Arkiv for kategorie ‘Nye bøger’

Dikotter og Det Store Spring Fremad: Ny bog om Mao og hungersnøden

No Comments
Posted 09 nov 2011 — by kinablog
Category Historie, Nye bøger

Mao 111 Mao Zedong var en af verdenshistoriens største tyranner og et monster, der kan sammenlignes med Adolf Hitler. Det er en af de populære klicheer om Mao, som man stadig møder i Vesten i dag. Og nu er der kommet en ny bog, som i nogen grad fortsætter den sort-hvide karikaturtegning af Mao Zedong.

Bogen er skrevet af historikeren Frank Dikötter fra University of Hong Kong, og den er netop oversat til dansk. Den hedder »Maos Store Hungersnød,« og på hjemmesiden for Informations Forlag kan man læse, at den er »det mest omfattende og autoritative studie af den mest dødelige hungersnød i historien.«

Citatet kommer fra Jung Chang, der med Jon Halliday udgav »Mao – den ukendte historie« i 2005. Den blev desværre en bestseller, men den bidrager ikke med meget nyt om Mao Zedong. De to forfattere lancerer blot deres ensidige og politisk korrekte konklusion om, at Mao var en umenneskelig og gennemført ond person, og de to forfattere udelader informationer og oplysninger, der kan tegne et mere nuanceret billede af Mao, som de også fejlciterer.

Der er da heller ikke mange, som beskæftiger sig professionelt med Kina, der tager bogen alvorligt. Som der stod i for eksempel anmeldelsen i China Quarterly (åbner i .pdf) – der er det mest anerkendte akademiske tidsskrift i forskningen om Kina – så var Mao en langt mere kompleks og nuanceret person.

Det er bedre, som for eksempel Jeffrey Wasserstrom, professor på UC Irvine i Californien, siger, at sammenligne Mao med eksempelvis den amerikanske præsident Andrew Jackson eller franske Napoleon. Ledere, der gjorde både ondt og godt.

Dikötters nye bog beskriver hungersnøden i 1958-1962 under Mao Zedong og Kinas Kommunistpartis politiske kampagne Det Store Spring Fremad.

Resultatet blev omfattende hungersnød. Det tætteste man kommer på et officielt tal er 18 millioner, men det er alt for lavt. I bogen »Gravsten« sætter forfatteren Yang Jisheng tallet til mindst 35 millioner dræbte. Yang er journalist, og var ansat ved det officielle nyhedsbureau Xinhua. I to årtier arbejdede han under dække af sit virkelige arbejde på at afdække historien om sultkatastrofen. Blandt andet ved at indsamle hemmeligholdte oplysninger fra lokale arkiver. Den kritiske bog blev en sensation da den udkom i 2008 i Hong Kong, men den er stadig forbudt i Kina. Den udkommer på engelsk i 2012.

Jeg havde et længere interview med ham i sommer, som du kan finde på biblioteket her. Yangs bog har også været omtalt flere steder, og der er gode artikler her i Financial Times, Human Rights in China, Slate og New York Review of Books.

Yang giver et bredt billede af mekanismerne bag katastrofen og samfundet dengang, hvor Dikötter mere fokuserer på Mao Zedong og fortsætter i samme spor som Jung Chang, siger kritikerne. Dikötter er for eksempel upålidelig i sin brug af data, som professor Cormac Ó Gráda skriver i sin anmeldelse i »Population and Development Review.« Kina har haft utallige andre store hungerkatastrofer, men Dikötter afviser faktorer som historie, vejr, geografi og de strukturelle svagheder i det kinesiske landbrug.

Det er umuligt at komme med et præcist tal for, hvor mange der direkte eller indirekte døde på grund af hungersnøden. Spørgsmålet er derimod, hvem i Kinas Kommunistparti der dengang havde et reelt billede af katastrofens omfang, og hvornår de blev klar over det. Og her bidrager Dikötters bog ikke med meget.

Hvis du er interesseret i Mao, Det Store Spring Fremad og kinesisk historie i det hele taget, så er her et par forslag til læsning:

• Mobo Gao – The Battle for China’s Past: Mao and the Cultural Revolution

• Jonathan Spence – The Search for Modern China

• John Gittings – The Changing Face of China: From Mao to Market

• Jonathan Fenby – The Penguin History of Modern China: The Fall and Rise of a Great Power

• Jasper Becker – Hungry Ghosts: Mao’s Secret Famine

Ny bog: Kissinger og Kina

No Comments
Posted 17 maj 2011 — by kinablog
Category Historie, Nye bøger, Politik

File Kissinger Mao

Den tidligere amerikanske udenrigsminister, sikkerhedsrådgiver og i det hele taget USAs über statsmands diplomat nummer et, Henry Kissinger, har netop udgivet en bog om Kina, der meget velvalgt hedder “On China,” som du kan finde her på Amazon.

Wall Street Journal har et uddrag fra bogen, som dette stykke kommer fra:

Neither the more triumphalist Chinese analyses nor the American version—that a successful Chinese “rise” is incompatible with America’s position in the Pacific, and the world—have been endorsed by either government, but they provide a subtext of much current thought. If the assumptions of these views were applied by either side—and it would take only one side to make it unavoidable—China and the U.S. could easily fall into an escalating tension.

China would try to push American power as far away from its borders as it could, circumscribe the scope of American naval power, and reduce America’s weight in international diplomacy. The U.S. would try to organize China’s many neighbors into a counterweight to Chinese dominance. Both sides would emphasize their ideological differences. The interaction would be even more complicated because the notions of deterrence and preemption are not symmetrical between these two sides. The U.S. is more focused on overwhelming military power, China on decisive psychological impact. Sooner or later, one side or the other would miscalculate.

The question ultimately comes down to what the U.S. and China can realistically ask of each other. An explicit American project to organize Asia on the basis of containing China or creating a bloc of democratic states for an ideological crusade is unlikely to succeed—in part because China is an indispensable trading partner for most of its neighbors. By the same token, a Chinese attempt to exclude America from Asian economic and security affairs will similarly meet serious resistance from almost all other Asian states, which fear the consequences of a region dominated by a single power.

Bogen er blevet anmeldt og omtalt flere steder. Her er et udpluk:

• New York Times – An Insider Views China, Past and Future

• Newsweek – Dr. K’s Rx for China

• Guardian – Review of On China by Henry Kissinger

:: Foto fra Wikipedia

Ny bog: På køretur gennem Kina

No Comments
Posted 04 mar 2010 — by kinablog
Category Journalistik, Nye bøger

CountryDriving_cover_250x380.shkl.jpg Peter Hessler er kommet med en ny bog om Kina, der hedder “Country Driving: A Chinese Road Trip.”

Den amerikanske forfatter og journalist er steget ind i sin bil og gennem de kinesiske veje og trafikkulturen kommer han med en beskrivelse af Kina.

Som der står i anmeldelsen på Economist:

Foreign correspondents rarely have time as they explore China’s vastness to return to places where there is little going on that seems worthy of a headline. Mr Hessler, however, keeps going back and in so doing fills an important gap in media coverage of the country.

Det er så samtidig det, man kan kritisere ham for – at han gentager sig, og kun beskæftiger sig med de samme kilder og den samme historie.

Generelt er der gode anmeldelser af hans nye bog hele vejen rundt. Her fra Wall Street Journal, der har fundet en passage, som ret præcist opsummerer min egen og så mange andres oplevelse af Kina:

Mr. Hessler’s genius has always been in his wry commentary and ability to transcribe the rhythms of his environment onto the page. As his various rented cars receive beatings from unpaved roads, the pace of change remains the only constant. Revisiting a town means learning new landmarks: “It occurred to me that only in China could you visit a mountain and then, two years later, find it replaced by something called the Renli Environmental Protection Co., Ltd.”

Der er flere anmeldelser på Bloomberg, New York Times, Washington Post og Christian Science Monitor. Der er også et interview med Peter Hessler på Worldhum.

