Artikler med tagget ‘Censur i Kina’

Vrede sko: Manden bag kinesisk censur får hacket hjemmeside

Posted 21 nov 2011 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

Vrede sko internet censur kina hacket

Mange kinesere vil nok gerne (igen) smide en sko i hovedet af Fang Binxing, der er far til “Great Firewall of China,” som er øgenavnet for det omfattende system af censur på det kinesiske internet.

Det har en gruppe hackere nu gjort noget ved.

Fang er rektor på Beijing University of Posts and Telecommunications (北京邮电大学), og en af universitetets hjemmesider er nu blevet hacket, så man kan forlyste sig med et spil, der hedder “Vrede Sko”. Fodtøjet kan man så kyle i hovedet af Fang Binxing på den “Angry Bird”-agtige måde.

Det skriver Nanfang Dushi Bao, hvor billedet ovenover også er fra.

• Læs også - Ytringsfrihed i Kina – Seks måder at censurere internettet på

For nyligt holdt Fang Binxing en tale, hvor han argumenterede for Kinas udbredte brug af censor på internettet, og hvorfor Kina burde udvikle et slags kinesiske intranet. Du kan læse hele talen her på kinesisk eller se et engelsk uddrag på Global Voices. Her er hans fire vigtigste argumenter for kinesisk selvstændighed på nettet:

1. Independency – Against foreign intervention of the network. The government can negotiate for unilateral or multinational agreement for network access.
2. Equality – Against monopoly of giant ISPs such as Sprint and the so-called global principle in Internet governance.
3. Self-Defense – In order to self-defense, a sovereignty should have the rights to cut off from illegitimate network connection.
4. Governance – Against unauthenticated connection, access and plugin. Fang used Google’s pulling out of China as an example to imply that when a company pulls out, its service in China should be ceased.

Facebook, Twitter, Youtube og så videre har været blokeret i snart tre år, men der er måder at slippe uden om censuren og blokaderne. Det sker med proxy-servere og VPNs. Altså virtuelle netværk, der groft sagt laver en elektronisk tunnel under “Great Firewall of China” og ud på internettet, som var det i Danmark, England, USA eller hvor man nu forbinder sin computer med.

Men de seneste måneder er kineserne begyndt at teste nyt udstyr, der scanner internetforbindelserne for de elektroniske Ninja-tricks. Ligesom man taler om vejret i Danmark, på samme måde taler man om VPN-forbindelser i Kina. Nå, hvordan kører den så i dag? Jo, den er langsom. Aha, min kører ellers fint.

• Læs også - Censur i Kina – Beijing i krig mod internet og e-mails

De seneste fire, fem dage har jeg – og flere andre – haft store problemer med forbindelserne, så internettet over VPN, der er endnu langsommere, end det plejer at være. Noget nyt i de seneste måneder er også, at for eksempel Twitter og Youtube kan være ubrugelige, på trods af at man er logget på VPN. Noget tyder altså på, at de er ved at teste nyt udstyr, der kan gøre VPNs ubrugelige. Forbes har også talt med bagmændene til Tor, der kommer med hint og forklaringer på den nye udvikling:

In recent months, administrators of services with encrypted connections designed to allow users secure remote access say they’ve seen strange activity coming from China: When a user from within the country attempts to reach a server abroad, a string of seemingly random data hits the destination computer before he or she can connect, sometimes followed by that user’s communication being mysteriously dropped.

The anti-censorship and anonymity service Tor, for instance, has found that many of its “bridge nodes”–privately-placed servers around the world designed to connect users to the rest of Tor’s public network of traffic re-routing computers–have become inaccessible to Chinese users within hours or even minutes of being set up, according to Andrew Lewman, the project’s executive director. Users have told him that other censorship circumvention services like Ultrasurf and Freegate have seen similar problems, he says. “Someone will try to connect, then there’s a weird scan, and the bridge stops working,” says Lewman. “We see weird things all the time, but this is a semi-consistent weird thing, and it’s only coming from China.”

Hvorfor er der så censur og stærk kontrol på nettet? Kort fortalt er det et af de mange redskaber, som Kinas Kommunistparti bruger for at blive ved magten og bevare kontrollen. Det har indlysende konsekvenser for kineserne. For eksempel som i dag hvor en ny lovændring blev lanceret om, at “instant messaging” og DM’s (Direct Messages) på mikroblogs fremover vil kunne bruges som beviser i retssager. Det skriver Sohu (på kinesisk).

Men det kan også få konsekvenser for Kinas økonomi. For blandt andre store store udenlandske virksomheder er afhængige VPN i deres globale arbejde. Og de bliver også ramt af censuren. Samtidig er den efterhånden ved at være så omfattende, at den tæller stadigt mere negativt med i listen over ting, som expats og virksomheder tager med i overvejelserne, om man skal slå sig ned i Kina eller ej. Her er for eksempel Shanghai i konkurrence med Singapore, Hong Kong og Tokyo.

