Artikler med tagget ‘censur’

Menneskerettigheder i Kina: Politi tæsker blind advokat og hans hustru

Posted 14 feb 2011 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

You need to a flashplayer enabled browser to view this YouTube video

Chen Guangcheng (陈光诚) er en af de mest kendte aktivister i Kina. I 2006 kom han på det amerikanske Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden. Den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton tog også hans sag op med præsident Hu Jintao, da han for nogle uger siden var på besøg i Washington.

• Læs ogsåTre korte analyser: Hvordan går det med menneskerettighederne i Kina?

Den blinde Chen Guangcheng er en selvlært advokat, der hjalp bønder i de utallige sager rundt om i Kina, hvor myndigheder konfiskerer landbrugsjord for at gøre plads til for eksempel fabrikker og huse, som er mere lukrative for de lokale regeringer. Især fordi bønderne sjældent for ordentlig kompensation. Han har også hjulpet kvinder i sager om tvangsabort og -sterilisering.

• Læs ogsåalle artikler på Kinablog om menneskerettigheder

Det arbejde kostede ham i 2006 fire års fængsel. Her for nogle måneder siden blev han så løsladt, men myndighederne satte ham straks i husarrest. Det lykkedes dog at få smuglet en video ud af landsbyen, hvor Chen bor. Her fortæller han om, hvordan han selv, hustruen Yuan Weijing og deres børn er under konstant overvågning.

Nu siger en anonym kilde til gruppen China Human Rights Defenders, at Chen og hustruen fik tæsk, da sikkerhedsfolkene opdagede, at videoen var blevet offentliggjort i sidste uge. Parret fik så mange bank, at de efter sigende ikke kunne stå ud af sengen. De har heller ikke fået lov til at tage på hospitalet.

Her nedenunder er der links til artikler og udtalelser om sagen:

Human Rights in ChinaHRIC Urges International Attention to Blind Lawyer Chen Guangcheng’s Situation

GuardianFears Chinese lawyer beaten over house arrest video

China Digital TimesBreaking the Blockage: Face to Face with Chen Guangcheng

AFPVideo of blind activist surfaces in China

Egypten og Kina: Optøjer… hvilke optøjer?

Posted 01 feb 2011 — by kinablog
Category Internettet, Politik, Sikkerhedspolitik

Kina Egypten.png Egypten er stort set forsvundet fra de kinesiske medier, hvor nyheder, indlæg og diskussioner på internettet om de arabiske optøjer bliver censureret, som jeg skriver om i dagens Berlingske. Her får du en længere udgave af artiklen.

I Kina er der ofte censur af nyheder og informationer, der ses som en trussel eller udfordring til regeringen og Kinas Kommunistparti. For eksempel blev der i flere måneder lukket for internettet til hele Xinjiang provinsen, hvor der var optøjer i juli 2009. Der blev først åbnet helt for det i maj 2010.

• Læs ogsåYtringsfrihed i Kina: Seks måder at censurere internettet på

Der skal da heller ikke megen fantasi til at se sammenhængen mellem Tiananmen i 1989, og billederne af kampvogne i det centrale Cairo. Beijing er næppe bekymret for, at dominobrikkerne fra Mellemøsten skal ramme den kinesiske grænse, men regeringen er selvsagt opmærksomme hver gang, at et autoritært styre falder. Især med situationen lige nu i Kina – med inflation og utilfredshed over den stigende forskel mellem rig og fattig og dem med og uden privilegier.

Så hvad har Beijing gjort, for at kontrollere nyhederne fra Egypten?

Fredag aften og nat kunne man stadig gå ind på kinesiske mediers hjemmesider og læse nyheder om urolighederne og se billeder med udbrændte militærkøretøjer. Men de seneste dage er flere af artiklerne forsvundet eller brugernes kommentarer er blevet slettet.

De fleste aviser og medierne på internettet har kun brag artikler fra det statslige nyhedsbureau Xinhua. De fleste af dem har dog været gemt inde i for eksempel aviserne eller sent i nyhedsudsendelserne på TV. Indholdet handler mest om antallet af døde eller har kommentarer fra den egyptiske regering. Mandag var topnyheden om Egypten, at Kina havde chartret to fly til at hente 550 strandede kinesere i lufthavnen i Cairo. Der var ingen diskussioner om Egyptiske reformer, demokrati eller forklaringer på årsagen til urolighederne.

