» OL 2008 Beijing

De olympiske stadions er fyldte. Til randen. Med tomme sæder. Tilskuerne bliver væk.

BOCOG mener selv at det skyldes vejret. Her er enten er for varmt, vådt, tørt eller blæsende.

Hvorfor er de mange stadions kun halvfyldte? Eller endda kvartfyldte.

For det første tror jeg, at det er helt naturligt på det her tidspunkt under et OL. De saftige finaler kommer i næste uge.

For det andet har det kinesiske statsapparat banket smilene væk fra mange kineseres læber, så de ikke tør eller gider at have noget med OL at gøre.

Samtidig er visa-reglerne for udlændinge blevet strammet så meget, at mange har opgivet at rejse til Beijing og Kina.

Se på hotellerne her i Beijing. De hoster rundt med astmatiske belægningsprocenter på omkring de 50. Inden OL havde de haft sprittuscherne fremme og tilføjet uendeligt mange nuller bag de normale priser, men nu er de fleste blevet nødt til hurtigt at strege dem over igen og gå under selv de normale takster. For gæsterne er blevet væk. Det gælder også mange af de hoteller, der sidste år ved samme tid var fyldt op med gæster.

Under OL i Athen lykkedes det kun at sælge cirka to-tredjedele af billetterne. Men her i Beijing har man meldt alt udsolgt. Hvem er det så, der har nappet billetterne?

Det er blandt andet billethajerne, der har ædt enorme mængder af dem. Både de udenlandske og kinesiske af slagsen. For eksempel ville en af dem have 15.000 yuan for en billet til åbningsceremonien. Den fik han ikke solgt.

Samtidig er der voldsomt mange guanxi-billetter i omløb. Sponsorer, organisationer og virksomheder har suget billetterne til sig.

For eksempel har militæret købt en bunke af dem, som de er begyndt at dele ud til pensionerede soldater. Forleden gik de rundt fra dør til dør i et af de komplekser her i Beijing, hvor der bor pensionerede soldater, og bankede på dørene for at uddele billeter, så der kunne komme tilskuere til konkurrencerne.

BOCOG har ligefrem også sendt hundreder af folk ud i stadions, der iklædt orange t-shirts skal fylde sæderne ud og sprede god stemning på stadions.

:: Billedet er fra gårsdagens olympiske uvejr i Shanghai.

Her er det seneste eksempel på Olympisk pressefrihed i Beijing:

Local officials and plainclothes officers followed journalists attempting to report on migrant workers in Beijing,intimidating sources and later telling the journalists they needed government permission to conduct interviews.

Kristoffer Ronneberg, correspondent for the Norweigan newspaper Aftenposten, and Jes Randrup Nielsen of Jyllands-Posten (Denmark), were covering a story on migrant workers who were forced to leave Beijing because of a pre-Olympic clampdown.

Five minutes after the media arrived at the village, a local official approached the reporters and asked for their identification; she recorded information from their documents. Three unmarked cars and various officials followed the journalists “and made it impossible for us to talk to sources without putting them in danger,” recalled Ronneberg. The journalists confronted the officials following them; one said she had spoken to Propaganda authorities, who said they needed permission to speak with local people.

“This is, ofcourse, a clear violation of the new rules for foreign reporters,” said Ronneberg. The journalists, who decided to leave because of the obstruction, were also videotaped by the officials following them.

:: Billedet er her fra Wikipedia.

Ude på landet har man også Fuglereder. For eksempel i Hangzhou i Zhejiang, hvor nogle bønder har bygget en kopi af Beijing Nationale Stadion. Der er bedre kendt som Fuglereden. De ti landsbyboere har brugt 15 dage på at strikke modellen sammen, der er bygget i størrelsesforholdet 20:1.

I det hele taget er der gået mode i at bygge kopier af Fuglereden. Her er den for eksempel som kage.

