Artikler med tagget ‘Google og Kina’

Kinesisk avis: Google forlader Kina på mandag

No Comments
Posted 19 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

logo_cn_150x60.shkl.jpg På mandag vil Google komme med en meddelelse om, at de lukker i Kina.

Det skriver erhvervsavisen Den Primære Finans- og Økonomi Avis (第一财经日报) fra Shanghai.

Her er den oprindelige artikel på kinesisk. Og her kan du læse for Reuters og CNN, der er citerer erhvervsavisen fra Shanghai.

Avisen citerer anonyme kilde, der skulle have tilknytning til Google i Kina. Den ene er efter sigende annoncesælger fra et bureau, der har licens til at sælge annoncer for Google. Den anden er en anonym medarbejder hos Google.

Kan man stole på det? Det tror jeg ikke.

For det første har Google i Kina og i hovedkvarteret i USA været gode til at holde kortene tæt ind til kroppen. Det virker meget kontrolleret, det som hidtil er blevet lækket.

For det andet vil Google næppe lukke hele forretningen i Kina. Det tror de færreste på. Men der er stor forvirring om, hvad Googles eventuelle exit egentlig betyder. For virksomhedens udmeldinger har – lige siden den første – været tilpas tvetydige.

Så hvad kommer der til at ske? Google vil ikke helt forlade Kina. De vil beholde for eksempel deres forskningsafdeling og annoncesalg i landet. Dermed bevarer de forbindelserne til det kinesiske marked, så hvis klimaet skulle ændre sig indenfor de næste år, så vil de stadig kunne liste tilbage.

Søgemaskinen Google.cn vil derimod lukke, fordi de ikke længere vil censurere søgeresultaterne. Man vil stadig kunne bruge Google.com fra Kina, men den kinesiske firewall vil blokere for nogle politisk følsomme søgeresultater. Ligesom den blokerer for enkelte sider på Wikipedia.

Gmail vil måske også blive blokeret i Kina. Men det afhænger af, om Google Buzz bliver mere udbredt (og brugervenligt), end det er i dag. For så vil det kunne virke som et socialt medie på linje med for eksempel Twitter og Facebook, der begge er blokerede i dag. Men indtil da tror jeg ikke, at Beijing ser nogen grund til at lukke for Gmail.

Er det så sikkert, at Google.cn lukker? Ja, det er jeg overbevist om. Hverken Google eller andre virksomheder eller lande kan få Beijing til at ændre holdning til ytringsfrihed og teknologi, der kunne true Kinas Kommunistparti kontrol over etparti-staten.

Derfor tror jeg heller ikke på, som jeg skrev tidligere på ugen, at Twitter skulle være på vej tilbage til Kina, som deres grundlægger sagde i et interview i tirsdags.

Kommer Googles udmelding så på mandag? Måske. Den kommer. Men om det lige bliver på mandag, well, stay tuned. Men Google er på vej ind i den kirkegård af vestlige teknologifirmaer – Youtube, eBay, Amazon og så videre – der har kæmpet og tabt i Kina.

Den seneste er i øvrigt Microsoft. Chefen for MSN China trådte i dag tilbage, fordi de stort set har tabt kampen om de sociale netværk i Kina til konkurrenten QQ.

Tags: , ,

Ny rapport: 2009 var et skidt år for menneskerettigheder i Kina

No Comments
Posted 12 mar 2010 — by kinablog
Category Politik

usdos-logo-seal.png Chikane, detention, mangel på ytringsfrihed, listen er lang – det er gået ned ad bakke for menneskerettighederne i Kina i 2009, siger det amerikanske udenrigsministerium.

Ministeriet er netop kommet med sin årlige rapport om menneskerettigheder rundt om i verden. Dermed også Kina. Du kan læse hele rapporten her, hvor der også er alvorlig kritik af Iran.

Her finder du afsnittet om Kina, hvor der blandt andet står, at:

The government’s human rights record remained poor and worsened in some areas. During the year the government increased the severe cultural and religious repression of ethnic minorities in the Xinjiang Uighur Autonomous Region (XUAR).Tibetan areas remained under tight government controls. The detention and harassment of human rights activists increased, and public interest lawyers and law firms that took on cases deemed sensitive by the government faced harassment, disbarment and closure. The government limited freedom of speech and controlled the Internet and Internet access. Abuses peaked around high-profile events, such as the 20th anniversary of the Tiananmen Square uprising, the 50th anniversary of the Tibetan uprising, and the 60th anniversary of the founding of the People’s Republic of China.