Censur i Kina: Beijing i krig mod internet og e-mails

Posted 22 mar 2011 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

Keyboard thumbnail Den kinesiske regering har erklæret krig mod internettet og elektronisk kommunikation. De seneste uger har myndighederne i stigende grad øget kontrollen med e-mails, telefonopkald, sms’er og internettet.

Det er der også to eksempler på fra de seneste dage. I søndags (Guardian og Reuters) beskyldte Google den kinesiske regering for at besværliggøre eller endda helt blokere for adgangen til Gmail i Kina.

Det har jeg selv haft problemer med. Hvis jeg åbner for Gmail i en browser, så er siden langsom, hvis den overhovedet dukker op.

Det andet eksempel er, at myndighederne har blokeret for forskellige VPN’s. Det står for Virtual Private Network, og det er kort fortalt en service, hvor man sidder i Kina og med en lukket forbindelse logger på en server i for eksempel USA. På den måde kravler man uden om den kinesiske censur, og får det samme internet som amerikanerne.

Det har hidtil fungeret fint, så brugere af VPN’s kunne besøge et ucensureret internet og gå på sider som for eksempel Youtube, Facebook og Twitter, der er blokeret i Kina. Ikke længere. Der er nu blevet lukket for flere af de mest populære VPN’s.

• Læs også – tidligere artikler om Google vs. Kina

Det har for det første betydning for de kinesere, der vil slippe uden om The Great Firewall. Men det er mit indtryk, at de fleste kinesere bruger især gratis proxy-servere. Derimod er brugerne af de blokerede VPNs især mindre og mellemstore virksomheder samt udlændinge, der bor og arbejder i Kina. Men det giver også problemer for selv større virksomheder, hvor medarbejderne skal koble sig op på nettet via VPN. Her har jeg hørt om flere i de seneste dage, som i perioder ikke har kunne logge på deres virksomheders netværk. Så det er ikke kun de store og mest populære udbydere af VPNs, der er blevet blokeret for.

Hvorfor gør regeringen det? Kort sagt for at undgå en Jasmin-revolution som i Mellemøsten. Og de er åbenbart parat til at acceptere omkostningerne. For de er store.

Censuren er nu så omfattende, at det er direkte forstyrrende, hvis man bruger internettet professionelt. Det går ikke at bruge nettet uden VPNs, for der er blokeret for alt for mange sider. Det hænger selvfølgelig også sammen med de sider, jeg har brug for at besøge som journalist. Men når der også bliver blokeret for Gmail, og når almindelige, udenlandske virksomheder ikke kan bruge deres netværk, så koster det også direkte penge.

• Læs også – Ytringsfrihed i Kina: Seks måder at censurere internettet på

Kina er på vej til at isolere sig fra resten af internettet. Det sker på grund af regeringens og Kinas Kommunistpartis frygt for at miste magten. I længden kan det have enorme omkostninger, som de åbenbart er parate til at løbe. Hvis udviklingen fortsætter, så vil det gå ud over små og mellemstore virksomheder, kinesiske som udenlandske, der er afhængige af VPNs. Det vil kunne mærkes på investeringer, innovation, kultur og i det hele taget bredt i samfundet, hvis kineserne kun har adgang til et harmonisk internet.

For eksempel for forskning og civilsamfundet. Her skriver den kendte sexolog, Li Yinhe – som jeg i øvrigt interviewede til denne artikel – om, hvordan hun forleden forsøgte at skrive og sende en mail, der indeholdt ordet “sex.” Det kunne hun ikke. Hun fandt ud af, at ordet nu er blevet censureret, som den normalt afdæmpede og saglige forsker skriver her på Shanghaiist:

My God. Mamma mia. I really don’t know if I should cry or laugh. Our internet censors have gone crazy, but they really shouldn’t be driving us commonfolk crazy too.

Here’s my proposal. Since we’ve banned the English word “sex”, we should also be banning the Chinese character “性”, and let’s see what the results will be. [Editor's note: The character "性" means sex and is also a suffix for -ability, eg., "probability" 可能性]. There is a new disease in China today — internet censorship neurosis. China’s internet censorship has now gone full blown neurotic. Save the internet, save the Chinese language. [Translation by Shanghaiist]

Internettet er også blevet så integreret en del af hverdagen, at det kan få konsekvenser for eksempel virksomheder, der skal overtale medarbejdere til at bo i Kina. En ting er, at man ikke kan bruge Youtube, Twitter og Facebook. Men det bliver alvorligt irriterende, hvis e-mail services som Gmail står næst på listen. En anden service, der også snart kommer i vanskeligheder, er Skype. Og efterhånden er der kun et meget forkrøblet internet tilbage.

Men prøv det selv. Udover dem, som jeg har nævnt ovenover, så lav en liste over de 20 hjemmesider og services, som du bruger mest hver dag. Og prøv så at gå en uge uden dem. Det er måske en smagsprøve på det kinesiske internet om et år.

