Kategori for Sprog

De kinesiske tegn skal have færre streger. De skal være nemmere at skrive. Og det har givet debat.

En kommision er gået de 3.500 mest brugte tegn igennem. Og de har været grundige. Efter otte års arbejde og konsultationer hos inden- og udenlandske eksperter har de fundet 44 tegn, som de vil simplificere ved nænsomt at sløjfe en streg hist eller her.

Det er de tegn, som du kan se på billedet herover, der er fra Baidu.

44 tegn er jo ikke mange, men kommissionen har spurgt offentligheden, hvad de synes om reformen, og Folket er ikke glade, som AFP skriver i denne artikel, hvor den første kommentar er oversat fra et forum på Sina:

“We should respect them and protect them, not change them on a whim.”

Liu Jingbo, a calligraphy professional who regularly organises exhibitions in Beijing, said the changes would not go against the nation’s history.

“Chinese characters come from ancient history, but it is possible to reform them, respecting certain rules, if it helps to make life easier for people,” he said.

Du kan læse mere på Sina og på Zhidao Baidu (på kinesisk). På Tianya er der også en tråd.

Godt nyt for kinesiske sprognørder, der bruger Mac.

Når Apples nye styresystem Snow Leopard kommer på hylderne til september, kan man bruge computerens touchpad til at skrive kinesiske tegn med.

Det vil sikkert være alt for langsomt at bruge i dagligdagen, men det vil være fremragende at få det integreret med den uundværlige ordbog Wenlin.

Et enkelt problem. Måske. For jeg har ikke prøvekørt Sneleoparden endnu.

På billedet er den kropsløse finger ved at skrive et lettere ubehjælpsomt 北, der kun består af fem strøg.

Men hvordan vil det gå, når brugerens tykke pølser skal skrive tegn med endnu flere strøg?

For eksempel 龘, som man kan se i en lidt større udgave på den kinesiske Wikipedia. Tegnet udtales “da” i anden tone, og har 48 strøg.

Det nyttige tegn 龘 betyder ifølge Wenlin “appearance of a dragon in flight”.

Og mon der er plads til at presse en drage ned i musefeltet? Vi får se.

De kinesiske ledere er vilde med slagord.

For eksempel det “harmoniske samfund” (和谐社会), der skal opbygges med “videnskabelig udvikling” (科学发展观).

Ordene kommer fra den kinesiske præsident Hu Jintao. Og man kan være sikker på, at enhver der har karrieredrømme inden for partiet vil bruge de samme ord og vendinger flittigt. For at vise, at de er helt & aldeles på linje med præsidenten.

Hver partikongres har sine egne slagord. Som her ved den 17. af slagsen, hvor Hu Jintao forsøgte at hamre følgende ord ind i hovederne på partimedlemmerne:

“Socialism with Chinese characteristics” (中国特色社会主义) logged the most number of uses, appearing 52 times in Hu Jintao’s political report to the 17th National Congress. A distance second, “scientific development” (科学发展) racked up 38 appearances. Used a total of 34 times, “opening and reform” (改革开放) finished third, just edging out “harmony” (和谐) at 33.

Men nu er der gået ged i oversættelsen af partiets politiske budskab fra kinesisk til engelsk.

For hvordan oversætter man Hu Jintaos seneste kæleord “bu zheteng” (不折腾)?

From what I know, it was on December 18, 2008, as Hu Jintao spoke to mark the 30th anniversary of economic reforms [in China] that he used for the first time the phrase, “don’t shake (动摇), don’t slacken (懈怠) and don’t zheteng” (折腾) [NOTE: The full phrase is “不动摇、不懈怠、不折腾”]. And from that time on how to translate the phrase “to not zheteng” became a point of difficulty among experts. Many translations of this term have so far come out among everyone from journalists to Chinese officials, including “don’t make trouble, “don’t do something that will finally prove useless,” “don’t do something that only wastes time,” and even “don’t flip flop,” “don’t get sidetracked,” “don’t sway back and forth” or “no dithering.” There is also the more down-to-earth version “no major changes.” But there has so far been no translation everyone is satisfied with.

