Nationaldagen den 1. oktober, som også var 60-års jubilæet for Folkerepublikken Kina, blev ikke bare fejret med en stor militærparade. Der var også plakater, bannere og røde lanterner over alt i Beijing og mange andre steder i Kina. Og ikke mindst blomster.

Der blev sat hele 40 millioner blomster ud her i Beijing. På gadehjørner, langs veje, i indkørsler og i parker. Der var blomsterdekorationer over det hele.

Mange af dem står der endnu. For det lader til, at man ikke er helt så ivrige med at samle dem ind, som man var med at sætte dem ud.

Og faktisk aner man ikke, hvad der skal ske med dem, som en gartner fra en park siger i denne artikel.

Gartneren er ansat af parken, og de ejer ikke blomsterne, så da folk med nærmest lynch-agtig stemning begyndte at plyndre de friske blomster, gad de ikke gøre noget ved.

Nogle argumenterer for, at det jo alligevel er folkets blomster, og at de jo blot skulle smides ud. Synd og skam.

En hr. Shen (沈先生) mener dog, at blomstertyvene har en skidt moralsk karakter, og at det burde stoppes.

:: Foto fra denne artikel

China Media Project har lavet en gennemgang af de kinesiske mediers dækning af 60-års jubilæet i forhold til den sidste parade i 1999.

Siden da er de kinesiske medier blev langt mere kommercialiserede. Og ikke mindst er internettet også kommet til.

Samtidig er kontrollen over medierne også vokset:

Chinese media face strict propaganda controls ahead of the 60th anniversary. They must follow the mandate of Hu Jintao’s “five goods” formula, avoiding historical and institutional negatives and focusing praise on the CCP and the socialist system, etcetera.

Qian Gang og David Bandurski har fundet tre tendenser i dækningen. Her blot overskrifterne, men de uddyber dem i artiklen:

1. Sticking close to the directives and “main theme” (主旋律) of the central party, but attempting to make propaganda more attractive and salable

2. Towing the official line and cashing in all at once (既要听话，又要赚钱).

3. Keeping distance from the discourse of power, but seeking to publish “words of conscience” within the bounds delineated by the authorities, evincing the professional character of the media.

Forfatterne definerer i en anden artikel, hvad “main theme” betyder. Det er de temaer, som regering og myndigheder vil have medierne til at dække:

1. The leading position of the Chinese Communist Party
2. The strength of the socialist system
3. The importance of opening and reform
4. Patriotism
5. National unity

:: Billedet er fra Xinhua

:: Opdateret 2. oktober med de to sidste afsnit

• The New Yorker har et interview med Geremie R. Barmé, der forklarer, hvorfor Kina holder militærparader. Han kommer også ind på paradernes historie helt tilbage til Qing dynastiet, og fortæller om valget af slogans og propaganda i dag.

• I China Heritage Quarterly har Geremie R. Barmé og Sang Ye også skrevet udførligt om hver af paraderne siden 1949.

• The China Beat har ti gode links om jubilæet. Blandt til en artikel som punkterer myten om, at Mao Zedong skulle have sagt de berømte ord “中国人民站起来了!” (“The Chinese people have stood up!”).

• Hvis Kinas voldsomme og hurtige økonomiske vækst fortsætter, kan det give politisk ustabilitet og uro, skriver Daniel Lynch i Far Eastern Economic Review.

• Boston Globe har samlet en bunke seværdige billeder fra prøverne til paraden.

Kineserne er vilde med tal. Og traditionelt set repræsenterer 60 en fuld cirkel. En hel cyklus. Men for Kinas Kommunistparti (KKP) er det mere end blot et jubilæum og en rund fødselsdag.

Det er årets største politiske begivenhed, som partiet har brugt til at fortælle kineserne om de fremskridt, som partiet har stået for i de seneste seks årtier. En begivenhed som skal fortælle befolkningen hvorfor det netop er KKP, der er ved magten.

For KKP er garanten for udvikling og økonomisk fremskridt. Det er deres legitimitet. Det handler ikke længere om kommunistisk ideolog. Den er blevet skubbet i baggrunden.

