» klima

Aaah… snus ind. Der er partikler i luften. Igen.

De Olympiske Lege har forladt byen, og dermed er luftforureningen også kommet tilbage. Skønt. Mine asfalterede lunger kunne slet ikke finde ud af den alt for rene luft under OL.

Men nu er vi ved at være tilbage til det normale igen (inklusiv fødevareskandaler). Se her.

På en slem dag er luftforureningen på H. C. Andersens Boulevard, der er en af de mest trafikerede gader i København, oppe på omkring 25 API.

Under OL lå API her i Beijing sådan omkring de 50-70 stykker.

Og nu er den igen oppe på 120-140 API, som man kan se på Beijings bureau for miljøbeskyttelse.

Men lokalregeringen i Beijing vil fortsætte med at kæmpe mod forureningen, som AFP skriver (i et telegram hvor linket er forsvundet):

From Wednesday, 30 per cent of government vehicles would be taken off the roads, the municipal government announced yesterday on its website.

From October 11, the remaining government vehicles and all private cars would be banned from the city’s roads for one day each week, depending on their number plates.

The measures were intended to “reduce the impact of vehicle emissions on air quality and maintain basic transport order”, the government said.

News.sohu.com skriver, at det er en prøveperiode på seks måneder.

Ja, det skal jo nok hjælpe. Især når hundreder af fabrikker, støberier og kulkraftværker, der var lukkede under OL, igen er begyndt at pumpe røg ud af skorstene.

Der er også andre problemer, som Times skriver:

As some scientists predicted last summer, the car restrictions played a big part in providing blue skies during the Olympics. But what worked then, when the whole nation was preparing for such a pivotal event, is unlikely to work when everyone is going back to life as usual. Previously I mentioned Mexico City’s car restrictions, which were found to have little to no effect on air pollution. The problem was that once the rules became a semi-permanent way of life, people found ways around them, like buying a second-hand car. During the Olympics TIME’s Beijing bureau used our old Jeep, which rarely sees the road in normal times, on days when our usual ride was restricted. Xinhua’s story announcing the new rules even quotes a driver who says he will probably buy a second car to pick up his daughter on Fridays, the day his vehicle will be banned.

:: Billedet er fra denne artikel

Kommer de olympiske atleter til at hoste sig gennem OL?

Det går den forkerte vej med forureningen her i Beijing, som jeg skriver om i dagens avis. Den store miljøplan virker ikke. Indtil videre, i hvert fald. Luften under OL kan sagtens nå at blive bedre, hvis BOCOG får hjælp fra vejret.

Men miljøplanen, der er sidste del af et årelangt program, som skulle gøre luften blå over Beijing, er ikke det hurtige fix, som BOCOG havde håbet på. Siden søndag den 20. er det gået ned ad bakke.

Det fik en presset Du Shaozhong, der er vicedirektør for Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse, til at bruge et af de ældste og mest irriterende tricks i bogen. Enhver vesterlænding der har forhandlet med en kinesisk forretningspartner eller embedsmænd er stødt på det – deny the obvious.

Selvom du kan se forureningen, er det faktisk ikke forurening. Eller som han selv sagde:

»Der er en sammenhæng mellem en blå himmel og luftens kvalitet. Men der er ikke nødvendigvis lighedstegn mellem de to. Vi skal bedømme forureningen ud fra videnskabelig fakta, og ikke hvad vi kan se med det blotte øje,« sagde Du Shaozhong og gentog at luftforureningen er blevet mindre.

Få timer senere kom det kinesiske miljøministerium med nye tal, der viste at Beijing er Kinas tredje mest forurenede by. Og den værst forurenede af de syv byer, hvor der er olympiske konkurrencer.

Resten af søndagens pressemøde brugte Du Shaozhong på at kyle rundt med statistikker, procenter, pile, plusser, minusser, sammenligninger, tidshorisonter og måleenheder, der alt sammen beviste, at der statistisk set ikke er forurenet i Beijing. Super.

Du kan se selv følge med i forureningen ved at gå til Beijings Bureau for Miljøbeskyttelse (北京环保局) og se dagens tal. Det kan du også se her på beijingairquality.cn, der har et aktuelt kort over forureningen og to dage frem.

Er du forureningsnørd kan jeg anbefale beijingairblog.com.