Læs hele oversættelsen af blogposten fra Caijing her på China Media Project.

:: Billedet er fra Xinhua

En børnehave i det sydlige Xi’an har fundet en ny måde at tjene penge på, skriver blandt andre Huashangwang.

Og det drejer sig ikke bare om et gebyr for madordningen, som forældrene allerede betaler for.

Som i de fleste andre kinesiske børnehaver bliver børnene undervist i at læse og skrive kinesiske tegn.

Men nu har børnehaven indført et gebyr, så forældrene skal betale fem mao (cirka 43 øre), for hvert nyt tegn, som barnet lærer.

Mange af forældrene er imod det såkaldte “gebyr for at lære at skrive og læse” (识字费: shizifei).

Børnehavens svar er, at gebyret er ganske rimeligt og i overensstemmelse med de kinesiske love og landets undervisningspolitik.

I øvrigt meddeler børnehaven, at man ikke får refunderet pengene for de tegn, som barnet eventuelt glemmer.

I alt er der cirka 50.000 kinesiske tegn (汉字). Alt afhængig af hvor mange man tæller med. De fleste af dem bliver sjældent brugt, så for at læse en gennemsnitlig avis, skal man kunne i omegnen af 4.000-5.000 tegn. En universitetsuddannet kineser kender cirka 10.000 tegn.

:: Billedet er fra denne artikel.

:: Køb en lærebog på kinesiske Amazon, så din egen 宝宝 kan lære at skrive kinesisk.

Øhm… Google Translate kan åbenbart også oversætte tekst fra kinesisk til for eksempel dansk.

Sådan da.

For se på sætningen 我想扁你. Det betyder “jeg vil slå dig” og udtales “wo xiang bian ni”.

Men Google oversætter den til “Jeg tror du Chen Shui-bian”.

Det samme sker, hvis man vil have sætningen oversat fra kinesisk til engelsk.

Altså ikke ligefrem en præcis oversættelse. For nej, jeg er ikke Taiwans tidligere og korruptions-anklagede præsident Chen Shui-bian. Men som nogle netizens skriver her på Sohu, så må Google være godt inde i kinesisk og taiwansk politik.

Fint. Whatever. Indrømmet. Nørd. Sådan på den sproglige måde. Men undskyld mig et øjeblik.

Hvis du – helt uforståeligt – ikke er interesseret i, hvordan man skriver toner i pinyin på en Mac, kan du i stedet hoppe over til denne artikel på Boing Boing. Her kan du læse, hvordan man kobler en ny Electrolux brødrister til sin computer, så man kan riste billeder ind i toastbrødet.

Og ellers kan du fortsætte her:

Pinyin News linker nemlig til en yderst brugbar artikel, der fortæller, hvordan man sætter tastaturet på sin Mac op, så man kan skrive toner i pinyin.

Du kan læse om og downloade TimesPinyin keyboard layout her.

Det er en god historie. Det er bare en skam, at det er noget vrøvl.

Man kan læse om den uheldige brite, Vince Mattingley, i The Sun den 22. oktober 2007. Vince har fået en tatovering. Det er hans navn skrevet med kinesiske tegn. Alt er godt. Indtil han en dag rejser til Thailand, hvor en bartender fortæller ham, at tegnene ikke betyder Vince. De betyder derimod Coca-Cola.

Vås. Det betyder ikke Coca-Cola. På brystet af Vince står der 屈臣 (qu chen), som egentlig er noget mærkeligt noget at skrive, men med lidt god vilje kan det oversættes til “uærlig embedsmand”. På kinesisk skrives Coca-Cola 可口可乐 (ke kou ke le).

Der er faktisk ikke den mindste lighed mellem tegnene i læskedrikken og den uærlige embedsmand. Historien passer altså ikke.

Derfor kan der kun ske det uundgåelige, at den spreder sig på internettet og i medierne.

For eksempel her i New York Post, der dog ikke er kendt for at have branchens bedste etik, men den dukker også op på TV-2, Fyens Stiftstidende og Kristeligt Dagblad.