Politisk sprængstof: Zhao Ziyangs hemmelige erindringer

No Comments
Posted 15 maj 2009 — by kinablog
Category Historie, Nye bøger, Politik

51r0qTGAfgL._SL500_AA240_.jpg De kinesiske ledere var uenige. Siden den 14. april havde Tiananmen pladsen i centrum af Beijing været fyldt med tusinder af demonstranter.

Den hårde og konservative kerne i Kinas Kommunistparti – især Li Peng, Chen Xitong, Yao Yilin og ikke mindste Deng Xiaoping – ville slå ned på dem. Få pladsen ryddet.

De mere bløde og reformvenlige medlemmer af partiet, blandt andre generalsekretær Zhao Ziyang (赵紫阳), var modstandere af den hårde linje. Og de tabte.

Den 4. juni 1989 kørte kampvognene ind på pladsen, og soldaterne skød og dræbte hundreder, måske tusinder, af demonstranter.

Det er 20 år siden. Men konsekvenserne af begivenheden er stadig synlige i dag, og den har i høj grad præget kinesisk politik i de to årtier.

Zhao Ziyang blev et af de største politiske ofre. Han blev beskyldt for at »splitte partiet,« blev frataget sine poster, og sad i de næste 16 år i husarrest. Indtil sin død i 2005. Der blev stort set forbigået af de kinesiske medier og offentligheden, for han var i den grad uønsket og politisk persona non grata.

Men i al hemmelighed lykkedes det for ham at indtale sine erindringer på 30 bånd.

De blev givet til tre personer, som han stolede på, og som smuglede båndene ud af Kina, hvor de blev transkriberet.

Og de er nu udkommet som bogen »Prisoner of the State: The secret Journal of Zhao Ziyang,« som jeg skriver om i dag i Berlingske.

Det her er intet mindre end guf for politiske Kina-nørder.

Det er første gang, at en så højtstående kinesisk leder fortæller om, hvad der skete bag kulisserne i de dage for 20 år siden. Og det er første gang, at man hører Zhao Ziyangs version af historien.

Bogen udkommer den 19. maj, og den kan lige nu købes på den amerikanske Amazon.com. Der sælger den med 40 procents rabat til kun cirka 82 kroner plus fragt. (Og nej, jeg får ikke penge for at henvise til dem.)

Nyhedsbureauet Reuters har blandt andet følgende citater fra bogen, hvor Zhao Ziyang taler om Tiananmen:

»For det første blev det slået fast, at studenterbevægelsen var en sammensværgelse af anti-parti og anti-socialistiske elementer, der var styret af en ledelse. Så nu må vi spørge, hvem var de ledere? Hvad var deres plan? Hvad gik sammensværgelsen ud på? Hvilke beviser er der til at understøtte alt dette?«

»For det andet blev der sagt, at begivenhederne var et forsøg på at omstyrte Folkerepublikken Kina og Kinas Kommunistparti. Hvor er beviserne? Dengang sagde jeg, at de fleste blot ville have os til at rette vore fejl. De var ikke ude på at omstyrte det politiske system.«

Bogen er ikke kun med til at kaste nyt lys over demonstrationerne i 1989 og magtkampen i partiet.

Forbes har et længere interview med professor Roderick MacFarquhar fra Harvard University, der har skrevet forord til bogen. Meget af materialet omkring Tiananmen er velkendt og veldokumenteret, så hvad er det ved bogen, som har overrasket ham:

A lot of stuff in this book was familiar. What was different was that this was Zhao Ziyang himself speaking and relaying the struggle for power at the top in a no way that no one had done first-hand.

The second thing that impressed me, and I’d never thought about it before, was his role in the reform period. I and most people believe that Deng Xiaoping was the originator of the reform program. But on a day-to-day basis, it was Zhao Ziyang and people like him who implemented the reform program and decided what needed to be done.

The third thing, that was fascinating, was that upon many years of house arrest, Zhao Ziyang came to the conclusion that Western democracy was best for China.

Som Roderick MacFarquhar siger til New York Times:

“Deng Xiaoping was the godfather, but on a day-to-day basis Zhao was the actual architect of the reforms,” Mr. MacFarquhar said in an interview.

Og det var Deng Xiaoping, der var ansvarlig for massakren på Tiananmen. I bogen skriver Zhao ifølge South China Morning Post (ikke noget link, for avisen kræver abonnement):

“The crux of the issue was Deng Xiaoping himself … if Deng refused to relax his position, then there was no way for me to change the attitude of the two hardliners, Li Peng and Yao Yilin.”

“Deng Xiaoping had always tended to prefer tough measures when dealing with student demonstrations because he believed that demonstrations undermine stability.”

“Deng had always stood out among the party elders as the one who emphasised the means of dictatorship. He often reminded people about its usefulness. Every time he mentioned stability, he also emphasised dictatorship.”

Tags: , ,

Bog: 100 spørgsmål om Tibet og Kina

4 Comments
Posted 10 mar 2009 — by kinablog
Category Nye bøger

autian_150x221.shkl.jpg I dag tirsdag er det 50 år siden, at Dalai Lama flygtede til Indien, som jeg skriver om i dagens avis.

Under researchen brugte jeg en bog, som jeg gerne vil anbefale. Og den er egentlig baseret på en anden bog.

I 1989 udgav den kinesiske regering “100 Questions & Answers about China’s Tibet.”

Den er siden blevet opdateret i en ny udgave, og i dag ligger den også på internettet.

Meningen er, at den kinesiske regering her vil give dig sandheden om Tibet, og forsyne dig med de rigtige svar på 100 spørgsmål om provinsens kultur, religion og historie. For at rette op på den fejlagtige måde, som vi behandler spørgsmålet om Tibet med her i Vesten.

Men det er selvfølgelig propaganda. Dermed er svarene entydige og enøjede. For målet er at udstille en bestemt politisk overbevisning så klart og overbevisende som muligt. Så svarene er forenklede og malet i sort eller hvidt, for der findes kun sande eller falske svar.

I 2002 udkom bogen »Le Tibet est-il chinois?« og sidste år udkom så en opdateret udgave på engelsk, der hedder “Authenticating Tibet – Answers to China’s 100 questions“.

Den tager hver af de 100 spørgsmål seriøst, og 15 akademikere forsøger at svare både sobert og sagligt på dem.

Uden at de går over i den anden grøft, og erklærer sig som fortaler for et frit Tibet.

For fortalerne for den tibetanske sag i Vesten eller eksilregeringen i Dharamsala er selvfølgelig heller ikke objektive. De har også en sag, som de tror på, og som de vil fremme.

De 15 forfattere forsøger derfor at give nuancerede svar på spørgsmålene, og den er et godt sted at starte, hvis man vil introduceres til Tibet.

Bogen kan læses i et stræk, men fungerer bedst som opslagsværk.

Du kan læse en længere boganmeldelse her på Far Eastern Economic Review. På China Beat er der forslag til mere læsning om Tibet.

Tags: , ,

Bogen “Kaldet til Kina”: Ti års fængsel i Manchuriet

No Comments
Posted 03 nov 2008 — by kinablog
Category Historie, Kultur, Nye bøger

BiskopChenogNorgaard.jpg

Kinablog.dk præsenterer her en artikel af gæsteskribenten Simon Rom Gjerø.

Han er forfatter til bogen “Kaldet til Kina – danske missionærers liv og oplevelser i Manchuriet 1893-1960″, der netop er udkommet i Danmark.

Bogen, som det har taget flere år at researche, handler om de danske missionærer, der rejste til Kina i første halvdel af 1900-tallet.

Du kan læse mere om den på Forlaget Univers eller på bogens egen hjemmeside.

Fanget i det nordlige Manchuriet – i ti år!

Efter 14 års japansk besættelse erklærede Sovjetunionen Japan krig den 8. august 1945 og invaderede Manchukuo – som japanerne kaldte deres lydstat i Manchuriet.