Guo Wenjun vandt førstepladsen i kvindernes konkurrence om ti meter skydning med luftpistol. Det har givet hende masser af omtale i de kinesiske medier.

Og det kan måske hjælpe hende med at finde sin far, der forsvandt for ti år siden, som der står i denne artikel fra 163.com. Her blev hendes forældre skilt, og i et stykke tid boede hun sammen med sin far. Men i 1999 afleverede han den 14-årige Guo til hendes træner. Hun har ikke set ham siden.

Det har fået flere netizens til at hjælpe den nyslåede medaljevinder med at finde sin far, og der cirkulerer nu billeder og efterlysninger af ham rundt på nettet.

Kinesere og udlændinge må gerne demonstrere under OL, som jeg skriver om i Berlingske i dag. De skal bare have en tilladelse først. Hos politiet. Der ikke har godkendt en eneste ansøgning. Tværtimod har de sat folk i fængsel, når de er kommet ind på stationen for at aflevere deres ansøgning.

Det er ikke noget nyt, der er kommet under OL. Kineserne har i årevis haft ret til at demonstrere, som jeg har skrevet om tidligere. Det står i loven. Man skal blot søge om tilladelse hos politiet fem dage inden demonstrationen. For at få en tilladelse med de rigtige stempler skal man møde personligt op hos politiet og fortælle dem om grunden til demonstrationen, hvad der vil kommer til at stå på bannere, hvad talerne vil handle om og hvor mange deltagere der vil være.

Samtidig skal man overholde de kinesiske love. I lovene står der, at demonstrationer som kan skade den sociale stabilitet eller nationale enhed er ulovlige. Det er brede paragraffer, som myndighederne fortolker som de vil.

Det er kort sagt ikke nemt at lave en lovlig demonstration i Kina.

Heller ikke under OL. Først ville myndighederne slet ikke tillade protester. Men efter internationalt pres gik de med til at lave tre zoner i tre parker Beijing, hvor man kunne demonstrere.

Set i bakspejlet kan man roligt konkludere, at det kun var for at lukke munden på de internationale kritikere.

Alle de kinesere, der lovligt har søgt om at holde en demonstration, er forsvundet. De er blevet fængslede. Eller sendt tilbage til deres hjemprovinser. Pænt eskorteret af politimænd.

Myndighederne vil ikke tale om det.

Jeg ville høre nærmere om en bestemt sag, som den lokale politistation i Qianmen har behandlet (det vil sige fængslet). Her siger en vagthavende, at hun ikke vil udtale sig. Hun henviser til distriktets politistation.

Her henviser man til Bureau for Offentlig Sikkerhed, som politiet i Kina er en del af. Her vil man have spørgsmålene på en fax. Tirsdag aften havde bureauet endnu ikke svaret på faxen. Her onsdag morgen har de stadig ikke svaret.

Hos arrangørerne bag legene, Beijing Organizing Committee (BOCOG), oplyser man, at den sikkerhedsansvarlige for OL, Liu Shaowu, er i møde hele tirsdagen og derfor ikke kan medvirke i et interview. Det var Liu Shaowu, der annoncerede reglerne og protestzonerne på en pressekonference den 23. juli.

Sun Weide, der er talsmand for BOCOG, siger at BOCOG ikke har noget med reglerne og protestzonerne at gøre, men at det hører under Bureau for Offentlig Sikkerhed.

I går talte jeg også med Jiang Tianyong, der er advokat og kendt for at tage politiske sager. Blandt andet har han forsvaret tibetanere. Da han først hørte om reglerne i sidste måned, var han positiv og glædeligt overrasket. Det var dengang:

»Vi troede på, at det ville være en god ting, men vi blev snydt. Det viser, at de ikke har tænkt sig at overholde deres løfte,« siger Jiang Tianyong over telefonen. Normalt bor og arbejder han her i Beijing. Men lige nu er han på »forretningsrejse«.

