Tag arkiv for klima

Cop 15 og Kina: Kinesisk diplomat tilbage på toppost

Xin 5021205191452468879676 250x169 shkl Det er sjældent, at en kinesisk diplomat bliver kendt i Danmark. Berømt er nok et lidt for stærkt ord, men der er sikkert mange, som stadig husker He Yafei fra klimaforhandlingerne i København.

Internationalt blev han for mange symbolet på et skråsikkert Kina og en af grundene til, at der ikke kom noget større resultat ud af København. Især efter at den kinesiske topdiplomat i et vredesudbrud langede ud efter den amerikanske forhandler Todd Stern, som han kaldte for »totalt uansvarlig« og for at have »mangel på almen fornuft.«

Nogle sagde, at He Yafei gik over stregen i København. Andre mente, at han blot lå på linje med stemningen i den kinesiske lejr, og at han havde taget en kugle for sine overordnede.

Men straks efter mødet, da han var tilbage i Kina, blev han flyttet til Geneve som Kinas FN ambassadør. Mange så det som en klar degradering af He Yafei, der indtil da havde haft en klar og opadgående karriere.

Nu er han så blevet udnævnt til vicedirektør for Statsrådets – det er så nogenlunde det, der svarer til den kinesiske regering – udenrigskontor, skriver nyhedsbureauet Xinhua. Og det er et tegn på, at He Yafei – uanset om han blev udpeget som syndebuk eller degraderet – er tilbage på sporet, som der står i South China Morning Post (paywall):

“There are now two possibilities for He: he could be made chief of the Overseas Chinese Affairs Office, which is a ministerial rank, and then perhaps moved to the more powerful Taiwan Affairs Office,” one professor said. “Or he could be moved back to the Foreign Ministry at some point.”

Here, he would have a better chance of promotion to a ministerial rank at the Overseas Chinese Affairs Office once he was chief, the professors said. The present chief, Li Haifeng, 63, is rumoured to be taking up another role and none of the four deputies has diplomatic experience. Such a rise is more difficult in the Foreign Ministry, where only two posts have ministerial rank.

It is not the first time a diplomat has moved from the Foreign Ministry to another department. Former UN ambassador Wang Guangya, 62, is the head of the Hong Kong and Macau Affairs Office, while former Foreign Ministry general secretary Wang Yi, 59, heads the Taiwan Affairs Office.

“We are seeing a new trend here where Chinese foreign affairs officials are increasingly seen more as politicians than career diplomats, and have to have experience beyond overseas experience,” a professor said. “He’s brief stint in Geneva shows that it was meant to be temporary from the outset. And, now, his exposure from working with the Overseas Chinese Affairs Office may be seen as broadening his portfolio beyond foreign affairs.”

Gå til artikel » Skriv kommentar

Wen Jiabaos årlige pressemøde: Valutakurs, Kinas globale rolle, amerikansk økonomi med mere

001fd04cea510d069a0854_250x304.shkl.jpg Klimatopmødet i København var blot et af de mange emner, som premierminister Wen Jiabao talte om i går.

Det er også et af blot mange kurrer på tråden, der de seneste måneder er vokset mellem USA og Kina. Beijing er især utilfredse med det amerikanske salg af våben til Taiwan og præsident Barack Obamas møde med Tibets åndelige og politiske leder Dalai Lama.

På søndagens pressemøde afviste Wen Jiabao, at det forværrede forhold er Kinas skyld. Ansvaret findes derimod »ikke på den kinesiske side men på den amerikanske,« siger Wen Jiabao.

På pressemødet forsvarede Wen også den kinesiske valutapolitik. USA og flere andre lande har forsøgt at presse Kina til at ændre den, da de mener den kinesiske valuta er undervurderet. Men Wen fastholder, at politikken vil fortsætte og Kina vil holde kursen »stabil.«

Premierministeren luftede også regeringens bekymring over den enorme amerikanske gæld. Kina har investeret for 900 milliarder dollars i amerikanske statsobligationer, og i Beijing er man bekymret for, at den dårlige amerikanske økonomi kan føre til inflation, der vil udhule de kinesiske investeringer. Han opfordrede derfor USA til at »berolige« dets investorer.