Den selvsamme dag, blev den danske missionær Peter Nørgaard fængslet af det japanske gestapo i byen Fuyu, i den nordlige del af Manchuriet.

Alle hans skriftlige ejendele, såsom breve, kollegiehefter og regnskaber samt alle fotografier m.m., blev taget med hen på politistationen til undersøgelse, selvom ingen dér selvfølgelig kunne et ord dansk. Han blev smidt i fængsel og fik en lussing af en af gestapofolkene.

”Hvorfor? Jo, jeg havde ladet mig føde i Danmark, og Danmark var nu i krig mod Japan,” skrev Nørgaard i sin dagbog.

Han fik desuden at vide, at han skulle skydes ved daggry.

Efter fem dage i uvished blev han pludselig en nat trukket ud af cellen og troede, at hans sidste time var kommet. Men tilfældet ville, at russiske tropper var på vej, og japanerne var flygtet ud af byen. Om morgenen kunne han gå hjem som en fri mand, og Nørgaard kommenterer tørt:

”Japaneren, som slog mig, er siden bleven fanget og skudt”.

Først bagefter gik det for alvor op for Nørgaard, hvor heldig han havde været. Ikke alle missionærer slap med livet i behold. En anden missionær var blevet skudt af japanerne kort forinden.

Glæden blev dog kort, da de fremstormende sovjetiske soldater efter få måneder overlod byen til den ottende armé – de kinesiske kommunister.

Den nye besættelsesmagt tømte banken, hvor Nørgaard havde alle sine sparepenge, som var tilvejebragt ved salg af stort set alle hans ejendele. Pengene skulle have været brugt til rejsen hjem – et forehavende, der nu ikke så for godt ud i forvejen, da vejen igennem Sovjet stadig var spærret.

”Her stod jeg nu, havde ingen Penge, fra Kassereren kom ingen, han var bortrejst, al Postforbindelse standset. Det saa ikke lyst ud,” skriver Nørgaard lettere opgivende i sin dagbog.

Kommunisterne og deres medløbere brød nu ind i velstående hjem, stjal alt af værdi og førte flere rige købmænd ud og ”piskede dem til døde eller druknede dem i floden, idet de beskyldte dem for i tidligere Aar at have begået Uretfærdigheder.”

Få dage efter kom de og besatte en del af missionsstationen. Alle værelser blev forseglet med undtagelse af en stue og køkkenet, som Nørgaard fik lov at beholde. Kommunisterne tog et gammelt ur, som familien havde arvet fra Gl. Estrup Herregård, med sig. Men efter en måned sendte de det tilbage igen, da de ikke kunne få det til at gå.

Også kirken blev indtaget og tømt for inventar og senere brugt til opbevaring af ammunition. Præsten blev fængslet, og kommunisterne pressede penge og værdigenstande af ham såvel som af alle andre.

Også Peter Nørgaard kom i fængsel igen:

”Dagen efter min 73 Aars Fødselsdag blev jeg og flere Kristne fængslet, [...] blot fordi vi vare Kristne.”

Kommunisterne fængslede ledere af alle former for religion, og alle blev forhørt om, hvad de troede på, hvorfor de troede på det, og hvad nytte det var til.

”Vi svarede som det var i Sandhed”, skriver Nørgaard. ”De stod i Klynge og lo foragteligt. Men det var jo ikke andet end, hvad Jesus og saa mangen Martyr har lidt paa værre maader”.

Han blev dog løsladt igen efter et døgns tid – efter sigende, fordi der var kommet ordre ovenfra, at man ikke ville have flere drab på udlændinge.

Efter i to år ikke at have hørt en lyd fra nogen som helst, hverken familien i Danmark eller nogen af de andre missionærer, får Nørgaard pludselig i april 1948 brev fra missionær Axel B. Christensen i, der bor i byen Harbin endnu længere mod nord. Han inviterer Nørgaard til at bo hos sig i ØK’s lokaler.

Det lykkes ham at sælge resten af indboet og få rejsetilladelsen. Med uret fra Gl. Estrup under armen – og stort set uden anden bagage – når han med floddamper til Harbin i slutningen af samme måned, hvor han bliver indlogeret hos Christensen.

Den 4. maj kan han så for første gang i tre år sende et brev til den ængstelige familie hjemme i Danmark.

Der skulle dog gå endnu halvandet år, inden Nørgaard atter kunne sætte benene på dansk jord og gense sin familie, som han havde efterladt ti år tidligere.

Han noterer sig i sin dagbog efter hjemkomsten:

”Flyveturen fra Bangkok til Kbh. tog kun 38 Timer. [...] [Vi nåede] til København efter Mørkets Frembrud kl. 5 Aften og dalede ned i et Lyshav i Kastrup Lufthavn.

Det var den 30. november 1949.

:: Billedet viser den danske missionær Peter Nørgaard og biskop Chen.

Tags: ,

Ny og glimrende bog: Kina – individ og samfund

No Comments
Posted 28 aug 2008 — by kinablog
Category Nye bøger

06783501d9.jpg Det er en af de bedste bøger om Kina, der er udgivet i Danmark de senere år. Hvis du er på udkig efter en bred introduktion til Kina og kineserne, så vil jeg anbefale “Kina – individ og samfund“.

Den er skrevet af professor Stig Thøgersen fra Aarhus Universitet og professor Mette Halskov Hansen fra Oslo Universitet.

Det er egentlig en undervisningsbog til højere læreanstalter. Men det skal ikke afskrække dig.

Der er ingen tvivl om, at den er mere akademisk end journalistisk. Forstået på den måde, at jeg gerne ville have haft reportager, lyde og lugte. Det er en smagssag.

Men bogen er skrevet, så den kan læses af alle. I hvert fald alle der er nysgerrige og har en interesse i Kina. Den er velskrevet, logisk opbygget og med gode illustrationer.

Udgangspunktet for bogen er ikke, hvordan vi ser på kineserne udefra. Det er derimod kineserne og deres hverdag.

Forfatterne opsummerer det selv således:

Kineserne er individer – ikke en grå masse
I kølvandet på den økonomiske liberalisering har Kina oplevet en markant individualisering. Subkulturerne blomstrer og sætter deres aftryk på tøjstil og musiksmag, og de mere privilegerede kinesere lægger omhyggelige karriereplaner og blogger om deres seksualliv på nettet. Den sociale struktur og det politiske system sætter selvfølgelig nogle rammer for den enkeltes handlemuligheder og råderum, men der er opstået utallige – og stadig mere forskellige – måder at være kineser på.

De unge vil selv bestemme
Kinesiske unge vil selv finde deres partnere og det er blevet almindeligt at have flere kærester før man gifter sig.

”Fri kærlighed” er blevet et almindeligt begreb på kinesisk, men det betyder ikke at den enkelte frit kaster sig ud i kærlighedsforhold. Den frie kærlighed henviser til den måde man indgår aftaler om ægteskab på. De unge har tit meget klare kriterier som bruges til at måle potentielle partnere op mod hinanden. Indtægt, uddannelsesniveau, udseende, familiebaggrund, familiens bosted og personens karakter og psyke trækkes frem som afgørende kriterier når en kæreste skal vurderes som kommende ægtefælle.

Det frie består for de fleste i at de selv vil tage den afgørende beslutning i modsætning til deres forældre, hvis ægteskab ofte var delvist eller helt arrangeret.

Alligevel er det vigtigt for de unge at forældrene bifalder ægteskabet, og for de fleste mænd på landet er det også afgørende at den kommende kone var villig til at flytte sammen med sine svigerforældre.

Kinesernes retsbevidsthed vokser
I politiske retssager ser staten stadig stort på juraen og fængsler sine modstandere uden at bekymre sig ret meget om paragrafferne.

Men i de senere år er kinesiske borgere begyndt at anvende loven til at hævde deres rettigheder i dagligdagen, både individuelt og kollektivt.