Som sagt er det mere end blot en 60 års fødselsdag. Jubilæet skal vise befolkningen, at partiet stadig har greb om magten. Derfor militærparaden.

Militærparader skal ifølge kinesisk doktrin virke som en advarsel til Kinas fjender. For det første de udenlandske. Som skal afskrækkes fra at angribe og anfægte kinesisk suverænitet. For det andet de indenlandske. En advarsel til de “Tre Onde” (三股恶势力) som er terrorisme, seperatisme og ekstremisme.

KKP har brugt måneder på at undgå enhver form for politisk modstand og optøjer på årets mest politisk følsomme dag.

Især med de seneste ugers mange miljø-protester. Og de mange andre større protester og demonstrationer, der er blevet hverdag i Kina. Men især på grund af urolighederne i Xinjiang og de tibetanske områder.

KKP har brugt jubilæet til at vise, at Kina og de 55 mindretal står sammen. Derfor talte kommentatorerne på CCTV om mindretallene, der glade og hånd i hånd dansede sammen.

Jubilæet har sat store politiske fodaftryk over hele samfundet i de seneste måneder.

Siden august har politiet i Beijing arresteret 6.500 personer, som de selv kalder for kriminelle.

Censuren er blevet strammet i medierne. Og på internettet. Med Grønne Dæmning og det nye Blue Shield. Blokering af alt fra Youtube til Twitter. (Og ikke mindst Kinablog.dk.)

Der er blevet slået ned på menneskerets-aktivister. Som for eksempel Xie Changfa, der i begyndelsen af september blev dømt til 13 års fængsel for i følge anklagerne at planlægge den første nationale kongres for China Democratic Party.

Kritiske advokater har fået lukket munden. Som for eksempel advokatkontoret Gongmeng, der har været kendt for at tage politisk følsomme sager. Som for eksempel at repræsentere forældrene til de børn, der døde under sidste års mælkeskandale.

Yirenping er også blevet lukket. Et center der oplyste om sygdomme og sundhed og som advokerede mod diskriminering af for eksempel personer med Hepatitis B.

Flere retssager er også blevet forsinkede. For eksempel Tan Zuoren’s. Han har blandt andet forsøgt at hjælpe forældrene til de børn, der omkom under sidste års jordskælv.

Hvad kommer der så til at ske nu? Blandt andet på grund af sidste års OL og det store jubilæum i år har den kinesiske regering taget sin diktatoriske jernhandske på. Spørgsmålet er så, om den kommer af igen.

:: Billedet er fra Xinhua

Præsident Hu Jintao havde smidt jakkesættet og fundet den traditionelle Zhongshan-jakke frem, da han i dag skulle inspicere soldaterne før den store parade, som du kan se på billedet herover.

Jakken (中山装) er i øvrigt opkaldt efter Sun Zhongshan, men det er alt for kompliceret for os vesterlændinge, der stort set ikke kender andre politiske figurer end ham der Mao Zedong. Så i vesten kaldes den for en Mao-jakke.

Et andet af de nationale parade-klenodier, der var blevet pudset af til lejligheden, var limousinen Hongqi (红旗), der blev designet efter sovjetisk forbillede i 1958.

Hongqi betyder Rødt Flag, og den produceres af FAW (中国第一汽车集团), som er en forkortelse for First Automobile Works.

Xinhua har en længere artikel om den på kinesisk, inklusiv friske billeder af Hu Jintaos overkrop, som stikker ud af soltaget, og du kan læse om den på Wikipedia på engelsk.

Du kan se klip fra dagens parade på ku6.com. Her kan du også se video fra de tidligere parader, der begyndte i 1949. Den er der dog ikke levende billeder fra, men det er der fra året efter i 1950. Og det er faktisk lidt morsomt – sådan på den nørdede måde – at se forskellene fra dengang og nu. Og lighederne, for den sags skyld også.