Wen Jiabao afviste også, at Kina har ambitioner om at blive verdens eneste supermagt. Kina er i dag et »udviklingsland« der først bliver en udviklet og moderne nation om et århundrede. Men ikke en gang der, vil Kina have ambitioner om hegemoni. Ligesom i dag vil Kina være »ansvarlig« nation, der er aktiv i global samarbejde og politik.

Hvad skriver andre om mødet?

Guardian vinkler på Wens forsvar af Kinas rolle under forhandlingerne i København.

Washington Post og Wall Street Journal skriver om hans forsvar af valutakursen.

Nyhedsbureauet APs vinkel er, at Wen også forsvarede handelspolitik og Kinas udenrigspolitik.

Financiel Times skriver, at det ifølge Wen nu er kampen mod inflationen, der har fået topprioritet i kinesisk økonomi.

New York Times vinkler også på den økonomiske politik, og hvordan Kina manøvrerer rundt i og udnytter reglerne for international handel.

Du kan læse hele udskriften af pressemødet her. Det er på kinesisk.

Og her er et engelsk sammendrag af pressekonferencen.

:: Officielt billede fra China.org

Gå til artikel » Skriv kommentar

Pressemøde med premierministeren: Wen afviser kritik af Kinas rolle under COP15

30120281_250x179.shkl.jpg Premierminister Wen Jiabao kom søndag med et skarpt forsvar af Kinas rolle under COP15 i København, som jeg skriver i dagens Berlingske.

Wen er »forbløffet« over den kritik, der har været af Kinas rolle under klimaforhandlingerne i København.

Kina blev efter mødet i København beskyldt for at stå i vejen for et mere omfattende resultat. Og Wen Jiabao selv blev voldsomt kritiseret for at skippe et møde med Barack Obama og andre statsoverheder.

Men det var der en grund til, forklarede premierministeren i går i Beijing. Det lille uofficielle møde fandt sted sent om aftenen den 17. december efter Dronning Margrethes officielle gallamiddag.

»Det første, jeg hørte om mødet, var fra en en europæisk statsleder, der fortalte, at der samme aften ville være et møde mellem en lille gruppe lande,« sagde Wen Jiabao.

»Jeg var dybt chokeret, for jeg var på ingen måde blevet informeret om det,« sagde Wen Jiabao. Han skyndte sig med det samme at høre sit bagland, om der var kommet en invitation. Men den kinesiske delegation var ikke blevet informeret.

Derfor besluttede han at sende den laverestående diplomat, viceudenrigsminister He Yafei, til mødet. He skulle afgive en formel klage over det, som Wen i går kaldte for et alvorligt brud på protokollen.

»Hvorfor var der ingen, som havde givet besked? Der er stadig ingen, som har givet os en forklaring og det er et mysterium,« sagde Wen Jiabao i går.

Du kan også læse et engelsk sammendrag af Wens kommentarer om København her.

:: Foto fra Xinhua

Gå til artikel » Kommentar (2)

Ugens Fem Klik om Kina: Opsamling efter København og Cop15

blue-marble-1-trim_200x200.shkl.jpg Hen over weekenden er det især Kina, der har fået skylden for det magre resultat i København. Især fordi Beijing stejlede over det amerikanske forslag om, at landenes mål skulle kunne måles og verificeres.

Hvorfor ville kineserne ikke gå med til det? Og hvorfor endte det med så tynd en aftale? Fordi, som skriver jeg i en analyse i dagens avis, Beijing er notorisk mistænksomme over for åbenhed og for at afgive selv den mindste flig af magt og kontrol. Og især fordi Beijing ikke vil risikere at forpligte sig til noget, der på nogen måde kunne tænkes at bringe den økonomiske udvikling i fare.

Men hvad synes kineserne om klima-aftalen? Hvis du ikke har læst aftalen, så kan du få et kort overblik her. Og nedenunder er der en hurtig opsamling af links om Kina og Cop15.

• Det er en udmærket aftale, lyder den første bedømmelse fra kinesisk professor i klimapolitik.

• De kinesiske medier har ikke skrevet meget om forhandlingerne i de seneste par uger, og det gjorde de heller ikke i weekenden, da aftalen blev offentliggjort.

• Selvom den kinesiske regering var tilfreds med resultatet, så var det ikke alle kinesere, der var enige med dem.

• De kinesiske forhandlere var glade for den tandløse aftale. Jonathan Watts kigger nærmere på kinesernes taktik under topmødet.

