Tag arkiv for chai

Kvarteret ligger i midten af Beijing. Men de gamle huse skal rages ned og 800 familier flytte, som jeg skrev om forleden.

De seneste år er tusinder af hutongs forsvundet i Beijing. Tit fandt beboerne først ud af at de skulle flytte, når de vågnede om morgenen og så et 拆 (chai) skrevet på døren eller muren på deres hus. 拆 kan oversættes til “rives ned”.

Der er utallige eksempler på beboere, som kun har fået en dårlig eller nærmest symbolsk erstatning. Hvis de overhovedet fik nogen.

Det er heller ikke alle beboere, der har haft lige meget lyst til at flytte fra deres huse. Og lige så mange eksempler er der på bygherrer, som har sendt mere eller mindre hårdtslående tæskehold ud i gaderne, som kunne hjælpe de tvivlende beboere til at komme frem til en beslutning.

Men denne gang er det 60 års jubilæet for Folkerepublikken Kina. Så man har ikke lyst til alt for megen negativ ballade og postyr. Samtidig er det lokalregeringen i Xicheng, der har bedt beboerne om at flytte, så der er lidt mere ordnede forhold denne gang.

Beboerne blev oplyst om planerne, da lokalregeringen en dag i begyndelsen af marts hængte nogle sedler op i kvarteret, som man kan se på billedet herunder. I skal flytte. Og de af jer, der skriver under og accepterer vores tilbud inden april, får en bonus, som der står på sedlen.

Her står der også, at nedrivningen sker i henhold til loven. Hvilket er en sætning man ofte møder herovre. Spørgsmålet er så, hvem der fortolker loven.

Flytningen er et godt eksempel på, hvordan en lokalregering bruger propagandaplakater eller -bannere i dag. Kineserne har i årtier været vant til dem, så det er mildest talt tvivlsomt, om de overhovedet har nogen effekt.

早拆迁，早选房，早受益, står der på det røde banner. Jo tidligere du flytter ud, jo tidligere kan du vælge et nyt hus, jo tidligere kan du få fordel af det (bonussen)

选签约，早排队，选好房, står der. Jo tidligere du skriver under, jo tidligere kan du komme på venteliste, jo tidligere kan du få en god bolig.

拆迁拓路为国家, 共建和谐靠大家. Nedrivningen og udvidelsen af gaden er til bedste for hele landet, at opbygge harmoni afhænger af alle.

Hvis du bor i Beijing, så kender du også ejendomsselskabet Soho China, der har været med til at rive utallige hutongs og historiske seværdigheder ned modernisere store dele af byen.

Hver dag går jeg forbi en af Soho China’s (SOHO中国) malls, hvor der sikkert en gang var planer om fylde den forvredne koksgrå klods ud med tøj fra Armani, Gucci og Hvadharvi af andre luksusprodukter. Men hvor man i dag stort set kun kan shoppe i halvdøde butikker som sælger bukser til 50 kroner eller Huga Bass parfumer.

For, som selskabet selv fandt ud af i august, så er der alt for mange butikscentre i Beijing.

Finanskrisen har heller ikke gjort det bedre, som Wall Street Journal kunne fortælle juleaften:

But Soho has been hit hard by the global downturn. Its stock is off nearly 70% from its 52-week high, as are other Chinese real-estate companies’. From an initial offering price of 8.30 Hong Kong dollars, and a peak of HK$10.20, it closed Tuesday at HK$3.30 (43 U.S. cents). In the first half of the year, the company reported a loss of $21 million, compared with a profit of $9.2 million for the same period last year.

Mange af Soho’s projekter har været omstridte og der er mange kritikere.

Det er især gået skidt for Soho’s seneste projekt. Et kvarter med historiske hutongs i Beijings centrale Qianmen distrikt skal rages ned og erstattes af et indkøbscenter, som skal bygges i en slags retro 1920er stil.

Genialt. Lige hvad byen har brug for. For efterhånden er der kun få procent tilbage af det historiske Beijing, og i dag er byen arkitektonisk set kedeligere end en grå Ecco sko.

Cup of Cha er ikke mindre irriteret i denne artikel, men han har dog fundet en fordel ved i hvert fald Soho’s beboelsesejendomme, som jeg ikke selv havde tænkt på:

This having been said, the SOHO projects all have one very, very, important feature – something that sets them apart as a force for good, modernisation and the every-man in Beijing. To my knowledge, none of them, and this is practically unique, has a perimeter fence. Everything, even the walls, in Beijing is surrounded by a wall, fence or other obstruction. This leads to a life of constant half-mile round trips to get from the street to the entrance of a building that was initially not more than thirty yards away. The SOHO buildings are practically the only residential buildings in town that can be approached from any angle. I have heard of endless arguments between architects, landscape designers and urban planners, foreign and local, and developers about removing the ubiquitous, unfriendly, pointless and inconvenient fencing that surrounds everything in Beijing. Invariably, sanity is avoided and a wall is erected.

Se i øvrigt også China Heritage Quarterly’s artikel om Soho og Qianmen.