For et par dage siden kom organisationen Human Rights in China med en liste over advokater, som var blevet forfulgt og chikaneret af politiet. Flere af dem har valgt at rejse ud af Beijing under det olympiske sportsstævne.

Hvis jeg skal analysere sagen – hvad kommer der så til at ske nu?

Ingenting.

Hvis man ser ned over de seneste ti, tyve års historie, er der sket ufatteligt mange forbedringer her i landet. Også når det kommer til menneskerettighederne.

Men hvis man ser på de seneste seks måneder, er det gået voldsomt tilbage menneskerettighederne. Og det har ikke haft hverken politiske eller økonomiske konsekvenser for Kina.

Derfor vil det heller ikke få nogen konsekvenser, at Kina har brudt endnu et løfte. Eller at der sidder kinesere i fængsel på grund af sportsstævnet OL.

Jeg tror, at reaktionen ville have været meget anderledes i Vesten og Danmark, hvis det samme var sket under OL i Atlanta, Sydney eller Athen. Af en eller anden grund er det anderledes med Kina.

Mini Cooper skulle lancere en ny model i Kina. Hvordan skal man nu markedsføre den nye Clubman, tænkte Beijing Mini. For lige nu har de kinesiske medier lukket ned for alt andet end dækningen af OL, og derfor er det svært for et pr-hungrende bilfirma at kapre overskrifter.

Svaret blev Mini Cooper Rickshaw, som blandt andre China Car Times skriver.

Mini’ens bagende er fra Tyskland. Rickshawen (黄包车: Huangbaoche) er fra Kina. Og det hele er samlet i Hong Kong.

Ifølge denne artikel fra Chinacars vejer en Mini Cooper normalt 1.200 kilo. Så tung er mini-ricken dog ikke. Men selvom der er både lædersæder og alufælge vejer den alligevel 400-500 kilo. Godt Beijing er en flad by.

Flere billeder her.

Hvad gør man, hvis man har et arbejde, hvor man rent faktisk bliver nødt til at lave noget og ikke kan koncentrere sig om OL. Det er jo noget skidt. Forstyrrende. Og det er selvfølgelig ikke alene et problem i Danmark og Vesten – så hvordan kan man arbejde og se OL på samme tid, spørger de i denne artikel.

- Gå ned i lobbyen. I de fleste kontorbygninger og -højhuse er der en lobby, hvor der står et fjernsyn.
- Se det på computeren og skift vindue når bossen kommer.
- Se det på mobilen. Grav et hul ud i en bog, læg den i hullet og lad som om du læser.

Politik og OL hører sammen, som jeg skriver om i dag i Berlingske. Hen over weekenden ramlede den globale politik ind i OL. Med 100 km/t. Slam. Og gjorde Beijing og OL til verdens politiske navle.

Der var krigen mellem Georgien og Rusland, som i weekenden fik den amerikanske præsident George W. Bush og Ruslands premierminister Vladimir Putin til at støde sammen. Der var Georgiens olympiske landshold, der overvejer at trække sig ud af legene. Og der var bomberne som søndag morgen eksploderede i Xinjiang.

Fredag var der middag for de 80-90 statsoverheder, der skulle være med til åbningen af OL samme aften. Det var i Folkets Sal, der ligger på Tiananmen i midten af Beijing. Ved hver af bordpladserne i den enorme sal, bag ved en gul serviet, en tallerken, tre vinglas og seks guldknive og –gafler stod et bordkort. På to af dem stod der George W. Bush og Vladimir Putin. Middagen begyndte med Kinas præsident Hu Jintao, der holdt en tale om OL, og hvordan det fremmer »venskab«, »gensidig forståelse« og »fred.« Imens sad Putin og Bush få meter fra hinanden og lyttede til talen, mens georgiske og russiske soldater hamrede ind i hinanden fem tusind kilometer fra middagsbordene i Beijing.

Senere under middagen var det så Bush og Putin’s tur til selv at støde sammen, i det som den australske premierminister Kevin Rudd i de australske medier har kaldt for en »ophedet« diskussion.