• Det har nærmest været en farce, som Kina har opført sig under mødet, siger den britiske miljøminister.

Gå til artikel » Skriv kommentar

Kina og Cop15: Holder de kinesiske løfter?

Figure1b.jpg

Kina gør ikke nok for miljøet. Målet om at skære 40-45 procent af landets “carbon intensity” inden 2020 vil alligevel bare få landets samlede forurening til at stige. Og det er ikke nok. Kina skal gøre mere, mener USA. Og for den sags skyld også EU.

Vrøvl, skriver William Chandler, der er leder af Energy and Climate Program hos Carnegie Endowment for International Peace. (Via WSJ)

De seneste år har Kina for alvor arbejdet hårdt på at sænke sin “carbon intensity”.

The policy imposes hundreds of detailed industrial efficiency standards to a degree unparalleled in any other country in the world. The policy has forced closure of tens of thousands of factories, power plants, and production lines that failed to meet the standards. It is unimaginable that such a policy could ever be enacted in the United States, much less be continued for another decade. It’s a non-trivial error to call it a “reference case,” as the IEA has done.

:: Grafik fra Carnegie

Gå til artikel » Skriv kommentar

Kina og Cop15: København og klima får kinesisk propaganda slogan

xin_4221206071934453518670_400x258.shkl.jpg

Hvornår ved man, at den kinesiske regering tager noget seriøst? Når de kommer med et af deres alfa-numeriske propagandaslogans.

Og nu er der kommet et for forhandlingerne i København, skriver China Environmental Law.

Det er endnu et af den slags, der lyder aldeles fremragende på kinesisk. Og fuldstændig forfærdeligt, når det skal oversættes til dansk.

一个目标,两个主渠道,三个原则,四个共识, lyder sloganet.

Altså “et mål, to hovedkanaler, tre principper, fire konsensus.”

Hvad går det så ud på? China Environmental Law har oversat artiklen i Oriental Outlook Weekly, hvor klimaforsker Cao Rongxiang forklarer det catchy slogan.

Magasinets hjemmeside ser dog mærkelig ud på min computer, men Xinhua har også offentliggjort interviewet.

:: Foto fra Xinhua

Gå til artikel » Skriv kommentar

Kina og Cop15: Hvad gør Kina for miljøet?

xin_3321006071824375153149_400x266.shkl.jpg

Hvad gør den kinesiske regering egentlig ved miljøet?

Se også Green Leap Forward, som listen her nedenunder er kraftigt inspireret af. Det er den mest grundige og udførlige opsamling, som jeg endnu er stødt på, så der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange. Jeg har linket til flere af de samme kilder men også til andre. Af gode grunde kan jeg ikke linke til mine mundtlige kilder. En del af faktaboksen har også været i Berlingske, men den ligger ikke online (jo, en avis udkommer også på det der “papir”. ).

Energi-effektivitet

• Kina vil reducere udledningen af Co2 med 40-45 procent i forhold til bruttonationalproduktet. Det skal ske inden 2020, og det er i forhold til udledningen i 2005.

Det er det såkaldte »carbon intensity.« Det betyder groft sagt, at der for hver yuan, som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal bruges mindre Co2 og færre fossile brændstoffer end der blev i 2005. Altså flere fabrikker og mere forurening end i dag. Men for hver enhed af BNP vil Kina forurene mindre.

Hvordan vil man gøre det? Forklaring på Greenlaw og FT Energy.

Og er der grund til at være optimistisk over dem? Nej, mener China Environmental Law. Jo, det er skam meget rimeligt, mener Grean Leap Forward.

• I 2006 begyndte et program, der skal få de 1.000 største virksomheder til at bruge mindre energi. Dengang stod de for cirka 33 procent af det samlede energiforbrug i Kina. Og for 43 procent af Kinas udledning af kuldioxid. Hver virksomhed har fået et bestemt mål, som de skal nå i 2010.

• Regeringen har siden april 2008 givet mellem 30-50 procent rabat på køb af energisparepærer. Og i januar 2009 var det blevet til i alt 62 millioner pærer. Det svarer til en årlig besparelse på 3,2 milliarder kilowatt timer og en besparelse på 3,2 millioner ton kuldioxid. Målet er at nå op på 100 millioner pærer i 2009.

