» Google og Kina

Plugin til Firefox: Her kan du selv prøve censuren på det kinesiske internet

chinese_ff_logo_200x191.shkl.jpg Hvordan virker censuren på det kinesiske internet?

Nu kan du selv prøve at få afbrudt din forbindelse og få sider blokeret, selvom du sidder bag en computer i for eksempel Danmark og altså ikke er i Kina.

Gå ind på China Channel og download deres plugin til browseren Firefox.

Så kan du også selv sammenligne resultaterne for Google.cn, Microsofts Bing, Baidu og Yahoo.cn.

Gå til artikel » Skriv kommentar

Google og Kina: Tidslinje over regeringens udmeldinger fra 2004-2010

logo_cn_150x60.shkl.jpg

Her er alle tidligere artikler om Google og Kina

Der er ingen kinesiske hackere. Det er ulovligt. Og regeringen kender overhovedet ikke noget til den slags.

Dark Visitor har lavet en tidslinje fra 2004-2010. Den viser udmeldinger fra den kinesiske regering, og hvad den har svaret på beskyldninger om kinesiske hackere.

For eksempel denne fra 2007:

August 27, 2007
In response to a Der Spiegel article that reported intrusions into the German government.

“The Chinese government attaches great importance to the hacker attack on the German government networks,” adding China would take “determined” and “forceful” measures to combat hacker activities. – Wen Jiabao

Og det lyder jo lidt som Ma Zhaoxu, der er talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, i sin kommentar på et af de to ugentlige pressemøder her i slutningen af januar 2010:

“It’s fair to say that China is the biggest victim of hacking… That’s why the Chinese Government firmly opposes and prohibits hacking according to law.”

Gå til artikel » Skriv kommentar

Google og Kina: Faktaboks over angreb fra kinesiske hackere

黑客骗局.jpg Her er alle tidligere artikler om Google og Kina

Her er en liste over nogle af de større angreb fra kinesiske hackere:

1998 august: Kinesiske hackere angriber hjemmesider i Indonesien. Det sker som et svar til etniske uroligheder i landet, hvor kinesere er blevet overfaldet.

1999 maj: Amerikanske hjemmesider bliver angrebet, da NATO bomber den kinesiske ambassade i det tidligere Yugoslavien.

1999 juli: Hackere angriber hjemmesider på Taiwan. Det kommer efter udtalelser fra Taiwans præsident Lee Teng-hui om, at forhandlinger mellem Kina og Taiwan skal ske på statsniveau. Kina anerkender ikke Taiwans selvstændighed, og anser det for at være en del af Folkerepublikken Kina.

2000 januar: Målet er denne gang hjemmesider i Japan. En ultrakonservativ japansk politiker benægter, at japanske soldater under Andnen Verdenskrig gennemførte en massakre i Nanjing.

2001 februar-marts: Igen er det Japan, der er målet. Denne gang blandt andet fordi den daværende premierminister Junichiro Koizumi besøger Yasukuni Templet for at hædre japanske soldater fra Anden Verdenskrig.

2001 april: Et amerikansk EP3 spionfly støder sammen med et kinesisk fly. Hackere angriber USA som gengæld for, at den kinesiske pilot blev dræbt.

2002 september: Den kinesiske regering beskyldes for at bryde ind i den tibetanske eksilregerings computernetværk.

2003 august: Rapporter om angreb på regering og virksomheder fra Taiwan.

2005 august: USA afslører et angreb med kodenavnet Titan Rain, der har stået på siden 2003. Angrebene kommer fra Kina, og netværk hos blandt andre NASA og Lockheed Martin skulle have været inficeret.

2006 oktober: Et amerikansk regeringskontor, der blandt andet er ansvarlig for eksportlicenser, bliver udsat for et angreb, der kommer fra kinesiske servere. Der bliver fundet virus og koder på hundreder af maskiner, der bliver udskiftet i løbet af en måned, hvor kontoret er offline.

2007 september: Hackere fra Folkets Befrielseshær beskyldes for at bryde ind i computernetværk i de amerikanske, britiske og tyske regeringer. Hackerne skulle også være brudt ind i Pentagon.

2007 december: Den britiske efterretningstjeneste MI5 advarer britiske firmaer om, at »statslige organisationer« fra Kina aktivt forsøger at gennemtrænge virksomhedernes netværk. Advarslen kommer efter angreb på Shell og Rolls Royce.