Det var her, at Bush for første gang under OL meget bestemt bad Putin om at stoppe bombningen af Georgien. Det gjorde han igen søndag, hvor han i øvrigt også var til gudstjeneste i Kuanjie Protestantiske Kirke i Beijing. Det var for endnu en gang at stikke til den kinesiske regering. Denne gang var det ikke for at kritisere menneskerettighederne og manglen på ytringsfrihed, men for at opfordre regeringen til religionsfrihed, som der reelt ikke eksisterer i Kina.

Det var også i går søndag, at to konkurrenter og medaljevindere fra Rusland og Georgien gav hinanden hånden og et par kindkys, for at vise at konflikten derhjemme ikke skulle gå ud over den gode sportsånd i Beijing.

Men som den georgiske medaljevinder sagde: »Den her medalje er vigtig for Georgien, især i disse tider«.

For medaljen er selvfølgelig mere end blot et stykke metal, der er vundet i en sportskonkurrence. Især tilbage i hjemlandet.

Især når to af Georgiens olympiske deltagere selv kommer fra Sydossetien, og flere af dem har bekendte eller familie i hæren.

Den kinesiske regering har selv brugt OL til at gøre politisk hovedrent. De seneste måneder har den ryddet op blandt sine kritikere. De er sat i fængsel, arbejdslejr eller er blevet chikanerede. Det har utallige rapporter fra menneskeretsorganisationer peget på.

Kinas regering har også brugt frygten for terror til at sætte sig endnu hårdere på Xinjiang provinsen. For nogle måneder siden begyndte regeringen at tale om terrortruslen fra den vestlige provins. Flere sager blev vist frem som beviser. Sagerne har været umulige at kontrollere fra uafhængige kilder. Flere udenlandske observatører mener, at det er lokale skærmydsler og forbrydelser, der blive pustet op til at blive stemplede som terror.

Søndag fortsatte urolighederne derovre. Her skød politiet syv personer, som de siger var terrorister, der havde sprunget en eller flere bomber i en lokal politistation og dræbt to betjente.

Sport, OL og politik hører sammen. Det er derfor Kina holder OL. Her taler man om at blive en tiyu daguo (体育大国). En sportslig supermagt. Kina skal bruge legene som springbræt til at blive en moderne supermagt, og de kan ikke hævde at være det, uden også at være en tiyu daguo.

Som Kinas tidligere præsident Jiang Zemin sagde før landet vandt konkurrencen om at holde OL i 2008: »Et succesfuldt bud [på OL] vil højne den indenlandske stabilitet i Kina og skabe økonomisk fremgang«.

:: Billedet er mit eget elendige foto af George Bush’s bordkort.

God, gammeldags, ægte kinesisk sport.

Her er et amerikansk nyhedslag fra 1933, der er året efter Kina deltog i OL for første gang. Indslaget er i sort/hvid og med en klassisk, amerikansk nyhedsoplæser anno 1932.

Indslaget viser kinesere, der konkurrerer i nogle af de traditionelle kinesiske sportsgrene som bueskydning og hackysack.

Det lille klip må være fra de Nationale Lege i 1933.

Dengang forsøgte den daværende republikanske regering at samle og opbygge en nation. Et af værktøjerne var den fysiske træning. Eller tiyu (体育). Blandt andet laver de et sportsstævne for hele Kina. Det har der været før, men stævnerne har været arrangeret af de udenlandske missionærer, der bragte vestlig sport til Kina.

De tredje Nationale Lege i 1924 er de første, der er organiseret af kinesere uden hjælp fra udlændinge. Legene er store. Effektive og nationalistiske. Moderne. Og det er første gang, at kvinderne også er med til legene. I alt deltager der 527 atleter, og der er mellem 40.000-50.000 tilskuere til legene, der bliver indledt med kanonsalutter og flyshow.