• Færre små, flere større. Fra 2006 og frem til 2008 lukkede Kina en mængde små og ineffektive kulkraftværker, der producerede i alt 31 gigawatt. De næste tre år skal der lukkes flere værker, som sammenlagt også har en kapacitet på 31 gigawatt.

• I 2006 kom der nye byggestandarder, som skal mere end halvere energiforbruget i nye bygninger. Der har dog været store problemer med at håndhæve loven, som heller ikke omfatter ældre bygninger, hvoraf kun fire procent opfylder de nye standarder.

• Siden 2005 har der været standarder og mærkninger på en lang række el-artikler i Kina. For eksempel frysere, air-condition og vandvarmere. I 2020 vil det give en besparelse på 16 procent af kinesernes elforbrug. Samtidig er der indført grønne indkøbspolitikker for lokal- og provinsregeringer samt for statsejede virksomheder. Alt i alt vil det reducere udledningen af kuldioxid med 100 millioner ton om året.

Vedvarende energi

• Ifølge Kinas plan for vedvarende energi skal ti procent af al energi i 2010 komme fra vedvarende energi. I 2020 skal det være 15 procent.

• I maj tredoblede Kina sit mål for, hvor meget vindkraft landet skal have i 2020. Målet gik fra 20 til 100 gigawatt. Allerede i dag er Kina den fjerde største producent af vindkraft.

• Kina har et mål for, at der skal produceres mindst 1,8 gigawatt med solkraft i 2020. Højst sandsynligt vil tallet dog komme til at lægge endnu højere. Et skøn går på helt op mod 10 gigawatt.

• I dag bruger ti procent af alle husholdninger i Kina solvarme til at opvarme vandet med. I 2020 skal det være 30 procent, men det kan blive højere.

• Vandkraft skal producere 300 gigawatt elektricitet i 2020. Det er dobbelt så meget i dag.

• Kina skal i 2020 producere ti millioner ton bioethanol og to millioner ton biodiesel. Det skal erstatte ti millioner ton råolie.

• Fem procent af landets elektricitet skal i 2020 komme fra atomkraft. Det svarer til cirka 60-75 gigawatt. I dag kommer ni gigawatt fra a-kraft.

El-forsyningen

• En gammeldags elforsyning er både ineffektivt og dårligt for miljøet. Derudover er mange af Kinas enorme dæmninger i den vestlige del af landet, og elektriciteten skal transporteres over lange afstande. Det største statslige elselskab har allerede investeret tæt på 220 milliarder kroner, der skal bruges frem til 2012. Derudover investerer de næsten 440 milliarder kroner frem til 2020 i moderne UHV elforsyning.

Bilindustrien

• Produktionen i 2011 skal fordobles i forhold til i dag. Til den tid skal der rulle 500.000 af de grønne biler ud på vejene. Det svarer kun til fem procent af det samlede salg af biler i Kina, men det skal ses i forhold til de lidt over 2.000 styk, der blev solgt i 2008. 13 forskellige byer vil også give tilskud til indkøb af hybrid og eldrevne biler og busser. Samtidig er det statslige elnet på vej til at opsætte de første ladestationer op i Beijing, Tianjin og Shanghai.

Kina er ved at tage den globale føretrøje i produktionen af el-biler. I december sidste år kom BYD, der hidtil havde produceret batterier til for eksempel mobiltelefoner, med verdens første masseproducerede elbil. Den hedder F2DM og koster cirka 110.000 kroner.

• Kina har også føretrøjen i elektriske cykler. Hele 80 procent af det globale marked er i Kina. Cyklerne bruger et genopladeligt batteri, som man blot stikker i kontakten i hjemme. De kan køre op mod 60 kilometer på en ladning, og de bruges især i byerne.

• Sidste år fordoblede Kina skatten på biler med motorer over fire liter, så den nu ligger på 40 procent. På biler med motorer mellem tre og fire liter blev skatten forhøjet fra 15 til 20 procent. Samtidig blev skatten reduceret fra tre til en enkelt procent for biler med motorer på under en liter.

• Kina er blevet beskyldt for at holde prisen på olie og benzin for lav og ikke binde den sammen med de globale priser på råolie. I 2007 hævede Kina kun prisen på olie og benzin en enkelt gang. Det samme i 2008. Men i år er prisen blevet reguleret flere gange.