Bedre er det ikke for internettet, hvor sagen om Google og Kina stadig kører i tomgang. Her citat fra Reuters via CDT:

“China increased its efforts to monitor Internet use, control content, restrict information, block access to foreign and domestic Web sites, encourage self-censorship, and punish those who violated regulations,” it said, adding the government employed thousands to monitor electronic communications.

It said the government tightly controlled Internet news, particularly around sensitive events such as the 20th anniversary of the Tiananmen crackdown, and automatically censored email based on a changing list of sensitive words.

Den amerikanske rapport kommer – tilfældigvis? – dagen efter præsidenten for Kinas højesteret fremlagde statistikkerne for det kinesiske retsvæsen i 2009.

Tags: , ,

Hackere i Kina: Ingen soldater, masser af cowboys

No Comments
Posted 05 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet

keyboard.thumbnail.jpg I februar talte jeg med nogle kinesiske hackere, og jeg skrev dette interview til Berlingske.

Det er et interview med en mand i 20erne, der kalder sig selv for PHO Buddha. Han er en af dem, som man kunne kalde for en kinesisk cowboy hacker.

Dem kan man læse om i denne artikel fra Foreign Policy, der giver et godt overblik over, hvem de kinesiske hackere er. Og hvem de ikke er. For der er ikke meget som tyder på, at Kina råder over en hær af hackere, som magasinet skriver:

In fact, the hacking scene in China probably looks more like a few intelligence officers overseeing a jumble of talented — and sometimes unruly — patriotic hackers. Since the 1990s, China has had an intelligence program targeting foreign technology, says James A. Lewis, senior fellow for cybersecurity and Internet policy at the Center for Strategic and International Studies. Beyond that, however, things get complicated. “The hacking scene can be chaotic,” he says. “There are many actors, some directed by the government and others tolerated by it. These actors can include civilian agencies, companies, and individuals.”

To anyone who speaks Chinese, that chaos is obvious. Google the characters for heike — a transliteration of “hacker” that means, literally, “black guest” — and you’ll come up with pages and pages of results. Sites such as www.chinahacker.com, www.cnhacker.com, and www.hackbase.com contain step-by-step instructions, advertisements for how-to seminars — become a hacker in a few short weeks! — and screen shots of foreign casualties. And yet they are clearly not the work of the central government. Read on (or don’t — the sites are packed with malware and users visit at their own peril) and you’ll find threads roiling with bitter infighting, foul-mouthed forum posts, and photos of scantily clad women.

Tags: , , ,

Censur på internettet: Sådan gør man i Kina

No Comments
Posted 03 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

2009720143037787_400x268.shkl.jpg

Hvordan censurerer Kina internettet?

Det kan man læse i en 15 sider lang rapport, som Canadian International Council udgav i sidste uge. Du kan læse om den her, hvor den også kan downloades som .pdf.

Rapporten omhandler “… China’s content filtering, surveillance and information warfare policies and practices.”

Professor Ronald Deibert skriver i indledningen:

China is among the world’s most dynamic countries when it comes to information and community technology research, development and consumer use. It is now the world’s largest national Internet population. China is also the world’s most pervasive filterer of Internet content, engages in widespread electronic surveillance and has been suspected of global cyber-espionage against adversaries abroad. This paper draws upon the experiences of several Canadian-based research and development projects that focus directly upon (and confront) China’s cyberspace control strategy to map out its main features and discuss the challenges they present for Canada.

• Læs også Rebecca MacKinnons høringssvar til det amerikanske senat.

Tags: , ,

Ytringsfrihed og censur på internettet: Kina er forbillede

No Comments
Posted 03 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier

keyboard.thumbnail.jpg Rebecca MacKinnon har netop deltaget i en høring i det amerikanske senat. Her talte hun om censur og ytringsfrihed på internettet. Ikke bare i Kina men i hele verden.

Du kan læse hele hendes oplæg på sin blog. Og det er bestemt god læsning.

Et kort rids og en baggrund af situationen i Kina:

The number of Chinese Internet users quadrupled in the past four years. It is true that the Internet has enabled people to expose corruption, bring justice to innocent victims of official malfeasance, and even change some laws and regulations, in ways that were not possible in the past.