Det fik en bank at føle, da den skrev i en jobannonce at mandlige ansatte skulle måle mindst 168 cm og kvindelige mindst 155 cm. En ung jurist på 165 cm lagde sag an mod banken som han anklagede for at krænke hans forfatningsmæssige rettigheder ved at diskriminere pga. højde.

Han tabte sagen af tekniske grunde, men den blev dækket intenst i medierne, og banken endte med at trække højdekravet tilbage af frygt for mere dårlig omtale.

Den kinesiske drøm
Der er flere forskellige veje til social opstigning i Kina, men uddannelse og forretning er de to vigtigste, og de to spiller i høj grad sammen.

Børnenes skolegang er ofte det første en kinesisk familie investerer i, hvis den kommer til penge, og børnenes akademiske grader kan igen give familien hæder og anseelse og dermed også bedre forretningsbetingelser. Hundreder af millioner af kinesere tror på, at de har en chance for at nå til tops, og de kæmper hårdt for at få succes.

Den kinesiske drøm handler om hele familiens samlede opstigning til materiel velstand, god uddannelse og social anerkendelse.

Reformer uden demokrati
Hvis man måler Kinas politiske udvikling i forhold til om landet kommer nærmere på demokrati i vestlig forstand, så bliver man skuffet.

Alligevel er forholdet mellem statsapparatet og befolkningen under konstant udvikling. Der opstår nye interessebaserede organisationer og fællesskaber på tværs af de båse som tidligere holdt folk på plads, og samtidig ændrer statens magtudøvelse også karakter.

Den kinesiske ledelse forsøger at udvikle forskellige politiske mekanismer der inddrager ”folkets røst” i de politiske processer uden direkte at afholde valg. Vejledende afstemninger, borgerpaneler, fokusgrupper, opinions- og tilfredshedsundersøgelser og indirekte valg er blandt de metoder der bliver eksperimenteret med.

Det politiske system er ikke statisk. Styringsmekanismerne udvikles hele tiden, men det gør befolkningens krav og forventninger også.

Den kinesiske nationalfølelse
Den kinesiske nationalfølelse er stærk, som vi også har set under OL. Staten arbejder hårdt på at samle hele befolkningen om en fælles identitet for at modvirke social uro og skabe enhed mellem de forskellige etniske grupper.

Men KKP balancerer på en knivsæg, fordi nationalismen har en folkelig basis som ingen har kontrol med. Hvis regeringen undertrykker spontane, folkelige protester som er nationalistisk begrundet, vil den let kunne fremstå som anti-national og anti-folkelig, og protesterne vil kunne vende sig mod lederne selv.

Det er baggrunden for at styret i nogle sammenhænge forsøger at bortcensurere spontane folkelige nationalistiske udtryk og i andre tilfælde opmuntrer dem.

Uligheden stiger
Kina har udviklet sig fra at have en meget beskeden forskel mellem rige og fattige i starten af 1980erne til at have en meget markant forskel, sådan at uligheden nu overstiger USA’s og ligger på niveau med de mest ulige lande i Asien som Thailand og Filippinerne.

Ifølge en rapport fra Verdensbanken var der 94 lande som i 2006 havde mindre ulighed end Kina og kun 29 lande, som stort ser alle ligger i Latinamerika og Afrika, hvor uligheden var større.

Den senest offentliggjorte gini-koefficient for Kina lå på 0.47, godt over de 0.4 som internationalt anses for at være en faregrænse som ikke må overstiges, hvis man vil sikre social stabilitet.

Religionsfeber
Hundreder af millioner kinesere praktiserer i dag en form for traditionel kinesisk religion – det vil sige en tro og praksis som omfatter elementer fra buddhisme, daoisme og konfucianisme samt dyrkelse af forfædre og lokale guder. Og der er intet der tyder på, at den økonomiske udvikling svækker interessen for religion, snarere tværtimod.

Der er også stor interesse for religion blandt unge veluddannede byboere, især for buddhisme og kristendom, og man har siden starten af 1980erne talt om at Kina var ramt af ”religionsfeber.”

Men hvis religionen, som det er tilfældet med buddhismen i Tibet og islam i Xinjiang, kobles med et ønske om mere vidtgående selvstyre, eller hvis staten føler at den mister kontrollen med et trossamfund, så er den parat til at gribe hårdhændet ind.

Kinesere finder sig ikke i alt
Det er en sejlivet myte at kineserne lydigt lader sig koste rundt af myndighederne, men det er faktisk helt normalt at brokke sig.

Der afholdes årligt 70-90.000 demonstrationer rundt om i landet, hvor fx afskedigede arbejdere, skatteplagede bønder eller utilfredse pensionister fremfører deres krav.

Endnu flere deltager i diskussioner på Internettet, hvor der er opstået et vist rum for kollektiv organisering, diskussion og kritisk debat.

I en berømt sag fra 2003 anbragte politiet en ung grafisk designer i en form for opsamlingslejr for arbejdere der ikke havde deres identitetspapirer i orden. Få dage efter døde han, og en lokal avis afslørede at han var blevet tævet ihjel af politiet. Der rejste sig derefter en proteststorm på nettet, og det endte med at nogle af de skyldige blev dømt, og at man ændrede nogle af procedurerne for anbringelse af papirløse arbejdere.

Avisens redaktør blev for øvrigt senere dømt for korruption i en sag som i realiteten formodentlig var politisk begrundet. Journalister er nemme at ramme på denne måde, mens stemmer på nettet bedre kan holde sig anonyme.

:: Disclaimer: Og så lidt journalistisk etik. Jeg har selv haft en ualmindeligt lille finger med i bogen, da jeg har givet kritik på nogle få af kapitlerne. Jeg var studerende på kinesisk på Aarhus Universitet, i noget af den tid som Stig Thøgersen skrev på bogen. Derfor er jeg nævnt i forordet sammen med andre studerende.

Made in China: De kinesiske opfindelser

3 Comments
Posted 08 jun 2008 — by kinablog
Category Historie, Nye bøger

250px-Toiletpapier_(Gobran111).jpgKompas, krudt, papir og bogtryk. Det er de fire store opfindelser fra Kina, man normalt taler om. Men der er mange flere. I århundreder var kineserne langt foran europæerne.

Men hvorfor opstod den moderne videnskab i Europa og ikke i Kina, der indtil omkring 1400-tallet var absolut førende? Det er det man kalder “Needhams gåde”.

Den britiske biokemiker Josehp Needham brugte årevis i Kina på at samle oplysninger sammen om videnskabens historie i Kina, og hans store spørgsmål var, hvorfor den vestlige teknologi og videnskab overhalede den kinesiske.

Simon Winchester har lige skrevet en bog om Joseph Needham, “The Man Who Loved China”, der netop er udkommet i USA og som rammer Storbritannien til september. Den får en grundig behandling her på Frog in a Wall og en mindre pæn anmeldelse på China Beat. Christian Science Monitor synes derimod godt om bogen.

Professor fra University of Pennsylvania Nathan Sivan – der blandt andet har skrevet “Science in Ancient China. Researches and reflections” – fra University of Pennsylvania beskriver Needhams gåde her.

Needhams arbejde mundede ud i mammutværket “Science and Civilisation in China“, der er et ret utilgængeligt og omfattende værk.

Robert Temple er forfatter til bogen »The Genius of China – 3.000 Years of Science, Discovery & Invention«, der bygger på Joseph Needhams arbejde. Der er et væld af gode illustrationer i bogen, og den er modsat Needhams enorme værk let at gå til.

I min artikel i Berlingske kan du læse et mindre interview med Robert Temple. Her er eksempler på nogle opfindelser, hvor kineserne var forud os europæere:

Rækker og hakkejern
I Kina: År 600 f.Kr.
I Europa: 18. århundrede
Den smarteste måde at dyrke for eksempel korn, majs, kartofler eller gulerødder på, er ved at sætte dem i rækker. Det er ret indlysende. Kineserne har gjort det siden 600 f.kr, hvor de også brugte effektive jernhakker til at dyrke jorden og rækkerne med. Helt så indlysende var det ikke i Europa. Det var først omkring 1730erne, at en engelsk jordbrugsekspert rejste rundt i Europa og forsøgte at få de europæiske bønder til at så deres afgrøder i rækker.