Offentlig transport

• I dag har Kina 78.000 kilometer jernbanenet, men i 2020 skal det være udvidet til 120.000 kilometer. Prisen er cirka 5.000 milliarder kroner. Og hele 13.000 kilometer skal være højhastighedstoge, som på strækningen mellem Beijing og Shanghai, der skal åbnes i 2013..

På 26.000 kilometer af det kinesiske jernbanenet kører togene på elektricitet. Det svarer til 32 procent af det samlede net i Kina, men det er på strækninger, der transporterer 50 procent af al gods og passagerer i landet.

Andet

• Over de næste 20 år flytter mere end 300 millioner kinesere fra landet og ind i byerne. Det svarer så nogenlunde til hele befolkningen i USA. Det giver et pres på udviklingen i byerne. Derfor eksperimenterer man med miljøvenlige øko-byer, som der er i øjeblikket er 40 eksperimenter af over hele Kina.

• I for eksempel Tianjian, Baoding og i Jiangsu provinsen har man lavet industrizoner, hvor ren energi sørger for et lavt udslip af Co2 og som fremmer grøn teknologi.

• Hvert år bruger Kina 45 milliarder kroner på at genetablere skovene, der de seneste årtier hurtigt er forsvundet. Målet er, at skovene i 2010 skal dække 20 procent af Kina.

:: Foto fra Xinhua

Gå til artikel » Kommentar (2)

Kina og Cop15: Hvad vil Kina i København?

xin_301103241644171261379_400x267.shkl.jpg

Her er en kort faktaboks, der giver et ultrakort rids over, hvad Kina vil på FN-topmødet.

Hvad er situationen i Kina?

Gletcherne smelter, ørkener breder sig, perioder med tørke bliver stadig længere og storme kraftigere. Sådan er situationen allerede i dag i Kina.

Kina er verdens største udleder af drivhusgasser. I 2008 udledte kineserne 6,8 milliarder ton kuldioxid, der kommer fra afbrændingen af for eksempel kul og olie. Det er en stigning på 178 procent i forhold til niveuaet i 1990.

I samme periode steg USAs udledning til 6,4 milliarder ton. En stigning på 17 procent. Men amerikanerne udleder mere per indbygger end kineserne. En amerikaner står for 25 ton kuldioxid om året. En kineser for 5,8 ton.

Hele EU udleder 5,03 milliarder ton. Det er 10,2 ton per indbygger.

Hvad gør Kina?

Kina vil skære i udledningen af Co2 med 40-45 procent i forhold til bruttonationalproduktet. Det skal ske inden 2020, og det er i forhold til niveauet for 2005. Det er første gang, at Kina kommer med bindende mål for udledningen.

Det er det såkaldte »carbon intensity.« Det betyder groft sagt, at der for hver yuan, som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal bruges mindre Co2 og færre fossile brændstoffer end der blev i 2005.

Altså flere fabrikker og mere forurening end i dag. Men for hver enhed af BNP vil Kina forurene mindre.

For regeringen i Beijing er det en balancegang mellem mindre forurening, kamp mod klimaændringer og at bevare den økonomiske vækst, der kan fortsætte med at trække millioner af kinesere ud af fattigdommen.

Hvad forlanger Kina?

Kina mener, at industrilandenes reduktion af drivhusgasser er for lav. At især USA og EU er for uambitiøse.

Kina har i længere tid gentaget argumentet om, at industrilandene har det historiske ansvar. Derfor skal de også påtage sig en større rolle end u-landene.

Samtidig vil det også give u-landene plads til at udvikle sig økonomisk, når det især er de rige lande, der skærer i udledningen.

Kina vil også – mere eller mindre officielt på vegne af ulandene – have de industrialiserede lande til at give større økonomiske tilskud til ulandene, så de er bedre rustede i kampen mod forurening og klimaændringer.

Af samme grund vil Kina også have også industrilandene til at overføre langt mere grøn teknologi til de fattigere lande for at hjælpe dem mod klimaændringer.

Kina og andre udviklingslande insisterer på at beholde Kyoto protokollen, der udløber i 2012. Her har kineserne ikke selv et bindende ansvar som industrilandene.

:: Billedet er fra Xinhua og viser forureningen af Songhua floden

Gå til artikel » Skriv kommentar

Kina og Cop15: Top fem links du skal følge

Kina forurening cop15.jpg

Hvad går det ud på, og hvad kommer der til at ske under Cop15 i København? Simpelt. Her er en top fem (cirka) over de eneste hjemmesider, som du skal følge for at være med på, hvad der sker med Kina og klimaet i København.