Legene er også de første, der har kinesisk kampsport på programmet. På samme tid som vestlige sportsgrene som tennis, golf, volleyball og basketball bliver promoveret gennem legene og i skolerne, da bliver traditionel kampsport genopdaget. I lang tid har den været kritiseret som et levn fra feudal tid. Men her i 1918 dukker Ny Kampsort (新武术 xin wushu) op. Bagmanden er modstander af vestlig sport. Han mener ikke, at udenlandske træningsmetoder har nogen effekt på kinesiske kroppe. Det virker ikke.

Hvis man ser på den liste, der bliver uddelt til atleterne i de Nationale Lege i 1933, giver det et godt billede af, hvilken slags fysisk kultur der bliver promoveret i 1920erne og 1930erne:

1. Stå ikke sent op og gå sent i seng. Stå tidligt op og gå tidligt i seng på faste tidspunkter.

2. Lad være med at være grådig (tantu koufu). Spis mindre og tyg mere.

3. Lad være med at skifte mellem at være flittig og doven. Giv ikke op.

4. Vær ikke bange for udfordringer. Lad dig ikke skræmme af modgang.

5. Stå ikke tilbage for alt kæmp om sejren, gør en indsats (gongfu), hav en ærlig færdighed.

6. Lad være med pludseligt at haste dig. Afmål din styrke.

7. Drik ikke alkohol og ryg ikke cigaretter. Gå ikke efter rigdom og berømmelse.

8. Begær ikke kvinder og giv ikke efter for seksuelle lyster.

9. Vær ikke grådig efter penge og materielle ting. Vær ærlig.

10. Planlæg ikke at bryde reglerne og vinde ved held. Hav respekt for den sportslige etik og reglerne for konkurrencen.

Der kommer snart mere om sport og Kina her på bloggen.

Der er stadig censur på internettet i Kina. Selvom både IOC og myndighederne i syv år har lovet, at der under OL ville være et frit og åbent internet for de 20.000 journalister, så de kunne dække legene på samme måde som under tidligere OL.

Det interessante ved den historier er det principielle. At Kina endnu en gang er sluppet af sted med at love noget, uden at det får nogen former for konsekvenser.

For det er faktisk ret nemt at slippe uden om censuren og The Great Firewall of China. Eller det Gyldne Skjold, som det hedder mere poetisk.

For det første kræver det en VPN. Hvad er det, spørger du så. Svaret er simpelt – det ved jeg ikke. Men det skal jo ikke afholde mig fra at abonnere på det.

Her er en noget teknisk forklaring på Wikipedia. Kort fortalt går det ud på, at man laver en elektronisk tunnel fra sin egen computer til en computer i udlandet. Den elektroniske tunnel borer sig under Den Store Firewall og man har et frit internet som i Danmark, og der er ingen som kan se, hvilke sider man besøger.

Jeg bruger Tunnelblick fra Google og abbonerer på Witopia, som koster 40 USD om året. Altså 200 kroner.

Det er vanvittigt nemt at installere, og det tager kun et par minutter. I hvert fald på en Mac. Jeg ved ikke, hvordan det fungerer i Windows.

Derudover bruger jeg et plugin til Firefox, som hedder Tor. Det er en proxy server.

En gang i mellem kan der være problemer, når jeg bruger VPN og der kan stadig være sider, som nogle gange er blokerede. Men jeg har aldrig været ude for, at Tor ikke har kunne komme gennem firewallen. Den æder alt. Selvom det sætter hastigheden ned.

Endnu mere ned end den er i forvejen. For Kina lovede jo, at der ville være et frit ucensureret internet under OL. Derfor er internettet i Kina afsindigt langsomt lige nu. Og censuren giver faktisk min VPN kamp til stregen, og der er flere sider end normalt, som jeg bliver nødt til at bruge en proxy for at komme ind på. Derudover bliver Skype afbrudt konstant. Med eller uden VPN. Og jeg har hørt de samme meldinger fra folk flere steder i Kina, så det er ikke kun her i Beijing, at der er problemer med harmoniserede internet.