Hvis du vil have et godt billede af, hvordan de kinesiske medier dækker Egypten, så kan du se en samling af links her på China Elections. Det er på kinesisk. Global Voices har også lavet en god gennemgang af dækningen i medier og på internet.

Censuren kan også ses på de mange kinesiske mikroblogs, der er hjemmesider som Twitter, hvor man kan skrive kommentarer på 140 tegn. For eksempel hvis man søger på 埃及 (Aiji), som Egypten hedder på kinesisk.

»I henhold til relevante politikker og lovgivning kan søgeresulatet kan ikke vises,« står der på Sina Weibo, der er en af de mest populære mikroblogs, som bliver stadigt vigtigere i Kina.

• Læs ogsåTwitter på kinesisk: 140 tegn der gør en forskel

Det er dog kun, når man søger efter 埃及, at der er censur. Man kan stadig skrive om det. Det dukker altså bare ikke op i søgeresultaterne.

Der er dog også måder at komme uden om censuren på. I weekenden kunne man bare erstatte 埃及 med Egypt, og det blev ikke fanget af filtrene. Det gør det dog nu.

I dag er der op mod 120 millioner kinesere, som bruger mikroblogs. Det viser en undersøgelse fra januar, der er lavet af Shanghai Kommunikations Universitet. Det tal er vokset fra otte millioner i 2009.

• Læs ogsåHvorfor er internettet så vigtigt i Kina?

På det seneste – især efter Liu Xiaobo blev tildelt Nobels Fredspris sidste år – har myndighederne strammet censuren og slået hårdere ned på medierne. Det siger flere analytikere. Senest International Federation of Journalists, der udkom med deres årlige rapport i går. På det seneste har myndighederne også slået ned på medierne.

Der blev lukket for adgangen til Twitter i juni 2009. Der er også blokeret for eksempelvis Facebook, Youtube og andre hjemmesider, som regeringen mener har politisk følsomt materiale eller kan bruges til at sprede det.

I alt er der 457 millioner kinesere på internettet, viser en to uger gammel rapport (.pdf) fra regeringens center for internet, CINIC.

Men er det overhovedet rimeligt, at sammenligne Egypten og Kina?

Ja, til en vis grad. De politiske systemer i de to lande ligner hinanden, hvor begge landes regeringer har monopol på magten. Med de samme problemer med social stabilitet og korruption til følge. En vigtig del af Kinas Kommunistpartis legitimitet er, at de er garant for økonomisk udvikling og fremgang, og det lykkedes med de seneste tre årtiers vækst. En af forskellene er, at det ikke er lykkedes for Egypten.

Men den økonomiske udvikling og de politiske reformer har også givet kineserne en voksende bevidsthed om deres rettigheder som borgere. Og det er især her, at internettet bliver brugt til at lufte deres kritik af staten og myndighederne. Det kan man se over de seneste år, hvor Beijing har udvist en stadigt større overfølsomhed overfor enhver form for social uro og sociale problemer. Og netop derfor holder den kinesiske regering godt øje med udviklingen i Egypten.

Twitter på kinesisk: 140 tegn der gør en forskel

Posted 15 dec 2010 — by kinablog
Category Internettet, Journalistik, Medier

sina weibo.png Kineserne har en stor fordel, når de bruger Twitter.

Der er markant forskel på at skrive 140 enheder på dansk eller på kinesisk. Med de kinesiske skrifttegn kan man udtrykke og skrive langt mere end på dansk, som jeg har været inde på tidligere. For eksempel her.

Se på dette eksempel fra China Media Project, hvor det kræver fire kinesiske tegn for at sige noget, som man skal bruge 56 enheder for at skrive på engelsk:

While a single English word can consume a whole string of characters, a single Chinese character is far more condensed, conveying an entire word or concept in a single computing ‘character.’ Consider, for example, the richness of a typical four-character Chinese idiom such as ba miao zhu zhang (拔苗助长), or “trying to help the shoots grow by yanking them upward,” which means to ruin something through overbearing enthusiasm. That’s a precious four characters in Chinese, but a verbose 53 in English.