Historien er skrevet, den ligger på internettet og jeg vil også vædde med, at den vil fortsætte med at dukke op flere steder i de næste år. For eksempel er den blevet trykt i denne artikel fra den 13. februar. Den er blevet til en vandrehistorie, eller det der på moderne dansk hedder en urban legend.

For nyligt skrev jeg om kinesiske tatoveringer i Berlingske Tidende og her på bloggen. Her kan du læse, at et af problemerne med de kinesiske tatoveringer er, at de nogle gange ligner noget, der er skrevet af en 3-årig dreng. Det er Vince’s tatovering et godt eksempel på.

I artiklerne interviewer jeg også Tian Tang fra Hanzismatter. Han siger, at man skal passe på med at stole for meget på sin tatovør. Det er de færreste af dem, der taler og skriver kinesisk. Det er Vince – der i øvrigt selv er tatovør – også et godt eksempel på.

:: Læs også Tatoveringer med kinesiske tegn: Da Jesus blev til jordbundsekspert

Her i Vesten griner vi ad kineserne, når de nogle gange laver lidt kluntede oversættelser fra kinesisk til engelsk. To eksempler. For et par år siden så jeg denne lidt mystiske sætning på et par strømper af mærket Naier: »Naier is best fitting to the contour of your nice legs«. Jeg har også set en kaffebar, der på facaden reklamerede for »Fabulous food and coffee all by the here«.

På internettet er der utallige sider med chinglish, som man kalder de dårlige kinesiske oversættelser, der kan være noget mere slagkraftige end de to eksempler herover.

For eksempel kan man i Kina spise en udmærket ret med tørrede rejer stegt med kål (开阳白菜). Det er så blevet oversat til »The shrimp fucks to fry the cabbage«.

Der er selvfølgelig også det klassiske skilt fra et frugtmarked, hvor der står “fuck the fruit area”.

Men stop så lige et sekund. Før du begynder at smile alt for bredt, så kig dig lige omkring. Hvordan ser det ud hjemme hos dig selv? Har du for eksempel et krus med kinesiske tegn på? Et tæppe med nogle tegn på? Eller måske endda en kinesisk skriftrulle hængende på væggen?

I så fald bør du tørre smilet af ansigtet. Ved du egentlig, hvad de kinesiske tegn betyder? »Jojo, sælgeren fortalte mig jo …,« sidder du måske og tænker. Fint nok. Jeg spørger lige igen: Er du helt sikker på, hvad der står? Er du overhovedet sikker på, at skriftrullen ikke hænger på hovedet?

Sidder du så nu og tænker på din tatovering med kinesiske tegn, bør du i den grad stoppe med at grine. Nu.

De senere år har tatoveringer med kinesiske tegn (hanzi) været voldsomt populære i Vesten. Nu er det bare sådan, at de færreste tatovører hverken taler eller skriver kinesisk. Derfor bruger de skabeloner med tegnene på. Og det er noget skidt:

»Folk stoler for meget på deres tatovør og glemmer, at de ikke er lingvister. Mange af tatovørerne ved ikke engang selv, at deres skabeloner er forkerte,« siger Tian Tang, som jeg skrev om i min artikel i lørdags i Berlingske Tidende.

Han er manden bag hjemmesiden Hanzismatter, der siden begyndelsen af 2004 har skuffet utallige tatoverede mennesker verden over, når han har oversat betydningen af deres tatovering. For eksempel er der manden, der fik en tatovering med fire kinesiske tegn, som skulle betyde “Jesus”. Troede han. I virkeligheden kan tegnene (土識芸力), hvis man er flink, oversættes til noget a la “jordbundsekspert”. Ikke helt det samme.

Der er især to problemer med tatoveringerne. For det første er der selve betydningen. Lad os nu sige, at du hedder Anders og har fået en tatovering med dit navn skrevet på kinesisk. Tatovøren har så taget tegnet for a, tegnet for n, tegnet for d og så videre. Tillykke. Det betyder ikke en dyt. Det svarer til at skrive »Ewfwqw« på dansk.

