy individuals should avoid out door activities.

I det hele taget er der et ret interessant vejr her i byen i disse dage. I tirsdags ved middagstid gled et tordenvejr ind over byen, og godt hjulpet af forureningen, blev der helt mørkt.

Og jeg mener – helt mørkt. Som man kan se på den sorte klat her øverst i artiklen, der er taget klokken 11.22.

Se også billeder fra Times, Guardian, Free Republic og CNN.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Miljø i Kina: Beijings første flaskeautomat

7821240425744663.jpg

Beijing har nu fået sin første flaskeautomat, skriver Beijing Wanbao.

Automaten står ved sydindgangen til Chaoyang Park, og den unge dreng på billedet var automatens første bruger.

Den er til plasticflasker, og man får en jiao per flaske. Altså 0,08 kroner per flaske.

Normalt er der ikke sortering af hverken plastic- eller glasflasker her i byen. Man smider dem ud med skraldet, og skraldesamlerne roder så affaldsbunkerne igennem for at finde alt af værdi. Såsom pap, papir og plastic. Det cykler de så ud til genbrugsstationerne med, hvor deres skrald bliver vejet og de får deres betaling.

Ifølge artiklen håber man på, at der gradvist vil komme flere og flere automater. Og det er jo en god og præcis plan.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Links og opsummering: Et år efter jordskælvet i Sichuan

2596158216_e9f9f66d1b_400x278.shkl.jpg

5-12. I dag klokken 14.28 er det et år siden jordskælvet ramte især Sichuan provinsen og dræbte op mod 90.000 personer.

Hele dagen er der mindehøjtideligheder over hele landet.

Så hvordan er det gået siden? Her er en opsamling af links.

• Regeringen anslår at genopbygningen vil koste cirka 1,3 milliarder kroner. Og det går fremad med bygningen af skoler, huse, broer og veje. Men sorgen er der endnu.

• Hvad kommer der til at ske med os, spørger de overlevende. For forskellen mellem rig og fattig, magtfuld og magtesløs, er enorm. Fremtiden er usikker for mange overlevende.

• Tusinder af mennesker mistede deres ægtefæller. Mange af dem er nu blevet gift igen. Med andre overlevende fra jordskælvet. Myndighederne har betalt for bunke-bryllupper og laver dating-services.

• De dårligt byggede skoler styrtede sammen og dræbte deres børn. Et år efter har forældrene stadig ikke fået svar på, hvordan det kunne gå så galt. Tværtimod bliver de chikaneret af myndighederne. Men de giver ikke op.

• I begyndelsen var der ingen censur i medierne i dækningen af jordskælvet og de sammenstyrtede skoler. Den kom senere. Hvordan var de kinesiske mediers dækning lige efter jordskælvet? Det er en kompliceret blanding af en mega-katastrofe og sociale spændinger, og det er svært at give et entydigt billede af mediernes dækning, viser analyse fra China Media Project.

The New Yorker skriver om et kinesisk multimedieprojekt, der er et mindesmærke over de døde skolebørn.

• 650 børn mistede deres forældre under jordskælvet. Efter jordskælvet var tusinder af forældre klar til at adoptere børnene. Men et år efter er det kun 12 af børnene, der har fundet nye familier. For mange af ansøgerne skifter mening når de hører, at børnene ofte er blevet handicappede.

• Centralregeringen er kommet med en ny beredskabsplan over naturkatastrofer. Blandt andet med bedre opbygning af lagre af nødhjælp, satellit-overvågning og uddannelse af nødhjælpsarbejdere og embedsmænd.

• En talsmand for det kinesiske militær siger, at der deltog 20.000 soldater i redningsarbejdet. Men at soldaterne havde problemer med at komme frem til provinsen. For luftvåbenet har ikke kapacitet til at “air-lifte” et stort antal tropper over længere afstande.

Katastrofe-turismen er en god hjælp til økonomien i den fattige provins, der dog stadig har store finansielle problemer.