But this has not led to the overall strengthening of rule of law, greater independence of the courts from the Communist Party, or greater protection of civil liberties by the system as a whole. According to the Dui Hua Foundation, in 2008 arrests and indictments on charges of “endangering state security” – the most common charge used in cases of political, religious, or ethnic dissent – more than doubled for the second time in three years, and the trend is expected to continue when figures come out for 2009.[2]

China is pioneering new, flexible but effective methods to control and manipulate online speech and suppress citizen dissent – not controlling everybody and everything one hundred percent, but squashing or isolating certain types of Internet speech effectively enough that they can prevent reform movements from succeeding, or in some cases even from emerging.

Derfor er Kina også blevet et forbillede for andre regeringer rundt om i verden. Som for eksempel den i Iran.

MacKinnon kommer også med en gennemgang af, hvad der ligger i værktøjskassen hos Kina og de regeringer, der censurerer internettet.

Hvoraf mange af teknologierne er leveret af virksomheder som Cisco og McAfee.

Eller af Skype. De kinesiske myndigheder har overvåget politisk følsomme chats gennem Skype. Det er sket, fordi Skype er gået i partnerskab med en kinesisk virksomhed, der er underlagt kinesisk lovgivning. Det har jeg skrevet om her.

Endelig kommer hun også med en række anbefalinger. Der tæller virksomheders corporate social responsibilty; forslag til lovgivning i USA; kontrol med eksport af teknologi, der kan bruges til overvågning og censur; og hvordan man teknologisk kan give støtte til ytringsfriheden.

Hendes konklusion er:

There is no “silver bullet” for global, long-term and sustainable Internet freedom. Offline physical freedom here in the United States – or anywhere else for that matter – was not won easily, and cannot be expanded, preserved or protected without constant struggle and vigilance. Internet freedom is no different. A global struggle for freedom and control of cyberspace is now underway. As with our physical freedom, Internet freedom will not be possible without a supportive ecosystem of industry, governments, and concerned citizens working together. Chairman Durbin, Ranking Member Coburn, and all other members of this Subcommittee, I commend you for taking historic first steps in building the global support system for Internet freedom.

Tags: , ,

Ny hackersag i Kina: Hvem læser mine mails, spørger Zeng Jinyan

No Comments
Posted 01 mar 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

privatfoto hu jia zeng jinyan.jpg Hvem læser mine e-mails, spørger Zeng Jinyan.

Hackere, der efter alt at dømme kommer fra Kina, brød ind i en række Gmail-konti, der alle tilhører personer, som på en eller anden måde arbejder for menneskerettigheder og ytringsfrihed i Kina.

• Her kan du læse mine tidligere artikler om Google og Kina.

Altså hos folk som Zeng Jinyan, der er gift med den fængslede Hu Jia. Du kan læse, hvad jeg tidligere har skrevet om Hu og Zeng her. Blandt andet om, hvordan Zeng sad i husarrest med sin baby.

Du kan i øvrigt læse mit interview med Liu Xia, der er gift med Liu Xiaobo, som er en anden af de store forkæmpere for menneskerettigheder, der lige nu sidder i fængsel.

Zeng har en mailkonto hos Yahoo.cn. Og nogen læser hendes mail, som hun skrev i dette tweet forleden:

evil：我早就不用YAHOO信箱，但担心个别老朋友只知道这个信箱，所以依旧保留，几个月查一次。今天查信箱，发现最近几个月的信几乎都被看了，连推销邮件都被打开看过，不知道谁干的，也不知道他们怎么做到的（有猜想，有推论，没有证据）。

Hun ved ikke, hvem det er. Men hun har en ide om det. Underforstået, det er myndighederne, som er brudt ind i kontoen.

Spørgsmålet er så, hvordan de har fået hendes password. Er Yahoo på vej ind i en ny uheldig sag?

Tags: , , , ,

Google vs. Kina: Hacker har forbindelse til regeringen

No Comments
Posted 23 feb 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

Google kina logo .png

Hvad sker der med Google i Kina? Ikke meget. Søgemaskinen er stadig censureret. Og der er endnu ikke nogen udmelding, om Google vil trække sig ud af Kina.

Men i dag tirsdag kunne Wall Street Journal fortælle, at Google og de kinesiske myndigheder har genoptaget forhandlingerne.

• Her kan du læse mine tidligere artikler om Google og Kina.

Sagen har ligget stille i flere uger. Men nu sker der altså lidt igen.

I sidste uge kunne New York Times afsløre, at angrebene mod Google og de i alt 33 amerikanske virksomheder kom fra to undervisningsinstitutioner i Kina.

Computer security experts, including investigators from the National Security Agency, have been working since then to pinpoint the source of the attacks. Until recently, the trail had led only to servers in Taiwan.