Hvad skriver de andre?

• New York TimesChina Tightens Censorship of Electronic Communications

• Global PostGoogle’s China problem

• Wall Street JournalGoogle Objects to China’s Acts

• Global VoicesPPTP and L2TP VPN protocols blocked

Egypten og Kina: Optøjer… hvilke optøjer?

Posted 01 feb 2011 — by kinablog
Category Internettet, Politik, Sikkerhedspolitik

Kina Egypten.png Egypten er stort set forsvundet fra de kinesiske medier, hvor nyheder, indlæg og diskussioner på internettet om de arabiske optøjer bliver censureret, som jeg skriver om i dagens Berlingske. Her får du en længere udgave af artiklen.

I Kina er der ofte censur af nyheder og informationer, der ses som en trussel eller udfordring til regeringen og Kinas Kommunistparti. For eksempel blev der i flere måneder lukket for internettet til hele Xinjiang provinsen, hvor der var optøjer i juli 2009. Der blev først åbnet helt for det i maj 2010.

• Læs ogsåYtringsfrihed i Kina: Seks måder at censurere internettet på

Der skal da heller ikke megen fantasi til at se sammenhængen mellem Tiananmen i 1989, og billederne af kampvogne i det centrale Cairo. Beijing er næppe bekymret for, at dominobrikkerne fra Mellemøsten skal ramme den kinesiske grænse, men regeringen er selvsagt opmærksomme hver gang, at et autoritært styre falder. Især med situationen lige nu i Kina – med inflation og utilfredshed over den stigende forskel mellem rig og fattig og dem med og uden privilegier.

Så hvad har Beijing gjort, for at kontrollere nyhederne fra Egypten?

Fredag aften og nat kunne man stadig gå ind på kinesiske mediers hjemmesider og læse nyheder om urolighederne og se billeder med udbrændte militærkøretøjer. Men de seneste dage er flere af artiklerne forsvundet eller brugernes kommentarer er blevet slettet.

De fleste aviser og medierne på internettet har kun brag artikler fra det statslige nyhedsbureau Xinhua. De fleste af dem har dog været gemt inde i for eksempel aviserne eller sent i nyhedsudsendelserne på TV. Indholdet handler mest om antallet af døde eller har kommentarer fra den egyptiske regering. Mandag var topnyheden om Egypten, at Kina havde chartret to fly til at hente 550 strandede kinesere i lufthavnen i Cairo. Der var ingen diskussioner om Egyptiske reformer, demokrati eller forklaringer på årsagen til urolighederne.

Hvis du vil have et godt billede af, hvordan de kinesiske medier dækker Egypten, så kan du se en samling af links her på China Elections. Det er på kinesisk. Global Voices har også lavet en god gennemgang af dækningen i medier og på internet.

Censuren kan også ses på de mange kinesiske mikroblogs, der er hjemmesider som Twitter, hvor man kan skrive kommentarer på 140 tegn. For eksempel hvis man søger på 埃及 (Aiji), som Egypten hedder på kinesisk.

»I henhold til relevante politikker og lovgivning kan søgeresulatet kan ikke vises,« står der på Sina Weibo, der er en af de mest populære mikroblogs, som bliver stadigt vigtigere i Kina.

• Læs ogsåTwitter på kinesisk: 140 tegn der gør en forskel

Det er dog kun, når man søger efter 埃及, at der er censur. Man kan stadig skrive om det. Det dukker altså bare ikke op i søgeresultaterne.

Der er dog også måder at komme uden om censuren på. I weekenden kunne man bare erstatte 埃及 med Egypt, og det blev ikke fanget af filtrene. Det gør det dog nu.

I dag er der op mod 120 millioner kinesere, som bruger mikroblogs. Det viser en undersøgelse fra januar, der er lavet af Shanghai Kommunikations Universitet. Det tal er vokset fra otte millioner i 2009.

• Læs ogsåHvorfor er internettet så vigtigt i Kina?

På det seneste – især efter Liu Xiaobo blev tildelt Nobels Fredspris sidste år – har myndighederne strammet censuren og slået hårdere ned på medierne. Det siger flere analytikere. Senest International Federation of Journalists, der udkom med deres årlige rapport i går. På det seneste har myndighederne også slået ned på medierne.

Der blev lukket for adgangen til Twitter i juni 2009. Der er også blokeret for eksempelvis Facebook, Youtube og andre hjemmesider, som regeringen mener har politisk følsomt materiale eller kan bruges til at sprede det.

I alt er der 457 millioner kinesere på internettet, viser en to uger gammel rapport (.pdf) fra regeringens center for internet, CINIC.

Men er det overhovedet rimeligt, at sammenligne Egypten og Kina?

