Artikler med tagget ‘fængsel’

Menneskerettigheder i Kina: Et vanvittigt forslag

Posted 16 mar 2010 — by kinablog
Category Diverse

sort fængsel beijing kina.JPG

Op til 15 års fængsel for at råbe slagord og protestere mod myndighederne?

Det er et vanvittigt forslag, siger Li Fangping, der er en af Kinas mest kendte advokater. Jeg skrev om ham i en artikel i Berlingske i weekenden. Her får du et lidt længere interview med ham.

Artiklen handler om menneskerettighederne i Kina. For 2009 var et skidt år. Det viser to nye rapporter. Den ene er fra det amerikanske udenrigsministerium, og jeg nævnte den også i fredags her på Kinablog. Den anden rapport er fra den amerikanske Dui Hua Foundation. Du kan læse hele analysen på deres hjemmeside.

Dui Hua analyserer det kinesiske retsvæsens brug af anklagen om “endangering state security” (ESS). Deres rapport bygger på de tal, som præsidenten for Kinas højesteret fremlagde i sidste uge. Dem skrev jeg om her på Kinablog.

Hvad er det så for et forslag, som Li Fangping mener er så vanvittigt?

I søndags sluttede det årlige møde i det kinesiske parlament. Hvor tusinder af politikere og udvalgte kinesere var rejst til Beijing. Under mødet – National Peoples Congress, NPC – kom den ellers ukendte Liu Qingning fra Guangxi provinsen med et forslag, der hurtigt blev mødt af voldsom kritik fra kineserne.

Han foreslog, at kinesere, som laver politisk uorden og forstyrrer lokalregeringerne, skal kunne idømmes op til 15 års fængsel. Blandt andet for at råbe slagord, at blokere indgange til offentlige bygninger og for at bruge bannere.

Kritikken haglede med det samme ned over ham i de evigt populære diskussionsfora og sociale netværk. Blandt andet her:

其里:我们认为上访造成的极端形式是信访部门不有效工作造成的,谁也不会花费自己的钱财和时间无理取闹,没有冤情不能和政府叫板。

Og her:

刘庆宁的提案,不仅在挑战国民的心理底线,而且悍然挑战宪法,实在已经成为国民公敌,公民谢志浩建议,全国人民代表大会,采取紧急行动,审查并剥夺刘庆宁的代表资格;如果全国人民代表大会的各位代表,如若容忍甚至赞同刘庆宁的提案,脆弱的国民共识,将不复存在;原本作为弱势群体的访民,将被推向万丈悬崖;国家将会万劫不复!

Lignende kommentarer fra dette og dette forum. Den nederste kommentar er fra denne blog. Debatterne var censurerede i weekenden, men nu er de oppe igen.

Flere af brugerne skriver, at man protesterer og bruger den slags metoder mod myndigheder og lokalregeringer, fordi man er desperat. Ikke fordi man har lyst, som der stod i kommentarerne. Den slags folk kalder man for petitioners på engelsk. Der er ikke nogen ordentlig dansk oversættelse.

Hvem er manden bag forslaget, som de kinesiske netizens er så vrede på? Liu Qingning er vicedirektør for en juridisk kommision i Guangxi provinsens folkekongres.

»Han repræsenterer de afdelinger, som kan mærke presset fra de mange petitioners. Afdelingerne vil løse problemerne med den slags hårde metoder, og de vil ikke se på, hvad der er årsagen til dem,« siger Li Fangping.

Han siger også, at forslaget strider mod forfatningen, hvor kineserne har ret til den slags protester.

Men der er også en anden grund til, at forslaget kommer fra Liu Qingning.

»Han er ikke medlem af Kinas Kommunistparti, så der er ingen problemer ved, at han kommer med forslaget. Han siger det, som partiet ikke kan sige. Det er også en af grundene til, at regeringen vælger at sende delegerede til NPC, som ikke er medlemmer af partiet,« siger Li Fangping.

Han siger også, at det i dag er blevet sværere for borgerne at protestere mod myndighederne.

»Borgernes retsbevidsthed er vokset, men den politiske struktur har ikke ændret sig fundamentalt, så når de ikke kan klare presset, forsøger de at bekæmpe det med ulovlige metoder,« siger Li Fangping.

Hvis forslaget en dag bliver vedtaget, så vil det have omfattende konsekvenser.

»I dag er det ulovligt at forhindre petitioners og de sorte fængsler er også ulovlige. Men med forslaget ville begge dele blive lovlige, og det vil blive meget lettere at sætte folk i fængsel,« siger Li Fangping.

»Hvis det her forslag bliver vedtaget, så vil mistilliden mellem det offentlige og befolkningen virkelig blive alvorlig,« siger Li Fangping.

