Egypten er stort set forsvundet fra de kinesiske medier, hvor nyheder, indlæg og diskussioner på internettet om de arabiske optøjer bliver censureret, som jeg skriver om i dagens Berlingske. Her får du en længere udgave af artiklen.
I Kina er der ofte censur af nyheder og informationer, der ses som en trussel eller udfordring til regeringen og Kinas Kommunistparti. For eksempel blev der i flere måneder lukket for internettet til hele Xinjiang provinsen, hvor der var optøjer i juli 2009. Der blev først åbnet helt for det i maj 2010.
• Læs også – Ytringsfrihed i Kina: Seks måder at censurere internettet på
Der skal da heller ikke megen fantasi til at se sammenhængen mellem Tiananmen i 1989, og billederne af kampvogne i det centrale Cairo. Beijing er næppe bekymret for, at dominobrikkerne fra Mellemøsten skal ramme den kinesiske grænse, men regeringen er selvsagt opmærksomme hver gang, at et autoritært styre falder. Især med situationen lige nu i Kina – med inflation og utilfredshed over den stigende forskel mellem rig og fattig og dem med og uden privilegier.
Så hvad har Beijing gjort, for at kontrollere nyhederne fra Egypten?
Fredag aften og nat kunne man stadig gå ind på kinesiske mediers hjemmesider og læse nyheder om urolighederne og se billeder med udbrændte militærkøretøjer. Men de seneste dage er flere af artiklerne forsvundet eller brugernes kommentarer er blevet slettet.
De fleste aviser og medierne på internettet har kun brag artikler fra det statslige nyhedsbureau Xinhua. De fleste af dem har dog været gemt inde i for eksempel aviserne eller sent i nyhedsudsendelserne på TV. Indholdet handler mest om antallet af døde eller har kommentarer fra den egyptiske regering. Mandag var topnyheden om Egypten, at Kina havde chartret to fly til at hente 550 strandede kinesere i lufthavnen i Cairo. Der var ingen diskussioner om Egyptiske reformer, demokrati eller forklaringer på årsagen til urolighederne.
Hvis du vil have et godt billede af, hvordan de kinesiske medier dækker Egypten, så kan du se en samling af links her på China Elections. Det er på kinesisk. Global Voices har også lavet en god gennemgang af dækningen i medier og på internet.
Censuren kan også ses på de mange kinesiske mikroblogs, der er hjemmesider som Twitter, hvor man kan skrive kommentarer på 140 tegn. For eksempel hvis man søger på 埃及 (Aiji), som Egypten hedder på kinesisk.
»I henhold til relevante politikker og lovgivning kan søgeresulatet kan ikke vises,« står der på Sina Weibo, der er en af de mest populære mikroblogs, som bliver stadigt vigtigere i Kina.
• Læs også – Twitter på kinesisk: 140 tegn der gør en forskel
Det er dog kun, når man søger efter 埃及, at der er censur. Man kan stadig skrive om det. Det dukker altså bare ikke op i søgeresultaterne.
Der er dog også måder at komme uden om censuren på. I weekenden kunne man bare erstatte 埃及 med Egypt, og det blev ikke fanget af filtrene. Det gør det dog nu.
I dag er der op mod 120 millioner kinesere, som bruger mikroblogs. Det viser en undersøgelse fra januar, der er lavet af Shanghai Kommunikations Universitet. Det tal er vokset fra otte millioner i 2009.
• Læs også – Hvorfor er internettet så vigtigt i Kina?
På det seneste – især efter Liu Xiaobo blev tildelt Nobels Fredspris sidste år – har myndighederne strammet censuren og slået hårdere ned på medierne. Det siger flere analytikere. Senest International Federation of Journalists, der udkom med deres årlige rapport i går. På det seneste har myndighederne også slået ned på medierne.
Der blev lukket for adgangen til Twitter i juni 2009. Der er også blokeret for eksempelvis Facebook, Youtube og andre hjemmesider, som regeringen mener har politisk følsomt materiale eller kan bruges til at sprede det.
I alt er der 457 millioner kinesere på internettet, viser en to uger gammel rapport (.pdf) fra regeringens center for internet, CINIC.
Men er det overhovedet rimeligt, at sammenligne Egypten og Kina?
Ja, til en vis grad. De politiske systemer i de to lande ligner hinanden, hvor begge landes regeringer har monopol på magten. Med de samme problemer med social stabilitet og korruption til følge. En vigtig del af Kinas Kommunistpartis legitimitet er, at de er garant for økonomisk udvikling og fremgang, og det lykkedes med de seneste tre årtiers vækst. En af forskellene er, at det ikke er lykkedes for Egypten.
Men den økonomiske udvikling og de politiske reformer har også givet kineserne en voksende bevidsthed om deres rettigheder som borgere. Og det er især her, at internettet bliver brugt til at lufte deres kritik af staten og myndighederne. Det kan man se over de seneste år, hvor Beijing har udvist en stadigt større overfølsomhed overfor enhver form for social uro og sociale problemer. Og netop derfor holder den kinesiske regering godt øje med udviklingen i Egypten.