Tag arkiv for kriminalitet

Han blev kendt på internettet som den liderlige embedsmand. Sagen om den 47-årige Han Feng begyndte i april, da hans hustru fandt hans dagbog.

På første side stod der, at han i 2010 ville have sex med 56 kvinder, og at mindst to af dem ikke skulle være prostituerede. Samtidig ville han også have to elskerinder med »respektabel« baggrund.

Der er ikke noget usædvanligt i, at velstillede kinesiske embedsmænd, partimedlemmer og kontorarbejdere har en elskerinde. Det er der flere ord for på kinesisk. Blandt andet 二奶 (er nai). Altså hustru nummer to. Eller 小三 (xiao san). Den lille tredje.

Men de kinesiske netizens – altså internetbrugere – morede sig over sagen, fordi det var hans hustru, som offentliggjorde den og sider fra hans dagbog. Hvor han praler med, at han har haft sex med 500 kvinder. Og hvor sætter et mål om, at han i alt vil være sammen med 600-800 kvinder.

• Jeg har tidligere skrevet om sagen her i maj.

Han Feng var selvfølgelig også korrupt som de fleste andre embedsmænd. Men langt mindre end flertallet. Derfor var der mange, som udråbte ham til at være en god embedsmand og en rollemodel for andre.

Kombinationen af korruption, våde middage og en gennemført promiskuøs adfærd er så udbredt blandt kadrerne i partiet, at højtstående folk i regeringen som for eksempel premierminister Wen Jiabao ofte advarer om det i taler.

For almindelige kinesere har ofte kun hån til overs for de embedsmænd, der officielt skal “tjene folket” – 为人民服务 (wei renmin fuwu). Mistilliden er så stor mod det ofte ineffektive og korrupte statsapperat, at det er en trussel mod Kinas Kommunistpartis legitimitet.

Man behøver ikke at være medlem af partiet for at gøre karriere i staten og blive embedsmand, men det er de fleste, og det er også partiet, der har magten over kadrerne og organisationen – 党管干部 (dang guan ganbu).

Problemerne med det ineffektive statsapparat går langt tilbage. Der har været reformer i 1993 og senere i 2006, hvor der blevet vedtaget nye love og tiltag, der skulle komme den illegale opførsel til livs, øge konkurrencen mellem kadrerne, skabe større offentlighed omkring beslutninger og så videre.

Har det hjulpet? Måske. Men reformerne tager tid. Og så sent som i onsdags gentog vicepræsident Xi Jinping – der højst sandsynligt bliver Kinas næste præsident – at institutioner i statsapperatet skulle styrke kadrernes uddannelse for at sikre Kinas økonomiske og sociale udvikling, som han sagde til nyhedsbureauet Xinhua.

• China Quarterly har en artikel fra marts, som beskriver reformerne. Kræver abonnement.

Han Feng er så den seneste af embedsmændene, der er kommet i offentlighedens søgelys. I går blev han idømt en bøde på 100.000 yuan – omkring 84.000 kroner – og 13 års fængsel for korruption for i alt 695.000 yuan – cirka 585.000 kroner – over ti år.

Han Feng var leder af salgsafdelingen i en statsejet tobaksvirksomhed i Guangxi. Her i provinsen rækker 695.000 yuan dog i høj grad til, at han sagtens kunne finansiere sin livsstil med kvinder og alkohol. Men det er et næsten ynkeligt beløb sammenlignet med eksempelvis den embedsmand fra Jiangsu, der i 2004 blev afskediget for at have taget 100 millioner yuan for at forfremme folk under ham til højere stillinger i provinsen.

Chinasmack har oversat forskellige kommentarer om sagen til engelsk. For eksempel denne:

He was screwed [by others, maybe those who leaked his diary]. Han Feng, overall, was a good person and a good official [but is caught, whereas] the bunch of bad guys [corrupt officials] succeed. (After serving as an official for tens of years, only finding 100,000 yuan, is that even a big deal? These days, which bastard [government official] isn’t embezzling millions to tens of millions?) In this society, the good guys don’t survive while the bad guys live forever.

Han droppede ud af skolen, men han endte som Kinas rigeste mand. Med 42 milliarder kroner på bankbogen og en kæde af elektronik-forretninger.

Men i 2008 blev han anholdt og anklaget for økonomisk kriminalitet. I går faldt den længe ventede dom i sagen, og Huang Guangyu blev idømt 14 års fængsel og en rekordstor bøde på næsten 520 millioner kroner.