Ja, til en vis grad. De politiske systemer i de to lande ligner hinanden, hvor begge landes regeringer har monopol på magten. Med de samme problemer med social stabilitet og korruption til følge. En vigtig del af Kinas Kommunistpartis legitimitet er, at de er garant for økonomisk udvikling og fremgang, og det lykkedes med de seneste tre årtiers vækst. En af forskellene er, at det ikke er lykkedes for Egypten.

Men den økonomiske udvikling og de politiske reformer har også givet kineserne en voksende bevidsthed om deres rettigheder som borgere. Og det er især her, at internettet bliver brugt til at lufte deres kritik af staten og myndighederne. Det kan man se over de seneste år, hvor Beijing har udvist en stadigt større overfølsomhed overfor enhver form for social uro og sociale problemer. Og netop derfor holder den kinesiske regering godt øje med udviklingen i Egypten.

Twitter på kinesisk: 140 tegn der gør en forskel

Posted 15 dec 2010 — by kinablog
Category Internettet, Journalistik, Medier

sina weibo.png Kineserne har en stor fordel, når de bruger Twitter.

Der er markant forskel på at skrive 140 enheder på dansk eller på kinesisk. Med de kinesiske skrifttegn kan man udtrykke og skrive langt mere end på dansk, som jeg har været inde på tidligere. For eksempel her.

Se på dette eksempel fra China Media Project, hvor det kræver fire kinesiske tegn for at sige noget, som man skal bruge 56 enheder for at skrive på engelsk:

While a single English word can consume a whole string of characters, a single Chinese character is far more condensed, conveying an entire word or concept in a single computing ‘character.’ Consider, for example, the richness of a typical four-character Chinese idiom such as ba miao zhu zhang (拔苗助长), or “trying to help the shoots grow by yanking them upward,” which means to ruin something through overbearing enthusiasm. That’s a precious four characters in Chinese, but a verbose 53 in English.

Derfor er det ikke overraskende, at kineserne er blevet storforbrugere af mikroblogs. Ifølge en ny undersøgelse, der blev offentliggjort i går i Global Times, skulle der nu være 75 millioner kinesere, som bruger de små blogs.

Den mest populære af dem er Sina Weibo. Og ikke Twitter. Den har været censureret i Kina siden juni 2009. Det er de kinesiske mikroblogs ikke, for de hører under landets lovgivning, og virksomhederne har derfor ansvar for indholdet, som de er med til at censurere.

Men de kinesiske mikroblogs har stadig indflydelse på mediebilledet, som man kan læse i den glimrende artikel fra China Media Project. Artiklen kommer også med en god gennemgang af de tekniske forskelle på Twitter og de kinesiske konkurrenter. For eksempel:

Putting a user entry side by side with the original entry also has the effect of centralizing conversation on one original entry. With Sina’s focus on celebrity users, the timelines of these VIP users often resemble a television game show with an added dimension of interactivity. Acquainted celebrities talk with one another directly. The masses, meanwhile, respond in the comments section and repost the conversation to their networks.

Pictures posted on Weibo are also directly hosted by Sina and directly linked as a property of a given entry — rather, that is, than eating up valuable space in the text field.

Google vs. Kina: Regeringer og teknologivirksomheder bør hjælpe Google

Posted 26 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

Xiao_Qiang.jpg Xiao Qiang fra China Digital Times har skrevet en kommentar om Google vs. Kina i Guardian:

Google does not create content but makes information more accessible and organised, empowering users for connectivity and collaboration. The Chinese government, on the other hand, operates under a political agenda to control and dominate content and to keep oppositional voices fragmented. Surveillance of users and enforced self-censorship of companies is part of this overall strategy. This runs in direct contradiction to Google’s corporate ethic and business agenda, which includes protecting users’ privacy and gaining their trust.

Google’s decision to leave China rather than abide by intrusive government policies effectively marks the beginning of a cyberworld divided into the internet and the “Chinternet”, with the great firewall marking the boundary. Several top global websites, including Google, YouTube, Twitter, and Facebook, as well as thousands of other websites, are no longer easily accessible.

As a leading technology giant with a strong commitment to internet freedom, Google has the capacity to make its services continually available to Chinese netizens. Other technology companies and governments should join in this struggle to create a single, open and free internet. The final story is written by people like Han Han, who represent the irrepressible desire for truth, dignity and freedom. This spirit is what will ultimately topple the great firewall – with the assistance of innovative and unblockable internet technologies.

Google vs. Kina: Beijing foreslog selv flytning til Hong Kong, interview med Sergei Brin

Posted 25 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

logo_cn_150x60.shkl.jpg Hvad skete der egentlig under forhandlingerne mellem Google og den kinesiske regering?

Flere analytikere har peget på, at Beijing ikke vidste, hvordan de i starten skulle forholde sig til Googles udmelding i januar.

Der har også været bred enighed om, at det reelt har været umuligt for Google at få ændret på regeringens holdning til censur. Selvfølgelig kan en privat virksomhed ikke presse Beijing til at ændre sin politik på et område, som den anser som essentielt for at bevare magten og den sociale stabilitet i Kina.