En anden løsning – man kan også købe en USB-stick fra Chaos Computer Club (via Wired), hvor der er installeret Tor på. Den er god, hvis man bruger offentlige computere. Siger de. Jeg har ikke selv prøvet den.

:: Billedet er her fra Wikipedia.

Dagens aviser her i Beijing er, helt naturligt og ikke særligt overraskende, fyldt med artikler og billeder fra fredagens åbningsceremoni.

Blandt andet Xinjingbao (Beijing News), der bruger 31 ud af 72 sider på ceremonien. Særsektionen er blandt andet delt ind i Ventetiden, Musik, Dans, Sange, Udenlandske Venner og Zhang Yimou, der forklarer ceremonien i detaljer.

I lederen står der, at »under OL vil alle kineseres hjerter flamme op som den den olympiske ild.«

Akademikeren Wu Zuolai skriver i en kommentar: »Når nu 11.438 atleter fra 205 delegationer, når mere end 80 ledere fra hele verden er samlet i Fuglereden, når Beijings Nationale Svømmestadion, Fuglereden og Den Olympiske Landsby bliver hele fokus for hele verden, når kinesere kigger mod verden med et mere tolerant og åbent sind, så er Kina klar til at annoncere for hele verden, at alle anstrengelserne var det hele værd.«

Instruktøren Zhang Yimou siger, at Li Neng – der tændte flammen – var flittig og hårdtarbejdende under prøverne: »Selv når jeg tog hjem, roterede han stadig rundt deroppe i luften for at øve sig.«

Bush kritiserer Kina for landets menneskerettigheder, skriver jeg om i dagens avis.

Blandt andet opfordrer han Kina til at opføre sig ansvarligt i for eksempel Afrika. Her har Kina store investeringer og får stadig større indflydelse. Men selvom OL vil give Kina diplomatisk selvtillid, er der stadig lang vej, før landet bliver en supermagt.

Det mener blandt andre David Kerr, der er fra Durham University’s School of Government and International Affairs.

»(Men) ligesom Rusland og EU er Kina mest af alt en regional magt, der er mest interesserede i sine naboer. Det er stadig kun USA, der er en global stormagt,« siger David Kerr, der blandt andet forsker i forholdet mellem EU og Kina.

Han siger, at kinesernes erfaringer ude i verden stadig er meget begrænsede.

»Diplomati er en færdighed og noget man lærer, og det er de først ved at opbygge nu,« siger David Kerr. Derfor er kinesernes diplomatiske magt stadig meget lille. Selvom de er overalt i verden. For man også se på, hvad der er deres agenda:

»Den er meget snæver og handler om adgangen til ressourcer. Og det er ikke kendetegnet for en diplomatisk supermagt,« siger David Kerr.

And so it begins…

Fire personer er blevet anholdt i Beijing efter de her til morgen hængte to bannere op ved den nationale stadion Fuglereden. Teksten opfordrede til et frit Tibet.

To er amerikanske statsborgere og de to andre er fra Storbritannien.

Sikkerheden omkring stadion og i resten af Beijing er massiv. I dag blev den yderligere optrappet, da den olympiske fakkel ankom til Beijing. Siden 4. maj har den været på rundtur over hele Kina.

Men alligevel lykkedes det for de to aktivister at hænge to 13 kvadratmeter store bannere op i to pæle ved Fuglereden, hvor den olympiske åbningsceremoni skal holdes på fredag.

På det ene banner stod sloganet for OL i Beijing »One world, One Dream« men med tilføjelsen »Free Tibet.« På det andet banner stod der »Free Tibet.« Teksten var på både engelsk og kinesisk.

Den britiske avis The Times talte med den ene aktivist, Ian Thom, over en mobiltelefon mens han hang i masten 18 meter over jorden.