Han blev blandt andet dømt for korruption. De senere år har der været flere store profiler, der er blevet med lignende anklager. Korruption er et af de største problemer for Kinas Kommunistparti og legitimiteten i befolkningen.

Der kommer flere og flere domme i korruptionssager, der også får stadig mere offentlig omtale. Men når det kommer til de helt store sager er der ikke endnu for alvor ryddet ud i toppen. Det virker tilfældigt, hvem der bliver plukket ud, og sagerne handler lige så tit om, at man er faldet i unåde hos sine forbindelser, der ellers har beskyttet en.

Her er en opsamling med fem artikler om Huang Guangyu.

• Længere og detaljeret artikel fra Asia Times, der følger pengestrømmen.

• Guardian skriver om Huang, der nu er blevet Kinas rigeste straffefange.

• CSM skriver om sagen som et eksempel på, hvordan Kina er begyndt at slå ned på den korrupte forretningskultur.

• Independent har et portræt af “Kongen over køleskabene,” der også var kendt som pris-slagteren.

• Endelig er der det officielle nyhedsbureaus Xinhuas beskrivelse af sagen.

:: Foto fra denne artikel på nyhedsbureauet Xinhua

Præsident for Kinas højesteret, Wang Shengjun, har lige afleveret sin årlige rapport på NPC.

Du kan læse om NPC på Wikipedia eller på den officielle hjemmeside.

Rapporten giver et overblik og statistik over det kinesiske retsvæsen i 2009.

Der er en længere og mere udførlig version på kinesisk. Men her er nogle enkelte punkter på engelsk, som du kan læse flere på denne side:

• the SPC dealt with 13,318 cases of various types and concluded 11,749 cases, up 26.2 percent and 52.1 percent year on year, respectively. Local courts at various levels handled 11.37 million cases of various types, up by 6.3 percent.

• Chinese courts concluded 267,000 cases of severe crimes, including homicide, kidnapping, robbery, and those undermining national security, up 2.3 percent. A total of 375,000 criminals involved in these cases were sentenced, 0.8 percent more than the previous year.

• Chinese courts sentenced 2,413 criminals for woman and child trafficking and 56,000 for drug trafficking.

• Chinese courts concluded 11,000 cases of money laundering, and 55,000 cases of fund-raising fraud, credit card fraud, making and selling counterfeit banknotes and fake invoices.

• Chinese courts concluded 1,703 cases of spreading pornographic electronic information, 47.5 percent higher than the previous year.

• Chinese courts concluded 3.154 million contract cases, up 8.6 percent; 519,000 financial cases, rising 12.9 percent; 3,573 cases of corporate bankruptcy, down 4.7 percent; 317,000 cases of labor disputes, up 10.8 percent; 36,000 intellectual property right infringement cases, up 29.7 percent.

Det er i øvrigt første gang i ti år, at den voldelige kriminalitet er steget i Kina, skrev den engelske udgave af Folkets Dagblad for et par uger siden.

:: H/T Chinahearsay

:: Foto fra fængsel i Henan fra 中华网

Hun var en fattig pige fra landet, der åbnede en skønhedssalon. Inden der var gået ti år, havde hun både hoteller, butikscentre og utallige andre forretninger. Hun tjente milliarder, og Wu Ying var kun 26 år gammel, da hun blev kåret som Kinas sjetterigeste kvinde. Men i 2006 blev hun arresteret på et af sine hoteller.

Du kan læse om hende i min artikel i Berlingske. For nu er retssagen slut.

Hun har siddet fængslet siden 2006, men før jul faldt der dom i sagen. Hun blev dømt for korruption og svindel. Og straffen? Den er hård. Hun blev dømt til døden.

Hvad er der sket med Wu Ying siden da? Sagen er ikke helt slut endnu, for hendes advokat, Yang Zhaodong, ville forsøge at overtale hende til at anke dommen. Og det lykkedes åbenbart. Den 28. december ankede hun dødsdommen.

Men der er endnu ikke sket noget. Dokumenterne er endnu ikke blevet behandlet og kommet videre i retssystemet, fortæller Yang Zhaodong. Måske fordi der her omkring nytår er mange sager, der skal afsluttes, siger Yang.

»Jeg vil mene, at der stadig er håb. Men tingene kan ændre sig hurtig, og det er svært at forudsige, hvad der kommer til at ske,« siger Yang Zhaodong.