Spillekort
I Kina: År 900 e.Kr.
I Europa: År 1377 e.Kr.
Spillekort er udviklende for tænkemusklen, de er nemme at bære rundt på, og man kan spille overalt uanset tid, sted eller vejr. Sådan sagde kineserne, der opfandt spillekortene omkring 900. De var lidt længere, end dem vi bruger i Vesten i dag. De blev trykt på tyk papir i sort/hvid, og farverne blev bagefter lagt på med hånd. Den første bog om kortspil blev skrevet af en kvinde i 900. Bogen er desværre gået tabt siden. Det var enten araberne eller Marco Polo, der tog kortene med til Europa, hvor de første gang blev brugt i Tyskland og Spanien i 1377.

Kemisk krigsførelse
I Kina: 400 f.Kr.
I Europa: 18. århundrede
Kineserne brugte en form for giftgas omkring år 400 f. kr. De brugte blæsebælge til at pumpe giftig røg ned under fjendens tunneler, for eksempel ved belejringer af byer. Blæsebælgene var forbundet til ovne, der brændte kugler af tørret sennep og andre giftige planter. Der var opskrifter på giftgasserne, som præcist fortæller hvor mange kilo af hver ingrediens, der skulle bruges til at lave gassen. Nogle af ingredienserne kunne for eksempel være et fint, tørret pulver af menneske-ekskrementer, stormhat, kroton olie, aske og flere forskellige former for gifte. Nogle gange var det bomber eller granater, der kunne monteres på pile eller senere hen kunne fyres af fra forskellige former for skydevåben.

Trillebøren
I Kina: År 100 f.Kr.
I Europa: 11. eller 12. århundrede
Der gik lang tid før trillebøren kom til Europa. Den første illustration af en trillebør er fra 1220 og kommer fra England. Hvilket egentlig er utroligt, for brugen af trillebører kunne halvere den arbejdskraft, man skulle bruge i et byggeprojekt. I Kina har man brugt trillebører siden 100 f. kr. I starten var det især militæret, der brugte dem. De var så vigtige, at konstruktionen og tegningerne af de mange forskellige slags trillebører var velbevarede militære hemmeligheder. Nogle af dem havde for eksempel sæder og blev brugt til at transportere tropper, mens andre blev brugt til at skubbe forsyninger ud til soldaterne. De blev også brugt som forsvarsværker, som en slags mobile mure, der i et snuptag kunne lægges ned og arrangeres i en hvilken som helst formation, der kunne give soldaterne beskyttelse mod for eksempel kavaleri.

Støbejern
I Kina: År 400 f.Kr.
I Europa: 14. århundrede
Svenskerne var nogle af de første i Europa til at bruge støbejern. Det var i det 14. århundrede. Kineserne havde derimod opfundet og finpudset teknikken siden år 400 f. kr. Blandt andet fyrede de med kul, der kunne varme jernet op til høje temperaturer, og de brugte ovne, hvor de kunne regulere temperaturen og nedkølingen af metallet. De første jernstøberier var privatejede, men i 119 f. kr. nationaliserede staten hele landets 46 jernstøberier, så den bedre kunne overvåge masseproduktionen af jernvarer som for eksempel plovskær, hakker, jernknive, økser, gryder og legetøj.

Tændstikker
I Kina: År 600 e.Kr.
I Europa: År 1530 e.Kr.
Tændstikker er billige. Det er en af de helt små ting, som vi ikke tænker over i hverdagen. Men vi bruger dem stadig, og de har haft enorm betydninger for os og lettet vores hverdag igennem århundreder. Det kan vi takke en lille gruppe kvinder for, der befandt sig i en desperat situation i år 577. Der var krig, og de boede i en by, der var under belejring. De var løbet tør for fyrsvamp – som er en primitiv måde at tænde ild på – og blev nødt til at finde på noget andet. Løsningen blev en lille træpind med sulfur på spidsen. Den moderne tændstik, der har en spids af fosfor, sulfur og potassium chlorate, blev første gang produceret i 1830erne i Frankrig og Tyskland.

Papirpenge
I Kina: År 900 e.Kr.
I Europa: År 1660 e.Kr
De blev kaldt »flyvende penge«, fordi de var lavet af papir og derfor let kunne flyve ud af hænderne på sin ejer. I begyndelsen af 900 var der 16 private virksomheder, der havde lov til at trykke penge. Men i 1023 nationaliserede staten trykningen af pengesedler. Den oprettede en slags nationalbank, der trykte sedler med forskellige værdier, og hvor værdien var garanteret af staten. Allerede i 1107 blev sedlerne trykt og printet i seks farver. Og allerede i 1126 oplevede Kina for første gang problemer med inflationen. I 1183 kom den første sag om falske pengesedler, som en detaljeret rapport fortæller. Hele 2.600 styk nåede han at trykke, før han blev fanget og dømt til døden. De første egentlige pengesedler i Europa blev udstedt i Sverige i 1660 af Stockholms Banco, en forløber for Sveriges Riksbank.

Biologisk skadedyrskontrol
I Kina: År 300 e.Kr
I Europa: 20. århundrede
Larver, sorte myrer og andre skadedyr kan æde sig igennem en hel plantage af mandariner, så der ikke er en eneste frugt tilbage. Men det er der råd for. Siden omkring 300 f. kr. har kineserne vidst, hvordan man bekæmper en slags insekt med et andet. Svaret mod de mandarin-ædende sorte myrer er en anden slags myrer, som man sætter ud i sin plantage. Det gode råd er udførligt beskrevet i en bog fra år 304, der har titlen »Noter om Træer og Planter i de Sydlige Regioner«.

Paraplyen
I Kina: År 1400 e.Kr.
I Europa: Omkring 18. århundrede
De første paraplyer var lavet af silke, og blev brugt på hestevogne som beskyttelse mod regnen. Efter cirka det 11. århundrede bliver de almindelige, og man bruger nu også en slags olieret papir, der er mere modstandsdygtigt. Ingen ved præcis hvornår paraplyen for første gang blev slået ud i Europa.

Boring efter naturgas
I Kina: 100 f. kr.
I Europa:
Kineserne var de første til at bore efter naturgas. Allerede i år 100 f. kr. bredte boretårnene sig over Kina, hvor de borede helt ned til cirka 1,4 kilometers dybde. Det var nu ikke naturgas, som kineserne gik efter i begyndelsen. Det var salt. Men borede man forbi laget med salt, kom man ned til lommer af naturgas, og derfor begyndte de også at bruge naturgassen som brændsel og i lamper.

Der var store felter med boretårne og kamre, hvor man blandede gassen med luft for at gøre den mere potent. Rørledninger, der kunne være flere kilometer lange og som var lavet af bambusrør, ledte gassen væk fra felterne. For eksempel ind til byerne. I Sichuan er der eksempler på byer, hvor gassen blev brugt til opvarmning og belysning i byerne.

De havde også en slags campingblus, som en mand kunne tage med på en rejse i et par dage. Det var en slags cylinder, som var lavet af bambus og fyldt med gas, som han kunne åbne og tænde for, når han skulle lave mad.

Papir
I Kina: år 200 f. kr.
I Europa:
I begyndelsen brugte kineserne papiret til alt andet end at skrive på. Det blev brugt som tøj eller som isolering i soveværelset i de kolde vintermåneder. Eller som papirlommetørklæder. Det kan man læse i nogle optegnelser fra det kinesiske hof fra 93 f. kr, hvor en prins fik anbefalet at bruge papiret til sin næse. Altså verdens første Kleenex. Papiret blev også brugt til indpakning. I et dokument fra en mordsag i 12 f.kr. kan man læse hvordan morderen havde brugt rødt papir til at pakke sin gift ind i.