Green Leap Forward – en blog der skrives af en akademiker, der har speciale i grøn teknologi og energipolitik. Masser af gæsteskribenter, der både er andre akademikere eller for eksempel fra forretningslivet.

Green Law – bag siden står Natural Resources Defense Council og China Project and the China Environmental Culture Promotion Association. Gode og relevante nyheder og artikler, der har vægt på miljølovgivning i Kina.

Cleaner Greener China – titlen siger det hele. Her er både små og store artikler om et grønnere Kina.

China Environmental Law – skrives af en advokat, der bor i Shanghai og har speciale i miljø og energi.

• Og de andre:

Human Rights in China har i deres Daily News Brief ofte links til artikler om miljø i de kinesiske medier.

China Digital Times har et tag om klimatopmødet, der har daglige links om Kina og mødet.

Asia is Green handler om, well, gæt selv, og bag den står en miljøvirksomhed fra Singapore. Der i øvrigt var sponsor for en uafhængigt organiseret TED konference om grønne ideer, hvor du blandt andet kan se video med Al Gore, der fortæller om sine nye tanker om klimaændringer.

Responsible China er ikke længere helt oppe i gear, men der er et godt arkiv og gode links.

Og samling af bonuslinks – hvordan får man så det store overblik?

Financiel Times har bloggen Energysource, der blandt andet har et dagligt udpluk af links.

New York Times har Green Inc om energi, miljø og bundlinjen.

Guardian har deres miljøblog med det geniale navn Environmental Blog. Især er det en god ide at følge Jonathan Watts, der er miljøkorrespondent for Kina. Guardian er en af de få medier, der har sat ressourcer af til sådan en størrelse.

Yale School of Forestry & Environmental Studies har e360 med nyheder, analyser, rapporter og debat.

For de ultimativt nørdede/interesserede er der rå tal og data på Realclimate.

:: Privatfoto fra et smadret fabriksområde, som jeg besøgte sidste år

Gå til artikel » Skriv kommentar

Miljø og forurening i Kina: Tag dog billeder af de smukke steder

20091020luguang25_400x264.shkl.jpg

Forleden skrev jeg kort om den kinesiske fotograf Lu Guang, der som den første kineser har vundet fotoprisen fra fonden W. Eugene Smith.

Her er et nyt link til China Hush, hvor du kan se flere billeder i hans serie om forurening i Kina. Der er et par flere fotografier her på iciba.com.

Responsible China skriver om Lu Guangs arbejde:

Ronald Sandler and Peter S. Wenz say that acting virtuously for the environment would mean manifesting a combination of both human-centered values and non-human centered values. An environmental virtue would allow both human life and nature to flourish, whereas acting non-virtuously would be harmful to both. For example, they argue that uncontrolled consumerism is harmful to both humans and the environment; any short-term gain is outweighed by long-term harms. To put this into visual perspective, Lu Guang’s documentary “Pollution in China” does a heart-wrenching job.

Prisen har også givet genlyd i Kina, som Global Voices skriver, hvor man blandt andet har oversat kommentarer fra dette forum på 163.com.

我是学环境工程的,看到这些,心里就不舒服。我们天天喊着奔小康,奔小康,都不知道人们的贫富差距越来越大了。那些只为赚钱,不管他人生命的人,不是畜生而是禽兽。。。

I am majoring in environmental engineering. Whenever I see things like this I feel really guilty. Every day we shout the slogan of Going For Xiaokang, Going For Xiaokang, to the point that we fail to realize that our society’s schism has become ever wider and wider. Those who only care about money at the expense of other’s lives are worse than cattle, they are monsters!

Men det er ikke alle, der er glade for Lu Guangs fotografier:

为什么不拍中国美的地方!一群垃圾!崇洋媚外!

Hvorfor viser han ikke de smukke steder i Kina!

(Kom endelig med forslag til en meningsfuld dansk oversættelse af de to sidste sætninger.)

:: Billedet herover er fra en landsby i Shanxi, hvor vandet er så forurenet, at 50 beboere i byen har fået kræft. Den 64-årige mand har været syg siden 2003, og hans krop er dækket af sår, så han ikke kan ligge ned og sove.

Gå til artikel » Kommentar (2)