If supported by further investigation, the findings raise as many questions as they answer, including the possibility that some of the attacks came from China but not necessarily from the Chinese government, or even from Chinese sources.

Begge skoler har benægtet, at de skulle have forbindelse til angrebene.

Mandag kunne Financial Times ifølge Reuters citere anonyme kilder i den amerikanske regering for at sige, at det var et spyware program, som blev brugt til angrebet, og at det blev skrevet af en mand med er ansat af den kinesiske regering:

The man, a security consultant in his 30s, posted sections of the programme to a hacking forum where he described it as something he was “working on,” the paper said, quoting an unidentified researcher working for the U.S. government.

The spyware creator works as a freelancer and did not launch the attack, but Chinese officials had “special access” to his programing, the report said.

Mandag skrev Wall Street Journal ifølge AFP også, at angrebene var sat i forbindelse med en prominent gruppe af hackere, der efter alt at dømme kommer fra Kina.

The Journal said the group investigators are focusing on uses Chinese computer systems to mount its attacks and has a history of primarily attacking corporations — not the US military or other government agencies.

The Journal said it is not clear whether the hackers have connections to the Chinese government or whether they are a “patriotic” hacking group that acts in the government’s interests.

:: Foto fra Google.cn, der i dag har ændret deres logo

Tags:

Plugin til Firefox: Her kan du selv prøve censuren på det kinesiske internet

No Comments
Posted 23 feb 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

chinese_ff_logo_200x191.shkl.jpg Hvordan virker censuren på det kinesiske internet?

Nu kan du selv prøve at få afbrudt din forbindelse og få sider blokeret, selvom du sidder bag en computer i for eksempel Danmark og altså ikke er i Kina.

Gå ind på China Channel og download deres plugin til browseren Firefox.

Så kan du også selv sammenligne resultaterne for Google.cn, Microsofts Bing, Baidu og Yahoo.cn.

Tags: , ,

Google og Kina: Tidslinje over regeringens udmeldinger fra 2004-2010

No Comments
Posted 10 feb 2010 — by kinablog
Category Internettet

logo_cn_150x60.shkl.jpg

Her er alle tidligere artikler om Google og Kina

Der er ingen kinesiske hackere. Det er ulovligt. Og regeringen kender overhovedet ikke noget til den slags.

Dark Visitor har lavet en tidslinje fra 2004-2010. Den viser udmeldinger fra den kinesiske regering, og hvad den har svaret på beskyldninger om kinesiske hackere.

For eksempel denne fra 2007:

August 27, 2007
In response to a Der Spiegel article that reported intrusions into the German government.

“The Chinese government attaches great importance to the hacker attack on the German government networks,” adding China would take “determined” and “forceful” measures to combat hacker activities. – Wen Jiabao

Og det lyder jo lidt som Ma Zhaoxu, der er talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, i sin kommentar på et af de to ugentlige pressemøder her i slutningen af januar 2010:

“It’s fair to say that China is the biggest victim of hacking… That’s why the Chinese Government firmly opposes and prohibits hacking according to law.”

Tags: , ,

Google og Kina: Faktaboks over angreb fra kinesiske hackere

No Comments
Posted 10 feb 2010 — by kinablog
Category Internettet, Nationalisme, Politik, Sikkerhedspolitik

黑客骗局.jpg Her er alle tidligere artikler om Google og Kina

Her er en liste over nogle af de større angreb fra kinesiske hackere:

1998 august: Kinesiske hackere angriber hjemmesider i Indonesien. Det sker som et svar til etniske uroligheder i landet, hvor kinesere er blevet overfaldet.

1999 maj: Amerikanske hjemmesider bliver angrebet, da NATO bomber den kinesiske ambassade i det tidligere Yugoslavien.

1999 juli: Hackere angriber hjemmesider på Taiwan. Det kommer efter udtalelser fra Taiwans præsident Lee Teng-hui om, at forhandlinger mellem Kina og Taiwan skal ske på statsniveau. Kina anerkender ikke Taiwans selvstændighed, og anser det for at være en del af Folkerepublikken Kina.

2000 januar: Målet er denne gang hjemmesider i Japan. En ultrakonservativ japansk politiker benægter, at japanske soldater under Andnen Verdenskrig gennemførte en massakre i Nanjing.

2001 februar-marts: Igen er det Japan, der er målet. Denne gang blandt andet fordi den daværende premierminister Junichiro Koizumi besøger Yasukuni Templet for at hædre japanske soldater fra Anden Verdenskrig.