De brugte det også som toiletpapir. Man kan læse i statistikkerne fra 1393 fra det Kejserlige Bureau for Forsyninger, at hoffet det år fik produceret 720.000 stykker toiletpapir. Der blev også specialfremstillet 15.000 stykker parfumeret og ekstra blødt toiletpapir, der kun var til brug for den kejserlige familie.

:: Liste over kinesiske opfindelser på Wikipedia

:: Billedet er fra Wikipedia

Tags: ,

Nye bøger om Kina: Sukkersyge, missionærer og en australier der taler kinesisk

No Comments
Posted 09 feb 2008 — by kinablog
Category Nye bøger

bog.jpgHer er februar måneds forslag til (nyere) bøger om Kina.

Vi kommer rundt om krudt, sukkersyge i år 655 e.kr, missionærer, moderne videnskab i Kina og endelig møder vi en australier, der har boet i Sverige og taler flydende kinesisk.

:: Titel:
The Genius of China
Forfatter:
Robert K. G. Temple
Forlag:
Andre Deutsch Ltd.

Kineserne laver ikke andet end at kopiere alting fra Vesten. Biler, DVD’er, fly, iPods, fabrikker og så videre. Intet er for småt. Intet er for stort. Det har man hørt før. Helt så fantasiforladte kopister er de nu ikke. Du har sikkert hørt, at det var dem der opfandt krudtet, porcelæn, papiret og bogtrykkekunsten. Men vidste du også, at kineserne var de første til at fyre med naturgas og til at bruge plastic? At de inden for matematikken har opfundet for eksempel de negative tal, decimaler og algebra? At de allerede omkring 655 e.kr. kunne diagnosticere sukkersyge? Nu har vi herhjemme i Danmark jo også haft et væld af gode ideer, for eksempel cirka 200 år senere, hvor vi kommer på den lysende ide at iføre os broderede ulddragter og rage berusede rundt i Europa og hakke folk i stykker. Professor Robert Temple går 3.000 års kinesiske opfindelser igennem, og viser hvordan de har bredt sig i Vesten.

:: Titel:
A Cultural History of Modern Science in China – New Histories of Science, Technology, and Medicine
Forfatter:
Benjamin A. Elman
Forlag:
Harvard University Press

Vi fortsætter i videnskabens verden. Bogen her er de moderne videnskabers, medicinens og teknologiens kulturhistorie i Kina. Den er skrevet af professor på UCLA, Benjamin A. Elman, der fortæller hvordan den vestlige videnskab sneg sig ind i Kina med især de vestlige missionærer i perioden fra 1550-1900. Det var en periode hvor jesuitter og kristne/protestantiske missionærer arbejdede sammmen med kinesiske lærde om at oversætte og udgive værker om videnskab, matematik og medicin. For missionærerne var det blot et biprodukt af deres egentlige formål, nemlig at sprede religionen i Kina. Bogen får en ganske udmærket anmeldelse i det seneste nummer af China Quarterly (kræver abonnement).

:: Titel:
Making Australian Foreign Policy
Forfatter:
Allan Gyngell og Michael Wesley
Forlag:
Cambridge University Press

Hvis man taler om australsk udenrigspolitik, er det umuligt at komme uden om Kina. Den 22. november fik Australien en ny premierminister, der kender Kina bedre end både sin forgænger og de fleste andre statsoverhoveder. Han hedder Kevin Rudd og har en kandidatgrad i kinesisk og kinesisk historie, han har været diplomat i Kina (og i øvrigt også i Sverige), har været Kina-specialist hos KPMG og han taler kinesisk, som man også kan se her. Bogen er ikke decideret om Kina, men derimod om australsk udenrigspolitik, og hvilke aktører, institutioner og processer der er med til at forme sikkerheds- og udenrigspolitikken.

:: Amazon er det største og mest grundige bogsite på nettet, og derfor linker jeg for det meste til dem. Der er jo utallige andre steder, som du kan købe bøger hos, og Amazon er langtfra altid de billigste. Du kan sammenligne priser på for eksempel pensum.dk

Nye bøger om Kina: Hyperlæsværdig økonomibog, historien om Beijing og en god historie

No Comments
Posted 13 jan 2008 — by kinablog
Category Erhverv, Historie, Journalistik, Nye bøger, Politik

bog.jpgI denne måneds samling af nye(re) bøger om Kina fortæller en gammel, garvet journalist historien om det moderne Kina; vi får hovedstaden Beijings historie; og ikke mindst begynder vi med en hyperlæsværdig bog om Kinas økonomi.

:: Titel:
The Chinese Economy: Transitions and Growth
Forfatter:
Barry Naughton
Forlag:
MIT Press

Kort sagt – læs den. Enhver der interesserer sig for Kinas økonomi og landets reformer bør læse Barry Naughtons bog. Den er skrevet som en lærebog i Kinas økonomi, og derfor kommer den systematisk hele vejen rundt om ethvert tænkeligt emne indenfor kinesisk økonomi. Barry Naughton er god til at binde den store makropolitik sammen med betydningen for den enkelte borger. Bogen er samtidig pædagogisk og godt skrevet, og i slutningen af hvert kapitel er der forslag til videre læsning. Naughtons bog er læsværdig for dem, der ikke er specialister i Kina og økonomi, men den er samtidig ikke bleg for at flette mere akademiske debatter ind i teksten. Den kan sagtens læses ud i et stræk, men fungerer også fint som opslagsbog. Så jeg siger det lige igen – læs den. (Fik jeg nævnt, at du bør læse den?)

:: Titel:
Beijing: From Imperial Capital to Olympic City
Forfatter:
Lillian M. Li, Alison Dray-Novey, Haili Kong
Forlag:
Palgrave Macmillan

De tre forfattere tager læseren på en tur gennem Beijings historie, og viser udviklingen fra Kublai Kahn og frem til i dag, hvor hovedstaden er ved at være klar til OL i august 2008. Jeg har endnu ikke læst bogen, men du kan læse en anmeldelse af den her. Jeg har kun nået at bladre i den, og det ser umiddelbart ud til at være lovende læsning, hvor forfatterne med velunderbygget kildemateriale kommer godt rundt om byens historie.

:: Titel:
The Changing Face of China: From Mao to Market
Forfatter:
John Gittings
Forlag:
Oxford University Press

John Gittings var den engelske avis Guardians mand i Kina og Asien fra 1983-2003, og åbnede avisens første bureau i Shanghai. Han skrev senest for avisen i januar 2007, og du kan læse flere af hans artikler på Guardian. Bogen er en seriøs og velafbalanceret gennemgang af det moderne Kina, som historien foldede sig ud fra begyndelsen af det 20. århundrede og frem til i dag. Men det er kun i introduktionen, at han for alvor selv træder frem, omend der er flere anekdoter fra hans tid i for eksempel Hong Kong. Han har bevæget sig rundt i Kina i 30 år, men der er ikke mange reportager og fortællinger til at gøre den store historie levende. Det mangler der. Teksten bliver derfor til tider en smule knasende i kanterne. Bogen blev anmeldt i Historian i vinterudgaven 2007 (kræver abonnement) og i China Quarterly i 2006 (kræver abonnement), hvor den begge steder fik virkeligt gode anmeldelser.

Nye bøger om Kina: Flyvende tigre, økonomiske drager og Guldsmede-knuder

No Comments
Posted 04 okt 2007 — by kinablog
Category Nye bøger

Her er denne måneds udvalg af nye bøger om Kina.

Denne gang flyver vi fra Kunming under 2. Verdenskrig og kæmper mod japanerne; vi får en guide til den stadigt mere populære kinesiske kunstverden; et par røde drager taler som sædvanligt om paradoksernes Kina; og vi slutter af med at slå en knude på os selv.