Sådan kan man ikke oversætte vestlige navne, for kineserne har ikke noget alfabet, som vi har. Derimod tager man lyden af navnet, og oversætter det fonetisk. For eksempel skrives H. C. Andersen med tre tegn, der udtales an-tu-sheng (安徒生).

Et andet problem er, at mange tatovører ikke ved, hvordan man skriver kinesiske tegn. Derfor ligner mange af tatoveringerne, noget der er skrevet af en tre-årig. Du ved, ligesom hvis en tre-årig Anders skriver sit navn: Med lille a, stort N, spejlvendt s og så videre.

Tian Tang mener altså, at folk stoler for meget på deres tatovør. Men at folk også selv er for dårlige til at gøre deres research og hjemmearbejde ordentligt. For eksempel går de ud på nettet og finder en af de utallige hjemmesider, som automatisk oversætter tekst til kinesisk. De hjemmesider er for det meste noget skrammel.

Hvad kan man så gøre, for at være helt sikker på at få en ordentlig og korrekt oversat tatovering? Ikke meget, ifølge Tian Tang, for de fleste professionelle oversættere vil ikke røre den slags oversættelser:

“Der er megen troværdighed på spil for dem. Selv hvis man får en korrekt oversættelse, er der stadig en risiko for, at tatovøren skriver det forkert”, siger Tian Tang.

Et kinesisk tegn består af et antal strøg, som man skriver i en bestemt rækkefølge. På Hanzismatter kan man se utallige eksempler på, hvordan tegnene er skrevet forkert. Nogle gange er de helt ulæselige. Andre gange vender de på hovedet. Eller mangler et enkelt strøg eller flere.

Og hvad så? Hvis et tegn består af 21 strøg, gør det så noget, hvis der mangler et enkelt eller to? Tjah… Lad mig sige det på den her måde: NAJ, deT detebyr igG cphor RTWqw.

Hvad er det så, der alligevel får folk til at få tatoveringerne med hanzi? Det er et spørgsmål om udseende. Om look.

“De fleste fortæller mig, at det er på grund af look’et. Det er det, der interesser folk. Det er den samme grund til, at der er så mange produkter med engelske navne i ikke-engelsk talende lande”, siger Tian Tang.

Han hører ofte fra folk, der sender deres billeder ind til ham, at de egentlig er ligeglade med, hvad der står. Det gør ikke noget, hvis der er fejl i tatoveringen, for de fleste her i Vesten taler alligevel ikke kinesisk. De kinesiske tegn er simpelthen mystiske, eksotiske og spændende.

Som man kan læse på Hanzismatter.com, er han ikke altid lige venlig over for de folk, der sender deres billeder ind. Som han muntert siger, så dyrker han en lidt skadefro (幸災樂禍) personlighed på hjemmesiden. Derfor fik han også mange hademails i den første stykke tid. For eksempel fra tatovører.

“Men efter et stykke tid gik det op for de folk, at det faktisk var dem selv, der lavede fejlene, så i dag kommer er ikke så mange”, siger Tian Tang. Han udveksler i øvrigt tit mails med to af sine venner, der har lignende hjemmesider (Engrish.com og Rahoi.com)

Tian Tang nøjes ikke med at samle på dårligt oversatte tatoveringer. Han er altid på udkig efter kinesiske tegn, der bliver brugt forkert. Det kan være i musikvideoer, i reklamer eller i design. For det er langtfra kun i tatoveringer, at man kan finde de dårlige eksempler. Han har skrevet til både Nike, Gap, McDonalds og mange andre, for at gøre dem opmærksomme på dårlige oversættelser.

Er du i tvivl om, hvad din kinesiske tatovering betyder, kan du jo sende en mail til Tian Tang på Hanzismatter. Hvis du tør.

:: Læs også Tatoveringer med kinesiske tegn: En uærlig embedsmand og en Coca-Cola

Kineserne har et tegn, som betyder noget i retning af ond, ondskab, forrædder, forræderisk og upålidelig. Hvordan skriver man det?