2001 april: Et amerikansk EP3 spionfly støder sammen med et kinesisk fly. Hackere angriber USA som gengæld for, at den kinesiske pilot blev dræbt.

2002 september: Den kinesiske regering beskyldes for at bryde ind i den tibetanske eksilregerings computernetværk.

2003 august: Rapporter om angreb på regering og virksomheder fra Taiwan.

2005 august: USA afslører et angreb med kodenavnet Titan Rain, der har stået på siden 2003. Angrebene kommer fra Kina, og netværk hos blandt andre NASA og Lockheed Martin skulle have været inficeret.

2006 oktober: Et amerikansk regeringskontor, der blandt andet er ansvarlig for eksportlicenser, bliver udsat for et angreb, der kommer fra kinesiske servere. Der bliver fundet virus og koder på hundreder af maskiner, der bliver udskiftet i løbet af en måned, hvor kontoret er offline.

2007 september: Hackere fra Folkets Befrielseshær beskyldes for at bryde ind i computernetværk i de amerikanske, britiske og tyske regeringer. Hackerne skulle også være brudt ind i Pentagon.

2007 december: Den britiske efterretningstjeneste MI5 advarer britiske firmaer om, at »statslige organisationer« fra Kina aktivt forsøger at gennemtrænge virksomhedernes netværk. Advarslen kommer efter angreb på Shell og Rolls Royce.

2008 maj: Indien anklager kinesiske hackere for systematisk gennem 18 måneder at have gennemgået det indiske internet for svagheder.

2009 marts: Canadiske forskere afslører et spionnetværk, Ghostnet, som består af over tusind computere i 100 lande. Netværket har inficeret medier, virksomheder, ambassader og regeringskonterer. Blandt andre den tibetanske eksilregerings kontorer i London, New York og Indien. Der er ingen entydige beviser for, at den kinesiske regering står bag.

2009 juli og august: Hackere angriber hjemmesiden for en australsk filmfestival, der ville vise en film, der var blevet stærkt kritiseret af den kinesiske regering.

:: Tegning fra internetpolitiet i Hangzhou

Tags: , ,

Google og Kina: Interview med kinesisk hacker

No Comments
Posted 10 feb 2010 — by kinablog
Category Internettet, Nationalisme, Politik, Sikkerhedspolitik

keyboard.thumbnail.jpg Jeg interviewede nogle kinesiske hackere, før jeg gik på ferie for et par uger siden. Artiklen fra Berlingske er ikke på nettet, men du kan se en udgave af den her. Her er alle tidligere artikler om Google og Kina

Han var 15 år gammel, da han første gang hackede sig ind i et netværk. Han brød ind i computerne på hans skole.

»Jeg havde en lærer, der var lidt besværlig,« siger han og griner.

Han vil dog ikke fortælle, hvad han gjorde. Men det var nemt. For det er syv år siden, og dengang brugte mellemskoler på landet i Kina, som den han gik på, ikke mange penge på IT-sikkerhed.

Hvem er han så? Han er 22 år og kalder sig selv for PHO Buddha. Han er det, som kineserne kalder for »hei ke.« Det betyder »sort gæst,« og det er en fonetisk oversættelse af det engelske ord hacker.

PHO Buddha vil ikke have sit rigtige navn offentliggjort. Han vil heller ikke fortælle, hvor han arbejder. Blot at han er ansat i en virksomhed, hvor han er ansvarlig for IT-sikkerhed.

Vi mødes på en restaurant, der ligger i det nordlige Beijing. I et af de halvtomme indkøbscentre, som der er masser af i Kinas hovedstad. Selvom der er varmt, sidder han det meste af tiden med sin sorte dynejakke lynet helt op til halsen. Han er klædt i sort. Fra de markante briller og ned til skoene.

Han er høflig. Flink. Velformuleret. Og tydeligt nervøs. Selvom der er meget offentlighed om hackere i Kina, hvor de nogle gange behandles som rockstjerner, så vil han ikke risikere at sige for meget.

PHO Buddha er en af de fire administratorer China Hacker Union (CHU). Det er en af de største og mest berømte grupper af hackere, og den blev etableret helt tilbage i 1999. Her bombede USA den kinesiske ambassade i det tidligere Jugoslavien, og de kinesiske hackere svarede igen med et angreb på amerikanske hjemmesider. Det var første gang, at kinesiske, nationalistiske hackere for alvor rettede skytset mod udlandet.