• Skal vi mindes jordskælvet eller genopbygningsarbejdet og nødhjælpen efter jordskælvet? Det spørger den kinesiske journalist Teng Yun om på sin blog. Artiklen er oversat til engelsk på Danwei.

• Top seks over de mest populære videoer om jordskælvet på Youku.

• Jordskælvet gik også ud over pandaerne, der er Sichuans store stolthed. Og de sort-hvide bjørne har stadig problemer i dag.

:: Foto er her fra Flickr og er udgivet under CC licens


Gå til artikel » Skriv kommentar

Miljø i Kina: Stadig massiv luftforurening i Beijing

luft forurening beijing.JPG

Hvis du gerne vil have ren luft i lungerne, så skal du holde dig fra Beijing.

En ny undersøgelse fra ECA International viser, at Beijing ligger på andenpladsen over verdens mest forurenede byer.

Derudover er der fire andre kinesiske byer med på top 20. Fem hvis man tæller Hong Kong med.

ECA International undersøger 400 byer over hele verden og rangordner dem efter luftforurening, klima, sundhedsvæsen, sociale netværk, infrastruktur, sikkerhed med mere.

Og hvor København er det bedste sted at bosætte sig i Europa, så er Singapore bedst i Asien.

Helt nede på plads nummer 99 kommer Beijing, som der står i undersøgelsen:

Some of the biggest improvements in quality of living this year have been seen in Chinese locations where facilities for visitors have improved. Beijing has moved up 13 places to 99 – a knock on effect of improvements in infrastructure, recreational facilities and security for the Olympics. Nonetheless, pollution remains a continuing problem with Beijing scoring the worst in the survey for air quality. Shanghai (75) tops the list of Chinese locations in the survey followed by Nanjing (96).

Jeg har også boet i Nanjing, og det er en udmærket by at bo i. Men jeg har alligevel lidt svært ved at se, hvordan den kan komme ind foran hovedstaden Beijing.

Men en ting der er klart bedre i Nanjing er forureningen. For den er som sagt styg her i byen. Og det er jo fint nok, at en anden undersøgelse viser, at Beijing formåede at levere ren luft under OL i august sidste år.

Tak for det. Jeg nød det. Men det var dengang.

Luften i dag er en af de værste i år, og Air Pollution Index (API) ligger her tirsdag på kradsbørstige 200-220.

Kort sagt – host.

Du kan følge hvor dårlig den daglige forurening er her på Beijings bureau for miljøbeskyttelse.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Den kinesiske papir-tiger: Bonde bliver løsladt i bizar sag om korruption og cover up

Den kinesiske papir tiger.jpg

Falske fotografier af en næsten uddød tiger har udløst en af de mest omtalte retssager i Kina de seneste år.

Og sent mandag aften blev der skrevet endnu et kapitel i sagen, som jeg skriver om i dagens Berlingske, hvor du kan læse hele baggrunden for sagen.

Et kort rids. Den 54-årige bonde Zhou Zhenglong (周正龙) tager en serie fotografier af en sjælden tiger. Den lokale skovforvaltning i Shaanxi er ellevilde, offentliggør billederne og udbetaler en dusør.

Problemet er bare, at billederne er falske. Zhou Zhenglong bliver arresteret og får en fængselsstraf.

Men det var i oktober sidste år, at Zhou tog billederne, og sagen har altså været i gang i mere end et år.

Det er der en god grund til. Kritikerne taler om korruption og cover up i en sag, som kineserne har fulgt med intens interesse.

For hvad ved en 54-årig bonde egentlig om Photoshop? En mand som ikke en gang har en computer. En mand der er blevet beskrevet som analfabet.

Alt tyder på at skovforvaltningen og de lokale embedsmænd har presset Zhou til at tage billederne. De var interesserede i investeringer, der kunne skydes i en naturpark som kunne tiltrække turister.