Derfor er det ikke overraskende, at kineserne er blevet storforbrugere af mikroblogs. Ifølge en ny undersøgelse, der blev offentliggjort i går i Global Times, skulle der nu være 75 millioner kinesere, som bruger de små blogs.

Den mest populære af dem er Sina Weibo. Og ikke Twitter. Den har været censureret i Kina siden juni 2009. Det er de kinesiske mikroblogs ikke, for de hører under landets lovgivning, og virksomhederne har derfor ansvar for indholdet, som de er med til at censurere.

Men de kinesiske mikroblogs har stadig indflydelse på mediebilledet, som man kan læse i den glimrende artikel fra China Media Project. Artiklen kommer også med en god gennemgang af de tekniske forskelle på Twitter og de kinesiske konkurrenter. For eksempel:

Putting a user entry side by side with the original entry also has the effect of centralizing conversation on one original entry. With Sina’s focus on celebrity users, the timelines of these VIP users often resemble a television game show with an added dimension of interactivity. Acquainted celebrities talk with one another directly. The masses, meanwhile, respond in the comments section and repost the conversation to their networks.

Pictures posted on Weibo are also directly hosted by Sina and directly linked as a property of a given entry — rather, that is, than eating up valuable space in the text field.

Censur i Kina: Togbilletter og Liu Xiaobo

Posted 14 dec 2010 — by kinablog
Category Hverdag, Internettet, Medier, Politik

kxwxjt6671_200x157.shkl.jpg Liu Xiaobo og nye regler for refusion af togbilletter. Det er to af de ting, som kinesiske medier ikke må skrive om lige nu, og som skal censureres på internettet.

Hver dag sender myndighederne et hemmeligt notat ud til landets medier. Notatet bliver også sendt til administratorerne for eksempelvis store portaler og andre hjemmesider, hvor man kan skrive artikler, diskutere og offentliggøre kommentarer. Alle den slags hjemmesider og private virksomheder skal nemlig have administratorer ansat, som er med til at censurere deres indhold.

Myndighederne, som står bag censuren og notatet, har festlige og indbydende navne som Statsrådets Kontor for Information (国务院新闻办公室) og Statens Administration for Radio, Film og TV (国家广播电影电视总局). Sidstnævnte er bedre kendt som SARFT. Deres hjemmeside er her, og du kan læse om dem her på Wikipedia.

Notatet er egentlig hemmeligt, men før eller senere dukker det alligevel ofte op flere steder på internettet. Blandt andet på China Digital Times, der hører under det californiske Berkeley Universitet.

Hvad er det så, at kineserne ikke måtte få at vide den 10. december? Det er ikke overraskende alt om Liu Xiaobo:

A general order from the Central Propaganda Bureau: All media outlets are requested to strictly and rigorously examine and check images, videos, and web pages, and prevent acrostics, caricatures, and other forms of reporting that hype the news of Liu Xiaobo receiving the Nobel Peace Prize.

刘晓波获诺贝尔奖

中宣部通知:请各媒体严格对文字、图片、音视频、网页进行严格审查把关,防止以藏头诗、漫画等形式报道、炒作刘晓波获诺贝尔奖的信息。

Og så handler det om Jernbaneministeriets nye regler om, hvornår man kan få refunderet sine togbilletter:

From the Central Propaganda Bureau: Regarding the ticket refund mechanisms and related policies issued by the Railroad Ministry (Tiedao bu), all media outlets are not to criticize or to question. As a principle, publish copy from the Xinhua News Agency.

铁道部退票机制

中宣部:对铁道部出台的退票机制等相关政策,各媒体不评论、不质疑,主要发新华社稿件。

Det er måske ikke helt åbenlyst hvorfor, at det skulle være et følsomt emne. Men i begyndelsen af december kom ministeriet med nye regler for, hvornår man kan få refunderet sine billetter. De har skabt en del vrede, for reglerne rammer først og fremmest – igen – de almindelige kinesere, og favoriserer dem, som har penge til at købe dyrere billetter.