2008 maj: Indien anklager kinesiske hackere for systematisk gennem 18 måneder at have gennemgået det indiske internet for svagheder.

2009 marts: Canadiske forskere afslører et spionnetværk, Ghostnet, som består af over tusind computere i 100 lande. Netværket har inficeret medier, virksomheder, ambassader og regeringskonterer. Blandt andre den tibetanske eksilregerings kontorer i London, New York og Indien. Der er ingen entydige beviser for, at den kinesiske regering står bag.

2009 juli og august: Hackere angriber hjemmesiden for en australsk filmfestival, der ville vise en film, der var blevet stærkt kritiseret af den kinesiske regering.

:: Tegning fra internetpolitiet i Hangzhou

Gå til artikel » Skriv kommentar

Google og Kina: Interview med kinesisk hacker

keyboard.thumbnail.jpg Jeg interviewede nogle kinesiske hackere, før jeg gik på ferie for et par uger siden. Artiklen fra Berlingske er ikke på nettet, men du kan se en udgave af den her. Her er alle tidligere artikler om Google og Kina

Han var 15 år gammel, da han første gang hackede sig ind i et netværk. Han brød ind i computerne på hans skole.

»Jeg havde en lærer, der var lidt besværlig,« siger han og griner.

Han vil dog ikke fortælle, hvad han gjorde. Men det var nemt. For det er syv år siden, og dengang brugte mellemskoler på landet i Kina, som den han gik på, ikke mange penge på IT-sikkerhed.

Hvem er han så? Han er 22 år og kalder sig selv for PHO Buddha. Han er det, som kineserne kalder for »hei ke.« Det betyder »sort gæst,« og det er en fonetisk oversættelse af det engelske ord hacker.

PHO Buddha vil ikke have sit rigtige navn offentliggjort. Han vil heller ikke fortælle, hvor han arbejder. Blot at han er ansat i en virksomhed, hvor han er ansvarlig for IT-sikkerhed.

Vi mødes på en restaurant, der ligger i det nordlige Beijing. I et af de halvtomme indkøbscentre, som der er masser af i Kinas hovedstad. Selvom der er varmt, sidder han det meste af tiden med sin sorte dynejakke lynet helt op til halsen. Han er klædt i sort. Fra de markante briller og ned til skoene.

Han er høflig. Flink. Velformuleret. Og tydeligt nervøs. Selvom der er meget offentlighed om hackere i Kina, hvor de nogle gange behandles som rockstjerner, så vil han ikke risikere at sige for meget.

PHO Buddha er en af de fire administratorer China Hacker Union (CHU). Det er en af de største og mest berømte grupper af hackere, og den blev etableret helt tilbage i 1999. Her bombede USA den kinesiske ambassade i det tidligere Jugoslavien, og de kinesiske hackere svarede igen med et angreb på amerikanske hjemmesider. Det var første gang, at kinesiske, nationalistiske hackere for alvor rettede skytset mod udlandet.

PHO Buddha var ikke med dengang. Men det var kort tid derefter, at hans forældre gav ham sin første computer. Og at han skrev alt hvad han lærte om at hacke ned i en lille notesbog. Han siger selv, at han aldrig har hærget eller ødelagt netværk.

»Jeg er gråhat, så det er ikke mit mål at angribe, det er at teste systemer og forbedre dem. Jeg efterlader altid en besked om, hvordan jeg er kommet ind, og giver dem forslag til, hvordan de kan ændre det,« siger PHO Buddha. Han vil dog ikke komme med konkrete eksempler på, hvad han har lavet.

Man kan groft sagt dele hackere ind i tre grupper. Den første kalder man i Kina for »hei mao.« De sorte hatte. Deres mål er at angribe og ødelægge hjemmesider og netværk.

Overfor dem står »bai mao.« De hvide hatte. De vil til gengæld kun beskytte og forsvare netværk og hjemmesider.

Midt imellem finder man de grå hatte. »Hui mao.« Der angriber for at finde svagheder, og som bagefter efterlader beskeder om, hvordan man kan forbedre sikkerheden.

China Hacker Union har ændret sig meget siden angrebene for ti år siden, siger PHO Buddha, hvor de i dag har 900.000 medlemmer og en kerne på cirka 1.000 personer.