Indtil videre er presset resulteret i, at 13 embedsmænd er blevet afskediget eller har fået disciplinære straffe. Og sagen er trukket ud i mere end et år, hvor netop embedsmænd, politi og retsvæsen har slæbt med fødderne.

»Zhou Zhenglong er helt klart bare en syndebuk. Den skamløse skovforvaltning i Shaanxi har i et helt år ført folk bag lyset,« lyder en kommentar på Tianya.

»Han ved, at han lyver. Regeringen ved, at han lyver. Tilskuerne ved, at han lyver. Alle ved, at han lyver. Det her skuespil, som er sat i gang af de her interessegrupper, har brug for en slutning, selvom det ikke er særligt sjovt« lyder en anden kommentar.

Censuren har selvfølgelig også været i gang. Her lå der tidligere en tråd, hvor en kommentar lød sådan her:

»Det er en hån mod enhver kinesers IQ, når Zhou påstår, at han har gjort det hele selv«.

Den foreløbige slutning kom så i mandags. Her begyndte Zhou Zhenglongs appelsag klokken 08.30 og den sluttede klokken 23.00 om aftenen. Dommen blev gjort betinget i tre år, og i denne uge bliver Zhou genforenet med sin familie.

Hvis du vil læse mere om Zhou og tigeren, kan du se her på Danwei, som også skriver om internettets store rolle i sagen.

ESWN har oversat en artikel fra en kinesisk journalist, der har været hjemme hos Zhou og som har fulgt sagen. ESWN har som sædvanlig dækket sagen godt der startede her.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Varme i Beijing: Kolde radiatorer og varmeregninger

1952884_628253_250x167.shkl.jpg Jeg fryser. Jeg er forkølet. Og det er præsident Hu Jintaos skyld. Det er nemlig ham, der tænder og slukker for varmen i min lejlighed, som jeg skriver i dagens Berlingske.

Men i dag bliver det bedre. Det er den 15. november og så tænder man for varmen i Beijing. Endelig.

Der bliver slukket for varmen igen den 15. marts. Sådan er det hvert år. Og sådan har det været i et halvt århundrede. Uanset vejret.

Min varmeregning er på cirka 3.000 yuan. Altså omkring 2.600 kroner. Og man betaler forud. For man betaler ikke for forbrug, men efter hvor stor ens lejlighed er.

Hver by- og provinsregering bestemmer selv, hvornår de vil give folk varme i radiatorerne. De koldere steder – Heilongjiang, for eksempel – får varme i oktober.

Og nogle steder får slet ikke varme.

For eksempel i Jiangsu provinsen, hvor jeg for nogle år siden læste på Nanjing Universitet.

Det var eddermame en kold vinter, som jeg havde i Universitets kollegie.

Det sneede i Nanjing. Der var minusgrader. Det blæste. En kraftig vind der hylede ind gennem de tynde og utætte vinduer, så papirerne på skrivebordet i det cementstøbte kollegieværelse blafrede. Det eneste mig og min roomie kunne gøre, var at tænde for vores air-condition og skrue den op på 30 grader.

Men, men, men. Proportioner. Det er selvfølgelig bare en hvid dreng der tuder. Som altid er der folk i Kina, der har det meget værre.

:: Billedet er fra denne artikel.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Miljø i Kina: Den bæredygtige by Dongtan i vanskeligheder

1228_400x216.shkl.jpg

Verdens første bæredygtige by. Det var planen. Her på øen Chongming i Shanghai skulle der bo en halv million mennesker i miljømæssig harmoni med omgivelserne.

Projektet blev kendt under navnet Dongtan, og det blev lanceret i 2005 af den daværende britiske premierminister Tony Blair og Kinas præsident Hu Jintao.

Bannerføreren i projektet var det britiske ingeniørfirma Arup, der utallige gange har brugt det i deres markedsføring.

Og det er sikkert også her, at projektet ender. Som et stykke tom marketing. En luftkastel i en brochure fra Arup.