Jo, man tager tegnet for kvinde og skriver det tre gange.

Helt præcist tager man radikalen (de legoklodser som de kinesiske tegn er bygget op af) for kvinde 女 og sætter den sammen til tegnet 姦 (奸: jian). Og vupti har man et billede på rendyrket ondskab – tre kvinder på samme sted.

Som i de fleste andre sprog har køn og kønsdiskrimination også sat sig spor i det kinesiske sprog. Det kan man læse om i artiklen “Covert Sexism in Mandarin Chinese” (åbner i .pdf), der er fra det seneste nummer af Sino-Platonic Papers.

For eksempel er der utallige nedladende ord, eder og forbandelser, hvor radikalen for kvinde indgår i tegnet. Dem er der ifølge artiklen hele 275 af. Derimod er der ingen med tegnet for mand (男: nan).

Det lille magasin bliver redigeret af Victor H. Mair, der er professor i kinesisk sprog og litteratur på University of Pennsylvania.

Formålet med magasinet er “… to make available to specialists and the interested public the results of research that, because of its unconventional or controversial nature, might otherwise go unpublished“.

:: Via Pinyin News

Den amerikanske udgave af Robinson Ekspeditionen, der hedder Survivor og kører på CBS, er kommet til Kina.

Det viser sig at være god underholdning, som man kan læse om på Chinabooks Blog, der efter hvert afsnit kommer med kommentarer til de forskellige bøffer i udsendelsen.

Det lader nemlig til at de medvirkende og holdet bag Survivor har hentet deres viden om Kina fra flappen på en æske amerikanske Gajoler, så resultatet er den sædvanlige pløre af uvidenhed, forvekslinger og misforståelser.

Blandt andet er der de kinesiske tegn, der jo er både mystiske og uforståelige, og derfor behøver man ikke tage småligt hensyn til tåbeligheder som grammatik og hvad man rent faktisk skriver.

Et andet eksempel. Hvad er det nu lige med ham Konfucius (孔夫子: Kong Fuzi) og det der Taoisme (道教: Daojiao)? I udsendelsen nævner de det berømte citat, at “en rejse på 10.000 li begynder med det første skridt” (千里之行始于足下) og tillægger det Konfucius. Men det kommer nu fra Lao Zi

Og hvad så? Tja, det svarer vel til at sige, at De 10 Bud kommer fra Koranen eller Saxo’s Danmarkskrønike, og det kan man jo så synes om, hvad man vil.

:: PR foto fra CBS

:: Fra China Herald

De Danske Statsbaner nøjes ikke med at sælge stærkt forsinkede togture til de hårdt plagede pendlere. DSB har også et rejsebureau, der sælger rejser til Kina.

Det viser sig, at etaten ved lige så meget om Kina, som de ved om togdrift på en varm sommerdag/efterårsdag med blade på skinnerne/vinterdag med snevejr/dage med fugle på skinnerne/indsæt selv undskyldning: ________.

I deres katalog gør de blandt andet reklame for Nanjing. Her står der for eksempel, at man skal se “Dr. Yatsens” mausoleum.

Mandens fulde navn er Sun Yatsen, eller 孙中山 (Sun Zhongshan) hvis det skal være helt rigtigt. Hvad DSB åbenbart ikke ved er, at familienavnet kommer først i Kina. Derefter kommer det personlige navn.

Derfor svarer det til at skrive Dr. Børge, statsminister Anders eller dronning Margrethe professor Svend. Hvilket nok ikke har været hensigten.

DSB mener også, at man skal se “Qinhuai-kvarteret” i Nanjing. Javel, ja.

Det svarer nogenlunde til en kineser, der skriver, at man skal besøge Fyn-kvarteret eller Århus-kvarteret.

Qinhuai (秦淮区) er et distrikt, der er en politisk og administrativ enhed. I det her tilfælde hører det under Nanjing, hvor der i øvrigt bor mere end seks millioner mennesker. Altså flere indbyggere end i hele Danmark. Alene i Qinhuai bor der cirka 250.000 mennesker.