Og så et lille sidespring her til sidst. Modsat i Danmark har medierne i Kina let adgang til retssale. Kriminalstoffet fylder godt herovre. Selv grove videoer fra for eksempel overvågningskameraer dukker også ofte op på både TV og internet. Når der bliver afsagt dom i en sag som Wu Ying’s – eller for den sags skyld også i langt mindre forbrydelser – så er der tit kameraer med helt inde i retslokalet, så man også tydeligt kan se de dømtes reaktioner. Eksempler fra nyhedsudsendelser, der viser retssagen mod Wu Ying, her, her og her.

:: Foto fra denne artikel

De seneste måneder har der været en lang række sager med massemord i Kina. Her bliver der større forskel mellem rig og fattig, og det betyder efter alt at dømme flere massemord, mener ekspert.

• En kortere version af artiklen blev trykt i Berlingske mellem jul og nytår.

Sagen om Liu Aibing (刘爱兵) begyndte i midten af december. På en lørdag aften. Her tog den 34 årige mand en jagtriffel og en machete og gik ud i landsbyen, hvor han skød og hakkede 13 personer til døde. De var mellem seks og 86 år gamle. Bagefter satte han ild til deres huse.

Politiet siger, at han havde mentale problemer. Og at han lige var kommet tilbage til sin hjemby, en lille landsby, der ligger i skovene i Hunan provinsen, efter i de seneste ti år at have arbejdet som migrantarbejder langt væk i Guangdong provinsen. Det skriver blandt andre Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua.

Alle de dræbte var fra hans familie. Men selvom hans egen far var et af ofrene, så fik han måske alligevel hjælp af ham.

»Den aften kom far og søn for at dræbe os – de gik fra hus til hus og dræbte hele familien,« skriver Xinhua i en artikel nogle dage senere, hvor en af de overlevende, hans tante Liu Si’e, fortæller om aftenen.

»Før drabene, så bankede de på døren, vi åbnede og de begyndte at skyde og hakke løs med machete. Så satte de ild til huset,« siger tanten.

»Da de var færdige med at dræbe, og da ilden havde spredt sig, så begik faren, Liu Bifang, selvmord ved at løbe ind i flammerne,« sagde tanten. Mindst to personer overlevede og blev indlagt på hospitalet. Den ene døde.

Nogle familiemedlemmer nægter, at Liu Aibing skulle være psykisk syg. De siger derimod, at det var en familiestrid om nogle træprodukter, som hans far havde lavet, og som svogeren havde solgt. Men det er endnu uklart, hvad der er motivet, og hvad farens rolle var.

Ifølge Xinhua og de lokale medier, så var omkring 1.000 soldater og politimænd på jagt efter Liu Aibing, som nogle dage senere blev fanget i bjergene omkring landsbyen.

I år har der været flere større sager om massemord i Kina. Alene i de seneste uger har der været tre sager. Og i de fleste af dem er det gået ud over familiemedlemmer.

De mange sager skyldes blandt andet en manglende forståelse for mentale problemer, som der ikke bliver taget hånd om. Men der er også andre grunde, siger Pi Yijun, der er professor og ekspert i kriminalret på China University of Political Science and Law i Beijing, hvor han blandt andet forsker i ungdomskriminalitet.

»De sociale normer er under kraftig forandring i Kina i disse år. Det rammer de gamle værdisystemer, og de nye er stadig ikke stærke nok. Der er heller ikke nogen samlende religion, og alt det gør, at folk let bliver fortabte,« siger Pi Yijun.

Sagen om Ma Jiajue er et godt eksempel. Han var en indadvendt dreng, der var vant til at være den bedste i sin klasse. Hårdtarbejdende. En god student. En god søn. Men han fik et chok, da han rejste fra hjembyen og begyndte at studere i storbyen på Yunnan University.

Pludselig var der masser af andre studenter, der var bedre end ham. Han fandt ud af, at han kom fra en helt almindelig familie. Der endda var fattige.

»Han havde langt færre sociale ressourcer, og han begyndte gradvis at isolere og lukke sig om sig selv,« siger Pi Yijun.

Det endte med, at den 23-årige Ma Jiajue i 2004 dræbte fire af sine medstudenter. Han blev fanget. Og henrettet senere samme år.

Der er ingen officielle statistikker over massemord i Kina. Eller over seriemordere. Pi Yijun regner med, at der er flere af dem på fri fod, men man hører først om seriemordene, når politiet har opklaret sagerne.