:: Billedet er taget i dag mandag og forestiller den statistisk set rene luft over Beijing

Fabrikkerne er lukkede. Halvdelen af bilerne er væk. Og forureningen stiger. De nye målinger fra i går torsdag er ikke gode.

De viser, at API (Air Pollution Index) nu er oppe på mellem 95-115. Inden OL skulle de have været et godt stykke under 50.

Det vil sige, at forureningen er blevet værre efter søndagens store plan blev sat i gang. Hvorfor nu det? Jo, det er simpelt: Vejret.

Det er selvfølgelig en meget uvidenskabelig måling, men vejret i Beijing i dag fredag ligner det på billedet, som jeg tog tidligere på ugen.

Forleden interviewede jeg blandt andre Joshua Fu. Han sagde, at den helt store joker er netop vejret. Om sommeren kommer vinden især fra de naboprovinser, der har en stor og beskidt industri.

Derfor bliver forureningen transporteret hundreder af kilometer ind over Bejing. Bjergene omkring byen er med til at gøre det værre, for de kan indkapsle forureningen, der også nærmest kan blive parkeret i bjergene før vinden sender dem videre over byen. Og derfor hjælper det ikke, at halvdelen af bilerne er fjernet fra vejene. Forureningen kommer alligevel.

Det er rigtigt, at der er lukket nogle få hundrede fabrikker. Men det er kun de største af dem, der ligger tættest på Beijing.

Se for eksempel på Shanxi (山西) provinsen, der er fire gange større end Danmark. Hele provinsen er en ikke andet end en rusten og beskidt fabrik. Forureningen er massiv. Blandt andet fordi det er nationens største producent af kul. Og det er her og de andre naboprovinser, at vinden kommer fra.

Derfor er der kun en ting at gøre. Håbe på at vejret bliver godt. Og det synes jeg er en anelse mærkeligt, at BOCOG lader det være op til vejret, om OL bliver en succes eller ej. For de har vidst det her i årevis. De har også kæmpet mod det i årevis og brugt milliarder af kroner på miljøet. Og det er ikke nogen nem og hurtig kamp. Mange gange er der også stor forskel på, hvad centralregeringen vil i Beijing, og hvad man vil ude i provinserne og kommunerne. “Kejseren er langt væk og bjergene er høje”, som det gamle ordsprog hedder.

Men jeg synes, at det har været en halvhjertet indsats. Man er gået efter den hurtige løsning. Og hvad med efter OL? Jo, der er forureningen blevet bedre her i byen, men den vil stadig være en af verdens mest forurenede storbyer, fordi man ikke er gået efter de langsigtede løsninger.

Som jeg skrev i går: Bliver luften ren til OL begynder? Hmmm…

Det er generelt blevet bedre. Men søndag, mandag og tirsdag var der stadig godt forurenet her i byen.

Og det på trods af den storstilede plan, der i søndags lukkede hundreder af fabrikker og tog halvdelen af alle biler væk fra vejene i Beijing.

Officielt lå API (Air Pollution Index) målingerne på mellem 50-60. Flere steder var grænsen dog langt højere.

Kort forklaret: En API på 50 er i følge WHO grænsen for, hvad der er godt for helbredet.

Men i går tog det et kraftigt dyk i den forkerte retning. De nyeste tal fra det lokale miljøagentur viser, at API i går lå på mellem 90 og 110.

Bliver luften ren til OL? Hm…

Forureningen er her stadig. Og der er kun 16 dage, til OL begynder her i Bejing.

Det er dårligt nyt, som jeg skriver om i dag i Berlingske. For i søndags gik Beijing i gang med sidste del af en omfattende plan, der skulle drive forureningen ud af byen. Hundreder af fabrikker og byggepladser er blevet lukket og halvdelen af de 3,3 millioner biler er fjernet fra vejene.

Ifølge de officielle målinger er luften blevet bedre i Beijing.

Det er også rigtigt. Til dels. Tågen og forureningen hang over Beijing både tirsdag og onsdag morgen. I går klarede det op senere på dagen, så man kunne se den blå himmel. De dage har der været flere af de seneste par uger. Hvilket er uhørt. Normalt ligger der en grå dyne over byen, og man kan aldrig se den blå himmel. Det kan man nu på de gode dage, men til gengæld ligger osen stadig nede mellem bygningerne og ude i horisonten.