I 2010 skulle der være flyttet 400.000 personer ind i Dongtan, men projektet er gået i stå, skriver den britiske avis The Telegraph:

The British company has now backed away from its original timetable. “There is no time pressure on when to develop Dongtan,” said Roger Wood, the project manager at Arup.

In fact Dongtan hit the rocks after its main sponsor, Chen Liangyu, the city’s Communist Party boss and a member of the politburo, fell from grace in September 2006. Mr Chen, who was educated at Birmingham University courtesy of the British government-funded Chevening Scholarship scheme, was sentenced in April to 18 years in prison for fraud.

Because Dongtan had been under Mr Chen’s aegis, it became a political hot potato and nobody within the current Shanghai administration is now willing to touch it.

I følge artiklen har Arups kinesiske partner stort set glemt alt om projektet, der heller ikke længere har politisk interesse i Shanghai.

Det er ikke noget, som kommer bag på Matthew Crabbe fra Access Asia. Som han skriver i det ugentlige og som sædvanligt hårdtslående nyhedsbrev:

And one part of the article especially got our goat. Regular readers will be aware of how Arup have been selling themselves and collecting awards for being ‘master planners’, ‘visionary’, and all that – leading from the front and doing what nobody has ever done, the saviours of the Chinese environment, etc. Yet what do we hear now from Arup’s Roger Wood? The familiar dodgy builders’ lament of “it’s not me Gov”:

Wood: “We are simply the engineers of a project and work to the programme given to us by our client,” he said. This is a slight change of tack from the ‘visionary’ claims of yesterday.

Perhaps now Arup and their ‘master-planners’ will finally fess-up and admit it was all a con to ensure they got the Watercube, and other lucrative contracts, and that they knew all along that the Dongtan Eco-Village would never be anything more than the infamous artists impression. Though we doubt it!

Det er ikke første gang, at der sået tvivl om projektet. For eksempel her:

“‘Zero-emission’ city is pure commercial hype,” said Dai Xingyi, a professor at the department of environmental science and engineering at Fudan University in Shanghai.

“You can’t expect some technology to both offer you a luxurious and comfortable life and save energy at the same time. That’s just a dream,” he said.

Det står der i denne artikel fra Reuters i juni (via International Herald Tribune).

:: Billedet er fra denne artikel.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Miljø i Kina: Ingen overraskelser fra Beijing

Anders Fogh og Wen Jiabaol.jpg

Kina vil arbejde frem mod en løsning på næste års klimatopmøde i København.

Det kunne præsident Hu Jintaos og premierminister Wen Jiabaos i går fortælle statsminister Anders Fogh Rasmussen, som der står for eksempel her i Berlingske.

Men det er ikke noget som overrasker de kinesiske miljøorganisationer. Og det er heller ikke noget, som fylder meget i de kinesiske medier.

For eksempel i denne artikel fra Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua. Vinklen er, at Kinas præsident og premierminister i går mødte de to statsministre for Vietnam og Danmark.

I artiklen står der blandt andet, at Danmark og Kina begge håber at kunne »udvikle de to landes venlige relationer og samarbejde.«

Derimod står der ikke meget om gårsdagens samtaler mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og de to øverste kinesiske ledere, præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao.

Denne korte artikel nævner, at Wen Jiabao var enig i den danske statsministers forslag. Og her, at Kina lægger stor vægt på det kommende miljøtopmøde i København, og at det er vigtigt at have et videnskabeligt samarbejde mellem de to lande.

I en artikel på radiostationen Guoji Zaixian, der kan oversættes til International Radio, er præsident Hu Jintao citeret for at sige, at Kina har stor opmærksomhed på mødet i København. Og at Kina vil gøre hvad de kan, for at tackle problemerne omkring klimaændringer.

Der står også, at Anders Fogh Rasmussen tilbød at samarbejde med Kina om bæredygtig energi, miljøbeskyttelse og uddannelse samt forskning.