:: Bagsiden af et sort fængsel, som jeg besøgte her i Beijing. Tidligere artikler om sorte fængsler på Kinablog

Sorte fængsler i Kina: 1.700 kroner i erstatning for voldtægt

Posted 15 dec 2009 — by kinablog
Category Politik

1250039281233_200x267.shkl.jpg Han fik otte års fængsel. Og skal betale 1.700 kroner i kompensation til den 21-årige pige, som han voldtog.

Den 21-årige Li Ruirui (李蕊蕊) tog til Beijing i august. Hun var blevet smidt ud af sit universitet. Hun følte sig uretfærdigt behandlet, men kunne ikke gøre noget. Hun var desperat, så hun rejste til Beijing for at klage over universitet i sin hjemby.

Den slags er dårlig reklame for embedsmændene ude i provinserne. Hver dag ankommer der hundreder af borgere til Beijing, som vil tale med folk fra centralregeringen og klage over for eksempel korrupte embedsmænd i deres hjembyer.

Det vil provinserne undgå. Derfor har de forskellige provinser op mod i alt 10.000 ansatte, der hver dag støvsuger hovedstaden for petitioners. Borgerne bliver fanget. Og sat i et af centrene i det illegale netværk af sorte fængsler. Som jeg også har skrevet om her.

Li bliver også fanget. Og sat i et fængslerne, der er i dette tilfælde var et hotel, som den lokale provins havde lejet i Beijing. Her skulle hun sidde, indtil hun kunne blive eskorteret hjem igen.

Men om morgenen den 4. august kravlede den 26-årige Xu Jian (徐建), der var vagt i fængslet, op i sengen til Li og voldtog hende.

Sagen gav stor debat i Kina. Fordi det var endnu et eksempel på foragt for borgerne. Og endda i et af de forhadte, sorte fængsler. Li anlægger også sag mod Xu Jian. Og nu er der dommen faldet.

Voldtægt kan medføre dødsstraf i Kina. Minimumsstraffen er ti år. Men Xu fik otte års fængsel og skal betale 2.300 yuan (1.700 kroner) i kompensation til Li, der ellers havde søgt om 100.000 (74.500 kroner).

Dommen har gjort flere kinesere rasende. For eksempel over størrelsen på kompensationen. Som der står på denne tråd på avisen Beijing Qingnian Bao:

Kom, kom, se hvor lidt det koster for autoriteter at voldtæge almindelige folk

快来看看权力强奸百姓的成本有多么低廉吧

Eller på Sohu:

Kompensationen havde måske været ok, hvis der var sat tre nuller bag…

这赔偿金额后面加三个零还行…

:: Foto af det sorte fængsel fra denne side

Artikel fra partimagasin: Kina indrømmer brug af sorte fængsler

Posted 27 nov 2009 — by kinablog
Category Medier, Politik

sort fængsel kina.JPG

Et kinesisk magasin har offentliggjort en længere artikel om de sorte fængsler, som jeg har skrevet om tidligere.

I Kina rejser tusinder af folk ude fra provinserne og op til Beijing. Det er folk, petitioners, som af den ene eller anden grund føler sig uretfærdigt behandlet af retsvæsen eller embedsmænd i deres hjemprovins. Korruption er ofte en del af forklaringen. Borgerne tager til Beijing, hvor de håber på at få hjælp fra centralregeringen, ministerier eller myndigheder.

Det er provinserne ikke glade for. For den slags sager er dårlig omtale. De lokale embedsmænd er under pres fra centralregeringen for at opretholde social ro og orden, og de bliver straffet, hver gang der er uro.

Derfor har provinserne et netværk af fængsler eller detentioner i Beijing. Nogle gange kan det blot være et lokale i en ejendom. Måske en etage på et hotel. Eller kælderen i et rigtigt fængsel, som provinserne på den ene eller anden måde lejer sig ind i.

Ifølge artiklen har alle provinser folk, der strejfer rundt i Beijing for at fange petitioners. I alt har de op mod 10.000 “fangere” i den kinesiske hovedstad.

De Sorte Fængsler har længe været en offentlig hemmelighed i Kina. Og for et par uger siden kom Human Rights Watch med en rapport, som også dokumenterede netværket af fængsler.

Udenrigsministeriets talsmand, Qin Gang, benægtede, at der skulle være Sorte Fængsler i Kina.

»I don’t know what their motivation was. I can assure you there are no so-called black jails in China. We put people first, and we are an administration for the people. If citizens have complaints and suggestions about government work, they can convey them to the relevant authorities through legitimate and normal channels.«

Det sagde Qin Gang på sin presse konference den 12. november til udenlandske journalister. Citatet er ikke med i referatet fra mødet.

Du kan læse hans kommentarer på for eksempel AP, NYT og AFP.