PHO Buddha var ikke med dengang. Men det var kort tid derefter, at hans forældre gav ham sin første computer. Og at han skrev alt hvad han lærte om at hacke ned i en lille notesbog. Han siger selv, at han aldrig har hærget eller ødelagt netværk.

»Jeg er gråhat, så det er ikke mit mål at angribe, det er at teste systemer og forbedre dem. Jeg efterlader altid en besked om, hvordan jeg er kommet ind, og giver dem forslag til, hvordan de kan ændre det,« siger PHO Buddha. Han vil dog ikke komme med konkrete eksempler på, hvad han har lavet.

Man kan groft sagt dele hackere ind i tre grupper. Den første kalder man i Kina for »hei mao.« De sorte hatte. Deres mål er at angribe og ødelægge hjemmesider og netværk.

Overfor dem står »bai mao.« De hvide hatte. De vil til gengæld kun beskytte og forsvare netværk og hjemmesider.

Midt imellem finder man de grå hatte. »Hui mao.« Der angriber for at finde svagheder, og som bagefter efterlader beskeder om, hvordan man kan forbedre sikkerheden.

China Hacker Union har ændret sig meget siden angrebene for ti år siden, siger PHO Buddha, hvor de i dag har 900.000 medlemmer og en kerne på cirka 1.000 personer.

Dengang var det nationalistiske hackere, der angreb de udenlandske sider. I dag er man ikke interesseret i politik, siger PHO Buddha. På deres hjemmeside er der mest informationer og nyheder om IT-sikkerhed på deres hjemmeside, og ikke mindste det vigtige diskussionsfora. Unionen har også er et kodeks, som man skal følge.

»Vi har regler, hvor folk bliver smidt ud, hvis de optræder som sorte hatte,« siger PHO Buddha. Dem kender han flere af. Han har ikke mange af dem som venner, men det er måske også, fordi der er færre af dem, siger han.

De sorte hatte lever ofte af det. Men hvordan kan man tjene penge som hacker i Kina? Der er en lang pause, mens han tænker sig om.

»Jeg har hørt, at der er nogle forskellige metoder,« siger han forsigtigt.

Nogle gange får hackerne invitationer om at angribe en bestemt hjemmeside. For eksempel en virksomhed, der vil angribe en konkurrent. Og afhængighed af, hvad der er målet, så vil virksomheden også have hackerne til at bryde ind i deres netværk. Det kan man ifølge PHO Buddha tjene 4.000-80.000 kroner på at gøre.

PHO Buddha er også forsigtig af en anden grund. Kina har for nyligt strammet lovgivningen omkring cyberkriminalitet, og flere af hans venner har været arresteret og er måske kommet i fængsel. Han siger selv, at han »ikke kender detaljerne« for, hvad de har lavet.

Men myndighederne har også brug for hackerne. Ifølge en rapport, der blev fremlagt for den amerikanske kongres i 2008, er der omkring 250 grupper af hackere, som mere eller mindre bliver støttet af den kinesiske regering.

Det amerikanske medie Daily Beast citerede for nylig en hemmelig rapport fra efterretningstjeneste FBI, som mener, at der er 30.000 kinesiske cyberspioner og mere end 150.000 computereksperter, der er beskæftiget med at stjæle amerikanske militære, teknologiske og kommercielle hemmeligheder.

Uvildige eksperter er varsomme med at sætte præcise tal på. Men der er ingen tvivl om, at især Folkets Befrielseshær har sat mange ressourcer ind på krigsførsel i cyberspace.

Et eksempel kunne være angrebet mod Google. PHO Buddha siger, at han ikke kender til noget mod angrebet. Han tænker sig om et par minutter, før han finder en formulering.

»De hackere, der er i Kina, der er meget få, som kan bryde ind i Google. Hvis man kan det, så er man så professionel, at man ikke længere er i hackerverdenen, så er man ansat i efterretningsvæsener,« siger PHO Buddha.

Tags: , , ,

Censur i Kina: Google uden filter, hvad får kineserne lov til at se?

No Comments
Posted 15 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier

logo_cn_150x60.shkl.jpg • Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google siger, at de ikke længere censurerer deres søgemaskine www.google.cn i Kina. Hvad er det så, at kineserne har mulighed for at se.

Svaret er – på mange måder det samme, som de kunne før.

For de fleste kinesere, der har blot en smule teknologisk snilde, kan sagtens smyge sig uden om Den Kinesiske Firewall. Selvom det uden tvivl er blevet sværere på det sidste.