Dengang var det nationalistiske hackere, der angreb de udenlandske sider. I dag er man ikke interesseret i politik, siger PHO Buddha. På deres hjemmeside er der mest informationer og nyheder om IT-sikkerhed på deres hjemmeside, og ikke mindste det vigtige diskussionsfora. Unionen har også er et kodeks, som man skal følge.

»Vi har regler, hvor folk bliver smidt ud, hvis de optræder som sorte hatte,« siger PHO Buddha. Dem kender han flere af. Han har ikke mange af dem som venner, men det er måske også, fordi der er færre af dem, siger han.

De sorte hatte lever ofte af det. Men hvordan kan man tjene penge som hacker i Kina? Der er en lang pause, mens han tænker sig om.

»Jeg har hørt, at der er nogle forskellige metoder,« siger han forsigtigt.

Nogle gange får hackerne invitationer om at angribe en bestemt hjemmeside. For eksempel en virksomhed, der vil angribe en konkurrent. Og afhængighed af, hvad der er målet, så vil virksomheden også have hackerne til at bryde ind i deres netværk. Det kan man ifølge PHO Buddha tjene 4.000-80.000 kroner på at gøre.

PHO Buddha er også forsigtig af en anden grund. Kina har for nyligt strammet lovgivningen omkring cyberkriminalitet, og flere af hans venner har været arresteret og er måske kommet i fængsel. Han siger selv, at han »ikke kender detaljerne« for, hvad de har lavet.

Men myndighederne har også brug for hackerne. Ifølge en rapport, der blev fremlagt for den amerikanske kongres i 2008, er der omkring 250 grupper af hackere, som mere eller mindre bliver støttet af den kinesiske regering.

Det amerikanske medie Daily Beast citerede for nylig en hemmelig rapport fra efterretningstjeneste FBI, som mener, at der er 30.000 kinesiske cyberspioner og mere end 150.000 computereksperter, der er beskæftiget med at stjæle amerikanske militære, teknologiske og kommercielle hemmeligheder.

Uvildige eksperter er varsomme med at sætte præcise tal på. Men der er ingen tvivl om, at især Folkets Befrielseshær har sat mange ressourcer ind på krigsførsel i cyberspace.

Et eksempel kunne være angrebet mod Google. PHO Buddha siger, at han ikke kender til noget mod angrebet. Han tænker sig om et par minutter, før han finder en formulering.

»De hackere, der er i Kina, der er meget få, som kan bryde ind i Google. Hvis man kan det, så er man så professionel, at man ikke længere er i hackerverdenen, så er man ansat i efterretningsvæsener,« siger PHO Buddha.

Gå til artikel » Skriv kommentar

Censur i Kina: Google uden filter, hvad får kineserne lov til at se?

logo_cn_150x60.shkl.jpgGoogle truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google siger, at de ikke længere censurerer deres søgemaskine www.google.cn i Kina. Hvad er det så, at kineserne har mulighed for at se.

Svaret er – på mange måder det samme, som de kunne før.

For de fleste kinesere, der har blot en smule teknologisk snilde, kan sagtens smyge sig uden om Den Kinesiske Firewall. Selvom det uden tvivl er blevet sværere på det sidste.

De seneste dage har jeg lavet de samme søgninger på Google.cn. Og det svinger lidt, hvilke resultater der kommer. Som om censuren bliver slået til og fra.

En af de søgninger jeg har lavet er på urolighederne omkring Tiananmen i 1989. Fordi det er et politisk følsomt emne, der normalt er censureret.

Resultatet varierer alt afhængig af, om man bruger kinesiske tegn eller ej. Derfor er der flere resultater. Og her er det, som det ser ud fredag eftermiddag i Beijing. Og jeg skriver Beijing, fordi censuren kan variere i de forskellige provinser.

(Jeg lægger billederne ud i en større og bedre kvalitet senere i dag.)

• Her er resultatet på en søgning efter Tiananmen 1989

Tiananmen 1989_400x251.shkl.jpg

•Her er resultatet på en søgning efter 天安门 1989

天安门 1989.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九

天安门 一九八九.jpg

Og hvordan klarer de andre søgemaskiner sig så?

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 1989 på Microsofts Bing

天安门  1989 bing.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på Microsofts Bing

天安门 一九八九.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på Yahoo.cn, der helt har censureret alle resultater.

天安门 1989 yahoo.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på kinesernes foretrukne søgemaskine Baidu.