Det er magasinet Liaowang (瞭望), der har bragt artiklen. Liaowang kan oversættes til Udkig. Det er et magasin, der henvender sig til embedsmænd og beslutningstagere i Kinas Kommunistparti.

(Jeg kan ikke linke til den, for magasinet fortæller, at de endnu ikke har lagt den originale artikel på nettet, men at den skulle komme i næste uge.)

Men det officielle nyhedsbureau Xinhua har også offentliggjort artiklen.

Liaowang og Xinhua ville aldrig offentliggøre en så følsom artikel, med mindre den i forvejen har opbakning langt oppe i Kinas Kommunistparti.

Så som en af brugerne skriver på dette forum:

»Det er et følsomt emne, så hvorfor bliver der givet grønt lys for det lige nu?«

Du kan læse mere om artiklen og de sorte fængsler på Telegraph, AP, SMH,NYT og min egen i Berlingske.

Omkring de “rigtige” fængsler, så skrev Time for nylig en artikel om en reform af det kinesiske fængselsvæsen.

Chinasmack har en billedserie af kinesiske fængsler og har oversat kommentarer fra fora.

:: Privatfoto. Det viser indkørslen til et fængsel i det sydlige Beijing, hvor der også sidder petitioners.

Li Li: Kan man få en retfærdig retssag i Kina?

Posted 11 maj 2009 — by kinablog
Category Politik

Li Li kina petitioner retsvæsen.jpg

Li Li var gift i fire år. I den tid blev hun tæsket af sin svoger utallige gange. Uden at hendes mand forsøgte at stoppe volden.

Hun forsøgte at anmelde det til politiet. Uden held. Det var familiens egen sag, lød beskeden fra politiet.

I årevis har hun kæmpet for at få politi og domstole til at acceptere sagen, som jeg skriver om i dag i Berlingske.

Hun var vedholdende. Derfor er hun blevet tæsket af politiet. Af sikkerhedsvagter. Har været fængslet i hundreder af dage. Været ind og ud af hospitaler. Fået en hjerneskade. Og en tvungen abort. Hun er blevet transporteret hundreder af kilometer i en bil, bagbundet og med en beskidt strømpe i munden. Alt sammen i en sag, der begyndte for 15 år siden.

Der var ikke så meget plads i avisen til at fortælle om hendes hundreder af fængselsophold.

For eksempel da hun boede i Taiyuan, der er hovedstaden i Shanxi provinsen. Flere gange opsøger hun guvernøren, og venter på ham foran regeringsbygningen. Og hun er ikke den eneste.

»Nogle dage kunne der stå 60-80 personer. Politiet kom så hver dag og ryddede dem væk for ikke at forstyrre guvernøren,« siger Li Li.

De blev tit kørt til et af flere fængsler, der også havde indsatte, der havde begået mindre forbrydelser som for eksempel lommetyverier.

I et af fængslerne var der for eksempel to sovesale. En for mænd og en for kvinder. Med cirka 70-80 sengepladser i hver.

Der var ingen vand, siger Li Li. Der var ingen tandbørste. Man kunne ikke få bad. Der var ingen håndklæder.

»Du kunne få mad, hvis du var hurtig, men hvis du var langsom – så nej,« siger Li Li. Hun ved ikke præcist, hvor mange gange hun har været i sådan et fængsel. Flere hundrede gange, siger hun. Det korteste har været få dage. Det længste to måneder.

En af gangene fik hun ikke mad i to dage. Eller vand. Hun blev tvunget til at rense toiletter i de ti dage, hun var der.

»Det var om vinteren. Det var ret koldt, og der var ingen varme, men jeg fik ikke noget tæppe,« siger Li Li.

Du kan læse mere om “sorte fængsler” og det kinesiske retsvæsen her på Kinablog eller her på Berlingske.

:: Billedet er Li Li’s private foto

Sorte fængsler i Kina: Menneskerettigheder og mystiske dødsfald

Posted 08 maj 2009 — by kinablog
Category Politik

sort fængsel beijing kina.JPG

Kina har store problemer med politi og retsvæsen. De seneste måneder er der dukket 15 sager op i medierne, hvor fanger på mystisk vis er døde i fængslerne.

Det har givet en voldsom debat om politiet, fængsler og retsvæsen, som jeg skriver om i Berlingske i denne reportage.

Der er ikke nogen grund til også at lægge den ind her på Kinablog, så smut selv over og læs artiklen (eller køb avisen, det kan man jo også, vi udkommer vist nok stadig på det der “papir”).

Debatten har presset centralregeringen til at komme med løfter om forbedringer og reformer. Men kan man stole på de løfter, spørger jeg om i den tilhørende analyse. Og lige en tilføjelse her nedenunder.