De seneste dage har jeg lavet de samme søgninger på Google.cn. Og det svinger lidt, hvilke resultater der kommer. Som om censuren bliver slået til og fra.

En af de søgninger jeg har lavet er på urolighederne omkring Tiananmen i 1989. Fordi det er et politisk følsomt emne, der normalt er censureret.

Resultatet varierer alt afhængig af, om man bruger kinesiske tegn eller ej. Derfor er der flere resultater. Og her er det, som det ser ud fredag eftermiddag i Beijing. Og jeg skriver Beijing, fordi censuren kan variere i de forskellige provinser.

(Jeg lægger billederne ud i en større og bedre kvalitet senere i dag.)

• Her er resultatet på en søgning efter Tiananmen 1989

Tiananmen 1989_400x251.shkl.jpg

•Her er resultatet på en søgning efter 天安门 1989

天安门 1989.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九

天安门 一九八九.jpg

Og hvordan klarer de andre søgemaskiner sig så?

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 1989 på Microsofts Bing

天安门 1989 bing.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på Microsofts Bing

天安门 一九八九.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på Yahoo.cn, der helt har censureret alle resultater.

天安门 1989 yahoo.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på kinesernes foretrukne søgemaskine Baidu.

天安门 一九八九 baidu.jpg

Tags: , ,

Censur i Kina: Google skifter logo ud efter trusler

No Comments
Posted 15 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

Google nyt logo Kina opfindelser.gif

• Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google har skiftet deres logo ud på www.google.cn, som du kan se herover.

Det nye logo viser det, som man kalder Kinas fire store opfindelser – kompas, krudt, papir og bogtryk.

Hvad skal man så lægge i det? Godt spørgsmål. Jeg er ikke lige helt klar over, hvilket signal Google – der i øvrigt hedder Gu Ge (谷歌) på kinesisk – prøver at sende.

Det er måske en hyldest eller anerkendelse til Kina og landets historie. En besked til regeringen om, at Kina tidligere har formået at ændre verden ved store bedrifter, men at censuren og mangel på ytringsfrihed står i vejen for Kinas næste fremskridt.

Hvis man klikker på Googles logo, så bliver man i øvrigt sendt over til en artikel på konkurrenten Baidu.

De har en service, der hedder Baike Baidu, som er en kopi af Wikipedia. Artiklen er på kinesisk og handler også om De Fire Store Opfindelser (四大发明).

Og de har været hurtige. I bunden af artiklen har de også lavet en lille artikel om Googles nye logo. Her står der, at Google ændrede det efter overvejelser om at forlade Kina.

2010年1月14日，Google采用了中国四大发明的logo，这恰是在其宣布考虑退出中国市场之后，因此被引起关注。

Baidu har i øvrigt ikke ville kommentere Googles overvejelser, så det er vel det tætteste man kommer på en officiel udtalelse.

Den kinesiske Baidu.com har omkring 70 procent af markedet. Det er uden tvivl kinesernes foretrukne søgemaskine, som Google har kæmpet mod, siden den amerikanske virksomhed kom til Kina i 2006.

Hvis du vil læse mere om kinesiske opfindelser, så har jeg i øvrigt skrevet om dem tidligere. Vidste du, at for eksempel spillekort, trillebøre, paraply og kemisk krigsførsel kommer fra Kina?

Tags: , ,

Censur på internettet: Hurtige klik og opsamling om Google og Kina

No Comments
Posted 14 jan 2010 — by kinablog
Category Diverse

google nyt logo kina opfindelser.jpg • Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Her er en opsamling med hurtige klik til Google vs. Kina:

Guardian har en omfattende dækning af sagen, og du kan læse, se og høre det hele her. Blandt andet er der en analyse af Xiao Qiang, der er lektor på Berkeley og grundlægger af China Digital Times. Xiao Qiang skriver, at den kinesiske stats kontrol over internettet er enorm, men at de kinesiske internetbrugere vil vise sig at være en formiddabel modstander. Rebecca MacKinnon har også en analyse, hvor hun skriver, at det ikke kun Kina, der står for censur. Den kan man også finde i Frankrig og Italien.

Det er naivt at tro, at Google kan presse den kinesiske regering, skriver David Bandursky fra China Media Project.

Jeg kan ikke forestille mig en dag uden Google, står der på China Digital Times, som fortsætter med at oversætte tweets fra kinesiske brugere.