»Vi udførte denne aktion for at sætte fokus på den kinesiske regerings brug af OL som et propaganda-redskab, der skal hvidvaske deres brud på meneskerettighederne i Tibret,« sagde Ian Thom, der er en erfaren klatrer.

Her 18 meter over jorden hang han og så hvordan sikkerhedsstyrkerne ankom til stedet.

»Der er ret meget politi og der er lige kommet en brandbil,« sagde Ian Thom.

Ifølge nyhedsbureauet AP endte aktionen efter en time, hvor aktivisterne fredeligt blev ført bort af politi og sikkerhedsfolk. Det er uvist hvor de fire aktivister befinder sig.

Det har ikke været muligt for Berlingske Tidende at få en kommentar fra Sun Weide, der er talsmand for Beijing Organizing Committee, der er arrangørerne bag legene.

Myndighederne i Beijing har sat massivt ind for at undgå episoder som denne.

De seneste måneder har man strammet visa-reglerne, og gjort det sværere for udlændinge at komme ind i Kina.

Der er 100.000 sikkerhedsfolk i Beijing alene. Af dem er 34.000 soldater. Resten er for eksempel politifolk, der er hentet ind fra provinser over hele landet.

Der er huller i strømmen. Shandong provinsen har ifølge denne artikel kronisk svært ved at forsyne hele provinsen med strøm. Og lige nu står de over for den værste krise i ti år.

Det er især et problem på landet, hvor der for alvor er klumper i elektriciteten. Helt galt gik det den 29. juli, hvor provinsen kun var i stand til at producere en tredjedel af den samlede efterspørgsel.

Derfor opfordrer regeringen nu til, at folk gør hvad de kan for at spare på elektriciteten og sikre el-forsyningen, så man »sikrer at der er folk i hele provinsen kan se åbnings- og afslutningsceremonien og konkurrencer under hele OL.«

:: Billedet er fra denne artikel på Xinhua

To udenlandske journalister er blevet overfaldet og tævet af det kinesiske politi (wujing 武警), som jeg skriver her på Berlingske. De to journalister var i den kinesiske grænseby Kashgar i Xinjiang for at dække mandagens angreb, hvor to mænd dræbte 16 paramilitære politibetjente.

De to journalister, Masami Kawakita, der er fotograf for avisen Chunichi, og Shinji Katsuta, der er journalist for Nippon Television Network, er begge fra Japan. De befandt sig på en offentlig gade i Kashgar, da politiet hårdhændet tog dem væk, bankede dem og ødelagde deres udstyr.

Kawakita var omringet af betjentene, der tog fat i hans arme og ben, løftede ham op fra jorden og sparkede ham. Da han ramte jorden igen satte en betjent sin støvle på Kawakitas ansigt og pressede ham mod jorden.

»Det er ufatteligt. Forestil dig hvordan jeg har det ved pludselig at være omringet af politi,« siger Kawakita i et interview med Foreign Correspondents Club of China. Han siger videre, at han aldrig har oplevet noget lignende i sine 15 år i journalistik. Kawakita er primært sportsfotograf og er kommet til Kina for at dække OL.

De to journalister var tilbageholdt i to timer uden adgang til vand og blev nægtet at lave telefonopkald.

Højtstående politimænd har undskyldt for episoden. Men myndighederne har ikke frigivet navnene på betjentene, og det får ikke umiddelbart nogen konsekvenser for betjentene, da myndighederne ikke vil forfølge sagen yderligere.

Kina har lovet at give de udenlandske journalister frihed til at rapportere fra hele Kina. Den 1. januar 2007 vedtog den kinesiske regering en midlertidig lov, der gælder indtil OL er ovre, som giver de udenlandske journalister i landet frihed til at rapportere fra og rejse i hele Kina.

Læs mere her på AP (via Herald Tribune), Reuters og ABC News.

:: Billedet er fra Xinhua og viser et medlem af det paramilitære politi