Ugens Fem Klik om Kina: Dæk, Grønne Dæmning og en 60 års fødselsdag

• Mange kinesere donerede penge til ofrene for det store jordskælv sidste år i Sichuan. Det skete via NGO’er, som for eksempel kinesisk Røde Kors. Og allerede dengang var der flere som kritiserede NGO’erne for at være korrupte. Nu viser en undersøgelse så, at det var de færreste penge, som nåede frem til ofrene, skriver Asia Times. Hele 80 procent af den samlede nødhjælp endte på bankkonti hos forskellige regeringsorganer.
• Der er generelt klapsalver og thumbs-up tegn til den kinesiske hjælpepakke på 4.000 milliarder yuan, som efter sigende har fået den kinesiske økonomi til igen at strutte af fremgang. Men der er også kritikere som SRI, der er skeptiske over for de kinesiske statistikker.
• Den 1. oktober fylder Folkerepublikken Kina 60 år. Og hvis man kigger ned over de seks årtier har udviklingen og fremgangen været enorm. Men de mange reformer og politiske skift har ofte givet nye problemer og udfordringer. Og Kina har stadig lang vej igen, skriver en af verdens mest kendte sinologer, David Shambaugh, der er professor og leder af China Policy Program på George Washington University, i dette essay i Times.
• Regeringen blev nødt til at opgive Grønne Dæmning, der er et censurprogram, som skulle installeres på alle nye computere i Kina. I sidste uge skrev jeg, at der nok ikke ville gå mange måneder, før den kom igen. Blot med et nyt navn. Jeg tog fejl. Den er her allerede. Reporters Without Borders er bekymrede over den nye software Blue Shield – der er detaljer i den kinesiske artikel fra Apple Daily fra Hong Kong – som Guangdong vil have installeret på computere i provinsen, skriver China Free Press.
• Kinas præsident Hu Jintao er i USA, hvor han blandt andet skal være med til G20 mødet i Pittsburgh. Det kommer på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Kina er en anelse anspændt. USA indfører told på importerede dæk fra Kina. Hvilket selvfølgelig gør kineserne sure, de klager til WTO og vil gøre gengæld. Voila, vi har en handelskrig. Måske. Council on Foreign Relations har en god opsamling af sagen her. Reuters har også en faktaboks, der giver et godt overblik over handelsstridighederne mellem USA og Kina.
:: Tegningen er fra Sohu

• Hvert år bruger USA millioner af dollars på en hær af internet-spioner, der målrettet angriber det kinesiske internet og kinesiske netizens. Når de vestlige medier skriver om kinesiske hackere og spionnetværket
• Det går skidt for Google i Kina, hvor de – som et af de få steder i verden – halter voldsomt efter en lokal søgemaskine. Men kineserne foretrækker
• Kina er ved at modernisere sin flåde. Men det skal gå stærkere, og admiral Wu Shengli har nu
• Nutella og hakkebøf med løg. Det er en del af en 

• Bogen begynder med en mand, der sidder og lurer på kvinder og deres bare numser på et offentligt toilet. Og hvordan oversætter man lige de kinesiske ord for numser, balder og rumpetter? Det er svært at gøre ordentligt, som Jess Row skriver i 
• Kina er for længst gået ind i Afrika for at få del i kontinentets mange naturresourcer. Mange talte om, at Kina havde en strategi, der rakte årtier ud i fremtiden. Eller hvad? For efter finanskrisen har Kina og de kinesiske forretningsmænd været nogle af 
• Før og under OL var der masser af
• Hvilken rolle spiller arkitektur efter en naturkatastrofe? Nogle japanske studerende har
:: Hvis du bruger seks timer på internettet om dagen, så er du en net-junkie. I hvert fald i Kina, der netop har fået deres