Ved dagens parade begyndte Hu Jintao, den øverstbefalende for tropperne, med at inspicere soldaterne, mens han stod i sin Hongqi og råbte en af to ting.

Enten »同志们好!« Hvortil de hundreder af soldater råber i kor »首长好!«

Det kan oversættes til dansk som en hilsen »Kammerater!« og svaret »Øverstbefalende!«

Eller han råbte »同志们辛苦了!« Hvortil de svarer »为人民服务!«

Altså, »Kammerater, i har arbejdet hårdt!« Og soldaterne råber »At tjene folket!«

Paraden i 1984 begyndte på samme måde, som du kan se i denne video.

Hvis du ikke kan få nok parade-billeder, så har Xinhua flere billedserier fra de andre parader. Og masser af video på Baidu.

Den 1. oktober er det 60 år siden, at Mao Zedong udråbte Folkerepublikken Kina.

Det skal fejres, mener Kinas Kommunistparti, der har brugt måneder på forberedelserne.

Hvad kommer der så til at ske? Jo, man kan vel fejre det på to måder. Så her er en quiz. Gæt det rigtige svar.

Mulighed nummer et.

Man kan gøre det til en folkefest. Med jubel og glæde. Smil. Balloner. Musik. Spontane klapsalver, dansende børn i gaderne og sjove hatte og gratis øl til alle. Sådan lidt på den karneval-agtige Sydamerikanske måde.

Mulighed nummer to.

Man kan lave en militærparade, fortælle beboerne langs ruten, at skarpskytter pløkker skallen af dem, hvis de vil se paraden fra deres vinduer eller altan, afspærre ruten for tilskuere, bruge måneder på at sætte kritikere i fængsel, forbyde balloner i hele Beijing i tiden op til 1. oktober, sætte bevæbnede soldater til at patruljere i gaderne, få politiet til at opsætte checkpoints og undersøge tilfældige borgeres ID-kort, stramme censuren på internettet og i medierne, kyle tiggere og handicappede ud af byen, standse og checke alle køretøjer, der skal ind i Beijing, få 800.000 frivillige borgere til at patruljere i lokale kvarterer, lukke Beijings lufthavn den 1. oktober – og helt ualmindeligt mange andre ting.

Såsom for eksempel at hænge tusinder af bannere og plakater op i Beijing. Hvor der blandt andet står “60 års jubilæet, jeg deltager, jeg bliver glad”.

Det rigtige svar er – nummer to. Ikke noget karneval i Kinas hovedstad.

Meget af det er såmænd forståeligt nok. Sikkerheden omkring for eksempel den amerikanske præsident er jo ikke ligefrem afslappet og tilfældig.

Men altså… Det seneste forbud er et forbud mod brevduer i Beijing. Que?

Der er ingen af de 25 medlemmer af Politiburoet, der lige stoppede op og sagde, “ehm, guys… Den her 431 sider threat assessment report om brevduer… er vi ikke gået lidt for langt?”.

Jeg har en kende svært ved at se, hvordan en 370 gram tung tamdue (Columba domesticus) kan være en trussel mod den politiske stabilitet i Folkerepublikken og de 200.000 deltagere i paraden, som blandt andet inkluderer pansrede køretøjer, kampvogne og atomare missiler.

Men har du svaret – for eksempel fordi du selv tidligere har organiseret militærparader for autoritære og kommunistiske et-parti stater – så hører jeg gerne fra dig.

Og indtil da, her er en opsamling om de hysteriske grundige forberedelser til jubilæet:

• Beijing udkommanderer tusinder af politifolk.

• Besked fra myndighederne til udlændinge i Beijing: Altid hav dit pas med dig, køb et forråd af varer og… tjah, lad i det hele taget være med at gå uden for en dør.

• Generalprøve lukker centrum i Beijing.

• Paraden skal vise det kinesiske militærs bedste og nyeste isenkram.

• Sådan dækker de kinesiske medier det store jubilæum.

• It’s partytime! Og du er ikke inviteret.

• Hvad siger kineserne til propagandafilmen “Founding of a Republic”?