De originale artikler fra de kinesiske medier er forsvundet, men den engelske udgave af Global Times har stadig denne artikel, som forklarer sagen:

China’s Ministry of Railways’ newly-revised regulations stipulating that the tickets of passengers who miss their trains will be invalid have led to criticism from members of the public, the Beijing News reported Wednesday.

The previous regulation stipulated that passengers who arrive late could exchange their tickets for another train. According to the new rule, those with tickets for high-speed trains only will still be able to do so.

Many people reportedly oppose the new rule, arguing that it is unfair because it discriminates between passengers who travel on regular trains and those who travel on high-speed trains.

One online comment said that because passengers who miss regular trains will not be able to take other trains, rail officials should compensate those with tickets for trains that are late by two hours or more.

:: Foto fra denne artikel

Ingen humor: Kinesisk politi anholder kvinde for kommentar på Twitter

Posted 19 nov 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier

cheng_200x205.shkl.jpg Det er ikke kun i England, at man kan komme i fængsel for at twitte. Her i Kina er myndighederne heller ikke ligefrem tynget af humoristisk sans, når det kommer til sarkastiske kommentarer på mikroblogs. Men Poul J. Chambers vil nok ikke bytte med Cheng Jianping.

Den 46-årige Cheng Jianping (程建萍) – der på Twitter hedder wangyi09 – kopierede i sidste måned en kommentar om, at de kinesiske nationalister skulle angribe den japanske pavillon på Expo 2010 i Shanghai. Kommentaren, der oprindeligt var skrevet af Hua Chunhui (华春辉), var ment som en hånlig kommentar til de anti-japanske demonstrationer, der var flere steder i Kina på det tidspunkt.

Men det er nok mest af alt en dårlig undskyldning, som myndighederne bruge til at skubbe en kritiker af vejen. For man kan sagtens finde langt mere hårdtslående kommentarer om for eksempel Japan, Kina og nationalisme derude på internettet i de aktive kinesiske BBSer.

Hendes forlovede, Hua Chunhui, siger til blandt andre AP, at hendes arrest ikke handler om kommentaren. For hvem er det, at der bruger Twitter i Kina? Det er i høj grad aktivister og andre folk, der ved, hvordan man bruger teknologiske kneb som proxy-servere og VPN for at slippe uden om Den Store Firewall.

Parret er da også aktivister, siger Hua. De skulle i øvrigt giftes samme dag, som politiet anholdt hende på et hostel i Henan provinsen. Nu har hun så fået et år i arbejdslejr. Det kinesiske politi kan idømme straf på op til fire års arbejdslejr uden, at de anholdte skal stilles for en dommer.

Vil du læse mere? Her er nogle links:

• Global VoicesActivist sentenced to 1 year labour re-education for political satire

• New York TimesChinese Woman Imprisoned for Twitter Message

• APChinese woman sent to labor camp for retweeting

• Amnesty InternationalChinese woman sentenced to a year in labour camp over tweet

Liu Xiaobo og Nobel: Kinesiske reaktioner på Twitter, internettet og i medierne

Posted 11 okt 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

kina viser forsider nobel liu xiaobo.JPG

Kina er et stort land, hvor der er tusinder af aviser, magasiner, tv-kanaler, radiostationer og nyhedsportaler på internettet. Så hvad skriver de om Liu Xiaobo? Intet. Ikke et ord. Stort set, i hvert fald.

Hvis man går ind på news.baidu.com og søger efter Liu Xiaobo (刘晓波), så er det ikke meget mere end denne vrede udtalelse fra udenrigsministeriet, der dukker op. Som kan læses her på engelsk.

Og så et portræt som dette, hvor der i sidste linje står, at det er svært at spå, om Nobelprisen er et tegn på, at Vesten er ved at begynde en Kold Krig mod Kina.

 很难说授予中国持不同政见者和平奖是否意味着西方与中国的冷战开始了。不过,毫无疑问,北京将会把这个决定视为不友好的纯政治举动。

Her ville jeg så gerne have lavet et link. Men siden jeg copy-pastede teksten ind her ovenover og til nu er artiklen blevet censureret. Man skal være hurtig på tasterne.