:: Titel: Flying Tigers: Claire Chennault and His American Volunteers, 1941-1942
Forfatter: Daniel Ford
Forlag: HarperCollins

I 1941 tog en gruppe på 100 amerikanske piloter frivilligt til Burma og Kina for at kæmpe mod Japanerne. Nogle gjorde det af patriotiske grunde, andre fordi de var eventyrere, men de fleste gjorde det for at tjene penge. Månedslønnen var på 600 dollars plus en bonus for nedskudte japanske fly. Som man siger: Det var mange penge dengang. Forfatteren, Daniel Ford, der har en mastergrad fra King’s College i London, er amerikansk journalist og skriver blandt andet for Wall Street Journal. Han udgav bogen i 1992, men er netop kommet med en stærkt revideret udgave. Læs mere om Flying Tigers på Wikipedia og på deres egen hjemmeside.

:: Titel: The Real Thing: Contemporary Art from China
Forfatter: Simon Groom, Karen Smith og Xu Zhen
Forlag: Tate Publishing

Bobler er moderne. Internettet har prøvet det. Husejere har prøvet det. Meget tyder på at også moderne kinesisk kunst er på vej til at blive en boble. Markedet tørster efter det, og der bliver stadig flere gallerier og auktionshuse, der får kinesisk på menuen. Samtidig skal ethvert museum med respekt for sig selv have haft en udstilling om moderne kinesisk kunst. En af disse udstillinger var “The Real Thing: Contemporary Art from China” på Tate Liverpool. I kølvandet på den udstilling kommer nu en bog der ser nærmere på, hvad der former kinesisk kunst i dag og hvad der ligger bag af produktionsmåder, kunstgrupper, markedssystemer og infrastruktur på kunstscenen i Kina.

:: Titel: Dragon Rising: An Inside Look At China Today
Forfatter: Jasper Becker
Forlag: National Geographic

Her er endnu en bog med den metaltrætte vending “Dragon Rising”. Det er i den slags bøger, at man normalt kan læse floskuløse vendinger om “riget i midten” der som “en rød drage” springer frem på verdensscenen som “en tiger” og hvordan Kina er “paradoksernes land” og så videre. Som der står i Amazons beskrivelse er bogen “rigt illustreret med billeder der viser den gamle kinesiske kulturs transformation til et dynamisk forbrugersamfund”. Så mon ikke bogen er leveringsdygtig i nogle af de sædvanlige billeder og beskrivelser af en Mao-statue der står foran et blinkende Coca Cola neonskilt. Det her er jo ikke en boganmeldelse. Så det er absolut ikke retfærdigt, at jeg kritiserer bogen sønder & sammen uden at have læst den. For forfatteren har i følge hans hjemmeside været korrespondent i cirka 20 år, og skrevet for journalistiske sværvægtere som New Republic, Christian Science Monitor og International Herald Tribune. Men at dømme ud fra beskrivelsen af bogen, er der tale om endnu en journalist, der lige skal tjene lidt hurtige penge her op til OL, hvor interessen for Kina bliver stadigt større. (Hmm… Måske skulle man…)

:: Titel: China Rising: Peace, Power, and Order in East Asia
Forfatter: David C. Kang
Forlag: Columbia University Press

Bogens titel er endnu et eksempel på noget med “China Rising”. Suk. Men måske er den alligevel værd at læse. Forfatteren, der er professor på det amerikanske Dartmouth College, analyserer i bogen, hvorfor de fleste asiatiske lande foretrækker et stærkere Kina, og ser det som et stabiliserende element i regionen. Forfatteren argumenterer for, at der er fejl i det billede, der normalt er af Kina i Vesten. Bogen udkommer december 2007.

:: Titel: The Complete Book of Chinese Knotting: A Compendium of Techniques and Variations
Forfatter: Lydia Chen
Forlag: Tuttle Publishing

Vinteren står for døren og det er blevet tid til at finde ud af, hvad man skal lave på de mørke aftener. Lydia Chen har svaret, og det udkommer i bogform den 15. oktober og lyder i al sin enkelhed: Kinesiske knuder. Lydia Chen er, som den (overdrevet) opmærksomme læser vil vide, forfatteren bag blandt andet “Fun With Chinese Knotting: Making Your Own Fashion Accessories and Accents“. Hvis du ikke kan vente til den 15. oktober, kan du jo kigge forbi denne side, og tyvstarte med opskriften på, hvordan man laver en Guldsmede-kvast.

Kulturrevolutionen: Boganmeldelse af “Mao’s Last Revolution”

No Comments
Posted 17 sep 2007 — by kinablog
Category Historie, Kultur, Nye bøger

Maos sidste.jpgHvad gør man, hvis man gerne vil have fat i dokumenter fra Kulturrevolutionen – regeringsnotater, efterretninger, politirapporter og den slags – der egentlig var hemmelige og måske endda forbeholdt ledelsen af Kinas Kommunistparti? Man tager til Beijing og går på loppemarked.

Sidste år udkom “Mao’s Last Revolution”, der er skrevet af Roderick MacFarquhar, professor på amerikanske Harvard University, og svenske Michael Schoenhals, der er professor på Lunds Universitet i Sverige.

Bogen giver en grundig gennemgang af perioden fra 1966 til 1976, der også er bedre kendt som Kulturrevolutionen (文化大革: Wenhua Dageming). En periode hvor Kina var tæt på opløsning og total borgerkrig.

Det er svært at være objektiv, når det er så stor en begivenhed, der strækker sig over så lang en periode og er så massiv og altomfattende. Men de to forfattere kommer tæt på.

Bogen er med sine 462 sider og mere end 200 siders dokumentation spækket med detaljer. Den giver et nuanceret billede af Kulturrevolutionen, og viser i et snit gennem det kinesiske samfund, hvordan udsigten var fra Mao Zedong’s (毛泽东) plads på toppen af pyramiden, fra hans inderkreds, landets politiske elite, ude i provinserne, på universitetet og arbejdspladserne og videre ned til folkene på gaden og ude i hjemmene, hvor der for eksempel er citater fra (i mangel af bedre ord) almindelige kineseres dagbøger.

Det er Michael Schoenhals, der har samlet de fleste af de skriftlige kilder sammen. Han er kendt for sit veludbyggede bibliotek af dokumenter fra tiden under og omkring Kulturrevolutionen. Da han begyndte at studere kinesisk i midten af 1970′erne, boede han i Beijing, hvor han sneg sig hen til affaldscontainerne bag Zhongnanhai (der er en slags kinesisk pendant til Det Hvide Hus i USA), for at fiske de mest interessante papirer op af skraldet.

Det gør han dog ikke længere. I dag tager han på loppemarked. I Kina har man ikke noget nationalt arkiv, som vi har i Danmark, hvor selv 50 år gamle dokumenter er både hemmeligtstemplede og lodret arkiverede.

Papirerne ender derfor på et eller andet tidspunkt i papkasser, der flere år senere dukker op på loppemarkeder rundt om i Kina. Derfor er loppemarkeder, ifølge Michael Schoenhals, en af de største guldgruber for kinesiske historikere, og han har da også besøgt dem flittigt gennem de seneste 15 år.

Blandt andet har han fundet private fotos, der giver et andet billede af Kulturrevolutionen end de professionelle fotografers; politirapporter med detaljerede beskrivelser af for eksempel mordsager; eller private dagbøger der viser, hvordan kulturrevolutionen så ud fra de kinesiske hjem.

Forfatterne dokumenterer, hvordan Mao har stået bag – eller i hvert fald har været vidende om – de fleste vigtige begivenheder under Kulturrevolutionen. Der ville ikke have været nogen Kulturrevolution uden Mao. Omvendt viser de også klart, at Mao umuligt kunne have gjort det alene. Derimod er det en lang række af enkelte personer og begivenheder – for eksempel Rødgardisternes ukontrollerede optøjer – der får Kulturrevolutionen til at bevæge sig derhen, hvor den nu en gang gik.

Bogen er fuld af detaljer og har et omfattende persongalleri. Det er godt. Omvendt kan det også være svært at holde styr på, for forfatterne er ikke altid lige gode til, at holde læseren ved hånden.