Prøv at se de tre billeder her.

Det første er taget den 10. maj på en helt normal dag.

Det andet er taget her lørdag den 12. juli. Det var så ren og klar en dag, at der var artikler i aviserne dagen efter. Det er også første gang siden jeg flyttede ind i min nye lejlighed i marts, at jeg kunne se bjergene i horisonten. Jeg har så heller ikke kunne se dem siden.

Det tredje er taget her onsdag formiddag.

Den storstilede plan vil heller ikke hjælpe med det samme. Det kan tage op mod 20 dage, før man kan se, om den har hjulpet på forureningen, sagde det lokale bureau for miljøbeskyttelse (北京市环保局) i går til avisen Jiefang Ribao. På bureauets hjemmeside kan man i øvrigt også se de daglige målinger ved at klikke på kortet over det enkelte distrikt.

Så samtidig med, at bureauet siger, at effekten af den storstilede plan er klar og tydelig, og at den nu er god nok til at holde OL, er bureauet alligevel begyndt at arbejde på en nødplan.

Det er uklart, hvad den præcist går ud på. Men det er en stramning af planen fra i søndags.

Siden søndag må man kun køre i sin bil hver anden dag (“机动车单双号限行”). Men der skal endnu flere biler væk fra vejene. Måske endda helt op til 90 procent af alle køretøjer. Samtidig skal naboprovinserne også skære ned i antallet af køretøjer.

Naboprovinserne skal også i gang med at lukke endnu flere fabrikker. For eksempel cementfabrikker, støberier og kraftværker, som der allerede lukkede hundreder af i søndags.
Bureauet har ikke sagt, hvornår de vil sætte nødplanen i gang. Det vil ske, »hvis luftkvaliteten ikke møder OL-kravene.«

Kan man så stole på målingerne, som miljøbureauet laver? Det tror jeg ikke. Der er ikke nogen uafhængige målinger af luftkvaliteten. Og Beijing og BOCOG vil gå langt for at undgå aflysninger under OL.

BOCOG siger selv, at man kan stole på målingerne. Men hvis luften er så god, ville der heller ikke have været problemer ved at lade en uafhængig organisation stå for målingerne.

Miljøproblemerne i Kina bliver stadigt større. Og det nytter ikke meget, at centralregeringen i Beijing forsøger at komme miljøproblemerne til livs med en lovgivning, som de lokale embedsmænd ignorerer. Ude i provinserne går man mere op i økonomisk vækst end miljømæssig balance.

Det har Elizabeth C. Economy skrevet en god artikel om i september/oktober udgaven af Foreign Affairs.

Der er al mulig grund til, at centralregeringen skal få styr på miljøet. Det er på alle måder en ulempe for den kinesiske økonomi, og udgifterne til sundhedsvæsenet vokser i samme takt som Kinas internationale omdømme forværres.

Befolkningens tålmodighed er sluppet op, for det er for længst gået op for kineserne, især i byerne, at forureningen har en direkte effekt på deres helbred. Det er kommet til et punkt, hvor demonstrationer og social uro kan true stabiliteten i samfundet og dermed også true Kinas Kommunistparti.

Der er en løsning på miljøproblemerne, men den er hverken nem eller hurtig:

Real change will arise only from strong central leadership and the development of a system of incentives that make it easier for local officials and the Chinese people to embrace environmental protection. This will sometimes mean making tough economic choices.

Improvements to energy efficiency, of the type promoted by the program in Guangdong, are reforms of the low-hanging-fruit variety: they promise both economic gains and benefits to the environment. It will be more difficult to implement reforms that are economically costly (such as reforms that raise the costs of manufacturing in order to encourage conservation and recycling and those that impose higher fines against polluters), are likely to be unpopular (such as reforms that hike the price of water), or could undermine the Communist Party’s authority (such as reforms that open up the media or give freer rein to civil society). But such measures are also necessary. And their high up-front costs must be weighed against the long-term costs to economic growth, public health, and social stability in which the Chinese government’s continued inaction would result. The government must ensure greater accountability among local officials by promoting greater grass-roots oversight, greater transparency via the media or other outlets, and greater independence in the legal system.