天安门 一九八九 baidu.jpg

Gå til artikel » Skriv kommentar

Censur i Kina: Google skifter logo ud efter trusler

Google nyt logo Kina opfindelser.gif

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google har skiftet deres logo ud på www.google.cn, som du kan se herover.

Det nye logo viser det, som man kalder Kinas fire store opfindelser – kompas, krudt, papir og bogtryk.

Hvad skal man så lægge i det? Godt spørgsmål. Jeg er ikke lige helt klar over, hvilket signal Google – der i øvrigt hedder Gu Ge (谷歌) på kinesisk – prøver at sende.

Det er måske en hyldest eller anerkendelse til Kina og landets historie. En besked til regeringen om, at Kina tidligere har formået at ændre verden ved store bedrifter, men at censuren og mangel på ytringsfrihed står i vejen for Kinas næste fremskridt.

Hvis man klikker på Googles logo, så bliver man i øvrigt sendt over til en artikel på konkurrenten Baidu.

De har en service, der hedder Baike Baidu, som er en kopi af Wikipedia. Artiklen er på kinesisk og handler også om De Fire Store Opfindelser (四大发明).

Og de har været hurtige. I bunden af artiklen har de også lavet en lille artikel om Googles nye logo. Her står der, at Google ændrede det efter overvejelser om at forlade Kina.

2010年1月14日,Google采用了中国四大发明的logo,这恰是在其宣布考虑退出中国市场之后,因此被引起关注。

Baidu har i øvrigt ikke ville kommentere Googles overvejelser, så det er vel det tætteste man kommer på en officiel udtalelse.

Den kinesiske Baidu.com har omkring 70 procent af markedet. Det er uden tvivl kinesernes foretrukne søgemaskine, som Google har kæmpet mod, siden den amerikanske virksomhed kom til Kina i 2006.

Hvis du vil læse mere om kinesiske opfindelser, så har jeg i øvrigt skrevet om dem tidligere. Vidste du, at for eksempel spillekort, trillebøre, paraply og kemisk krigsførsel kommer fra Kina?

Gå til artikel » Skriv kommentar

Censur på internettet: Hurtige klik og opsamling om Google og Kina

google nyt logo kina opfindelser.jpgGoogle truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Her er en opsamling med hurtige klik til Google vs. Kina:

Guardian har en omfattende dækning af sagen, og du kan læse, se og høre det hele her. Blandt andet er der en analyse af Xiao Qiang, der er lektor på Berkeley og grundlægger af China Digital Times. Xiao Qiang skriver, at den kinesiske stats kontrol over internettet er enorm, men at de kinesiske internetbrugere vil vise sig at være en formiddabel modstander. Rebecca MacKinnon har også en analyse, hvor hun skriver, at det ikke kun Kina, der står for censur. Den kan man også finde i Frankrig og Italien.

Det er naivt at tro, at Google kan presse den kinesiske regering, skriver David Bandursky fra China Media Project.

Jeg kan ikke forestille mig en dag uden Google, står der på China Digital Times, som fortsætter med at oversætte tweets fra kinesiske brugere.

De er brudt ind i min Gmail, og læser mine mails. Og du kan være sikker på, at hvis du har en email-konto i Kina, så kan myndighederne læse dine mails. Chinahush har oversat en artikel fra kinesisk, der beviser indbruddet i Gmail. Via Global Voices.

ESWN har oversat en række kommentarer og artikler fra det kinesiske internet. Blandt andet: Er Google virkelig sure, eller har de bare ikke kunne finde ud af det kinesiske marked?; Regeringen skal ikke bøje sig for Google; Ytringsfrihed? Nej. Googles exit beviser blot, at de kun er ude efter profit, mener konkurrenten Baidu; Det er en psykologisk krig, som Google har startet; Google kunne aldrig finde på at trække sig helt ud af markedet.

Google er ikke den første vestlige virksomhed, der trækker sig ud af Kina. Levis gjorde det også for 17 år siden, da de blev sure på regeringen.

Den kinesiske regering er selv ofre for hackere, lyder det i den første officielle kommentar fra Beijing.

Det er den amerikanske regering, der har fået Google til at trække sig ud af Kina, står der i denne artikel som Danwei har oversat.

Hvad er det egentlig, at Google har opnået i Kina i de seneste fire år? China Web Radar har lavet en tidslinje.