Allerede i midten af 1990’erne begyndte Kinas Kommunistparti en række reformer af love og retsvæsen, der skulle give en bedre balance mellem menneskerettigheder og partiets krav om kontrol og offentlig orden.

En af de kilder jeg talte med under researchen er Ronald C. Keith, der er professor i Kina-studier ved det australske Griffith University, og som lige nu er ved at skrive en bog om den kinesiske højesteret og retsvæsenet i Kina.

Han siger, at de mere end ti års reformer har hjulpet. Til dels. Men at selvom regeringen lige nu lover undersøgelser og reformer, så kommer det til at tage tid.

»Man kan vedtage nye love og opsætte nye regler, men der er stadig lang vej, før det bliver virkelighed,« siger Ronald C. Keith.

Blandt andet fordi man i retsvæsenet skal gå fra de gamle og nedarvede procedurer, som man er vant til, og vænne sig til de nye.

»Udfordringerne om at etablere god retspraksis i Kina er enorme, og det kræver tålmodighed. I Beijing kan man have gode intentioner om reformer, men det tager tid, før man får tildelt de rigtige ressourcer, og før det virker efter hensigten,« siger Ronald C. Keith.

Jerome A. Cohen, der er professor på New York University Law School, siger i et interview på Council on Foreign Relations, at der har været enorme fremskridt på økonomiske og sociale rettigheder, men at der er fundamentale problemer med politiske og civile rettigheder.

The administration of repression is uneven because it varies from month to month depending on the circumstances, and it varies from place to place also depending on circumstances. The fact is that state security agencies, together with various police units, including armed police under the military, run a very tight ship, and quietly, they’re very good at regulation. They have an enormous amount of repression skills, even while giving the appearance of not being a police state. If you go to Pakistan, for instance, at every corner even though there’re democratic elections and the restoration of a chief justice, you are in no doubt that it’s essentially a policed country. You see military in police uniforms on every corner. If you go to China, it looks great. You don’t see any of this.

There has been some criminal justice reforms, an attempt to improve the review of death penalty sentences at the Supreme Court level. Formal criminal justice reform efforts still survive in China despite a very conservative climate. But that’s at the top, very visible part of the scale. Underneath, you have all these thugs. You’ve got secret jails, and you’ve got the Communist Party’s Discipline and Inspection Commission. They’re the real police for over 74 million people who are party members. When a party member is suspected of corruption like the deputy president of the Supreme Court of China was last year, he’s not taken in by prosecutors or investigators or the police; he’s taken in by the party’s Discipline and Inspection Commission. There are no set rules. They have certain rules but they just don’t come into play day to day in the commission. If they’re taken in by the police, there are at least some formal rules. You’re supposed to be held only thirty days before the prosecutors have to approve an arrest warrant.

Derfor virker det heller ikke overbevisende, at centralregeringen er kommet med en ny to-års plan for menneskerettighederne i Kina. Der kort sagt skal sikre mange af de rettigheder, som borgerne allerede har i forfatningen, men som ofte bliver overtrådt eller ignoreret af staten. Og hvor planen ikke en gang kommer ind på de mere følsomme emner.

Så hvor meget kan man ændre på to år? Som det ikke er lykkedes at ændre over de seneste ti år. Eller blot siden sagen om Sun Zhigang i 2003. En sag der har mange af de samme elementer, som den nuværende debat, og hvor man også lovede reformer. Som man også gennemførte, men som nu ser ud til at være lettere udvandede.

Der er ikke meget som tyder på, at centralregeringen er specielt optagede af menneskerettigheder. Se blandt andet på Charter 08, hvor en af hovedforfatterne stadig er i fængsel.

I 2008 var den mest af alt optaget af social ro på grund af de Olympiske Lege. I 2009 er det på grund af de mange følsomme jubilæer.

Hvor 90-året for Fjerde Maj Bevægelsen lige er blevet fejret i larmende anonymitet. Hvor 20-året for optøjerne på Tiananmen venter lige om hjørnet, få måneder før 60 års fødselsdagen for Folkerepublikken Kina.

Så jo – kineserne har lagt pres på centralregeringen, der blev nødt til at handle.

Eller i hvert fald lade som om de handler. For det vigtigste er ro og orden. Lige nu. Lad os vende tilbage og kigge på løfterne igen om et år.

civiklædt politi kina.JPG

:: De to herrer på billedet er civiklædt politi, der fulgte efter mig og en kollega, da vi besøgte fængslet Majialou, som jeg skriver om i artiklen i Berlingske. Og som du kan se på billedet øverst i dette indlæg. Der er ikke noget hverken kuriøst eller heroisk ved, at politiet chikanerer udenlandske journalister. Men jeg tænkte, at det nok er de færreste danskere, der har set sådan et par starutter før, så derfor får i billedet her.