Xinhua har også lavet en kort biografi over Anders Fogh Rasmussen. Der i øvrigt hedder 拉斯穆森 på kinesisk. Det er en fonetisk oversættelse af Rasmussen, og det udtales La-si-mu-sen på kinesisk.

Derimod er mødet ikke nævnt i dagens trykte udgaver af Kinas største af aviser. For eksempel står der blot i Beijing Qingnian Bao, at europæiske ledere i går ankom til ASEM-møde i Beijing, og at Irlands og Danmarks statsministre ankom til Beijing den 20. oktober.

I de store kinesiske erhvervsaviser – som for eksempel 21 Shiji Jingji Bao og Zhongguo Jingying Bao – står der ikke noget om gårsdagens aftale.

Den meget lille omtale hænger måske sammen med, at kineserne ikke er så overraskede over udmeldingen.

For eksempelvis kommer det ikke bag på forskere, miljøorganisationer og NGO’er i Kina.

»Det er et positivt signal, men der er ikke tale om et skifte i Kinas miljøpolitik,« siger Wu Changming fra Climate Group, der er en international NGO, som har kontorer i for eksempel USA, England og Kina.

Wu Changming siger, at det store skifte kom sidste år i forbindelse med klimatopmødet på Bali i 2007, og da Kina sidste år udfærdigede landets første politik omkring klimaændringerne.

Derfor er det ikke noget nyt, at de kinesiske ledere taler om miljøpolitik og klimaændringer. Og det er måske derfor, at gårsdagens udtalelser ikke fylder meget i de kinesiske medier.

»Det er ikke første gang, at præsident Hu Jintao taler om miljø i offentligheden,« siger Li Yan fra Greenpeace i Beijing.

»Når de kinesiske medier ikke omtaler det, så er det sikkert fordi, der allerede har været så meget i medierne om miljø,« siger Li Yan.

Både Wu Changming og Li Yan er dog enige om, at det er en vigtig udmeldning, som Kinas politiske top kom med i går. Den forstærker beskeden om, at Kina er begyndt at tage miljøet alvorligt.

Det er Gao Qingxian også. Han er forsker på Chinese Resarch Academy of Environmental Science.

»Det er jo ikke noget nyt. Men det er vigtigt signal at sende. Og det er vigtigt, at de to regeringer forpligter sig på at samarbejde om forskning på området og dedikerer midler til det,« siger Li Yan.

:: Artiklen er en sammenskrivning af de to artikler jeg har her og her på Berlingske.dk.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Forurening i Kina: Beijing beholder regler om bilfrie dage

2h8Q788zdM5274_200x255.shkl.jpg Aaah… snus ind. Der er partikler i luften. Igen.

De Olympiske Lege har forladt byen, og dermed er luftforureningen også kommet tilbage. Skønt. Mine asfalterede lunger kunne slet ikke finde ud af den alt for rene luft under OL.

Men nu er vi ved at være tilbage til det normale igen (inklusiv fødevareskandaler). Se her.

På en slem dag er luftforureningen på H. C. Andersens Boulevard, der er en af de mest trafikerede gader i København, oppe på omkring 25 API.

Under OL lå API her i Beijing sådan omkring de 50-70 stykker.

Og nu er den igen oppe på 120-140 API, som man kan se på Beijings bureau for miljøbeskyttelse.

Men lokalregeringen i Beijing vil fortsætte med at kæmpe mod forureningen, som AFP skriver (i et telegram hvor linket er forsvundet):

From Wednesday, 30 per cent of government vehicles would be taken off the roads, the municipal government announced yesterday on its website.

From October 11, the remaining government vehicles and all private cars would be banned from the city’s roads for one day each week, depending on their number plates.

The measures were intended to “reduce the impact of vehicle emissions on air quality and maintain basic transport order”, the government said.

News.sohu.com skriver, at det er en prøveperiode på seks måneder.

Ja, det skal jo nok hjælpe. Især når hundreder af fabrikker, støberier og kulkraftværker, der var lukkede under OL, igen er begyndt at pumpe røg ud af skorstene.