Gå til artikel » Skriv kommentar

Censur i Kina: Sådan bruger kineserne internettet

2009720143037787_400x268.shkl.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Hvorfor er internettet så vigtigt i Kina?

I Kina foregår det meste af den offentlige debat på internettet. Her taler og skriver man om alt fra forurening til popstjerner. Stort og småt.

Et par eksempler. Lige nu diskuterer man sagen om en advokat, der er blevet dømt til to års fængsel for at forfalske beviser. Diskussionen har fået over 14.000 kommentarer, og er blevet læst over en halv million gange.

En anden debat handler om sammenligning af levestandarden mellem Kina og Japan. Den er blevet læst over 1,2 millioner gange, og har fået over 11.000 kommentarer.

Eller her hvor skuespilleren Zhang Ziyi sidder på en cafe, hvor nogle offentliggør et billede af en sms, som hun har skrevet på sin mobiltelefon.

Al debat foregår altså på internettet. Og det er især derfor, at Beijing i de seneste år har slået stadigt hårdere ned på ytringsfriheden på internettet.

I mange år var der langt mere ytringsfrihed på det kinesiske internet, end der var i medierne. Her tolererede regeringen kritik og debat. Her kunne man finde diskussioner om politisk følsomme emner, som aldrig ville dukke op i for eksempel aviser eller TV.

Men siden Hu Jintao og Wen Jiabao overtog magten i 2003 er censuren taget til. Især i de seneste år og måneder.

Den kinesiske regering har især siden midten af 1990erne været i gang med reformer af hele den juridiske maskine, retsvæsenet og landets love. Lige som større eller mindre reformer af stort set alle andre dele af den offentlige sektor og samfundet. Men generelt mangler hele systemet gennemsigtighed – altså transparency – det er plaget af vilkårlighed, og selv både lokal- , provins- og centralregering ignorerer ofte landets egne love alt efter behov.

Derfor er internettet den kanal, som kineserne kan bruge til at kæmpe for et retfærdigt samfund. Internettet opfylder et socialt behov:

»It provides a new medium for citizens to speak up, link up, and act up against power, corruption, and social injustice. By using the Internet to speak up, link up, and act up, Chinese citizens participate in Chinese politics uninvited. They practice their own unofficial democracy.«

Det skriver Guobin Yang i sin nye bog The Power Of The Internet In China.

Kineserne bruger aktivismen på internettet i deres daglige stræben efter frihed og retfærdighed. Det er sådan, at man giver sin mening til kende om lokal-, provins- eller den nationale regerings politik. Det er sådan, at man bliver informeret om beslutninger, der berører ens liv, og det er sådan, at man løseligt organiserer sig for at forsvare sine interesser, og for at udfordre myndigheder og social uretfærdighed, som Guobin Yang skriver.

Det er en meget jordbunden aktivisme. Helt nede i hverdagen. Uden en større, politisk og ideologisk agenda. Alligevel kan det betyde en større omvæltning for Kina. Hvor man endda kan bruge D-ordet, skriver Guobin Yang:

»It may lack the usual revolutionary fanfare, but it will not be lacking revolutionary power. As civic engagements in unofficial democracy expand, the distance to an officially institutionalized democrazy shortens.«

:: Billedet er fra denne artikel fra Liaocheng politiets hjemmeside.

Gå til artikel » Skriv kommentar

Censur i Kina: Sådan kontrollerer de internettet

dcga241101_400x260.shkl.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Lille Zhang (小张) er student. Han har lige vundet 10.000 yuan. Cirka 7.500 kroner. Dem fik han overrakt for et par dage siden, som man kan se på billedet herover.

Zhang deltog i den nationale konkurrence “Slå ned på pornografi” (扫黄打非), hvor han angav 32 hjemmesider med vulgært indhold.

Den slags offentlige kampagner er blot et af mange værktøjer, som myndighederne bruger for at kontrollere internettet. For censuren i Kina foregår på mange måder og niveauer. Men hvordan?

Der er internetpolitiet. Et ukendt antal betjente, der surfer rundt på nettet og holder øje med indholdet.

Der er selvcensur. Så for eksempel journalister ikke skriver om bestemte emner. Medierne får også beskeder om, hvis de en dag ikke må skrive om et bestemt emne.