• Her er alle mine tidligere artikler om Google vs. Kina.

Men på den anden side kunne Google ikke fortsætte med sin censur af den kinesiske søgemaskine. Googles udmelding skubbede dog regeringen op i et hjørne, hvor den kun kunne tabe ansigt. Der var altså hurtigt tale om en situation, hvor begge parter stod som tabere. Hvor de stod langt fra hinanden. Hvordan skulle man løse det?

Løsningen blev, at Google beholder det meste af sin forretning og hundreder af ansatte i Kina. Men flytter sin søgemaskine til Hong Kong. Og det er ifølge et interview med Sergei Brin, som man kan læse i dagens Wall Street Journal, et forslag som kom fra regeringen:

After the cyberattack a heated debate ensued in the company about whether to cease censoring, say people familiar with the matter. Mr. Brin and other executives prevailed over Chief Executive Eric Schmidt and others who felt Google ought to stay the course in China, say people familiar with the discussions. Mr. Brin said by the end, there was “pretty good consensus.”

…..

Mr. Brin said that after that, his role was “somewhat tangential” as Google began drafting its plan to send Chinese users to its Hong Kong site. He also said the idea to reroute users was “actually relayed to us indirectly from the Chinese government,” although he declined to elaborate.

Hackere i Kina: Virus til journalister

Posted 25 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Journalistik, Medier

73eeb6f0522b53a2beaae52cbd681b47_200x207.shkl.jpg Meget apropos. Som jeg skrev i går på Twitter, så har Rebecca MacKinnon lavet en fremragende gennemgang af alle de måder, som de kinesiske myndigheder bruger censuren på.

Du kan også læse den faktaboks til dagens avis, som jeg har lavet på baggrund af hendes svar.

En af måderne er at bruge hackerangreb, der er målrettet til for eksempel journalister. Og jeg har netop fået denne email fra Foreign Correspondents Club of China:

Three Beijing-based journalists have reported receiving emails containing malware from an address that initially appeared to come from the Shanghai Expo’s media affairs office. The email, which was not sent by the Expo office, may be targeting correspondents who registered to cover the event.

Malicious email attachments sent to foreign correspondents in China tend to increase around big news events and sensitive political dates. In addition to the Expo messages, the overall volume of malware messages sent to foreign correspondents appears to have grown this week.

:: Illustration fra Sina, der viser pandavirus fra 2007

Ytringsfrihed i Kina: Seks måder at censurere internettet på

Posted 25 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

keyboard.thumbnail.jpg Som jeg skrev i går på Twitter, så har Rebecca MacKinnon lavet en fremragende gennemgang af alle de måder, som de kinesiske myndigheder bruger censuren på.

Jeg har brugt det til at lave en faktaboks til dagens Berlingske. Den kan du læse her nedenunder. Boksen viser, hvordan Beijing bruger især seks forskellige måder til at begrænse ytringsfriheden på internettet.

Filtre: Præsident Hu Jintaos søn forsvandt fra internettet i juli 2009. Her var han indblandet i en korruptionssag i Afrika. Derfor opdaterede myndighederne de filtre, som al trafik på internettet går igennem i Kina. Filteret kaldes også for »Den Store Firewall,« og det blokerer for bestemte adresser og hjemmesider. Det opdateres konstant med politisk følsomme ord og sætninger. Nøgleord om eksempelvis Falun Gong og demonstrationerne i 1989 er altid en del af filtret.

Sletning: Op til 15 års fængsel for at protestere mod myndighederne, foreslog en kinesisk politiker her i marts. Det gav voldsom debat på internettet. Men nu er meget af den væk, for man fjerner og sletter indhold fra nettet. Alle sociale netværk, søgemaskiner og internetselskaber er ansvarlige for indholdet. Derfor er det ofte private virksomheder, som for eksempel Google, der står for censuren i Kina.

Hackerangreb: De har læst og downloaded alle mine emails, fortalte kunstneren Ai Weiwei i januar. Han var en af dem, der havde en mailkonto hos Google, som hackere angreb. Kritikere af Beijing – journalister, dissidenter og menneskeretsaktivister over hele verden – bliver stadig oftere angrebet. Eksempelvis med mails med virus. Hackere angriber også hjemmesider, der drives af kritikerne.

Spionprogrammer: Alle nye computere i Kina skulle have »Grønne Dæmning« installeret. Det er et computerprogram, som blandt andet holder øje med, hvilke hjemmesider man besøger, og det styres fra en central database. Forslaget fra 2009 var så upopulært, at man opgav det. Men enkelte provinser er nu gået i gang med lignende tiltag. Og »Grønne Dæmning« bruges i dag i skoler og universiteter. Samt i for eksempel etageejendomme, der deler en internetforbindelse.