Der er også andre problemer, som Times skriver:

As some scientists predicted last summer, the car restrictions played a big part in providing blue skies during the Olympics. But what worked then, when the whole nation was preparing for such a pivotal event, is unlikely to work when everyone is going back to life as usual. Previously I mentioned Mexico City’s car restrictions, which were found to have little to no effect on air pollution. The problem was that once the rules became a semi-permanent way of life, people found ways around them, like buying a second-hand car. During the Olympics TIME’s Beijing bureau used our old Jeep, which rarely sees the road in normal times, on days when our usual ride was restricted. Xinhua’s story announcing the new rules even quotes a driver who says he will probably buy a second car to pick up his daughter on Fridays, the day his vehicle will be banned.

:: Billedet er fra denne artikel


Gå til artikel » Skriv kommentar

OL i Beijing: Spar på strømmen så vi kan se OL

xinsrc_3220704241528125101965_200x172.shkl.jpg Der er huller i strømmen. Shandong provinsen har ifølge denne artikel kronisk svært ved at forsyne hele provinsen med strøm. Og lige nu står de over for den værste krise i ti år.

Det er især et problem på landet, hvor der for alvor er klumper i elektriciteten. Helt galt gik det den 29. juli, hvor provinsen kun var i stand til at producere en tredjedel af den samlede efterspørgsel.

Derfor opfordrer regeringen nu til, at folk gør hvad de kan for at spare på elektriciteten og sikre el-forsyningen, så man »sikrer at der er folk i hele provinsen kan se åbnings- og afslutningsceremonien og konkurrencer under hele OL.«

:: Billedet er fra denne artikel på Xinhua


Gå til artikel » Skriv kommentar

OL i Beijing: Statistisk set er her ikke forurenet

forurening over beijing.JPG Kommer de olympiske atleter til at hoste sig gennem OL?

Det går den forkerte vej med forureningen her i Beijing, som jeg skriver om i dagens avis. Den store miljøplan virker ikke. Indtil videre, i hvert fald. Luften under OL kan sagtens nå at blive bedre, hvis BOCOG får hjælp fra vejret.

Men miljøplanen, der er sidste del af et årelangt program, som skulle gøre luften blå over Beijing, er ikke det hurtige fix, som BOCOG havde håbet på. Siden søndag den 20. er det gået ned ad bakke.

Det fik en presset Du Shaozhong, der er vicedirektør for Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse, til at bruge et af de ældste og mest irriterende tricks i bogen. Enhver vesterlænding der har forhandlet med en kinesisk forretningspartner eller embedsmænd er stødt på det – deny the obvious.

Selvom du kan se forureningen, er det faktisk ikke forurening. Eller som han selv sagde:

»Der er en sammenhæng mellem en blå himmel og luftens kvalitet. Men der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem de to. Vi skal bedømme forureningen ud fra videnskabelig fakta, og ikke hvad vi kan se med det blotte øje,« sagde Du Shaozhong og gentog at luftforureningen er blevet mindre.

Få timer senere kom det kinesiske miljøministerium med nye tal, der viste at Beijing er Kinas tredje mest forurenede by. Og den værst forurenede af de syv byer, hvor der er olympiske konkurrencer.

Resten af søndagens pressemøde brugte Du Shaozhong på at kyle rundt med statistikker, procenter, pile, plusser, minusser, sammenligninger, tidshorisonter og måleenheder, der alt sammen beviste, at der statistisk set ikke er forurenet i Beijing. Super.

Du kan se selv følge med i forureningen ved at gå til Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse (北京环保局) og se dagens tal. Det kan du også se her på beijingairquality.cn, der har et aktuelt kort over forureningen og to dage frem.

Er du forureningsnørd kan jeg anbefale beijingairblog.com.

:: Billedet er taget i dag mandag og forestiller den statistisk set rene luft over Beijing


Gå til artikel » Skriv kommentar