Som denne bruger hånligt skrev i fredags, så er censuren da også kommet op i omdrejninger:

他的名字现在是敏感词,不但网络上很难搜到,就连发短信都不行,无论中英文。天朝的过滤功能真的是很及时。

Som der også står, så er det ikke kun på internettet, at Liu Xiaobo bliver “harmoniseret.” Man kan heller ikke nævne ham i SMS’er.

Og slet ikke i medierne, som jeg skriver ovenover. China Digital Times har offentliggjort den bulletin fra “Sandhedsministeriet,” der hver dag bliver sendt ud til kinesiske medier.

All websites are to delete special topics on the prize: “Websites are not to create news items or exclusive stories on the Nobel Prize. Exclusive stories that do exist must all be deleted.”

The latest directive from the Central Propaganda Bureau: “Standard copy on Liu Xiaobo winning the Nobel Peace Prize has been approved for distribution, but all media outlets are not allowed to publish it. This includes all print and online media.”

The Office of Information of the State Council has issued a directive regarding Liu Xiaobo winning the Nobel Peace Prize: Set into place the prohibited words on all micro-blogs; on-line forums, blogs and other interactive platforms are all forbidden from transmitting them. The Xinhua News Agency will shortly circulate copy.

真理部博客编辑祝贺刘晓波获诺贝尔和平奖!

各网站删除诺贝尔奖专题 “有关诺贝尔奖事各网站不要制作新闻专题,已有的专题一律撤除。”

中宣部最新指令: (有关刘晓波获得诺贝尔和平奖)通稿照发,但所有媒体不得登载。含一切纸媒、网媒

国新办有关刘晓波获得诺贝尔和平奖最新指示:全国所有微博设置严禁词,论坛博客等互动环节一律禁止传播。稍后新华社会有通稿

Som altid er der dog masser af måder at komme uden om censuren på internettet. Det kræver lidt teknisk snilde, men er på ingen måde svært, så man for eksempel kan gå på Twitter, som CDT også oversat har oversat kommentarer fra.

For eksempel denne fra den kendte advokat @tengbiao:

明天如果一个大报不把刘晓波获奖作为主要新闻,你就可以知道该报的真正老板是真理部。

Tomorrow, if a big paper doesn’t put Liu Xiaobo’s prize win as a top news item, then you’ll know that the paper’s true boss is the Ministry of Truth [i.e., Propaganda Department].

China Media Project på Hong Kong University har også skrevet en glimrende opsamling om, hvordan nyheden om Nobelprisen bredte sig på Twitter og de kinesiske mikroblogs.

Liu Xiaobo og Nobel: CNN blokeret – og hvad så?

Posted 11 okt 2010 — by kinablog
Category Medier

CNN.gif

Da Thorbjørn Jagland fortalte på en pressekonference i Oslo, at det var Liu Xiaobo, som fik Nobels Fredspris, blev det vist direkte på CNN. Signalet blev stor set med det samme afbrudt i Kina, hvor man slukkede for den amerikanske tv-kanal. Det måtte kineserne ikke få at vide, som man kunne læse i både danske og udenlandske medier.

Sagen er bare, at det er et virkeligt dårligt og misvisende eksempel på, hvordan censuren virker i Kina.

CNN og konkurrenten BBC er kendte i Vesten, og derfor gå vi også ud fra, at det samme gælder Kina. Det gør det ikke. Det betyder meget lidt for kineserne, at der bliver slukket for de to kanaler en gang imellem, når der er breaking news. Som for eksempel under urolighederne i Xinjiang eller Tibet.

Hvem er det så, at der ser CNN og BBC her i Kina? Det er udlændinge. Kanalerne kan kun ses på dyre hoteller eller compounds i byer som Shanghai og Beijing, hvor der bor udlændinge. Almindelige kinesere har ikke adgang til de to kanaler. Som i øvrigt også er på engelsk, som de færreste taler.

Signalerne fra de to tv-stationer kommer ind i Kina ad flere kanaler. Myndighederne har forsinket signalet ud til tv-skærmene med omkring 30 sekunder, så de har tid til at slukke for det, hvis der kommer for eksempel breaking news. Men selvom der bliver slukket for signalet i Beijing betyder det altså ikke, at skærmen også går i sort 1.000 kilometer derfra i for eksempel Shanghai. Kina et stort land.