Domænenavne: Kineserne kan ikke længere købe et domænenavne med .cn. Det sker i kampen mod pornografi, sagde myndighederne i december og begyndte en kampagne, hvor også 130.000 hjemmesider blev lukket. Senere blødte man lidt op på forslaget. Nu kan private igen få et .cn domæne. Hvis man møder personligt op med ansøgning, ID kort og et foto.

Sluk: Der blev dræbt 200 personer under optøjerne i Xinjiang, der begyndte i juni sidste år. Siden har provinsen med de cirka 21 millioner indbyggere været mere eller mindre afskåret fra omverdenen. Ingen internet, sms eller telefonopkald til udlandet. Andre steder i Kina har man i byer og mindre områder også lukket for adgangen til udenlandske hjemmesider. Og der kan være loft for, hvor mange sms’er man kan sende om dagen.

Google vs. Kina: Baidu vinder første omgang

Posted 25 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier

logo-yy.gif Igen i dag skriver jeg i Berlingske her og her om Google, der har flyttet sin kinesiske søgemaskine til Hong Kong.

• Her er alle mine tidligere artikler om Google vs. Kina.

Google har aldrig haft den store succes i Kina. De har altid haltet bagefter den lokale konkurrent Baidu, der nu er på vej til at blive den helt store spiller på det kinesiske marked, der har 384 millioner internetbrugere. Men hvor står Baidu lige nu?

En af dem jeg har interviewet til en af dagens artikler er Kaiser Kuo. Du kan også læse mere med ham på for eksempel CNN og i Wall Street Journal. Der er en Q&A med ham på Reuters og han taler om sociale netværk i Kina på ReadWriteWeb.

Her får han lov til at give lidt længere svar, end der var plads til i avisen.

Er det Baidu, som er den store vinder?
Det vil det være på kort sigt, men ikke i det lange løb. De kommer til at samle en del af indtjeningen ind fra søgninger og reklamekroner. For folk er selvfølgelig ikke interesserede i at pumpe penge ind i en søgemaskine, der måske er på vej til at blive blokeret i Kina. Men Google efterlader et vakum, og det vil blive fyldt op med andre konkurrenter. For regeringen er ikke interesserede i, at der kommer et monopol. De vil have konkurrence.

Hvilke konkurrenter kan true Baidu?
Ikke nogen lige nu. Men der er Sogou og Soso, der vil forsøge at bevæge sig ind på nogle af Googles områder. Højst sandsynligt kommer der nye spillere som Alibaba, der vil lancere et søgeprodukt. For et halvt år siden lukkede Taobao og Alibaba for søgninger til Baidu, og det blev set som forberedelserne til en lancering af deres egne søgemaskiner.

Er Baidus forbindelser til regeringen en fordel?
Der er mange som taler om, at det er ulige konkurrence på grund af forbindelserne til den kinesiske regering. Men det er overvurderet. Baidu bliver nøje overvåget af regeringen og myndighederne, så de får ikke bare lov til at køre på frihjul. De har været under direkte angreb fra de statslige medier som for eksempel CCTV. De viste, at Baidu havde reklamer for falsk medicin. De har også afsløret, at Baidu tog sig betalt for at sælge bedre placeringer på søgemaskinen. Selv efter Googles annoncering har Folkets Dagblad også afsløret, at man kan finde pornografi på Baidu. Så det er altså virkeligt store, statsejede medier, der har langet ud efter dem.

Censur i Kina: Dagens liste over nyheder, som journalister ikke må skrive om (opdateret)

Posted 24 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

kina censur_400x283.shkl.jpg

Hver dag får de kinesiske journalister en liste over emner, som de ikke må omtale og som skal holdes hemmelige for offentligheden. Listen kommer fra det, som de med god kinesisk sans for humor kalder “Ministeriet for Sandhed”.

Men mange af journalisterne bruger også mikroblogs som Twitter eller Sinaweibo. Derfor ender mange af de hemmelige alligevel på internettet, og derfor siger journalisterne, at virkelige nyheder findes på Twitter.

China Digital Times har oversat listen fra i går den 23. marts 2010.

All departments:
1, On the Neijiang-Suining (内江—遂宁) Highway construction site, a truck ran over and killed villagers. No reporting.
2, Some editors from Science Fiction World Magazine (《科幻世界》) published a public letter online. No reporting.
3. Google.cn switched its services from inland to Hong Kong, only use Xinhua general text, don’t play it up.

Propaganda direction: Please every platform block the following information. 《Seeing Through China》(《透视中国》); exposing five industry fields controlled by China’s princelings; Wen Jiabao’s solo “democracy” performance; at the crucial moment of the core power transition, political inner-circle releasing subtle messages; Beijing high officials’ “outrageous behaviors” during the “two sessions” causing many guesses.

OPDATERET. CDT har opdateret artiklen med en liste, der er kommet og som specifikt handler om Google.