:: Foto fra Wikipedia (kinesisk)

De kalder det selv for verdens første miljørigtige by. Det er fremtidens by. Der ikke forurener og belaster miljøet.

Byen hedder Dongtan. Den er ved at blive bygget på en ø i Shanghai, og den er designet og planlagt af Arup Group, der er et engelsk konsulentfirma. Det skriver teknologimagasinet IEEE Spectrum, i deres seneste særnummer om megabyer.

Det er en bilfri by. Selv hybrid-biler er forbudte. Derimod bruger indbyggerne elbiler, cykler eller går. Normalt, mener man i Arup Group, bygger man byer op omkring vejnettet og bilerne. Men når man ved, at der ingen biler er, så vil man få en anderledes by.

Dongtan (东滩) vil også genbruge så meget som muligt. Al spildevandet, for eksempel. Energien vil komme fra biobrændsler, solenergi og vindmøller. Fødevarerne vil komme fra byens egne økologiske gårdbrug. Arbejdskraften vil være lokal. Og selvfølgelig vil byggematerialerne være miljøvenlige. Det er altså ikke nye teknologier, man bruger. Det nye er den måde, man kombinerer dem på. Eksperimentet skal vise, hvordan man kan udvikle en by på den rigtige måde.

Byen skal have 50.000 indbyggere i 2010. Og 500.000 indbyggere i 2050. Det er ikke meget, når man tænker på, at der alene i dag er omkring 14,5 millioner indbyggere i Shanghai. Derfor skal det blive spændende at se, om eksperimentet kan være med til at ændre resten af det tætbebyggede forurenings- og betonhelvede, som Shanghai flere steder har udviklet sig til i dag.

Noget kunne tyde på, at der vil gå et stykke tid før resten af Shanghai følger i Dongtans fodspor. Blandt andet er man ved at forberede en af verdens længste broer, der får til- og afkørsel tæt på den bilfrie miljøby. Samtidig ødelægger man også en af de få ubebyggede pletter af natur, der er tilbage i Shanghai i dag.

Men først skal de igang med at bygge byen. Det eneste, der indtil videre er kommet op at stå, er en kantine til de 200 arbejdere, der hver dag tager over på øen, så de kan tage hjem igen om aftenen.

:: På Chinadialogue er der en artikel og debat om projektet.

:: Guardian skrev i 2006 en artikel om Dongtan.

:: Og Wired gjorde det samme i 2005.

:: Via China Digital Times

HOOOOOST… hark… Der er brug for gode lunger, hvis man skal være i Beijing i længere tid. Solen skinner som en svejseflamme og de varme temperaturer får forureningen til at kradser godt i halsen.

Det lyder måske ikke som det helt perfekte sted at holde et mindre idrætsstævne som OL. Men har du allerede købt billet og løbesko, frygt ikke, thi myndhighederne har en plan.

En af de værste forurenere er bilen, der står for 30 procent af al luftforurening i Beijing, som man kan læse i mandagens papirudgave af South China Morning Post (kræver abbonnement).

Trafikken i Beijing er massiv og forfærdelig langsom. Køer og propper fylder vejene, og tålmodighed er lige så vigtig for en bilist som benzin i tanken. Beijing har 2,6 millioner biler og hver dag kører der 1.000 (jep, ikke en slåfejl, der står et tusind) flere biler ud på vejene.

Så hvad gør man for at mindske forureningen, når OL i 2008 kommer til Beijing?

Man overvejer at sende offentligt ansatte Beijinger’e på betalt ferie under OL. Så er der ikke så mange folk, der bevæger sig rundt på vejene, i busserne og i metroen.

Der bliver særlige vognbaner for OL-deltagere og turister.

En af de største forurenere i Beijing, stålværket Shougang Group 中国首钢集团 er blevet flyttet. Og man overvejer at lukke alle fabrikker og byggepladser, der forurener og støver, under legene.

Myndighederne vil også gerne have bedre kontrol over forureningen fra restauranter. For eksempel overvejer man, at få restauranterne til at installere nye ventilationssystemer.

Flere benzinstationer vil blive lukket for at mindske giftige dampe.

Og skulle det nu regne, jow, Beijings Metereologisk Bureau (北京市气象局) arbejder på at få kontrol over vejret, blandt andet med en metode til at sprænge regnskyer i stumper & stykker.