Det er et af de største værker i kinesisk litteratur. Der i øvrigt på svensk er oversat til “Drømmen om de røde gemakker”.

Den er ret omfattende. Der er omkring 30 hovedpersoner at holde styr på. Og omkring 600 bifigurer.

Men moren siger til avisen, at Lin Miaoke ikke skal læse hele værket, men derimod kan nøjes med at få den genfortalt.

Skuespillerne er i øvrigt udvalgt ved en konkurrence på internettet, der har skabt en større debat herovre.

Lin Miaoke er blandt andet blevet udvalgt på grund af sine smukke øjenbryn.

• Beijing i 1930 og i 2009 – der er forskel. Hvilket ikke er overraskende. Men det er alligevel slående, når man ser det i denne amerikanske dokumentarfilm fra dengang. Æsler som trækker begravelsestog gennem gaderne; rigtige rickshaws uden turister; mænd med hårpisk og runde hatte; et besøg til muren via tog og æselryg og uden souvenirboder; kvinder med bundne fødder; og sporvogne som kører ned ad noget der ligner Zhubaoshi gaden lige syd for byporten til Tiananmen, som man kan se her på Google Maps. Det er en stumfilm, men det hele er fortalt med vanlig halvhøj 1930′er stemmeføring og med corny orgelmusik i baggrunden. Filmen er fra Travel Film Archive, der har en solid samling historiske film fra hele kloden.

• Der er sko-butikker, bog-butikker, the-butikker og så videre. Branding er ikke kommet til de fleste kinesiske butikker, og det kan man se i gadebilledet, der er fyldt med de samme kedsommelige skilte. Men det er måske ved at ændre sig.

• Hvorfor? Bilfabrikken Dongfeng har sikkert holdt et bestyrelsesmøde med lidt for meget risbrændevin i glassene. Det er forhåbentlig den eneste forklaring på, at de nu lancerer deres nye sportscoupe, der må være tegnet af direktørens 12-årige dreng. Slæden er et pragteksempel på vulgært og overlæsset design. Se billeder her.

• For et par uger siden offentliggjorde Kinas svar på Danmarks Statistik, at væksten sidste år var på ni procent. Det er den laveste vækst i syv år. Men i de kinesiske medier er der mange måder at vinkle den historie på.

• Fuglereden – som jeg har skrevet om her og her – var hele nationens stadion, der spillede en hovedrolle under sidste års Olympiske Lege. Men siden da har den stået tom og ubrugt hen. Og som de fleste andre byggerier i Kina er kvaliteten elendig, og den er allerede begyndt så småt at falde fra hinanden, som man kan læse her. Skal den så bare ligge der og dø? Meget tyder på det. Eneste konkrete forslag har indtil videre været, at ejerne vil lave den til et butikscenter.