All chief editors and managers:

Google has officially announced its withdrawal from the China market. This is a high-impact incident. It has triggered netizens’ discussions which are not limited to a commercial level. Therefore please pay strict attention to the following content requirements during this period:

A. News Section

1. Only use Central Government main media (website) content; do not use content from other sources
2. Reposting must not change title
3. News recommendations should refer to Central government main media websites
4. Do not produce relevant topic pages; do not set discussion sessions; do not conduct related investigative reporting;

Se hele listen på CDT.

Google vs. Kina: Kammerat Liu har ansvaret for censuren i Kina

Posted 24 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

liu yunshan censur kina.jpg Hvem er det egentlig, der kontroller og bestemmer over censuren i Kina? Han hedder kammerat Liu Yunshan (刘云山同志), som der står her, hvor du kan læse hans biografi på kinesisk.

Han er den øverste ansvarlige for Kinas Kommunistpartis Centrale Afdeling for Propaganda (中共中央宣传部). Dem kan du læse om her på Wikipedia. Det er også den afdeling, der har det øverste ansvar for censuren.

Men hurtigt derefter kommer Statsrådets Informationskontor (国务院新闻办公室). Statsrådet svarer til Kinas regering. Du finder kontorets hjemmeside her.

Det er de to afdelinger, der sørger for at medier og kulturindustrien følger partiets linje. Det er dem, som udstikker de store linjer, der går ned gennem det kinesiske bureaukrati.

De har også hver især ansatte rundt om i byerne, som overvåger diskussionsfora, blogs og i det hele taget al indhold på internettet.

Endelig er der så kinesiske internetpoliti (网警: wangjing). De har også deres egen hjemmeside. De går som sådan ikke ud og formulerer politikker, men beskæftiger sig mest med lukning af hjemmesider, cyber-kriminalitet og ditto sikkerhed.

Endelig er der en myriade af andre afdelinger og personer. Hvert ministerie og myndighed har deres egen afdeling, som holder øje med netop deres område.

Når man taler om internettet, enhver – samtlige – virksomheder og services på internettet har også deres eget personale, som holder øje med indholdet på hjemmesiden. Derfor er en stor del af censuren i private hænder.

Google vs. Kina: Mere censur på kort sigt

Posted 23 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier

logo_cn_150x60.shkl.jpg Pei Minxin har skrevet en analyse af sagen om Google vs. Kina. Hvad har vi lært?

Først og fremmest at der sikkert vil komme mere censur. På kort sigt, i hvert fald. For Beijing vil gøre det helt klart, at sagen om Google ikke skal være et forbillede for andre.

Det kommer den nok heller ikke til. For der er ingen andre vestlige virksomheder, som har bakket op om Google, skriver Pei. De er bange for Beijing og for at komme i unåde.

Endelig er der stadig mange i Vesten som tror, at forretninger kun handler om forretninger i Kina. Vrøvl. Sådan har det ikke været siden reformerne begyndte i 1979:

For Beijing, business is not about business — it is about politics. This is clear from the way Beijing treats both domestic and foreign businesses. China initially welcomed foreign investment because the ruling Chinese Communist Party desperately needed capital, technology and management expertise to revive China’s moribund economy in the wake of the disastrous Cultural Revolution. In their political calculations, private Western capital was preferable to private domestic capital because a strong indigenous business community might have the potential to support social and political forces that would challenge the rule of the party. As a result, Beijing has treated foreign capital much more generously than the domestic private sector. Many important sectors, such as banking, financial services, petrochemicals, energy exploration and automobile production were opened to foreign investors but not to domestic private firms.

Men i dag har Beijing ikke længere lige så hårdt brug for de udenlandske investeringer (FDI). Valutareserverne er på 2.300 milliarder USD, så Beijing kan nu føre en politik, der først og fremmest tilgodeser lokale virksomheder. Som konkurrenten Baidu.

Google vs. Kina: Ingen censur, så hvad kan man egentlig se på Google i Kina?

Posted 23 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

google censur kina forbindelse afbrudt.png Brugerne af Google.cn bliver ført videre til Googles lokale søgemaskine i Hong Kong, der ikke er censureret. Sådan. Kineserne kan læse hvad de vil? Nej.

Men først, hvorfor er det egentlig, at Google har flyttet det til Hong Kong? Indtil 1997 var byen en britisk koloni. Men her blev den igen overdraget til kineserne, og har siden været drevet efter et princip, der hedder “et land, to systemer.”

Det betyder, at Hong Kong lever i en helt anden politisk virkelighed end Kina. Og at søgeresultater i stor stil ikke censureres, da der er ytringsfrihed i HK.

Hvad er det så, at man nu kan finde af informationer på Google i Kina? Det klassiske eksempel er at lave en søgning efter protesterne på Tiananmen i 1989. Det er politisk følsomt materiale, der er harmoniseret på hele det kinesiske internet. Hvad sker der så helt konkret, når man sidder i Kina og vil lave den søgning?