Bogen er ikke for alle, mest af alt er den for de personer, der har en nørdet professionel interesse i Kulturrevolutionen. Og så alligevel. Skal du læse blot en bog om Kulturrevolutionen, så lad det være denne her, spring et par linjer over og se stort på, om det ikke lige er alle detaljerne, der falder på plads.

Nye bøger om Kina: Toppolitik bag facaden, olie, uyghur og Sherlock Holmes

No Comments
Posted 29 aug 2007 — by kinablog
Category Nye bøger

Så er der igen forslag til læsestof om Kina. Find din lokale bogpusher, køb bøgerne og bliv klogere på hvordan kinesisk toppolitik ser ud bag facaden, på hvordan kineserne bruger olie, lær at tale det tyrkiske uyghur (man ved aldrig, så er du i hvert fald forberedt, hvis du engang lander i den del af Kina) og gå på opdagelse med den kinesiske udgave af Sherlock Holmes i 1920ernes Shanghai.

:: Titel: Chinese Politics in the Hu Jintao Era: New Leaders, New Challenges
Forfatter: Willy Wo-Lap Lam
Forlag: M.E. Sharpe
Baggrunden for bogen er forfatterens hundreder af interviews med topembedsmænd, parlementarikere, forskere og forretningsmænd. Han forsøger at finde ud af, hvordan lederskabet under Hu Jintao har taklet en række af de store udfrodringer, som landet står over for. For eksempel Kinas Kommunistpartis dalende legitimitet og eksistensberettigelse; utilfredse bønder; politisk stagnation på grund af manglende reformer; den stigende nationalisme. Willy Wo-Lap Lam arbejdede i en lang årrække for South China Morning Post, indtil han blev fyret trådte frivilligt tilbage i 2000. Han er i dag tilknyttet Jamestown Foundation.

:: Titel: China And the Global Energy Crisis: Development and Prospects for China’s Oil and Natural Gas
Forfattere: Tatsu Kambara og Christopher Howe
Forlag: Daiwa Foundation Japan House
Kina har i årevis været afhængige af kul, men forbruget af olie og gas er steget kraftigt gennem de seneste 30 års økonomiske reformer. Kina bruger otte procent af verdens olie, men producerer kun selv fire procent.

:: Titel: Spoken Uyghur
Forfatter: Reinhard F. Hahn
Forlag: University of Washington Press
Cirka 7-10 millioner mennesker taler uyghur, der hører til den tyrkiske sprogstamme. Man finder dem især i Xinjiang – provinsen i det nord-vestlige Kina. Bogen er for dem vil have et grundlæggende indblik i uyghur, og formålet er, at gøre læseren i stand til at føre en lettere samtale. Samtidig er der beskrivelse af, hvor uyghur står i dag i kinesisk sprogpolitik.

:: Titel: Sherlock in Shanghai: Stories of Crime and Detection
Forfatter: Cheng Xiaoqing
Forlag: University of Hawaii Press
Historierne foregår i de heftige 1920ere i Shanghai, hvor den violinspillende kinesiske udgave af Sherlock Holmes, Huo Sang, og hans Watson, Bao Lang, løser forskellige forbrydelser – mord, pengeafpresning, bedrageri og andre ugerninger. Forfatteren Cheng Xiaoqing (1893-1976) var selv oversætter af Sherlock Holmes.

Hungry Planet: Det spiser en kinesisk familie på en uge

2 Comments
Posted 09 jun 2007 — by kinablog
Category Dagligvarer, Hverdag, Kultur, Nye bøger

I bogen Hungry Planet giver fotografen Peter Menzel et indblik i, hvad alverdens familier spiser i løbet af en uge. Der er billeder af 30 familier fra 24 lande, der alle viser deres ugentlige madforbrug frem.

Det er familien Dong fra Beijing, der har fået lov til at repræsentere Kina. De bruger 1.233,76 yuan om ugen på mad. Det er cirka 900 kroner. Deres favoritmad er grisekød i strimler med sur-sød sauce. Nammenam.

Det er dog ikke nogen gennemsnitlig kinesisk familie. I det hele taget er det altid svært at tale om, hvad en gennemsnitlig familie er i Kina, men familien Dong ligger i hvert fald i den mere velhavende ende.

Det kan man blandt andet se på, at de køber flutes. Der kommer flere og flere bagerier i de store og velhavende kystbyer, og man kan også købe brød i disse byers større supermarkeder som Carrefour. Men man skal ikke langt ud på landet, før det er umuligt at købe flutes og den slags vestligt brød. Og det er bestemt heller ikke noget, der er en fast del af et typisk måltid i Kina.

Billede fra bogen

En eunuk, 1.400 skibe og 27.000 mænd

No Comments
Posted 06 feb 2007 — by kinablog
Category Historie, Kultur, Nye bøger

I 1405 stævnede den kinesiske flåde ud på en af verdenshistoriens største opdagelsesrejser.

Flåden var enorm. En af de største i verdenshistorien. Der var syv armadaer, altså syv grupper af skibe, og hver gruppe bestod af mere end 200 skibe.

Også skibenes størrelse var frygtindgydende. Mere end 60 af dem var mellem 115-135 meter lange.

Og mandskabet? Ligeledes frygtindgydende. Der var 27.000 mand ombord på skibene. De fleste af dem var soldater, og de var med på ekspeditionen for at skabe respekt de steder, hvor ekspeditionen kommer hen.

Til sammenligning var Christopher Columbus’ flagskib ”Santa Maria” 21 meter lang, og han havde 87 mand med sig på sine tre skibe.

Lederen af den kinesiske ekspedition var eunukken Zheng He (郑和), der blev født ind i en muslimsk familie i Yunnan i 1371. Det er ham, som historikeren Edward L. Dreyer netop har skrevet en bog om med titlen “Zheng He – China and the oceans in the early Ming dynasty“. Er man så heldig at have abonnement på Times Literary Supplement (TLS), kan man læse en god og rosende anmeldelse i udgaven fra den 26. januar. Anmeldelsen er ikke online.

Zheng He blev som nævnt født i 1371. Han døde i 1433. Han blev kastreret som dreng, og gjorde tjeneste under Ming-kejser Yongle (永樂). Zheng He kæmpede mod Mongolerne side om side med sin kejser, der beundrede ham for hans mod og intelligens.

Kejser Yongle valgte ham som leder af sine ekspeditioner, hvor ordren lød at besejle århundreder gamle handelsruter. For det første for at vise den kinesiske sømagt. For det andet for at gøre farvandene omkring Kina over Malaysia til Indonesien mere sikre. Ekspeditionen kom dog langt omkring – helt over det Indiske Ocean til Afrikas østkyst.

I 1436 standsede de dyre ekspeditionerne. Dreyer mener, ifølge anmeldelsen fra TLS, at kejseren ville koncentrere sig om det, som Kina traditionelt har lagt mest vægt på, nemlig sine grænser på landjorden. Dermed begyndte Kina at vende blikket indad, det som herefter tegner flere hundrede års kinesisk historie: ”Overseas meant out of mind, as far as official China was concerned”.

Zheng Hes ekspeditioner bliver også brugt i kinesisk politik i dag. Når kinesisk ledere taler om det fredelige Kina, bliver ekspeditionerne brugt som bevis på, at Kina altid har været et land, der har ekspanderet og udviklet sig i fredelig harmoni med omverdenen. Modsat de europæiske ekspeditioner, der hærgede rundt over hele kloden og voldtog og koloniserede, hvad de kunne komme i nærheden af.

Zheng Hes navn dukkede for alvor op i Vesten i 2002, da Gavin Menzies skrev bogen ”1421 – The year China discovered the world”. Heri påstår han, at kineserne opdagede Amerika i 1421. Men det er noget vrøvl, mener Edward L. Dreyer, og det er der ingen beviser for. Hvilket han nok har ret i. De fleste andre, der ved noget om kinesisk sø-historie, mener også at Menzies’ bog er ren fiktion.

← Previous Entries