De er brudt ind i min Gmail, og læser mine mails. Og du kan være sikker på, at hvis du har en email-konto i Kina, så kan myndighederne læse dine mails. Chinahush har oversat en artikel fra kinesisk, der beviser indbruddet i Gmail. Via Global Voices.

ESWN har oversat en række kommentarer og artikler fra det kinesiske internet. Blandt andet: Er Google virkelig sure, eller har de bare ikke kunne finde ud af det kinesiske marked?; Regeringen skal ikke bøje sig for Google; Ytringsfrihed? Nej. Googles exit beviser blot, at de kun er ude efter profit, mener konkurrenten Baidu; Det er en psykologisk krig, som Google har startet; Google kunne aldrig finde på at trække sig helt ud af markedet.

Google er ikke den første vestlige virksomhed, der trækker sig ud af Kina. Levis gjorde det også for 17 år siden, da de blev sure på regeringen.

Den kinesiske regering er selv ofre for hackere, lyder det i den første officielle kommentar fra Beijing.

Det er den amerikanske regering, der har fået Google til at trække sig ud af Kina, står der i denne artikel som Danwei har oversat.

Hvad er det egentlig, at Google har opnået i Kina i de seneste fire år? China Web Radar har lavet en tidslinje.

Tags: , ,

Censur i Kina: Sådan bruger kineserne internettet

No Comments
Posted 14 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

2009720143037787_400x268.shkl.jpg

• Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Hvorfor er internettet så vigtigt i Kina?

I Kina foregår det meste af den offentlige debat på internettet. Her taler og skriver man om alt fra forurening til popstjerner. Stort og småt.

Et par eksempler. Lige nu diskuterer man sagen om en advokat, der er blevet dømt til to års fængsel for at forfalske beviser. Diskussionen har fået over 14.000 kommentarer, og er blevet læst over en halv million gange.

En anden debat handler om sammenligning af levestandarden mellem Kina og Japan. Den er blevet læst over 1,2 millioner gange, og har fået over 11.000 kommentarer.

Eller her hvor skuespilleren Zhang Ziyi sidder på en cafe, hvor nogle offentliggør et billede af en sms, som hun har skrevet på sin mobiltelefon.

Al debat foregår altså på internettet. Og det er især derfor, at Beijing i de seneste år har slået stadigt hårdere ned på ytringsfriheden på internettet.

I mange år var der langt mere ytringsfrihed på det kinesiske internet, end der var i medierne. Her tolererede regeringen kritik og debat. Her kunne man finde diskussioner om politisk følsomme emner, som aldrig ville dukke op i for eksempel aviser eller TV.

Men siden Hu Jintao og Wen Jiabao overtog magten i 2003 er censuren taget til. Især i de seneste år og måneder.

Den kinesiske regering har især siden midten af 1990erne været i gang med reformer af hele den juridiske maskine, retsvæsenet og landets love. Lige som større eller mindre reformer af stort set alle andre dele af den offentlige sektor og samfundet. Men generelt mangler hele systemet gennemsigtighed – altså transparency – det er plaget af vilkårlighed, og selv både lokal- , provins- og centralregering ignorerer ofte landets egne love alt efter behov.

Derfor er internettet den kanal, som kineserne kan bruge til at kæmpe for et retfærdigt samfund. Internettet opfylder et socialt behov:

»It provides a new medium for citizens to speak up, link up, and act up against power, corruption, and social injustice. By using the Internet to speak up, link up, and act up, Chinese citizens participate in Chinese politics uninvited. They practice their own unofficial democracy.«

Det skriver Guobin Yang i sin nye bog The Power Of The Internet In China.

Kineserne bruger aktivismen på internettet i deres daglige stræben efter frihed og retfærdighed. Det er sådan, at man giver sin mening til kende om lokal-, provins- eller den nationale regerings politik. Det er sådan, at man bliver informeret om beslutninger, der berører ens liv, og det er sådan, at man løseligt organiserer sig for at forsvare sine interesser, og for at udfordre myndigheder og social uretfærdighed, som Guobin Yang skriver.

Det er en meget jordbunden aktivisme. Helt nede i hverdagen. Uden en større, politisk og ideologisk agenda. Alligevel kan det betyde en større omvæltning for Kina. Hvor man endda kan bruge D-ordet, skriver Guobin Yang:

»It may lack the usual revolutionary fanfare, but it will not be lacking revolutionary power. As civic engagements in unofficial democracy expand, the distance to an officially institutionalized democrazy shortens.«

:: Billedet er fra denne artikel fra Liaocheng politiets hjemmeside.

Tags: , ,
← Previous Entries