Pi Yijun siger, at der er fællestræk med massemordere i Vesten. At personerne for eksempel er indadvendte typer – som Ma Jiajue – med en eller anden grad af mentale problemer.

Men der er også nogle kinesiske særtegn. Forskellen mellem rige og fattige vokser i Kina. Folk arbejder hårdt, men de bliver skuffede, når de ikke får succes, siger Pi Yijun. Han siger, at morderne ofte har lav, social status. At massemord ofte sker i landområderne; på afgrænsede områder, og at de ofte involverer personer, der har tætte forhold til hinanden, og at der ofte også er børn involveret. Endelig sker de fleste massemord ikke for at berige sig men på grund af frustration.

Politi, myndigheder og andre udenforstårende har svært ved at gribe ind og forebygge sagerne. Problemer bliver i familien. Dem løser man selv, og andre blander sig ikke. Politiet afviser tit sager om for eksempel vold i familien.

Han vil dog ikke sige, om der er flere massemord i Kina i dag end for eksempel for 30 år siden, hvor de økonomiske reformer begyndte.

»Medierne er mere åbne i dag, så vi hører mere om dem. Men generelt stiger kriminaliteten, så statistisk set bør der også være flere massemord,« siger Pi Yijun.

De seneste massemord i Kina:

• December 2009: En mand i 30erne dræber seks familiemedlemmer og sårer fire andre medlemmer af sin onkels familie. Chen Qian, der kommer fra Hebei provinsen, begik derefter selvmord ved at springe ud fra en bygning, mens op mod 100 betjente forsøgte at arrestere ham.

• December 2009: Politiet i Yunnan provinsen, der ligger i det sydvestlige Kina, anholder en mand, der er mistænkt for at have dræbt sine forældre og fire andre medlemmer familiemedlemmer. Manden var flygtet fra et hospital for psykisk syge.

• November 2009: Politiet anholder den 29-årige Li Lei, der ejer en restaurant i Beijing. Han er sigtet for at hakke sine forældre, en søster, sin hustru og deres sønner til døde. Li Lei sagde, ifølge lokale medier, at hans forældre i lang tid havde været fjendtlige mod ham, og at hans hustru havde været »kontrollerende.«

• November 2009: I Indre Mongoliet går Wen Tiequan ind i en bjerggrotte og tager sit liv, da politiet efterlyser og sigter ham for at knivstikke og dræbe seks personer i en landsby.

De store sager:

• Yang Shuming: Fra 1994-2004 dræber han ni kvinder, der alle er klædt i rødt. Han har haft sex med dem alle, inden han dræber dem.

• Song Shihui: Fra februar til december 2001 dræber han 39 personer i seks forskellige provinser. Alle drab sker under røverier.

• Shen Changyin og Shen Changping: Fra juni 2003 og frem til august 2004 dræber de 11 prostituerede. Bagefter spiste de to brødre kvindernes levere. Artikel på engelsk fra AP.

• Yang Xinha: Blev døbt som ”Monsterdræberen”. Han – der ses på billedet nedenunder – blev henrettet i 2004 efter at have voldtaget 23 kvinder og dræbt 67 personer. Artikel på engelsk fra CNN.

En 99-årig kinesisk mand er anklaget for at have franarret en amerikaner 750.000 yuan (cirka 630.000 kroner).

Dermed får Zhou Zhiping (周志评) den tvivlsomme ære af at være den ældste person, der nogensinde har stået anklaget ved en domstol i Beijing.

Den »halvdøve« Zhou, der i medierne omtales som »Zhou Gammelmand« (周老汉), nægter sig skyldig i alle anklager.

Det skriver blandt andre Renminwang.

Medierne skriver ikke detaljeret, hvad svindlen gik ud på. Men det skete efter sigende i Zhou’s bolig og med hjælp fra den gamle mands venner.

Mens de spillede mahjong – kinesisk skak – fremstillede Zhou og vennerne ham som en mand, der var tidligere provinsguvernør under den nationalistiske regering, som stod i spidsen for Kina, før kommunisterne overtog magten i 1949. Og at Zhou stadig havde gode kontakter i den nuværende kinesiske regering, som kunne hjælpe amerikaneren med at skaffe adgang til tidligere nationalisters fastfrosne bankkonti i USA.

Zhou, der er født i 1910, blev på grund af hans alder løsladt mod kaution. Anklageren har også ydet ham særbehandling ved at holde nogle af de indledende forhør i Zhou’s hjem.

Hvis han kendes skyldig, kan det koste Zhou Gammelmand ti års fængsel.