Tag arkiv for kulmine

Arbejdsforhold i Kina: Billeder fra en fabrik

11ch5.jpg

Sådan ser der ud på en kinesisk legetøjsfabrik. Læg mærke til at jeg skriver “en”. For der ser bestemt ikke sådan ud på alle fabrikker i Kina. Det er umuligt at generalisere om, og der findes fabrikker, hvor forholdene er både værre og bedre.

Billedserien kommer fra denne side. Fabrikken ser ikke ud til at være et af de værste eksempler på, hvor elendige arbejdsforholdene kan være. (Jeg har forsøgt at finde ud af, hvem fotografen er, og hvor billederne kommer fra, men uden held. Hvis du ved det, må du gerne skrive til mig.)

• Læs om mindsteløn i Kina – Hvor meget tjener en kinesisk arbejder?

Når man ser på billederne, er der umiddelbart ikke grund til at blive hverken stakåndet eller forarget. Var billederne kommet fra en fabrik i Danmark, ville Arbejdstilsynet have lukket fabrikken med det samme. Ingen tvivl om det. Men det er i Kina, og i Danmark har vi brugt nogle få hundrede år på at finjustere vores arbejdssikkerhed, arbejdsmiljø og så videre.

Går vi bare 10, 20 eller 40 år tilbage i historien, var der dårligere arbejdsforhold på de danske arbejdspladser. Der har nok heller ikke været mange medarbejdervalgte sikkerhedsrepræsentanter på de første danske fabrikker i 1600-tallet. Kina forsøger at gennemgå den samme udvikling – på 30 år.

• Læs om eksplosion i kinesisk fyrværkerifabrik – børnearbejdere fik 70 øre om dagen.

Der er masser af eksempler på livsfarlige, uhumske og dårlige arbejdsforhold i Kina (se billedet nedenunder). Men før tonen bliver alt for skinger, så lad os lige huske på det der med nuancerne. Som for eksempel med sagen om iPod fabrikkerne i Kina.

20041223_33.jpg
Billedet er fra EastSouthNorthWest. Det viser en kulminearbejder, der på hænder og fødder trækker en spand kul ud af minen mens chefen ser på.


Gå til artikel » Skriv kommentar

Medier og kulminer: En mineulykke i USA (og en i Kina?)

70818222745731_450x300.shkl.jpg

Det er tid til en quiz. Gæt hvad der får mest dækning i medierne: a) en minulykke hvor seks minearbejdere spærres inde eller b) en mineulykke hvor 181 minearbejdere spærres inde.

Rigtig gættet. Svaret er a. Hvorfor? Jo, fordi de seks minearbejdere er amerikanske og de 181 er kinesiske.

Hvis man leder længe nok i avisernes arkiver på Infomedia, kan man finde tre artikler om den kinesiske mineulykke i tre forskellige danske medier.

Jeg talte 120 artikler om mineulykken i Utah, USA, og artiklerne var fordelt over 17 forskellige medier. Så stoppede jeg med at tælle.

Hvorfor hører vi mere om den amerikanske ulykke? Hvis man bruger de almindelige journalistiske nyhedskriterier, så burde ulykken i Kina fylde mere. Jeg nævner i flæng: Der er langt flere omkomne; det er en af de største mineulykker i Kinas historie; den er symptomatisk for Kinas energipolitik og tørsten efter kul; Kina er hele verdens fabrik, vi vil have billige varer produceret i Kina, og her ser vi den yderste konsekvens; Danmark importerer kul fra Kina, kan vi tillade os det, og har vi checket at arbejdssikkerheden er i orden i de kulminer, vi køber kullet fra. Og meget, meget mere.

Jeg tror, helt banalt, at vi hører mere om den amerikanske ulykke, fordi der ikke er en sproglig barriere. Og fordi de amerikanske medier i den grad har dækket begivenheden, og det derfor har været nemt for de danske kolleger, at få fat i masser af materiale om ulykken.

:: Artikel og tv-indslag om ulykken fra Epochtimes.com (kinesisk)

:: Tv-indslag med billeder fra minen


Gå til artikel » Skriv kommentar