Man går ind på Google.cn. Derefter ryger man videre til søgemaskinen i Hong Kong. Den har ikke længere kun klassiske tegn, men er nu også i en udgave med simplificerede tegn, der ellers ikke bruges i Hong Kong. Google har altså gjort den klar til brugerne fra fastlandet.

Her kan man så lave søgningen på 天安门 一九八九. Resultatet? Forbindelsen bliver afbrudt, som man kan se her ovenover. Det samme gør søgninger på alt andet politisk følsomt materiale. Akkurat som når nogle sider på for eksempel Wikipedia er blokeret. Og akkurat som det altid har været med Google og alle andre søgemaskiner i Kina. For at læse dem skal man stadig bruge proxy eller VPN.

Rebecca MacKinnon har som sædvanlig en god analyse, som du bør læse. Hun konkluderer blandt andet dette:

The ball is now in the Chinese government’s court in two ways:

1) Whether they will block all of google.com.hk, which until now has not been blocked. If they are smart they will just leave the situation as is and stop drawing media attention to their censorship practices. The longer this high profile fracas goes on, the greater Chinese Internet users awareness will be about the lengths to which their government goes to blinker their knowledge of the world. That may inspire more people to start learning how to use circumvention tools for getting around the censorship. Chinese censorship is only effective if a large percentage of the population isn’t very conscious of what they’re missing. As I like to explain it: if you’re born with tunnel vision you assume it’s normal until somehow you’re made aware that life without tunnel vision is both possible and much better. The longer this story remains in the headlines, the more people will become conscious of their tunnel vision and think about ways to eliminate it.

Google vs. Kina: De vestlige giganter taber i Kina

Posted 23 mar 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Internettet, Medier

logo-yy.gif De er store i Vesten. Men det går galt, når de kommer til Kina. Google er blot den seneste af de vestlige tech-giganter, der opgiver verdens største online marked med 350 millioner brugere.

Google har hele tiden halset efter den lokale konkurrent Baidu, der sidder solidt på over 60 procent af alle søgninger i Kina. For de vestlige tech-virksomheder har næsten alle mistet kampen til lokale konkurrenter.

• Fredag i sidste uge meddelte Microsoft, at direktøren for MSN China træder tilbage. Microsoft har siden 2005 stort set tabt kampen om de sociale netværk i Kina til den lokale konkurrent QQ, som i dag bliver brugt af flere hundreder millioner kinesere

• MySpace opgav og trak sig ud af Kina i 2007. Her var det også QQ, der fejede MySpace af banen. QQ ejes af Tencent, der onsdag offentliggjorde deres regnskab. Det viser en markedsværdi på over 200 milliarder kroner.

• Søgemaskinen Yahoo kom til Kina i 2004. Men opgav i 2007 og købte i stedet 40 procent af aktierne i den lokale Alibaba.

• EBay gik ind i Kina i 2003. Og ud igen i 2006, hvor det opgav kampen mod den lokale Taobao.com. Taobao er også langt foran den lokale Amazon.cn.

• Twitter har været blokeret i Kina siden juli 2009. Men selv da kineserne kunne bruge den, foretrak de ofte en af de mere end 40 lokale kopier.

• Det samme gælder for Facebook, der blev blokeret på samme tid sidste år. Kineserne foretrak allerede dengang kloner som Renren eller 51.com. Eller kaixin001.com, der er en næsten præcis kopi af Facebook, som stort set ingen kinesere bruger i dag.

Google vs. Kina: Søgemaskine lukker og flytter til Hong Kong

Posted 23 mar 2010 — by kinablog
Category Diverse

logo_cn_150x60.shkl.jpg I nat lukkede Google sin lokale søgemaskine i Kina. Samtidig har man valgt automatisk at føre brugerne videre til sin service i Hong Kong, der ikke er censureret.

Det betyder ikke, at Google helt lukker i Kina, som David Drummond fra Google skriver på virksomhedens blog. Det havde de færreste analytikere også forventet. Derimod beholder man sine to forskningsafdelinger og flere sælgere i landet. I alt hundreder af ansatte. Samtidig vil man fortsætte de to services med kort og musik.

Her kan du læse mine tidligere artikler om Google vs. Kina. Du kan også følge diskussionen på Twitter med #GoogleCN.

Her er en opsamling af nyheder og baggrund om Googles beslutning:

Businessweek – blot et spørgsmål om tid, før Google.com.hk bliver blokeret.

Wall Street Journal – nu er bolden på Kinas halvdel.

Time – de kinesiske medier langer ud efter Google.

Reuters – nyhedsbureauet har oversat teksten og de officielle fra China’s State Council Information Office (SCIO), der angriber Google.

AP – flytningen er også en udfordring for myndighederne i Hong Kong.

New York Times – har som, så vidt jeg kan se som den eneste, kort interview med grundlæggeren Sergey Brin.