Alle hjemmesider, som for eksempel udbydere af blogs og fora, har personer ansat, som går al indhold i gennem, som brugerne skriver. Og som de sletter, hvis det er politisk følsomt.

Her i 2009 er censuren af det kinesiske internet blevet strammere end nogensinde før.

Men hvad er det, at man må og ikke må?

Det er lige blevet ulovligt for almindelige kinesere at købe og eje et .cn domæne, oplyser CNNIC. Ingen hjemmesider til private.

I 2008 var der flere kampagner mod pornografi på internettet, og Kina er nu gået igang med en kampagne mod pornografi på mobiltelefoner

I juni bad Kina også Google om at fjerne links til indhold, som skulle være pornografisk. Det var også her, at der blev blokeret for adgangen til udenlandske hjemmesider som Youtube, Facebook, Hotmail og Twitter. I denne uge blev der også slukket for adgangen til IMDB.

SARFT har også lukket for en bunke hjemmesider og services, der blev brugt til fildeling. Blandt andre BTChina og VeryCD.

Der er også utallige kinesiske Twitter-kloner, der er blevet lukket. For eksempel Digu og Zuosa. Ikke på grund af censur. Men med en undskyldning om rod i regnskaberne.

Regeringen ville have installeret et spionprogram, der hed Grønne Dæmning, på samtlige nye computere i Kina. Det var der massive protester imod. Regeringen opgav. Ventede et par måneder til der faldt ro over sagen, og nu er Blå Skjold måske på vej i stedet.

Samtidig risikerer man, hvis man sidder og chatter på det rasende populære QQ, at de giver alle dine samtaler og informationer videre til politiet.

Myndighederne har også slået ned på uighurerne. Så nu er det ulovligt at diskutere seperatisme på internettet i Xinjiang provinsen, hvor de voldsomme optøjer brød ud i juli. For eksempel da en uighursk fotograf ville på internetbar i Shenyang. Men da de så hans ID-papirer, kunne han ikke få lov at gå på nettet på grund af “lovgivningen”.

Rebecca MacKinnon har i øvrigt lavet en udførlig opsamling, der giver et godt overblik over censurtroldenes nye arbejde.

Hvordan kan man så slippe uden om censuren?

Der er forskellige måder. For eksempel ved at bruge VPN og Proxy.

Selv de metoder må nu stadig oftere give fortabt. For efter alt at dømme har SARFT og censurtroldene sat fokus på dem, for at finde metoder til at blokere dem.

Gå til artikel » Skriv kommentar

Censur på internettet: Opsamling om Google og Kina

Google kina.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Her er der en en opsamling med links om sagen:

På Techcrunch mener man, at Googles beslutning har mere at gøre med forretning end med ytringsfrihed, skriver Sarah Lacy.

Nogle kinesere har oprettet en hjemmeside, der hedder www.googlebacktochina.com. Og den er allerede blevet lukket ned.

China Digital Times har en tråd på Twitter. Og på deres hjemmeside har de også oversat enkelte tweets fra kinesisk.

Global Voices har også oversat reaktioner fra det kinesiske internet, hvor kommentarer, diskussioner og artikler hurtigt bliver slettet af censuren.

Chinayouren er skeptisk over for Google og mener, at det er en mærkelig beslutning.

James Fallows kommer med et par hurtige kommentarer. Han mener, at Kina nu er på vej til at blive det nye Bush-Cheney.

Google er død. Her er flere billeder af folk, der lægger blomster foran Googles hovedkvarter i Beijing.

Imagethief har en virkelig god gennemgang og opsamling, hvor han kommer med følgende spørgsmål:

•Whether this is linked to rumors of Google’s possible withdrawal from China and staff exodus that circulated several weeks ago.

•The relative weights of the hacking issue, censorship issue and Google’s business struggles in China in leading the company to make this statement.

•What, if any, discussions Google had with Chinese authorities prior to making this statement (they speak of discussions “over the next few weeks”), or whether there are actually continuing negotiations.

• Whether recent blocks of Google Docs and Google Groups in China contributed to this decision.

• Whether Google would have done this if their business in China was stronger. China contributes a minuscule portion of Google’s revenue.

• What will actually happen to Google’s business in China in the long run.

Husk at læs hele hans analyse.

Thomas Crampton forklarer, hvordan hackerne arbejdede, og hvordan angrebet foregik.

Gå til artikel » Skriv kommentar