DSB synes også, at man skal tage til “De Purpur Bjerge”. Der er nu kun et enkelt bjerg, der i øvrigt hedder Zijin Shan (紫金山) på kinesisk.

Detaljer, rigtigt nok, vissevasse, men det kan man så tænke over næste gang, man kører til Himmelbjergene.

Gå selv på opdagelse i DSB’s katalog. Og køb så rejsen hos nogen der ved, hvad de taler om.

:: PR foto fra DSB

Spionage, sabotage og chikane. Det er stort set sådan, de danske medier har beskrevet fodboldkampen mellem Danmark og Kina.

Det er en lidt anden historie, der bliver fortalt i flere af de kinesiske medier.

Hvis man laver en hurtig – og aldeles uvidenskabelig – undersøgelse, og søger efter “Danmark” (丹麦: Danmai) på den kinesisk-sprogede udgave af Google News, finder man omkring 1.100 artikler, der handler om den dansk-kineiske fodboldkamp. De fleste af dem har den samme vinkel, der giver et billede af danskerne som helt ualmindeligt dårlige tabere.

Som for eksempel på CCTV, der er Kinas svar på Danmarks Radio, hvor man kan læse en artikel, hvis overskrift så nogenlunde lyder “Dansk træner anvendte igen og igen vulgært sprog – træners grove mund tænder konflikt”.

I artiklen står der, hvordan de kinesiske vindere “smilende over hele ansigtet” gik hen for at give den danske træner hånd, som traditionen byder, men hvordan denne uforstående blev afvist af den danske træner.

“Det danske hold, der var ude af stand til at acceptere kampens resultat, glemte alt om gode manerer”, står der videre. Blandt andet løb den assisterende træner hen til kineserne og “plaprede” om, at de kun vandt kampen på grund af dommeren. Assistenten skulle efter sigende også have sagt “你们真是小人” (“nimen zhenshi xiaoren”). Det kan oversættes til “i er virkelig nogle små mennesker” eller “skurke”.

I en anden artikel fra CCTV kan man også læse om den “ulydige danske træner” der kalder dommeren for “ekstremt elendig”.

“Dansk træner nægter at give hånd efter at have tabt kamp”, står der i en anden overskrift fra Chinanews.com, som igen er en vinkel, der går igen de fleste steder. Her kan man læse, hvordan den danske træner blev vred – og det er ikke godt i Kina. Så taber man ansigt. Det er langt fra noget sjældent syn, at se kinesere stå på et gadehjørne og skændes højlydt. Men viser man sin vrede, så har man tabt. Det er ynkeligt. Man ser ned på det.

Derfor er det også hevet helt frem i artiklen, hvordan den danske træner “sparkede til en flaske vand”. Men det tilfredsstillede ikke hans vrede, han samlede den op og kastede den arrigt fra sig, som der videre står. Derimod viste den vindende kinesiske træner roligt sin “storsindethed” (dadu): “jeg forstår ikke, hvorfor han ikke ville give hånd”.

I en anden artikel lyder overskriften “Kina installerede lytteudstyr og videokamera i omklædningsrum? Det danske kvindelandshold indgiver klage”. I artiklen citerer de svenske Aftonbladet og det svenske TV4 for, at Danmark vil indgive en klage til FIFA.

Nu har jeg ikke læst alle 1.100 artikler. Men af dem jeg så, er der ikke nogen, der taler om spionage, sabotage og chikane.

Hvis man nu går ud fra, at den danske version af historien er korrekt (det er altid godt at mønstre lidt kritisk sans, når fodboldspillere råber “dommeren er en nar”), bliver det interessant at se hvor mange mikrofoner, der bliver fundet under OL i Kina.

Det bliver også interessant at se, hvordan sagen udvikler sig, for de seneste mange år har partistaten forsøgt at komme korruption i sportsverdenen til livs. Men kinesiske atleter er under et ret stort pres, for at levere gode resultater. For det første betyder et godt resultat, at de får udbetalt en god klump penge af partistaten. Samtidig kan de også tjene penge på reklamer.