Jeg har fået meldinger om, at folk så pressekonferencen direkte på BBC, uden at der blev slukket for den. En af grundene kan være, at der er forskellige grader af censur. At de er hurtigere til at slukke for det på hoteller. Men at man i for eksempel dyrere compounds får lov til at beholde det.

Det mest interessante er – hvorfor i alverden slukker de for signalet, når det kun er udlændinge, der ser det? Set ud fra et censur- og propaganda-mæssigt sysnpunkt er det en virkelig dårlig ide. Det eneste resultat er, at det gør folk nysgerrige. Hvad er det, at jeg ikke må se?

Samtidig, de folk, der ser de to kanaler, ved også, hvordan man går udenom firewallen og censuren på internettet. Derfor virker det pandeklaskende dumt, at de forsøger at skjule en mega-nyhed om, at Liu Xiaobo har fået Nobels Fredspris.

Hvorfor gør de det så? Jeg tror, at det meget enkelt er af gammel vane. Hellere gøre for meget end for lidt. Og at der samtidig ikke er nogen i det konservative censur-systemet, der tør foreslå, at det er en dårlig ide, som man burde stoppe med. For hvad hvis det nu gav tilbageslag?

Samtidig, så tror jeg helt banalt, at det samme system har en ualmindelig dårlig ide om, hvordan det bliver opfattet i udlandet, og hvordan udlændinge reagerer på det. Det er først de seneste år, at Kina er blevet interesseret i soft power. Og diplomatiet har i sandhed meget at lære endnu.

Journalistik i Kina: Send en fax med dine spørgsmål

Posted 24 mar 2010 — by kinablog
Category Journalistik

xinsrc_432020605082051553562_300x262.shkl.jpg Hvordan er det, at være journalist i Kina? Ikke nemt. For det er nærmest umuligt at få bekræftet selv de mest banale oplysninger hos myndighederne.

En journalist fra Hong Kong har optaget sin samtale med Statsrådets Informationskontor. Det er en af de øverst ansvarlige myndigheder for censuren i Kina.

Jeg skrev om hende i går på Twitter. Du kan springe direkte over og lytte til hendes samtale her, men den er på kinesisk. I dag har Chinageeks dog været så gode at oversætte den til engelsk, og du kan læse udskriften her.

Journalisten forsøger såmænd kun at få bekræftet hos myndighederne, at Google flytter sin søgemaskine til Hong Kong. Ikke ligefrem en hemmelighed.

Men kontoret vil ikke engang bekræfte noget, der er alment kendt. Og det er ikke kun de kinesiske journalister, der møder den mur. Det har jeg og alle andre korrespondenter også oplevet. Helt normalt.

Samtalen ender da også på den helt klassiske måde:

S.C. Worker 2: Yes. Write your question on the fax, OK?
Reporter: Is this news real or not?
S.C. Worker 2: Uh, because I’m just the person who answers the phones, personally, I don’t have any way of responding to your question. We prefer to receive faxes.
Reporter: So do you have any information at all [about the news Google is leaving China]?
S.C. Worker 2: If you want to ask me this in detail, because I only answer the phones, I personally…you probably can understand, there are different jobs within an office. How about this, going by the normal system, you should send a fax to the number I just told you
Reporter: And then?
S.C. Worker 2: And write your question and your name and how to get in touch with you on the fax. Then on this end we will deal with it according to the system. We will get in touch with you.

Og det er virkelig standardsvaret. Skriv dine spørgsmål. Send en fax. Vi vender tilbage. Så vidt jeg husker sendte jeg min første fax til en kinesisk myndighed i marts 2008. Men de vender nok tilbage en dag.

Martin Breum har i øvrigt skrevet en artikel på Journalisten, hvor han spørger, om man kan stole på korrespondenterne. Især når de arbejder i en etparti-stat, hvor det er umuligt at dobbelt-tjekke oplysninger. Kort sagt – selvfølgelig kan man det. Men kan man stole på den kinesiske stat?