For det andet har det også stor betydning for deres karriere uden for sportspladsen. Mange af dem er unge, der er på vej på universitetet for at studere. I Kina kan man ikke vælge frit mellem universiteterne, og ens videre liv og karriere er afhængigt af, hvilket universitet man har studeret på. Og gode sportslige resultater betyder, at en atlet mere eller mindre frit kan vælge mellem landets bedste universiteter. For dem er der ofte langt mere på spil, end blot at vinde en fodboldkamp.

:: (Billede fra CCTV)

Gode strømper: “Naier is best fitting to the contour of your nice legs”, står der skrevet med Chinglish på dette par kinesiske uldstrømper.

Hvad snakker de egentlig om ovre i Kina? Både stort og småt. Her er en mindre artikel, der er oversat fra kinesisk.

Artiklen er fra Sina, og den kan læses her (på kinsisk).

“Tjenestepiger afholder jobskifte-kongres

De seneste dage har tjenestepiger i byen holdt kongres for at sammenligne lønvilkår, da nogle har overvejet at skifte arbejdssted.

Xiao Zhao, der arbejder hos Fru Suns familie i Yanchanggade i Zhangbei distriktet i Shanghai, har de seneste dage ikke været på arbejde. Hun sagde, at hun skulle besøge en kusine som også arbejder som tjenestepige et andet sted i byen. Da hun kom tilbage til familien, fortalte hun pludseligt, at hun siger op i midten af måneden, da hun faktisk har fået et andet arbejde til en højere løn et andet sted i byen.

Beskeden om det nye arbejde fik hun til mødet med de andre tjenestepiger. For nogle dage siden mødte hun nogle kollegaer, som hver især udvekslede erfaringer om lønforhold. Nogle sagde, at deres arbejdsgiver gav dem en bonus på 300 kuai, andre at deres arbejdsgiver gav dem en lønstigning til nytår, endnu andre sagde, at deres arbejdsgiver havde købt nyt tøj til dem.

Xiao Zhang følte sig utilfreds og ked af det. Hun havde arbejdet her i et år til 800 kuai om måneden, selvom arbejdsgiveren til nytår havde givet hende en måneds dobbeltløn, men hun havde hverken fået nyt tøj eller lønstigning, og samtidig har ejerens barn også dårlige manerer. Derfor ville hun meget gerne skifte arbejde. Andre tjenestepiger fortalte hende, at der var bedre lønforhold i centrum af byen såsom i Xu Hui Distriktet, Jing An Distriktet og lignende, hvor almindelige familier betaler mere end 1200 kuai om måneden.

Sammen med en anden tjenestepige fra samme distrikt, gik Xiao Zhao ud for at lede efter arbejde i et af de bedre Jing An-distrikter. Hos en arbejdsformidler i et af nabodistrikterne, fandt de hurtigt en bedre arbejdsgiver. Det er et venligt, ældre par, hvor hendes hovedopgave bliver at passe på dem i hverdagen og samtidig at passe et to-årigt barn. Hun fik forhandlet sig frem til en løn på 1200 kuai om måneden.

Påmindelse

Jiang Yimin, der er viceprofessor på sociologiafdelingen på Huadong Lærerseminarium, mener, at når tjenestepigerne går ud og finder et bedre arbejde, viser det, at erfarne arbejdere stiller højere krav til løn- og arbejdsforhold. Samfundet har brug for at tjenestepigerne yder en bedre service, og samtidig har tjenestepigerne også brug for, at familierne optræder mere professionelt som arbejdsgivere. Når tjenestepigerne på denne måde skifter arbejdsplads, kan det også være med til at professionalisere arbejdsformidlerne. I samme takt med at arbejdskraften flytter fra landet til byen, kommer flere og flere familier i Shanghai i kontakt med tjenestepiger, og for at få et harmonisk forhold mellem parterne, er det et vigtigt emne at få diskuteret”.